Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Udmalkning - hånd/elektrisk brystpumpe

 

Formål

Sygeplejeinstruks i forhold til at vejlede kvinder i henholdsvis håndudmalkning og udmalkning med elektrisk brystpumpe.

 

Definition af begreber

Udmalkning af mælk fra kvindens bryst ved hjælp af hånd eller elektrisk brystpumpe.

 

Beskrivelse

Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men der kan være situationer, hvor der er behov for det. Kvinden kan have behov for at udmalke i en kort periode hvis:

  • • Brystet er meget spændt og barnet ikke kan få fat om brystet

  • • Brystvorterne er meget ømme eller sårede, så det er for smertefuldt at lægge barnet til

  • • Mor og barn er midlertidig adskilt

  • • Mælkeproduktionen skal stimuleres. F.eks. hos kvinder der har født præmaturt, eller hvor der er mistanke om, at barnet har dårlig sutteteknik, eller barnet får tilskud af modermælkserstatning

  • • I forbindelse med behandling af mælkestase og brystbetændelse

  • • Kvinder der har født præmaturt med manglende lyst til at amme. Her skal personalet orientere om råmælkens gavnlige effekter på barnets immunforsvar. En udmalkning er godt, men det er bedst at forsætte til fødselsterminen. Det er vigtigt at tage én dag af gangen, og kvinden skal roses for indsatsen

  • • Hvis/når kvinden tilkendegiver at hun ønsker at stoppe udmalkningen, skal personalet være behjælpelig med at udarbejde en plan for udtrapning

 

Udmalkning i en længere periode kan være aktuelt hvis:

  • • Barnet er præmaturt og/eller for svagt til at sutte

  • • Barnet har læbe/ganespalte, og ikke kan danne vacuum

  • • Mor ikke kan/vil amme, men ønsker at barnet får hendes mælk på flaske

 

Uanset om kvinden malker ud med hånd eller brystpumpe, er det utroligt vigtigt, i forhold til effekten af udmalkningen, at nedløbsrefleksen stimuleres inden udmalkningen påbegyndes.

 

Håndudmalkning

 

Uanset om kvinden skal malke ud i en kortere eller længere periode, er det en fordel, at hun kan håndudmalke. Håndudmalkning er skånsom for brysterne, og meget effektivt, når kvinden først har lært teknikken. Mange kvinder oplever, at de, i de første dage, før mælken er løbet til, kan malke mere råmælk ud ved hjælp af håndudmalkning, end når der anvendes brystpumpe. Det er lettest at håndudmalke, når brystet er blødt. Derfor er det hensigtsmæssigt, at kvinden introduceres/vejledes i teknikken i en af de første dage efter fødslen, inden mælken er løbet til.

Handlinger

  • • Udlevere patientvejledning om håndudmalkning

  • • Vejlede kvinden i at stimulere nedløbsrefleksen før hun begynder udmalkningen. Nedløbsrefleksen stimuleres ved:

  • • Blid massage af brystet med fx. cirkelbevægelser, der langsomt bevæger sig mod brystvorten

  • • At stryge med flad hånd henover brystet med retning mod brystvorten

  • • At berøre, nulre brystvorten

  • • At læne sig forover under massagen, så hun samtidig udnytter tyngdekraften

  • • Hvis kvinden er meget brystspændt, kan et varmt bad eller et varmt omslag/hot pack endvidere stimulerer nedløbsrefleksen.

 

Nedløbsrefleksen er meget følsom, og kan nemt påvirkes, hvis kvinden er stresset, bekymret eller er smertepåvirket. Forsøg derfor at få kvinden til at slappe godt af, og tage et par dybe vejrtrækninger, samtidig med at hun stimulerer nedløbsrefleksen.

 

  • • Vejlede kvinden i at håndudmalke trin for trin

  • • Vask hænder før udmalkning

  • • Tag en ren beholder til at opsamle den udmalkede mælk i

  • • Tag med den ene hånd fat om brystet i kanten af det brune område med tommelfinger ovenpå og lange- og pegefinger nedenunder

  • • Pres hånden forsigtigt ind mod brystkassen

  • • Klem fingrene sammen om mælkegangene og slip etc.

  • • Gentag denne bevægelse rytmisk- det efterligner barnets suttebevægelse

  • • Vær tålmodig, der kan gå lidt tid før mælken kommer

  • • Flyt fingrene rundt om det brune område, så alle mælkegange tømmes, brug eventuelt den anden hånd

  • • Stimulér nedløbsrefleksen igen og gentag hele processen

  • • Vær tålmodig, håndudmalkning er en teknik, der kan læres, også selvom det ikke lykkes ved første forsøg

  • • Opfordre kvinden til at se dvd´en om håndudmalkning, da denne er et fint supplement til den mundtlige vejledning

 

Udmalkning med brystpumpe

 

Hvis kvinden har behov for at malke ud over længere tid, bør/skal hun anbefales at udmalke med brystpumpe.

