Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Lapplastik

Formålet:

At lukke defekter i hud hvor direkte suturering ikke kan opnås eller for at undgå stramning der kan ændre fx ansigtsmimik eller anden bevægelighed. Ved huddefekter med blottet brusk, knogle eller sener, er der klar indikation for lapplastik, frem for transplantat, da transplantat vil have svært ved at fæstne sig, pga. manglende blodforsyning.

Ligeledes bruges lapplastik til at rekonstruere legemsdele, da lappen kan indeholde fedtlag og muskel til opbygning af konturer (eks. næse, mamma med latissimus Dorsi lap).

Definition på de forskellige lapplastikker

Den overordnede definition på lapplastik:

Et vævsstykke som forflyttes med bevaret blodforsyning fra et sted på kroppen til et andet.

 

Der findes flere forskellige typer af lapplastikker

Man skelner mellem frie og stilkede lapper.

Frie lapper skæres vævet helt frit og blodforsyningen etableres ved hjælp af mikrokirurgi.

Stilkede lapper er forskydning af hud fra nærområdet, og disse har ofte random blodforsyning

På Plastikkirurgisk afdeling foretages kun stilkede lokale lapplastik.

Lokale lapper kan underinddeles ud fra hvordan de rejses:

Rotationslap

Transpositionslap

Forskydningslap

Lappens blodforsyning kan være axiale, myocutan eller random.

Axial vil sige, at lappen har sin base, der hvor en stor arterie udspringer, og lappens længde kan være svarende til ateriens længde plus lidt længere. (En axial lap er f.eks den indiske pandelap) 

Myocutan blodforsyning kommer via perforanter til underliggende muskulatur, hvor der anvendes stilk til musklen. (En lap med myocutan blodforsyning er f.eks latisimus dorsilap.) 

Blodforsyningen kan også være random, det vil sige mere tilfældig og baseret på de små kapillærer i lapområdet.

Klargøring til operation ved GA

Journaloptagelse og samtale med plastikkirurgisk læge.

Narkosetilsyn

Indlæggelsessamtale ved PAS, som dokumenteres i Clinical. Pt. skal informeres grundigt omkring forventelig ændring af kroppens eller ansigtets udseende. Body image.

Kroppen og specielt ansigtet kan have stor betydning for individets identitet og sygeplejerskens opgave er at så vidt muligt at forberede pt. på denne ændring.

Introduktion til VAS-model

Opfølgning af den ambulante samtale samt eventuelt udlevering af informationsfolder

Der tages BT, puls og måles højde og vægt, som noteres på narkoseskemaet.

Eventuel blodprøvetagning, EKG og rtg.

Præoperativt

Den patientansvarlige sygeplejerske (PAS) modtager patienten om morgenen til indlæggelse.

Sygeplejersken identificerer patienten med armbånd og sikrer at patienten har været i bad og er fastende.

Patienten klargøres til operation i henhold til standard. Undlad præoperativ rasering. Specielt ved ansigtskirurgi er rasering ikke hensigtsmæssig, da det er vigtigt for kirurgen, at kunne se hårgrænser og skægvækst i forbindelse med omfordeling af væv i ansigtet.  

Evt. rasering foregår først på operationsstuen, - efter kirurgens anvisning

Præmedicin gives og dokumenteres på præseddel.

Postoperative observationer

Der observeres iht. vores standard.

Lappen

Ved ankomst fra OP/opvågningen skal det sikres at lappen er fri for forbinding, så observationer er tilgængelige. Optimal blodforsyning sikres, f.eks fjernes strammende trusser/ BH, briller, stram forbinding.

Pt. skal desuden lejres, så der ikke kommer afklemning af blodforsyning til lap. Lap skal være total fri for tryk.

Er lappen kold og bleg kan det være udtryk for dårlig blodforsyning. Lappen er i risiko for at gå til grunde med dårlig blodforsyning.

Lappen vurderes flere gange i hver vagt med henblik på følgende observationer.

Lappen skal observeres for kapillærrespons, temperatur samt farve.

