Mastitis – mammaabsces
Formål
Undersøgelse og behandling af inflammatoriske tilstande i mammae post partum. Ikke infektiøs mastitis opstår som følge af mælkestase som i første omgang giver ømme hævelse (mælkeknuder) i brystet. Der kan derefter komme en ikke-infektiøs inflammatorisk reaktion. den Infektiøs mastitis er en diffus infektiøs tilstand i brystet, oftest på grund af stafylokokker eller streptokokker.
Definition af begreber
Mastitis (SKS - DO911) er en inflammatoriske reaktion i brystet i puerperiet. Mammaabsces (SKS - DO912) er en lokaliseret purulent ansamling i brystet.
Beskrivelse
Symptomer fra mammae i puerperiet kan skyldes:
1. | Mælkestase. |
2. | Non-infektiøs mastitis. |
3. | Infektiøs mastit. |
4. | Mammaabsces. |
5. | Svampeinfektion. |
Mælkestase, mastit, mammaabsces:
Symptomer:
1. | Symptomerne ved mælkestase, non-infektiøs mastitis og infektiøs mastit er diffus ømhed og rødme i større eller mindre dele af mamma.
Der kan være temperaturforhøjelse til 38° eller mere ved alle 3 tilstande.
Symptomerne er lettest ved mælkestase, sværest ved infektiøs mastit. |
2. | Mælkestase optræder i den første uge efter fødslen. |
3. | Non-infektiøs mastit optræder senere og skyldes mælkestase, som er blevet så udtalt, at det udløser inflammatorisk reaktion.
Hovedparten af kvinder med mastitsymptomer har ikke bakteriel infektion. |
4. | Infektiøs mastitis:
Der er bakteriel infektion. Hyppigst staphylococcus aureus.
Temperaturen 38° oftest højere.
Ofte kulderystelser, påvirket almentilstand og muskelsmerter.
Kommer efter dårligt behandlet non-infektiøs mastit. |
5. | Mammaabsces:
Lokaliserede symptomer som ved andre abscesser.
Ved retromammære abscesser kan de objektive symptomer være sparsomme.
Typisk ses absces 6-8 dage efter infektiøs mastit.
Altid staphylococcus aureus. |
Diagnose:
1. | Klinisk og anamnestisk. |
2. | Dyrkning af mælk. |
3. | Ultralyd af mamma.
Ved mistanke om absces retromammært. |
Supplerende undersøgelser:
Ved temperatur over 38,5° tages CRP, leukocytter evt. venyler.
Visitation:
Gravide og ammende kvinder med mastitis eller mammaabsces behandles først ved egen læge. Ved behov visiteres til gynækologisk-obstetrisk afdeling.
Behandling:
1. | Mælkestase:
Tømning af brystet ved barnets hjælp.
Vær opmærksom på ammeteknik.
Evt. akupunktur |
2. | Non-infektiøs mastit:
Fortsæt amning.
Udmalkning 4-6 gange/døgn.
|
3. | Infektiøs mastit:
Fortsat amning.
Udmalkning 4-6 gange/døgn.
Antibiotika efter resistensbestemmelse. Hvis dette ikke kan afventes, gives penicillinasestabile penicilliner, f.eks. Diclocil eller Heracillin 500 mg 1 x 3 i 10 dage. |
4. | Absces:
Ultralydsvejledt drænage (røntgen) og antibiotika som nævnt under infektiøs mastit.
Drænage: |
| a. | Primær punktur og aspiration via rød kanyle med 1-2 dages interval til symptomfrihed. |
| b. | Ved store abscesser og meget tyktflydende pus, der vanskeligt lader sig aspirere, lægges pig-tail kateter, der skylles 4-6 gange dagligt.
Kontrolleres ved ultralyd før dræn fjernes. |
| | |
| c. | Kirurgisk incision kan komme på tale, men er ikke førstevalg. Behandlingen har ingen fordel sammenlignet med den røntgenvejledte punktur. Behandlingen med skylning med 10-20 ml sterilt NaCl 4 - 6 gange dagligt fortsætter til det ikke kommer mere pus. Forebyggende behandling |
Svampeinfektion ved amning:
Årsag:
Candida albicans hyppigst forekommende.
Opstår ofte under eller efter antibiotikabehandling.
Symptomer:
Mor:
1. | Smerter:
Kan være eneste symptom.
Smerterne beskrives som stikkende fornemmelse inde i brystet eller som brændende eller sviende smerter.
Typisk til stede mellem amningerne og/eller i slutningen af måltidet. |
2. | Hudforandringer:
Papil og areola kan være inflammerede med en skinnende, klar rødme eller eksematøse forandringer med afskalning af huden og moderat rødme.
Hvide plaque på papillen, ses sjældnere.
Fissurer ved mere udbredt infektion. Kan være indgangsport for bakteriel infektion. |
3. | Der kan være samtidig candida vaginit. |
Barn:
1. | Kan være symptomfrit. |
2. | Trøske i mund:
Hvidlige belægninger, som ikke umiddelbart kan fjernes. |
3. | Bledermatit. |
Diagnose:
Klinisk diagnose.
Påvisning af svampe ved dyrkning vanskelig.
Behandling:
Har enten mor eller barn eller begge har symptomer, skal både mor og barn behandles samtidigt. Er barnet uden symptomer behandles for trøske i mund.
Behandling af mor:
1. | Lokalbehandling med svampemiddel:
Miconazol (Brentancreme 2%) på papil og areola efter hver amning i 14 dage, også selv om symptomerne er svundet.
Ved recidiv behandles 2 uger efter at symptomerne er svundet. |
2. | Ammeindlæg skiftes hyppigt. |
Behandling af barn:
1. | Trøske i mund:
Brentangel efter amning og mindst 4 gange dagligt i samme tidsperiode som mor.
Barnet behandles, selv om det ikke har symptomer. |
2. | Evt. bledermatit behandles med Brentancreme 2% i 14 dage. |
Diagnosekoder:
DO911 Mastitis
DO912 Mamma abscess
Referencer
Mass S. Breastpain: Engorgment, nipple pain and mastitis. Clinical Obst and Gynecology 2004; 47: 676-82
Nordeng H, Tufte E, Nylander G. Behandling av mastitt i allmennpraksis. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 3027-30.
Matheson I, Aursnes I, Horgen M, Aabo O, Melby K. Bacteriological findings and clinical symptoms in relation to clinical outcome in puerperal mastitis. Acta Obstet Gynecol Scand 1988; 67: 723 - 6.
Jahanfar S, Ng CJ, Teng CL. Antibiotics for mastitis in breastfeeding women. Cochrane Database Syst Rev 2009; 1: CD005458
Karstrup S, Nolsøe C, Brabrand K, Nielsen KR. Ultrasonically guided percutaneous drainage of breast abscesses. Acta Radiol 1990; 31: 157 - 9.
