Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Vielse på hospitalet: Nødvielse og vielse på sygelejet/indgåelse af registreret partnerskab

Problemstilling:1

Målgruppe:1

Definition af begreber1

Nødvielse:1

Vielse på sygelejet:2

Prøvelse: Fuld eller delvis prøvelse2

Prøvelsesattest (fuld prøvelse):2

Ægteskabserklæringsformularer2

Delvis prøvelse2

Ægteskabsbetingelserne:3

Lægeerklæring ved nødvielse4

Gyldighedsbetingelser4

Vielsesmyndighed4

Formål4

Metode:5

Beskrivelse og anbefalinger5

Vielse på sengeleje og nødvielse5

Referencer8

 

Problemstilling:

Hvilke ting skal man være opmærksom på og hvordan skal man forholde sig,

når en patient, der er indlagt, ønsker at blive gift/indgå registreret partnerskab og vielsen/registreret partnerskab ikke tåler udsættelse.

På nuværende tidspunkt (oktober 2010) er det kun den borgerlige vielsesmyndighed, der kan stå for indgåelsen af registreret partnerskab.

I det følgende vil alle ægteskaber, herunder også det registrerede partnerskab, være medomtalt, når der tales om vielse, enten nødvielse eller vielse på sygelejet.

 

Målgruppe:

Læger og sygeplejersker samt alle vielsesmyndigheder.

 

Definition af begreber:

Nødvielse:

”Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, kan vielse dog foretages, selv om der ikke eller kun delvis er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne.” (Nødvielse er defineret i § 19, stk. 2 i lovbekendtgørelse om indgåelse af ægteskab (lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2007)

Hvis det overhovedet vurderes muligt i forhold til parten/parternes tilstand, er det altid at foretrække, at der

udstedes en prøvelsesattest forud for vielsen, så der ikke bliver tale om en nødvielse.

Foreligger der en prøvelsesattest, er vielsen ikke en nødvielse, men en vielse på sygelejet.

Vielse på sygelejet:

En af parterne eller begge parter er forhindret i at møde op til en vielse i kirken eller på kommunen på grund af partens/parternes helbredsmæssige tilstand, men der er tid til forud for vielsen at indhente en prøvelsesattest fra kommunen. Altså en normal vielse, som bare foregår på sygehuset.

Vielsen sker her ofte ved en sygehuspræst eller ved patientens egen præst, men kan også ske ved den borgerlige vielsesmyndighed.

 

Prøvelse: Fuld eller delvis prøvelse
Det siges, at der kan foretages vielse så at sige uden papirer – og med kun mundtlig prøvelse. Dette bør dog kun være undtagelsen, der bekræfter regelen: at der prøves så grundigt som muligt. For bagefter skal der under alle omstændigheder foretages en prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som skal være opfyldt, for at et ægteskab kan kendes for gyldigt. Vielsesmyndigheden skal efterfølgende indberette vielsen til prøvelsesmyndigheden, der foretager en så vidt mulig fuldstændig prøvelse af ægteskabsbetingelserne og derefter indsender sagen til Familiestyrelsen.
Det bedste er derfor, hvis der kan foretages fuld prøvelse og udstedes prøvelsesattest forud for vielsen.

 

Prøvelsesattest (fuld prøvelse):

Prøvelsesattest udstedes på Borgerservice i parternes (eller den ene parts) bopælskommune på grundlag af ægteskabserklæringsformularerne, der udfyldes og underskrives af begge parter. Har parterne ikke bopæl i Danmark, foretages prøvelsen af kommunen på det sted, hvor en af parterne opholder sig. En anden kommune kan dog foretage prøvelsen, hvis parterne ønsker dette, og hvis denne kommune er indforstået hermed. (I praksis betyder det, at den Borgerservice, der ligger nærmest sygehuset, ofte vil kunne klare prøvelsen)

 

Ægteskabserklæringsformularer

kan fås hos sygehuspersonalet, hos vielsesmyndigheden (præsten), på Borgerservice eller på kommunens hjemmeside. Eller som bilag1a eller bilag1b.

