Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ernærings- og måltidspolitik for Hospitalssektoren i Region Nordjylland

Mål for ernærings – og måltidsindsatsen

1. Organisering

Organisering på regionalt niveau

Det regionale ernæringsudvalg er nedsat med det formål at:

Sikre koordinering og fortsat udvikling af ernæringsindsatsen på hospitalsområdet

Fungere som høringsorgan i ernæringsmæssige anliggender i Region Nordjylland

Virke som et forum for videndeling, erfaringsudveksling og gensidig inspiration

Udvalget er sammensat så det bredt repræsenterer relevante faggrupper (læger, sygeplejersker, kliniske diætister, repræsentanter for hospitalskøkkener), samt de forskellige hospitaler i regionen.

Det regionale ernæringsudvalg udarbejder hvert år en statusberetning om udvalgets aktiviteter til forelæggelse for regionens Strategiske Sundhedsledelse og Forretningsudvalg.

Organisering på tværsektorielt niveau

I forhold til ernæringsrelaterede tværsektorielle problemstillinger bør kommuner og almen praksis inddrages. Dette kan være gennem konkrete udviklingsprodukter, kurser og temamøder. Det enkelte hospital og Det Regionale Ernæringsudvalg skal bidrage til at udvikle denne indsats.

Ansvar

Det regionale ernæringsudvalg er et rådgivende og vejledende organ.
Det overordnede ansvar for ernæringsindsatser påhviler den enkelte hospitalsledelse.

Organisering på hospitalsniveau

Hvert hospital sikrer den mest effektfulde interne intern organisering.

Organisering på klinisk niveau

Der anbefales en klar opgave- og ansvarsfordeling for håndtering af ernæringsområdet på alle kliniske afsnit med hensyn til screening, monitorering, ordination, rekvirering, servering og opfølgning.

Organiseringen sikrer samarbejdet om sundhedsfaglig praksis på tværs af hospitaler, praksissektor og kommuner omkring patientens ernæringstilstand samt behov for ernæringsterapi, diæt- og kostvejledning samt opfølgning.

 

2. Personale og kompetencer

Arbejdet med mad, måltider, diætetik, ernæringsterapi og kostvejledning udføres af fagligt kompetent personale

Opdateret viden indarbejdes i ernærings- og sundhedsfaglig praksis

Personalet inddrager patienten og pårørende og tager højde for patientens sygdomssituation i ernæringsplan og –vejledning

 

3. Patienten – individualitet, indflydelse og behov

  • • Patientens ernæringstilstand og ernæringsbehov skal systematisk vurderes og monitoreres mens patienten er i kontakt med regionens hospitaler

  • • Patienten oplever at maden er en del af behandlingsindsatsen og medvirker til rehabilitering og øget sundhed

  • • Patienten får viden om og bliver tilbudt handlemuligheder og støtte til indsats omkring egne ernæringsbehov i relation til individuel sygdoms- og ernæringstilstand

  • • Patienten informeres om og tilbydes mad eller ernæringsterapi, der er tilpasset deres sygdomstilstand, ønsker, behov, og spisevaner

  • • Patienten med behov for sundhedsfremmende og forebyggende indsatser ift. kost vejledes pædagogisk ift. portionsstørrelser, valg af mad og kostsammensætning

  • • Patienten oplever at der ved spisesituationen tages højde for fysiske, psykiske og sociale behov. Spisemiljøet medtænkes som en faktor, der kan stimulere patientens appetit

 

4. Råvarer, tilberedning, servering og hygiejne

Koststilbuddet bør følge principperne i ”Anbefalinger for den danske institutionskost”4

Maden er veltillavet og tilberedt af råvarer af høj kvalitet

Kosttilbuddet er varieret. Der skal være et særligt fokus på afsnit med patienter med længerevarende indlæggelser

Kosttilbuddet kan med fordel tilpasses behovene på det enkelte afsnit

Maden fremstilles og håndteres efter gældende lovgivning.

