Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Rengøring og hygiejne af Medela brystpumpe samt tilhørende dele til brystpumpen

 

Beskrivelse

For at sikre en god hygiejne omkring brystpumpe og de tilhørende dele, er det vigtigt at følge denne vejledning omkring rengøring og vedligeholdelse. Brystpumpen og delene til brystpumpen findes i mælkekøkkenet. Brystpumperne er altid rengjorte og klar til brug når de står i mælkekøkkenet. I det rene skyllerum i lukkede skabe findes også udmalkningssæt, flasker, tragte i forskellige størrelser, ventilhoveder og ventilmembraner. Bruges brystpumpen til flere kvinder, rengøres den omhyggeligt mellem hver patient og kvinderne bruger hver deres personlige sæt af slanger ved udmalkningen.

Handlinger ved rengøring af brystpumpen

  • • Brystpumpen tages ud af stikket

  • • Brystpumpen rengøres med en fugtig (ikke våd) klud med lidt almindelig rengøringsmiddel

  • • Undgå at membranområdet bliver vådt

  • • Den rengjorte brystpumpe stilles tildækket i mælkekøkkenet

Handlinger ved rengøring af slanger, membrankapsler og beskyttelsesmembraner

  • • Efter endt brug (når patienten udskrives) rengøres slanger, membrankapsler og beskyttelsesmembraner i dekontaminatoren/opvaskemaskinen i skyllerummet (ved ca. 93 gr.). Slangerne gennemspules i maskinen og slynges bagefter hurtigt rundt i luften for at få vandet ud. Tørres til sidst nogle minutter med malkemaskinens pumpefunktion for at undgå kalkaflejringer. Membrankapsler og beskyttelsesmembraner tørres omhyggeligt på rent underlag i det rene skyllerum.

 

Handlinger ved rengøring af malkesættet

  • • Udmalkningssættet (flaske, tragt, ventilhoved og ventilmembran) skilles ad umiddelbart efter brug og skylles omhyggeligt i rent vand, for at undgå at mælkerester tørrer ind, og for at undgå vækst af bakterier. Patienterne vejledes i dette og delene til malkesæt lægges i balje i mælkekøkkenet. Gennemgå pjecen ’Mælkekøkkenet’.

  • • Minimum en gang i hver vagt tømmes baljen og flasker, tragte, osv. rengøres i urent skyllerum.

  • • Flasker, tragte, ventilhoveder og membraner rengøres i varmt sæbevand (anvend flaskerenser), skylles i koldt vand hvorefter delene stilles i de tilhørende kurve og holdere. Herefter rengøres delene i dekontaminatoren/opvaskemaskinen i skyllerummet (ved ca. 93 gr.)

  • • Efter endt vask, tages de rene dele ud af maskinen, stilles til tørre på et rent underlag (som skiftes dagligt) i rent skyllerum.

  • • Når flasker, tragte, ventilhoveder og membraner er helt tørre, opbevares de i lukkede skabe i mælkekøkkenet og rent skyllerum.

 

Referencer

Brugsvejledning fra Medel