Prøvelsesmyndigheden/Borgerservice er som regel villig og i stand til at prøve, om ægteskabsbetingelserne er opfyldt og udstede prøvelsesattest i løbet af et par timer, når der foreligger udfyldte ægteskabserklæringsformularer og de nødvendige dokumenter (Dåbs- og navneattester, evt. skilsmissepapirer; de nødvendige dokumenter er nævnt i ægteskabsformularen.).

Prøvelsesattesten fremskaffes af den raske part, evt. bistået af et familiemedlem/en ven eller af hospitalspersonalet/vielsesmyndigheden/præsten.

 

Delvis prøvelse.

Hvis der ikke er tid nok til at foretage fuld prøvelse (få prøvelsesattest), er vielsesmyndigheden forpligtet på – om muligt – at foretage delvis prøvelse.

Vielsesmyndigheden skal i det omfang, det efter forholdene må anses for forsvarligt, foretage prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter lovens kapitel 1. Parterne skal skriftligt eller mundtligt erklære, at der ikke på grund af slægtskab eller tidligere ægteskab er noget til hinder for ægteskabet, jf. lovens §§ 6 og 9.

Hvor der ikke er tid til at udfylde ægteskabserklæringsformular, udfyldes tro-og-love-erklæringsformular til delvis prøvelse – til nød foretages tro og love erklæringen mundligt. Bilag 2: Tro og love erklærings formular til delvis prøvelse

 

Ved delvis prøvelse skal vielsesmyndigheden efterfølgende indberette vielsen til prøvelsesmyndigheden, der foretager en så vidt mulig fuldstændig prøvelse af ægteskabsbetingelserne og derefter indsender sagen til Familiestyrelsen.

 

Ægteskabsbetingelserne:

1. Myndighedsalder – 18 år

2. Værgemål (krav om værges samtykke)

3. Der må ikke være slægtskab i ret op- eller nedstigende linje mellem parterne og ej søskende

4. Ej tidligere ægteskab med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje

5. Ej adoptionsforhold mellem parterne

6. Tidligere ægteskab skal være opløst (bigami)

7. Skifte af fællesbo fra et tidligere ægteskab, hvis det er opløst ved dødsfald

8. Parter skal have lovligt ophold i Danmark

9. Evt. erklæring om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Danske myndigheder må ikke medvirke til indgåelse af tvangsægteskaber, og i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne eller gennemførelse af en vielse skal myndigheden sikre sig, at ingen af parterne er udsat for tvang eller utilbørligt pres.

Følgende omstændigheder kan tyde på, at der er tale om et tvangsægteskab:

  • • Parterne eller en af parterne ønsker at indgå ægteskab i en ung alder

  • • En af parterne stammer fra et land eller et område, hvor tvangsægteskaber forekommer (udbredt

  • •  især i asiatiske lande, afrikanske lande og lande i mellemøsten)

  • • Parterne er nært beslægtede

  • • En af parterne eller andre oplyser, at der er tale om et tvangsægteskab

  • • Ved mistanke om tvangsægteskab kan vielsesmyndigheden vælge at udsætte vielsen for en nærmere

  • • undersøgelse af sagen. Det gælder både udstedelse af prøvelsesattest og selve vielseshandlingen.

  • • Når en sag udsættes p.g.a. mistanke, skal myndigheden sikre, at ingen af parterne udsættes for risiko for

  • • overgreb fra familien m.v., og der skal derfor udvises stor diskretion ved håndtering af disse sager.

 

Hvis en eller flere af ægteskabsbetingelserne i ægteskabslovens kapitel 1 ikke er opfyldt, kan det betyde, at

ægteskabet efterfølgende kan omstødes efter ægteskabslovens §§ 23 eller 24.

 

Lægeerklæring ved nødvielse.

Når der foretages nødvielse, skal der foreligge en lægeerklæring, der dokumenterer, at den syge er ved sine fulde fem, og som dokumenterer, at patientens sygdom udgør en alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted. Se bilag 3

Lægen skal have set patienten før vielsen, også selv om lægeerklæringen først ordnes bagefter.