I henhold til regionens klimahandlingsplan9 tilstræbes det at maden så vidt muligt fremstilles af økologiske råvarer og at produktionen har fokus på at mindske madspild. I al indkøb tilstræbes det at have fokus på bæredygtighed og mindsket klimabelastning ved at fokusere på mindsket ressourceanvendelse og genbrug.

 

5. IT

Der anvendes ens elektroniske beregnings- og monitoreringsredskaber til at vurdere patientens ernæringsindtag

Information til patienterne om dagens måltider og køkkenets ekstra tilbud tilstræbes gjort elektronisk

Der skabes sammenhæng mellem Region Nordjyllands bestillingssystem, indkøb, køkkenets produktionsstyringssystem, madbestilling både individuelt og på afsnitsniveau, kostregistrering og patientens elektroniske patientjournal

Definition af begreber

Behandling omfatter efter Sundhedsloven: undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. 1

Ernæring: Sammenhængen mellem madens næringsstoffer og kroppens funktion. Eller alle forhold der vedrører mennesket og dets føde.2

Kost: Betegnelse for den mad vi spiser over en periode, fx en dag, en uge eller en årrække. Kostens sammensætning over en længere periode er bestemmende for ernæringstilstanden.3

Kostform: Dækker normalkost, sygehuskost, kost til småtspisende og diæter.3

Ernæringsterapi: Beskriver hvordan ernæring tilføres i forhold til at behandle enhver ernæringsrelateret tilstand. Ernæring kan tilføres oralt (almindelig kost, diæt, modificeret kost, ernæringsdrikke), via enteral sondeernæring eller som parenteral ernæring for at forebygge eller behandle malnutrition på individuelt plan.4

Mad: Bruges i den brede betydning som omfatter råvarer, retter, drikkevarer og menuer (komposition af retter og drikkevarer, som kan danne grundlag for et måltid).3

Generel kostvejledning: Rådgivning i kostråd ud fra relevant materiale. Kan varetages af plejepersonale og andet relevant personale.

Diætbehandling: Ordineres til patienter, der har fået diagnosticeret en diætkrævende sygdom. En klinisk diætist er eneste faggruppe, der er uddannet og autoriseret til at varetage diætetisk behandling.3

Måltid og spisemiljø: De fysiske og sociale omgivelser maden indtages i samt hvordan maden fremstår og opleves i konteksten.3

Formål

• At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen og kostforplejningen på hospitalerne i Region Nordjylland

• At patienten får viden og handlemuligheder omkring egne ernæringsbehov i relation til individuel sygdoms- og ernæringstilstand

• At synliggøre nødvendigheden af en tværfaglig og sammenhængende indsats på tværsektorielt, regionalt og lokalt niveau for at kunne tilbyde et sammenhængende ernærings- og kostvejledningsforløb for patienten

• At skabe en fælles holdning til og forståelse for ernæringens betydning for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, patientbehandling og –pleje samt rehabilitering

• At medtænke måltidsoplevelse og spisemiljø som en samlet faktor, der kan stimulere og regulere patientens appetit

• At regionens hospitaler lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer om ernæring

• At der er tilstrækkelige midler og kompetencer til at arbejde med ernæring, diætetik, ernæringsterapi og kostvejledning samt adgang til ny viden og mulighed for anvendelse af relevante elektroniske arbejdsredskaber

Baggrund

Politikken er udarbejdet i henhold til

• Europarådets resolution om mad og ernæringsmæssig pleje på hospitaler6

• Sundhedsloven1

• Sundhedsaftalerne for Region Nordjylland7

• Region Nordjyllands Fokusområder 20188

• Anbefalinger for den danske institutionskost4

• Region Nordjylland Klimahandlingsplan9

• Sundhedsstyrelsens indsats mod underernæring: Bedre mad til syge10

• Sundhedsstyrelsens anbefalinger om overvægt11

Det fremgår af Europarådets resolution at patienter bør undersøges for ernæringsmæssig risiko, årsager til underernæring skal identificeres og forebygges, ernæringsmæssig støtte bør regelmæssigt overvejes som en del af patientbehandlingen, almindelig kost bør prioriteres såfremt det er muligt.

