Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til indlagte patienter med akutte nakke- og/eller lændesmerter

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.4 Specielle forholdsregler2

4. Ergoterapeutisk undersøgelse2

4.1 Formål2

4.2 Interview3

4.3 Observation og analyse af patientens aktivitetsformåen3

4.4 Konklusion3

5. Ergoterapeutisk behandling3

5.1 Formål3

5.2 Indhold4

5.3 Planlægge og gennemføre tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen4

5.3.1 ADL-træning og kompenserende strategier4

5.3.2 Hjælpemidler5

6. Relevant tværfagligt samarbejde5

7. Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling5

8. Referencer5

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling til patienter med akutte nakke- og/eller lændesmerter med henblik på at

  • • sikre, at patient og pårørende oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på ergoterapeuter i Reumatologisk Team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienter med akutte nakke- og/eller lændesmerter henvist til ergoterapi

 

2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation. (1)

 

Den akutte fase: I denne instruks defineres den akutte fase, som perioden fra deres akutte nakke- og eller lændesmerter opstår, til der sker en bedring. Den akutte fase er af varierende længde.

 

Behandling: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme. (2)

Funktionsevne: Et overordnet term for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. Termen angiver aspekter af samspillet mellem en person med en given helbredstilstand og personens kontekstuelle faktorer. (4)

 

Nakke- og/eller lændesmerter: I denne instruks omfatter nakke- og/eller lændesmerter såvel gener fra diagnosticerede rygsygdomme som gener af ikke diagnosticeret karakter. Nakke- og/eller lændesmerter omhandler fx smerter, ømhed eller stivhed. Endvidere kan generne have neurologisk karakter eksempelvis udstrålende gener, føleforstyrrelser og/eller nedsat muskelkraft. (5)

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter indlagt til tværfaglig vurdering og behandling på Reumatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital med nakke- og/eller lændesmerter ofte med henblik på at afhjælpe patientens gener ved konservativ behandling før der overvejes et operativt indgreb. Patientgruppen er kendetegnet ved at være stærkt smertepræget i starten af indlæggelsen.

Symptomerne medfører i det akutte stadie typisk vanskeligheder i forhold til at klare alle dagligdagsaktiviteter (ADL), herunder nødvendige aktiviteter som for eksempel bad, påklædning og forflytning. Oftest kan patienten i starten af indlæggelsen kun sidde kortvarigt og har det bedst med hovedsageligt at ligge, gå og stå.Øverst på formularen

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Patienterne henvises elektronisk til Reumatologisk Team.

Den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling er aktivitetsorienteret og foretages med baggrund i arbejdsprocesmodellen Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM). Undersøgelsen er opdelt i et interview samt en observation med henblik på vurdering af patientens aktivitetsformåen (6).

Efter behov tilbydes patienten ADL-træning og vejledning i smertehåndtering i forbindelse med udførelse af dagligdagsaktiviteter, herunder ergonomisk vejledning i forhold til aktiviteter i hjemmet og på jobbet samt afprøvning og instruktion i brug af hjælpemidler

 

3.3 Før patientkontakt

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere.

Ergoterapeuten indhenter oplysninger om patientens sygdomsforløb med fokus på

  • • patientens helbredstilstand og symptombillede herunder indlæggelsesårsag, eventuel diagnose, smerteudbredelse og generelle helbredsoplysninger

  • • eventuelle parakliniske undersøgelser, fx CT- eller MR-skanning, med henblik på skaden/skadernes placering og omfang

  • • patientens tidligere funktionsevne, aktivitetsniveau samt omgivelser

 

3.4 Specielle forholdsregler

Kontraindikationer for ergoterapeutisk observation af aktivitet

  • • Cauda equina symptomer

  • • Symptomer på knoglesammenfald

 

4. Ergoterapeutisk undersøgelse

4.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse i den akutte fase er at identificere patientens helbredstilstand med særligt fokus på patientens oplevelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen, herunder aktivitetsproblematikker samt eventuelle årsager til disse. Det prioriteres højt, at ergoterapeuten observerer og analyserer patientens nuværende aktivitetsformåen i forhold til primære dagligdagsaktiviteter. Formålet er at indgå i en tværfaglig vurdering af patientens aktuelle aktivitetsformåen og funktionsevne, behov for videre genoptræning samt hurtig i værksætning af en målrettet ergoterapeutisk behandling. (6)

 

Den ergoterapeutiske undersøgelse består af to faser: Den første fase i det akutte stadie, hvor patienten er meget smertepræget og den næste fase, når patienten er i stabil bedring og udskrivelse til hjemmet er nært forestående.