 

”Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, hvilket så vidt muligt skal godtgøres ved lægeerklæring, kan vielsen foretages, selv om prøvelsesmyndigheden ikke eller kun delvits har foretaget prøvelse af ægteskabsbetingelserne.”

 

Gyldighedsbetingelser

(disse gyldighedsbetingelser gælder for enhver vielse, også en nødvielse)

  • • Der er 4 gyldighedsbetingelser for ægteskab i Danmark:

  • • At vielsen er foretaget af en myndighed, der efter loven kan foretage vielser

  • • At parterne er samtidigt til stede ved vielsen

  • • At parterne erklærer at ville ægte hinanden

  • • At vielsesmyndigheden derefter forkynder, at parterne er ægtefolk

  • •  Hvis en af ovenstående betingelser ikke er opfyldt, er ægteskabet som udgangspunkt ugyldigt.

  • • Familiestyrelsen kan udtale sig om gyldigheden, men den endelig afgørelse hører under domstolene.

 

Vielsesmyndighed

Borgerlig eller kirkelig vielse? Det aftales med parret, der skal vies, om det skal være kirkelig eller borgerlig vielse. Mindst den ene af parterne skal være medlem af Den danske Folkekirke, for at en præst i Folkekirken kan være vielsesmyndighed. Hvilke andre kirkesamfund i Danmark, der har vielsesmyndighed, kan ses nedenfor under referencer, hvor der henvises til Familiestyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger.

 

Formål

  • • at sikre at patienten – når det ønskes – får hjælp til at blive viet

  • • at sikre at personalet bliver i stand til at sætte gang i de nødvendige forberedelser til vielsen, så den kan finde sted på det bedst mulige grundlag

  • • at give såvel sygehuspersonalet som vielsesmyndigheden et overblik over, hvad der kræves af dem i situationen

 

Metode:

Retningslinjen er udarbejdet af sygehuspræsterne med støtte i et notat om nødvielse, udarbejdet af Vielseskontoret, Viborg kommune, febr. 2010 og vejledning fra Amtssygehuset i Herlev samt erfaringer.

Beskrivelse og anbefalinger

 

Vielse på sengeleje og nødvielse

Der følger her en oversigt i punktform over de forhold, som såvel hospitalspersonalet som vielsesmyndigheden skal være opmærksom på, når de forbereder, støtter op omkring og gennemfører/foretager nødvielse og vielse på sygeleje.

  1. 1. Hvis sygehuspræsten er at træffe, vil det være godt at ringe til hende/ham. Sygehuspræsten kan der ringes til hele døgnet, selv om det dog ikke kan garanteres, at vedkommende kan træffes. Sygehuspræsten er sandsynligvis den, der har ”prøvet” det oftest med vielser på sygehuset, og som er mest klar til det.Sygehuspræsten vil også kunne være behjælpelig med at få fat i en evt. anden vielsesmyndighed. Se afsnit IV 4.

  2. 2. Træffes sygehuspræsten ikke, kontaktes anden præst eller borgerlig vielsesmyndighed (Borgerservice) så hurtigt som muligt. Det aftales med parret, der skal vies, hvem der skal vi. (Den ene part skal være medlem af Folkekirken, for at en præst i Folkekirken kan værre vielsesmyndighed. Se afsnit IV 4 I det følgende vil vielsesmyndigheden blive omtalt som præsten, da en folkekirkelig vielse har sine procedurer omkring udstedelse af vielsesattest og indberetning. Den borgerlige vielsesmyndighed og andre vielsesmyndigheder har lignende retningslinjer.Da det er ret sjældent, at sognepræster og andre vielsesmyndigheder udfører sygelejevielser/nødvielser, vil det være en hjælp, om denne vejledning i situationen printes ud og gives til vielsesmyndigheden – sammen med bilag.

