Forebyggelse af tandskader ved generel anæstesi

Forekomst

Tandskader i forbindelse med generel anæstesi er blandt de hyppigste anæstesirelaterede komplikationer.

Incidens 1:1000-5000 anæstesier.

Ætiologi

Tandtraumet påføres oftest med laryngoskop, idet bladet utilsigtet hviler på fortænderne i overkæben. Andre mekanismer er sammenbid på tungeholder, larynxmaske eller trachealtube. Disponerende faktorer er vanskelig intubation, herunder utrænet anæstetist, endvidere sårbar tandstatus. Ved sårbar tandstatus forstås dårlig tandstatus og/eller restaureret tandstatus.

Dårlig tandstatus

• • defekte/carierede tænder

• • rokkeløse tænder/paradentose

• • brudt tandbue 5+ - +5 og /eller 5- - -5

Restaureret tandstatus

• • 5+ - +5 og /eller 5- - -5

• • store fyldninger, krone/broarbejder, implantater, delproteser

Forebyggelse

Tandbeskytter anvendes til alle voksne patienter, som under generel anæstesi får introduceret fremmedlegeme mellem over- og underkæbe. Det vil sige anvendes tungeholder, larynxmaske, laryngoskop, oral trachealtube eller fiberskop-bid-beskytter skal tandbeskytter anvendes. Tandbeskytter påsættes før andre fremmedlegemer introduceres oralt og lades in situ under anæstesien og fjernes som det sidste. Delproteser lades in situ såfremt de yder støtte til øvrige tænder.

Dokumentation

Tandstatus præanæstetisk vurderes og dokumenteres. Tandbeskytter ordineres i henhold til ovenstående. Intubationsomstændighederne dokumenteres i anæstesijournalen. Tandstatus efter anæstesi noteres.

Aktivt fravalg af tandbeskytter begrundes og dokumenteres ved den ansvarlige anæstesist.

Patientinformation

• • Risiko for tandskade ved generel anæstesi

• • Tandbeskytter reducerer risiko for tandskader, men eliminerer den ikke

• • Ved tandskade er der mulighed, men ingen garanti for erstatning via Patientforsikringen