 

4.2 Interview

Ergoterapeuten interviewer patienten med henblik på at afdække patientens oplevelse af sit eget tidligere aktivitetsniveau med fokus på kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og deltagelse samt omgivelses- og personlige faktorer. Interviewet udføres endvidere med henblik på at afdække patientens aktuelle funktionsevne og aktivitetsniveau ud fra kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og deltagelse samt omgivelses- og personlige faktorer, herunder patientens motivation og udfordringer i forhold til nødvendige og ønskede aktiviteter under indlæggelsen.

Interviewet ligger til grund for den aktivitet som, i samarbejde med patienten, udvælges til observation af aktivitetsformåen.

Ergoterapeuten anvender semistruktureret interview (7), ADL-taxonomien (7) eller Canadian Occupation Performence Mesure (COPM) (8).

 

4.3 Observation og analyse af patientens aktivitetsformåen

Ergoterapeuten anvender enten validerede undersøgelser som ’Assesment of Motor an Process Skills’ (AMPS), (9) eller ustruktureret observation. (7)

Ergoterapeuten observerer og analyserer patientens aktivitetsformåen ud fra motoriske, procesmæssige og sociale færdigheder.

Med baggrund i patientens beskrivelse af vanskeligheder og ressourcer ved aktivitetsudførelse vælger patienten og ergoterapeuten i fællesskab en relevant aktivitet, som ergoterapeuten observerer. (9)

Aktiviteten skal matche patientens aktivitetsformåen, hvorfor valget afhænger af patientens aktuelle tilstand og smerteniveau. I den første fase foretager ergoterapeuten derfor ofte en observation af mindre aktiviteter som for eksempel at tage strømper/bukser af og på, øvre personlig pleje eller spisning af måltid.

Ved behov og hvis patientens funktionsevne tillader det foretager ergoterapeuten i løbet af patientens indlæggelse en observation af en mere krævende aktivitet som for eksempel aktiviteter i køkkenet, huslige gøremål, indkøb eller arbejdspladsrelaterede opgaver

Ergoterapeuten analyserer aktivitetsudførelsens kvalitet i forhold til patientens fysiske anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed (9).

 

4.4 Konklusion

Ergoterapeuten konkluderer på undersøgelserne og de fremkomne ressourcer og aktivitetsproblematikker, hvorefter ergoterapeuten i samarbejde med patienten opstiller mål og delmål for behandlingen. (6)

 

5. Ergoterapeutisk behandling

5.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske behandling i den akutte fase er at fremme patientens mulighed for deltagelse i aktivitet, ved at patienten vejledes i hensigtsmæssig adfærd.

Målet er at opnå et aktivitets- og deltagelsesniveau, som giver værdi for den enkelte, hvor patienten kan håndtere smerter og nedsat aktivitetsformåen bedst muligt og på sigt vende tilbage til vanligt aktivitets- og deltagelsesniveau.

Ergoterapeuten tilsigter, at behandlingen er aktivitetsbaseret, og at patienten inddrages og gøres aktiv i behandlingen i det omfang, det er muligt. (6)

 

Der er ikke fundet evidens for de enkelte ergoterapeutiske behandlingsformer. Den ergoterapeutiske behandling understøtter den eksisterende evidens for, at patienter med akutte eller subakutte rygsmerter bør opretholde eller hurtigt genoptage sædvanlige dagligdagsaktiviteter, bør informeres og beroliges om forventet forløb og prognose samt vejledes om egne muligheder for at håndtere rygsmerterne. (12, 13, 14)

 

5.2 Indhold

Den ergoterapeutiske behandling er alt efter patientens behov rettet mod at ”Planlægge og gennemføre tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen”.