  3. 3. Præsten bør indhente de nødvendige oplysninger hos sygeplejerske eller læge på afdelingen – at det ikke vil være rimeligt at udsætte vielse eller transportere til en kirke. Oplysningerne bør noteres sammen med navn på sygeplejerske eller læge til brug for indberetning til biskoppen. Præsten bør også bede den ansvarlige sygeplejerske og/eller læge om en vurdering af, at patienten er ved sine fulde fem, så ønsket om vielse kan tages for pålydende. Præsten bør notere sygeplejerskens og/eller lægens navn, til brug for indberetning til biskoppen. Men vigtigst er derved at sikre, at patienten ikke er så sløvet af medicin eller anden behandling, at patienten eller dennes familie efterfølgende vil kunne rette berettiget kritik mod vielsen.

  4. 4. Hvis det er muligt og forsvarligt, bør en vielse på sygehuset gennemføres som vielse på sygelejet med prøvelsesattest. Det giver størst tryghed for parret, der ikke skal vente på en efterfølgende prøvelse.Hvis det hele skal gå meget hurtigt, spring videre til punkt 11 – og de følgende punkter.

  5. 5. De to, der skal vies, udfylder begge en ægteskabserklæring (Se bilag 1a og 1b, der er henholdsvis en ægteskabserklæring og en partnerskabserklæring.) Ægteskabserklæringerne (bilagene) kan skrives ud og gives til parterne af personalet, så snart der foreligger et ønske om vielse. Erklæringen udfyldes – måske med hjælp. Erklæringen er grundlaget for prøvelse i Borgerservice, en prøvelse, der i nødstilfælde kan gå meget hurtigt. Præsten/vielesesmyndigheden vil ofte kunne være behjælpelig med at tage kontakt til prøvelsesmyndigheden for at få papirerne i orden. Ellers måske et familiemedlem eller en god ven. Når vielsesmyndigheden har prøvelsesattesten, vil vielsen kunne finde sted.

 

  1. 6. Rammerne for vielsen: Det aftales mellem parret, afdelingen og vielsesmyndigheden, hvor vielsen skal finde sted: på sygestuen, i et opholdsrum på afdelingen eller i sygehusets kirkerum. Personalet hjælper med at gøre situationen så festlig som muligt, hvis det ønskes: et lille bord med hvid dug, blomster, evt. lys, brudebuket, festtøj, gode stole, gæster, vin og kransekage, kaffe og kage, fotografering, salmebøger og tilstedeværelse og lykønskning m.v.

  2. 7. Vielsesmyndigheden gennemgår og aftaler med parret omkring vielsesritualet, herunder om den indlagte part skal tilkendegive sit ja på anden måde end ved at fremsætte det mundtligt. Et nik eller et kraftigt klem i vielsesmyndighedens hånd kan træde i stedet for et mundtligt ja, hvis parten er for svag Det aftales, om der skal holdes en tale. Der kan ske forkortelse af ritualet, begrundet i situationen, men det er vigtigt at være opmærksom på de 4 gyldighedsbetingelser for et ægteskab i Danmark. Det aftales, om der skal synges, og hvad der skal synges, og om der skal udveksles ringe. Skal parret stå op eller må vielsen finde sted, hvor den syge part ligger eller sidder ned.

  3. 8. Vidner: Navn og adresse på de 2 vidner, der skal overvære vielsen, noteres. De kan være f.eks. være personale på hospitalet eller gæster ved vielsen, som ved en almindelig vielse. Ved vielse på sygehuset, hvad enten det er vielse på sengeleje eller nødvielse vil det faktisk være godt, at så mange som muligt er til stede, hvis der senere skulle blive rejst tvivl om gyldigheden af vielsen.

  4. 9. Efter vielsen bør præsten/vielsesmyndigheden give sig tid til at blive lidt hos parret og aftale omkring parrets modtagelse af vielsesattest. Det kan være godt at komme igen og aflevere den selv.