Ved enhver ny lapplastik er det vigtigt at holde vævet varmt, således karrene er dilaterede.

Er lappen blålig og spændt, men med fin kapillærrespons, kan det være udtryk for venøs stase, og der kan malkes forsigtigt med to fingre op mod lappens base.

Er lappen ødematøs og tiltagende spændt, og med tydelig forsinket kapillærrespons, kan der være hæmatom der skal udtømmes, enten ved afklipning af et par suturer eller ved re-operation. Status konfereres med en læge.

Forbindingen kontrolleres for gennemsivning

Det er naturligt at det siver lidt fra cicatricerne, og der soigneres blot med sterile krøller.

 

Mobiliseringsplan til lap-opererede/decubitus på nates

Ved enhver mobilisering tjekkes lappen efterfølgende. Den skal være uændret i udseende. Ved tvivl indstilles den planlagte mobilisering, indtil man har konfereret med læge om ændring i mobilisering.

 

Dag 1: 45 grader i 15 minutter 3-4 gange dagligt

Dag 2: 45 grader i 30 minutter 3-4 gange dagligt

Dag 3: 45 grader i 1 time 3-4 gange dagligt

Dag 4: 90 grader i 30 minutter 3-4 gange dagligt

Dag 5: 90 grader i 1 time 3-4 gange dagligt

Derefter mobiliseres patienten til kørestol. Processen gentager sig indtil man sidder i 2 timer.

Dag 6: 15 minutter 3-4 gange dagligt

Dag 7: 30 minutter 3-4 gange dagligt

Dag 8: 1 time 3-4 gange dagligt

Dag 9: 2 timer i stol med aflastning af minimum ½ time(liggende), når de 2 timer er gået.

 

Ligger Patienten i en luftskiftemadras, er det ikke muligt at sidde i 90 grader og vil derfor typisk flytte

 

Donorsted

Donorsted forekommer enten som en cicatrice eller et transplantat. Cicatricen skal observeres som enhver anden cicatrice, og ligeledes transplantatet på vanlig vis.

Dræn

Patienten kan være udstyret med dræn og dette observeres efter vanlig procedure, men hensyn til farve, mængde og produktion.

Smerter

Pt. VAS-scores ved ankomst til afdeling, og derefter ved aktuelle smerter. Der VAS- scores før der gives analgetika og ca. ½ time efter.

Udskrivning/planen

Plan for mobilisering afgøres af den enkelte kirurg ud fra hvert enkelt indgreb. (F.eks. er der ordineret TL i flere dage, ved store lapplastikker på abdomen eller på underekstremiteter).

Mobilisering efter lapplastik i ansigtet, gælder samme regime som ved andre ansigtskirurgier.

Ved lapplastikker i ansigtet, er det nogle gange en fordel at lave lappen tyk, for efterfølgende at skabe ønskede konturer, så resultatet bliver så naturligt som muligt(f. eks udtyndning af pandelap anvendt til rekonstruktion af næse) Herved er der tale om efterfølgende korrektioner enten på amb. exc. eller som patienten skal indkaldes til. Dette vurderer lægen efter 3 måneders kontrol.

Udskrivelse

Pt får inden udskrivelsen repeteret forholdsregler i forhold til lappens sårbarhed. Evt. brug af briller kan være uhensigtsmæssigt og skal måske endda undlades helt. Det er vigtigt at patienten er informeret om hvor blodforsyningen løber, for at kunne være opmærksom på tryk og afklemning heraf. Der skal gives grundig information om, hvad patienten må og ikke må.

Pt. får repeteret hygiejneprincipper samt infektionstegn
Der kan være behov for at kontakte hjemmeplejen til kontrol af lap og evt. sårpleje.

Der udleveres amb. tid i sygeplejeambulatoriet til sutursep.

Tidspunkt for sutursep., afhænger af lappens placering samt hvorvidt lappen har fæstnet sig.

Efter suturfjernelse skal pt. tilbydes tid i amb. til Klinisk kontrol ca. 3 måneder efter operation.