 

5.3 Planlægge og gennemføre tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

Ergoterapeuten vælger denne strategi, når patienten har behov for at kompensere for ineffektiv aktivitetsudførelse, herunder behov for at benytte hjælpemidler eller udføre hverdagsopgaver på en alternativ måde. Fokus er på træning af færdigheder eller handlinger, der er nødvendige for at udføre aktiviteter og herved øge kvaliteten af aktivitetsudførelsen. Træning af aktivitet indeholder både motoriske, procesmæssige og sociale elementer. (7)

Efter behov tilbydes patienten ADL-træning i dagligdagsaktiviteter som for eksempel personlig pleje, bad, påklædning, madlavning, rengøring og indkøb. Såfremt patienten kun kan være sengeliggende, iværksætter ergoterapeuten aktiviteter, der tilpasses dette, som eksempelvis vask af ansigt, frisering, tandbørstning og barbering.

 

5.3.1 ADL-træning og kompenserende strategier

Ergoterapeuten træner patienten gennem aktiviteter med henblik på at kompensere for nedsatte eller manglende færdigheder for, at patienten bliver så selvhjulpen som muligt i primære dagligdagsaktiviteter. Ergoterapeuten instruerer patienten i og afprøver sammen med patienten hensigtsmæssige bevægemønstre og rutiner for at forebygge forværring af nakke- og/eller lændesmerter ved dagligdagsaktiviteter, således at disse generer patientens hverdag mindst muligt.

Ergoterapeuten har særligt fokus på at øge patientens mulighed for at klare aktiviteter med mindst mulig provokation af smerter og anstrengelse. Ergoterapeuten tilstræber, at patienten er mest mulig aktiv med henblik på, at patienten kan vende tilbage til tidligere aktivitetsniveau.

Patienten vejledes i hensigtsmæssig adfærd, for eksempel planlægning af aktiviteten før den påbegyndes, opdeling af aktiviteter med liggende hvilepause mellem delaktiviteterne samt tilpasning af aktiviteten så den matcher patientens funktionsevne. Tiltagene afprøves gennem aktivitet med henblik på at finde den bedst egnede løsning for den enkelte patient.

I samarbejde med patienten aftales relevante dagligdagsaktiviteter som under indlæggelsen ofte retter sig mod personlig pleje, bad og påklædning og senere hen, hvis patientens funktionsniveau tillader det mod ergonomisk vejledning i forhold til huslige opgaver eller arbejdspladsrelaterede opgaver. Ergoterapeuten vejleder patienten i hensigtsmæssige arbejdsstillinger, tilrettelæggelse af arbejdet og i brug af hensigtsmæssige arbejdsredskaber. Dette kan blandt andet indeholde afprøvning af arbejdsstole, løfteteknik og brug af vægtoverføringsteknikker. (3)

 

Undervejs i behandlingen er der fokus på at understøtte patienternes tro på egne kompetencer i forhold til at håndtere nakke- og/eller lænderygsmerter samt ændre uhensigtsmæssige vaner. Der er fokus på, hvilke vaner der kan være med til at provokere smerterne, og patienterne får redskaber til at analysere, vurdere og ændre vanerne. (9)

Patienten vejledes i smertehåndterning, herunder betydningen af fear-avoidance adfærd med henblik på at øge patientens handlemuligheder i forhold til at leve med nakke- og/eller lændesmerter. I samarbejde med patienten findes der frem til, hvilke faktorer der har indflydelse på smerteoplevelsen, herunder hvilke faktorer som forstærker eller dæmper nakke- og/eller lændesmerter. Generne opleves individuelt, og måden, hvorpå patienten håndterer dem, er vidt forskellig og kan være mere eller mindre hensigtsmæssige. (10)

 

Den ergoterapeutiske vejledning understøtter patienten i at følge de anbefalede vejledninger, og ved at understøtte patientens evne til problemløsning samt tro på egne ressourcer kan patienten opnå øget kontrol over egen hverdag og livssituation. Ergoterapeuten lægger vægt på patientens egen oplevelse og egen håndtering af smerter og informerer patienten om, at fokus på sigt er: at bruge det naturlige bevægemønstre, fornemme kroppens signaler, nedtone frygt for at bevæge sig, ignorere smerter mest muligt, leve i størst mulig udstrækning som vanligt. Kort sagt undgå fear-avoidance adfærd. (11)

 

5.3.2 Hjælpemidler

I den akutte fase kan hjælpemidler sikre og understøtte patienten i at bevare en hensigtsmæssig aktivitetsudførsel og en så høj grad af selvhjulpenhed som muligt. Ergoterapeuten vurderer i samarbejde med patienten kontinuerligt patientens behov for hjælpemidler samt udvælger, tilpasser og afprøver hjælpemidlerne i aktivitet med fokus på hensigtsmæssig anvendelse, relateret til den enkelte patients aktivitetsformåen. Relevante hjælpemidler i den akutte fase er eksempelvis af- og påklædningshjælpemidler, puder, badetaburet og toiletforhøjer.