Hvis kvinden skal etablere og vedligeholde en mælkeproduktion ved udelukkende udmalkning, er det vigtigt, at hun vejledes i at:

  • • Udmalkningen påbegyndes senest 6 timer efter fødslen, men meget gerne før. Påbegyndes udmalkningen indenfor 1 time efter fødslen har en undersøgelse vist større mælkeproduktion 1 og 3 uger efter fødslen

  • • Hyppigheden af udmalkningen er 6-8 gange pr. døgn (ca. 10 min. på hver side) Prolaktinniveauet forbliver højt ved hyppig udmalkning

  • • Udmalkning om natten på grund af prolaktivniveuet er højest i nattetimerne

  • • Tilstræbe minimum 6 udmalkninger pr. døgn for at kunne opretholde mælkeproduktionen over længere tid

  • • Udmalkningen fordeles jævnt over døgnet, så der højest går 6 timer mellem 2 udmalkninger

  • • Dobbeltudmalkning, da dette er både effektivt og tidsbesparende. Dobbeltudmalkning medfører signifikant øget prolaktivniveau som giver øget mælkemængde

  • • Vejledes og instrueres i brug af brystpumpe

  • • Opstart med Preemie card program + colostrum flasker (lille beholder pga. mælkefedtet ikke klistrer til kanten og den psykologisk effekt via synligheden af den lille mængde). Programmet kører i 15min vekslende mellem stimulation og udpumpning.

Forsætte hermed indtil kvinden kan udmalke 20ml i alt 3 gange i træk.

  • • På 4. døgn går man (uanset mængde) fra Preemie program til alm. udmalkningsprogram.

  • • Vigtigt at tragten har den rigtige størrelse, da hun ellers kan få problemer med ømme eller sårede brystvorter

  • • Kvinden/parret skal være forberedt på at der i starten kun kommer lidt mælk

  • • Vi har tragt størrelse 24, 27, 30 og 36. Tragtene kan med fordel opvarmes (mælkegangene udvides)

  • • Evt. gennemgang af udmalkningsskema. Se bilag

  • • Efter præmatur fødsel er det vigtigt at kvinden, trods fuld amning af barnet, forsætter udmalkningen 3-4 gange i døgnet indtil terminstidspunktet (dette for at kunne modsvare barnets behov på sigt). Efter terminen aftrappes udmalkningen hurtigt (evt. 1 gang i døgnet). OBS mælkestase.

Handlinger

Kvinden vejledes i at:

  • • Vaske hænder før udmalkning

  • • Hvis det er muligt, da have barnet i nærheden

  • • Stimulere nedløbsrefleksen – se ovenfor under håndudmalkning

  • • Vacuum, kun så mælkeflowet opretholdes, og det føles behageligt

  • • Massere brystet før og under udmalkningen

  • • Undgå længere tid med vacuum uden at mælken løber i slutningen af udmalkningen, da dette kan forårsage skader på brystvorterne

  • • Stoppe udmalkningen når mælkeflowet er minimal/ophørt

  • • Varighed 10-15 min. med elektrisk brystpumpe

  • • Hvis kvinden vælger at enkeltudmalke fra et bryst ad gangen, da vejlede i at skifte fra det ene bryst til det andet

Evt. udlevere udmalkningsskema til daglig brug.

At udmalke kræver ofte megen støtte og opmuntring fra plejepersonalet

Undersøgelser viser, at en høj vacuumstyrke resulterer i en større mælkeproduktion, men den kan også forårsage skader, så der kommer revner på brystvorter, samt vænne brystet til at der skal et meget kraftigt sug/vacuum til, før nedløbsrefleksen kommer. Dette kan være et problem for mødre med præmature børn eller børn der er svage suttere. Se instruks om ” Amning af sent præmature børn”

Modermælks holdbarhed

  • • 3 døgn bagest i køleskabet ved max. 5 gr.

  • • 6 måneder i fryseren ved – 18 gr.

Opbevaring og opvarmning af modermælk

  • • Hvis mælken skal fryses skal det være friskudmalket. OBS ved større mængder anbefales at køle mælken ned i vandbad med isterninger, før placering i køleskab eller fryser.

  • • Frysning ødelægger en del af antistofferne og alle leukocytterne i modermælken, derfor foretrækkes frisk eller nedkølet modermælk frem for frossen.

  • • Når mælken skal bruges skal den opvarmes til spisetemperatur ca. 37°C. Opvarmes mælken til over 60°C ødelægges immunoglobulinerne.

  • • Frossen mælk kan tøes langsomt op eller hurtigt op.

  • • Langsom optøning: Mælken tages ud af fryseren og sættes i køleskab eller koldt vandbad nogle timer før den skal bruges. Langsom optøet mælk kan holde sig i køleskabet 1 døgn.

  • • Hurtig optøning: Kan foregå i varmt vandbad eller i mikrobølge ovn. OBS temperaturen, husk at omryste mælken blidt for at fordele varmen. Tjek tp ved at dryppe lidt mælk på underarmen før barnet får det. Hurtig optøet mælk skal bruges med det samme.

  • • Optøet mælk må ikke fryses igen.

  • • Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres.

 

Referencer

Sundhedsstyrelsen 2018. 4. Udgave 1. oplag. Amning – en håndbog for sundhedspersonale

Riordan, J. Wamback, K. 2016, 5. Edition. Breastfeeding and human lactation