Det bør være klart hvordan ansvarsfordelingen af opgaver er placeret blandt personalet. Der skal sikres klare og tydelige kommunikationsveje. Ligeledes skal der satses på vedvarende uddannelse og vidensdeling på alle niveauer.

Der bør være en madservicepolitik, hvor der er fokus på måltidsservice og spisemiljø, madtemperatur og hygiejne, mulighed for individuelt tilpasse menuer. Diæter skal være baseret på videnskabelig evidens. Ligesom patienterne skal informeres og involveres, madindtag skal registreres, samt gøres tiltag for at sikre omkostningseffektivitet.

Det fremgår af Sundhedsloven at regionen har ansvaret for at varetage sygehusvæsnets og praksissektorens behandlingsopgaver samt den patientrettede forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren samt en rådgivningsforpligtelse overfor kommunerne.

Det fremgår af Sundhedsaftalerne at regionen er ansvarlig for at give forebyggelsestilbud til de patienter som de praktiserende læger henviser til operation eller behandling på hospitalerne og til de patienter, der indlægges akut. For de psykiatriske patienter har regionen ansvaret for at give forebyggelsestilbud så længe patienterne modtager behandling.

 

Det fremgår af Fokusområder 2018 at Sundhedsområdet skal prioritere

1. Respekt for patientens tid

2. Værdi for patienten

3. Inddragelse af patienten

4. Sundhed på tværs

5. Sikkerhed og kvalitet for patienten

Ved at have fokus på strategisk digitalisering, arbejdstilrettelæggelse samt arbejdsmiljø og ledelse

Dette indebærer stort fokus på at patienten modtager den bedst mulige behandling og at denne udføres efter nationale og internationale referenceprogrammer. Ernæringsbehandlingen skal derfor udføres i henhold til de nationale og internationale retningslinjer på området.

Det fremgår af Anbefalinger for den danske institutionskost at kosten på hospitalerne skal kunne målrettes den enkelte patiens behov. Kostformerne skal kunne dække gældende næringsstofanbefalinger.

Sundhedsstyrelsens indsats mod underernæring: Bedre mad til syge fokuserer på bedre ernæring gennem hele patientforløbet. Indsatsen omfatter en vejledning til sundhedspersonalet samt et netbaseret idekatalog, som styrelsen har udarbejdet i samarbejde med Fødevaredirektoratet

Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til overvægt beskriver, hvordan indsatser i forhold til forskellige målgrupper bør foretages samt hvem der er aktører for indsatserne. Heri fremhæves at det offentlig har et ansvar for at skabe rammerne for borgernes sundhed.

 

Referencer

1 Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054

2 Ernærings- og levnedsmiddelleksikon. Elin Kirkegaard og Niels Lyhne, GAD 2000

3 Den Nationale Kosthåndbog: http://bog.kostforum.dk/handlerz/terminologi

4 ESPEN guidelines on determinitions and terminology of clinical nutrition. ESPEN 2017: http://www.espen.org/files/ESPEN-guidelines-on-definitions-and-terminology-of-clinical-nutrition.pdf

5 Anbefalinger for den danske institutionskost. Sundhedsstyrelsen 2017. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/anbefalinger-for-den-danske-institutionskost

6 Europarådet, Ministerkomiteén (2003). Resolution om mad og ernæringsmæssig pleje på hospitaler: http://www.dske.dk/downloads/Europaraadets_resolution_paa_dansk.pdf

7 Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Nordjylland

http://www.rn.dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/Sundhedsaftalen-2015-2018

8 Fokusområder 2018 for Region Nordjylland http://personalenet.rn.dk/Samarbejde/Sider/default.aspx

9 Klimahandlingsplan for Region Nordjylland http://publikationer.rn.dk/rn/363/

10 Sundhedsstyrelsen. Bedre mad til syge. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2003/~/media/D84ED8DE12354C12B8E01D29916B3A79.ashx

11 Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger i forhold til overvægt. http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/Anbefalinger.aspx