Pertussis (kighoste)

Formål

Diagnostik og behandling af pertussis hos voksne.

Definition af begreber

Akut indsættende luftvejsinfektion med Bordetella pertussis eller i mildere form med Bordetella parapertussis, der begge giver krampagtig hoste.

Beskrivelse

Bordetella pertussis er en gram negativ kok og er udelukkende humanpatogen, idet der ikke er fundet et dyrereservoir. Den overføres ved dråbeinfektion og er yderst smitsomt. Parapertussis giver traditionelt et mildere forløb, og voksne har typisk et mildere forløb af pertussis infektionen end børn.

B. pertussis producerer en række toksiner, som bruges til at adhærere til cylinderepitelet, undgå immunsystemet og forårsage lokal skade samt systemiske manifestationer.

Traditionelt opdeles den i 3 stadier:

1. 1. Det kataralske stadie begynder typisk efter 7-10 dages inkubationstid (spænd på 5-21 dage), som ikke umiddelbart kan skelnes fra en normal forkølelse. Det varer typisk 1-2 uger og er præget af symptomer på en øvre luftvejsinfektion med bl.a. rhinoré, ikke-purulent conjunktivitis, udtalt tåreflåd og subfebrilia.

1. 2. Det paroxsysmale stadie varer gennemsnitlig 36-48 dage hos voksne, er karakteriseret ved paroxsysmale anfald af ukontrollerbare hostestød, ofte op mod 10-15 på en enkelt eksspiration, hvorefter der kommer en kraftig inspiration mod delvist lukket glottis - ”Kigen”. 50% af voksne kan få opkastninger, og taler for pertussis infektion hos voksne.

Mod slutningen af 1. og starten af 2. stadie kan patienterne begynde at vise tegn på systemisk sygdom med leukocytose med lymfocytose – begge to risikofaktorer for et mere alvorligt klinisk udfald. Hyperinsulinæmi kan forekomme, men er sjældent ledsaget af hypoglykæmi.

1. 3. Rekonvalescensstadiet, der er karakteriseret af vedvarende hoste som gradvist aftager i frekvens og styrke over 2-3 uger. Der kan dog efter tilsyneladende overstået infektion komme et tilbagefald med paroxsysmale hosteanfald på baggrund af en øvre luftvejsinfektion.

Forebyggelse

B. pertussis er traditionelt en infektion hos børn, men der er en stigende forekomst blandt voksne. Immuniteten efter en fuld vaccinationsserie er ikke livsvarig, men menes at vare i 4 - 12 år - derfor er store børn og voksne potentielt modtagelige for smitte og sygdom. Uden behandling, er man er typisk smitsom 5 dage efter første eksposition og til 3. uge inde i 2. stadie. Immuniteten er relativ både ved overstået sygdom og ved vaccination. Videre bør personer, der har fået diagnosticeret kighoste, undgå kontakt med børn under ét år, indtil 5 dage efter behandlingen er sat i gang.

Komplikationer

• • Pneumoni, enten med B. pertussis eller et sekundært patogen.

• • Petekkiale blødninger i huden på halsen og under conjunktivae

• • Costa frakturer

• • Pneumothorax

Diagnostik

Kliniske tilfælde defineret ved hoste over 14 dage og mindst én af flg. symptomer:

• • Paroxsysmal hoste

• • ”Kigen”

• • Post-tussive opkast.

Ovenstående kræver bekræftelse normalt via PCR, eller ved sikker epidemiologisk forbindelse.

PCR er positiv selv efter 7 dages antibiotikabehandling hos ca. 50%. Negativt resultat udelukker dog ikke infektion, og man skal være opmærksom på, at der er asymptomatiske bæretilstande. Der anvendes en vatpind til podning fra næse/svælg, som sendes i et SSI medie (Stuarts) eller ESwab i beskyttelsesrør.

Serologi anvendes ikke rutinemæssigt, men kan dog anvendes i udredning af længerevarende hoste > 2 uger, da PCR ofte er negativ sent i forløbet.

Behandling

Generelt understøttende og symptomatisk.

Antibiotikabehandling kan være med til at nedsætte smittespredningen, men har ingen eller kun ringe effekt på det enkelte sygdomsforløb. Patienten er normalt smittefri efter fem dages behandling med antibiotika.

Makrolider i form af:

Tbl. Clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage

Alternativt: Tbl. Azithromycin 500mg x 1 dag 1 og 250mg x 1 dag 2-5.

Isolering

Ifølge retningslinjer fra Infektionshygiejnen isoleres patienten på enestue og der benyttes kirurgisk maske (se instruks 4.1.1 og 4.1.2).

Anmeldelse

Laboratorier, der diagnosticerer kighosteinfektioner, har pligt til at anmelde til SSI mindst kvartalsvis. Ved diagnostik af børn under 2 år, er der individuel anmeldelsespligt.

Referencer

1. 1. PRI dokument, Standarddoser for antibiotika, KMA, Aalborg sygehus

2. 2. Mandell, Douglas, and Bennett's Principles and Practice of Infectious Diseases, 7.th edition, Valarie Waters & Scott Halperin, Bordetella pertussis, p.2955-2963

3. 3. Medicinsk kompendium, 17. Udgave, p.693-695

4. 4. UpToDate: Treatment and prevention of Bordetella pertussis infection in adolescents and adults

5. 5. UpToDate: Clinical features and diagnosis of Bordetella pertussis infection in adolescents and adults

6. 6. Hewlett EL, Edwards KM. Clinical practice. Pertussis--not just for kids. N Engl J Med. 2005;352(12):1215.

7. 7. Dalby T, Harboe ZB, Krogfelt KA. Seroprevalence of pertussis among Danish patients with cough of unknown etiology. Clin Vaccine Immunol. 2010 Dec;17(12):2016-23. Epub 2010 Oct 6

8. 8. Tozzi AE, Celentano LP, Ciofi degli Atti ML, Salmaso S. Diagnosis and management of pertussis. CMAJ. 2005 Feb 15;172(4):509-15.

9. 9. SSI, Bordetella pertussis og Bordetella parapertussis: Dyrkning (R-nr. 130)

10. 10. SSI, Bordetella pertussis og Bordetella parapertussis: PCR (R-nr. 136)

11. 11. SSI, Kighoste