 

6. Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten samarbejder med personalet på afdelingen, fysioterapeut, socialrådgiver og læge tilknyttet Reumatologisk Afdeling.

Der afholdes tværfaglige konferencer med det formål at understøtte den tværfaglige koordinerede indsats i forhold til behandling og planlægning af patientens videre forløb under og efter indlæggelse. Derudover har ergoterapeuten ved behov informationsudveksling med plejen om patientens evne til at deltage i dagligdagsaktiviteter.

Ergoterapeuten samarbejder med patient, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere i forhold til afklaring af patientens tidligere aktivitets- og funktionsevne samt boligforhold og patientens videre genoptræningsbehov.

 

7. Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

I forbindelse med planlægning af patientens videre genoptræningsforløb foretager ergoterapeuten i samarbejde med patienten og de øvrige faggrupper en tværfaglig vurdering af patientens helbredstilstand og tager derudfra stilling til, hvilket behov patienten har for genoptræning efter udskrivelsen. Patienter med intensivt genoptræningsbehov kan overflyttes til rehabiliteringspladser for alment medicinske patienter på M3 på Hobro Sygehus eller døgn rehabiliteringspladser i hjemkommunerne. Patienterne kan derudover udskrives med almen genoptræningsplan med henblik på videre genoptræning.

Ergoterapeuten samarbejder ved behov med visitator, kommunal terapeut eller jobkonsulent ved behov for ansøgning om hjemmehjælp, hjælpemidler eller arbejdspladsindretning.

 

8. Referencer

  1. 1. Törnquist K., Sonn U. ADL-taxonomi – en bedömning av aktivitetsförmåga, 2011, 3. oplag, Forbundet Sveriges Arbetsterapeuter’s förlag

  2. 2. Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse. Version 2 (August); 2012

  3. 3. Lind P. Ryggen – undersøgelse og behandling af nedre ryg. 2. udgave. København: Munksgaard; 2011

  4. 4. Lange L. ICF- Den Danske Vejledning og Eksempler fra Praksis. 1st ed. Århus: Marselisborg Centeret, Sundhedsstyrelsen; 2005

  5. 5. Sundhed.dk. Diskusprolaps i lænderyggen [Internet]. Available from: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hjerne-og-nerver/sygdomme/ryg-og-nakke-sygdomme/diskusprolaps-i-laenderyggen/

  6. 6. Fisher AG. OTIPM- En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcenteret og aktivitetsbaseret interventioner. 1 st ed. Wæhrens E, editor. København: Munksgaard; 2012

  7. 7. Borg T, Runge U, Tjørnov J. Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. st ed. København: Munksgaard Danmark; 2003

  8. 8. Townsend E. Menneskelig aktivitet II – en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. 1. st ed. København: Munksgaard Danmark; 2008

  9. 9. Fisher AG. Assessment of Motor and Process skilss, Volume 1: Development, Standardization and Administration Manual, Volume 2: User Manual. 7th ed. Three Star Press, Inc.; 2010.

  10. 10. Danneskjold-Samsøe B. et al. Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2005

  11. 11. Koes BW, van Tulder M, Lin CW, Macedo LG, McAuley J, Maher C. An updated overview of clinical guidelines for the management of non-specific low back pain in primary care. Eur Spine J. 2010 Dec;19(12):2075-94. doi: 10.1007/s00586-010-1502-y. Epub 2010 Jul 3. Review.

  12. 12. Van Tulder M, Becker A, Bekkering T, Breen A, Gil del Real MT, Hutchinsom A et al. European guidelines for the management of acute nonspecific low back pain in primary care. Eur Spine J. 2006;15(Suppl. 2):169–91.

  13. 13. Chou R, Qaseem A, Snow V et al. Diagnosis and Treatment of Low Back Pain: A Joint Clinical Practice Guideline from the American College of Physicians and the American Pain Society. Ann Intern Med. 2007;147(7):478-91.

  14. 14. Liddle SD, Gracey JH, Baxter GD. Advice for the management of low back pain: A systematic review of randomised controlled trials. Manual Therapy. 2007 Nov;12(4):310–27.Nederst på formularen