  5. 10. Indberetning af vielse. Vielsesmyndigheden laver en vielseskladde med parrets data, vielsessted, dato for vielsen, vielsesmyndighedens navn, adresse og embede, vidners navn og adresse. Dette indleveres sammen med prøvelsesattesten hos kordegnen i det sogn, hvor sygehuset ligger. Herfra udstedes der vielsesattest.
    Til biskoppen i det stift, hvor sygehuset ligger, indberettes det, at der er foretaget vielse på sygehuset på grundlag af prøvelsesattest og begrundet i de særlige forhold, der har gjort sig gældende, evt. sammen med navne på den ansvarlige sygeplejerske og/eller læge, der har hjulpet med vurderingen af patientens tilstand. Efterfølgende får præsten en skrivelse, som bør gives til kordegnen, hvorfra der er udstedt vielsesattest. Provsten modtager en kopi af biskoppens skrivelse.

 

  1. 11. En vielse, som er planlagt til at skulle ske på sygelejet, kan udvikle sig til en nødvielse, fordi partens/parternes helbredsmæssige tilstand pludseligt forværres. Det anbefales derfor, at sygehusets personale holder nøje øje med udviklingen. Sygehuspersonalet og vielsesmyndigheden (præsten/den borgerlige vielsesmyndighed) skal derfor også have truffet de nødvendige aftaler for at sikre, at vielsesmyndigheden tilkaldes med henblik på egentlig nødvielse, hvis prøvelsen tidsmæssigt viser sig at kunne hindre vielsen i at finde sted, inden patienten bliver ukontaktbar, uden dømmekraft eller afgår ved døden.

 

  1. 12. Nødvielse finder sted, hvis situationen er den, at vielsen ikke kan udsættes på grund af patientens helbredsmæssige tilstand, inden prøvelsesattesten har kunnet udstedes.

 

  1. 13. Vurderingen af, om der foreligger en sådan nødsituation, foretages af en læge. Der udarbejdes en lægeerklæring, helst før vielsen, i absolutte nødsituationer først efterfølgende, men der må ikke dispenseres fra, at lægen har set og vurderet patienten før vielsen. Lægeerklæringen udarbejdes enten af 1. reservelæge, afdelingslæge eller overlæge.Et forslag til formulering af en lægeerklæring ved en nødvielse er vedlagt som bilag nr. 3 Lægen og vielsesmyndigheden er i kontakt med henblik på vurdering af, om patienten er ved sine fulde fem, så patientens ønske om vielse kan tages for pålydende. Lægen skal være med ved vielsen, hvis der er tvivl.

 

  1. 14. Delvis prøvelse: Hvis ægteskabserklæringen (bilag 1a og 1b)kan udfyldes, udfyldes den. (Måske kan præsten/vielsesmyndigheden nå at ringe til Borgerservice og lige sikre sig en minimal prøvelse ved at opgive parternes cpr-numere. Hvis det efter de konkrete omstændigheder ikke er muligt, kan parterne nøjes med at udfylde vedlagte forslag til en erklæring på tro og love (bilag nr. 2). Hvis erklæringen på tro og love udfyldes, skal vidnerne udfylde den nederste del af erklæringen med deres oplysninger og underskrift. Erklæringen kan eventuel læses op for parterne, som efterfølgende underskriver erklæringen. Hvis dette efter omstændighederne heller ikke er muligt, skal begge parter - herunder patienten - tilkendegive et ønske om at indgå ægteskab med hinanden, og begge parter skal tilkendegive, at der ikke på grund af slægtskab eller tidligere ægteskab er noget til hinder for, at de indgår ægteskab med hinanden. I den sidste situation noterer vielsesmyndigheden/præsten (eller den, der har foretaget prøvelsen), hvordan prøvelsen er foregået.

  2. 15. Rammerne for vielsen: Det aftales mellem parret, afdelingen og vielsesmyndigheden, hvor vielsen skal finde sted: på sygestuen, i et opholdsrum på afdelingen eller i sygehusets kirkerum. Personalet hjælper med at gøre situationen så god som mulig, jf. ovenfor punkt 6.

  3. 16. Vielsesritualet. Der aftales, om den indlagte part skal tilkendegive sit ja på anden måde end ved at fremsætte det mundtligt. Et nik eller et kraftigt klem i vielsesmyndighedens hånd kan træde i stedet for et mundtligt ja, hvis parten er for svag. Der aftales, om der skal synges, og hvad der skal synges, og om der skal udveksles ringe, om parret skal stå op, eller om det kun er den raske, der står, mens den syge ligger. Det er vigtigt at gøre det hele så godt og meningsfyldt som muligt. Vielsesmyndigheden skal være opmærksom på de 4 gyldighedsbetingelser for et ægteskab i Danmark.

  4. 17. Vidner. Navn og adresse på de 2 vidner, der skal overvære vielsen, noteres. De kan være f.eks. være personale på hospitalet eller gæster ved vielsen, som ved en almindelig vielse. Der må gerne være så mange som muligt til stede. Ved nødvielse er det ikke mindre vigtigt, at så mange som muligt kan bevidne, hvad der er set og sket, hvis der rejses tvivl om ægteskabets gyldighed.

  5. 18. Indberetning. Vielsen skal nu prøves. Vielsesmyndigheden laver en vielseskladde med parrets data, vielsessted, dato for vielsen, vielsesmyndighedens navn, adresse og embede, vidners navn og adresse og indberetter således vielsen til prøvelsesmyndigheden/borgerservice i en af parternes bopælskommune med anmodning om at få tilsendt prøvelsesattest og vedlagt følgende originale erklæringer:

  • • Lægeerklæring

  • • Ægteskabserklæring – hvis udfyldt

  • • eller erklæring på tro og love – hvis underskrevet

  • • eller notatet i forbindelse med prøvelsen, hvis parterne alene har givet mundtlige erklæringer.

  • • Fødsels-, dåbs- eller navneattest på personer født i Danmark før 1. januar 1960

  • • Kopi af originalt pas eller anden ID fra personer, som ikke er født i Danmark

Prøvelsesmyndigheden/kommunen foretager på denne baggrund en så vidt mulig fuldstændig prøvelse af ægteskabsbetingelserne og udsteder en prøvelsesattest som videresendes til Familiestyrelsen.

Præsten indberetter til biskoppen i det stift, hvori sygehuset ligger, med kopi af indberetningen til prøvelsesmyndigheden og med oplysning om, at denne indberetning har fundet sted. Kopier af lægeerklæring, ægteskabserklæring/erklæring på tro og love/notat om prøvelsen vedlægges. Biskoppen svarer herefter tilbage.

Kopi af biskoppens brev sendes sammen med kopier af vielseskladde, indberetning til biskoppen, lægeerklæring, ægteskabserklæring/erklæring på tro og love/notat om prøvelsen, til kordegnen i det sogn, hvor hospitalet ligger. Herfra udstedes der vielsesattest, når prøvelsesattesten kommer.

Vielsesattesten. Det kan være godt personligt at overbringe vielsesattesten til parret og give anledning til at få talt om vielsen og knytte kontakt.

Referencer

 

Vielsesmyndighed – hvem kan vi:

På Familiestyrelsens hjemmeside står der:

 

Kirkelig vielse
I Folkekirken:
Kirkelig vielse kan finde sted inden for folkekirken, når en af parterne er medlem af Folkekirken.

Inden for andre trossamfund:
Kirkelig vielse kan også finde sted inden for et andet trossamfund, når en af parterne er medlem af det.

I ægteskabsloven er der 2 typer trossamfund, hvor man kan blive gift:

  • • De anerkendte trossamfund: Her har de præster, der er anerkendt ved kongelig resolution ret til at foretage vielser.

  • • De godkendte trossamfund: Her har præster kun ret til at foretage vielser, hvis de er bemyndiget af Familiestyrelsen. 

Liste over anerkendte og godkendte trossamfund findes på Familiestyrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk under Trossamfund. Det er ikke alle disse trossamfund, der har en præst med vielseskompetence i Danmark. 

Du må rette henvendelse til det trossamfund, hvor du vil indgå ægteskab, for at få oplyst, om trossamfundet har en præst, som Kirkeministeriet  (nu Familiestyrelsen) har givet bemyndigelse til at foretage vielser. Hvis præsten ikke har bemyndigelse fra Kirkeministeriet (nu Familiestyrelsen), er vielsen ikke gyldig efter dansk ret.