Anafylaktisk reaktion og anafylaktisk shock - symptomer og behandling

Formål

Sikre at anæstesi- og opvågningspersonale (sygeplejersker) kender symptomer på allergiske reaktioner og behandling heraf.

Mistanke om allergisk reaktion under anæstesi

Mistænkte allergiske reaktioner under anæstesi kan klassificeres således:

• • Milde selvlimiterende reaktioner f.eks. flushing, lette ødemer, universelt udslet.

• • Alvorligere reaktioner der kræver intervention, men retter sig indenfor 10-20 min.

Disse vil ofte omfatte hypotension, bronkospasme og hudsymptomer i varierende grad, men med hurtigt respons på relevant behandling.

• • Dødelige reaktioner eller livstruende reaktioner, der er særdeles svære at rette op trods adækvat behandling.

Disse kan manifestere sig som anafylaktisk shock med hudsymptomer, Quincke ødem, bronkospasme og kredsløbskollaps. I nogle tilfælde ses dog kun involvering af ét organsystem, oftest pludseligt kredsløbskollaps evt. institio eller svær bronkospasme.

De fleste allergiske reaktioner forekommer i de første minutter efter anæstesiindledning. De kan være svære at skelne fra symptomer, man ofte ser i forbindelse med anæstesiindledning f.eks. hypotension som følge af overdosering eller bronkospasme som følge af intubation.

Nogle allergiske reaktioner forekommer midt i anæstesiforløbet, og i disse tilfælde bliver diagnosen ofte stillet sent. Det har vist sig, at allergi overfor bl.a. latex eller klorhexidin kan præsentere sig på denne måde.

Flushing
Nogle stoffer f.eks. morfin, atracurium og thiopental, kan stimulere direkte histaminfrigørelse i huden og herved producere flushing. Dette er dog ikke udtryk for en allergisk reaktion, og disse stoffer udløser så godt som aldrig bronkospasme eller hypotension i denne forbindelse.

Udslet/ødem
Betydningen af udslet eller ødemer der optræder i timerne efter anæstesi er ukendt.

Alvorlige reaktioner specielt livstruende og dødelige reaktioner bør altid udredes ved henvisning til Dansk Anæstesi Allergi Center (DAAC).

Uventede dødsfald under anæstesi kan være forårsaget af anafylaktiske reaktioner, også selv om der ikke klinisk har været mistanke om dette. Man har kunnet påvise dette ved hjælp af en blodprøve for mastcelle tryptase, taget kort efter reaktionen eller post mortem.

Behandling

Nedenstående medicin forefindes i Anafylaksipakken, der opbevares i medicinskab i præparation og observations-/opvågningsafsnit.

Afhænger af symptomernes alvor. Livstruende reaktioner behandles som anafylaktisk shock:

Primær behandling ved anafylaktisk reaktion hos voksne

• • Afbryd tilførsel af mistænkte antigen

• • Adrenalin ved hypotension 0,01-0,02 mg bolus i.v., gentages til effekt opnås
  (Praksis: Adrenalin 1 mg/ml, 1 ml + NaCl 19 ml i 20 ml sprøjte. Giv ½ ml af denne blanding (25 ug/dose))
  ved kredsløbskollaps 0.1-1.0 mg bolus i.v., gentages til effekt opnås
  (Praksis: Adrenalin 1 mg/ml i 1 ml sprøjte, 0,1 ml/dose)

• • Frie luftveje, ventilation med 100 % ilt

• • Væske i.v. krystalloid 2-4 liter, evt. kolloid, Trendelenburgleje

• • Ved manglende respons evt. infusion af Adrenalin 0,05-0,1 ug/kg/min (4-8 ug/min) eller noradrenalin 0,05-0,1 ug/kg/min (4-8 ug/min)

Sekundær behandling

• • Antihistaminer H1-blokker Clemastin (TAVEGYL) 2 mg i.v.

• • Steroid (forebygger senreaktion - dosis afhængig af reaktionens alvor)

• • Hydrocortison (Solu-Cortegf) 200-600 mg i.v.

• • Inhalerede bronkodilatorer

Patienter i beta-blokker behandling kan have brug for højere doser Adrenalin for at opnå respons på behandling. Ved manglende effekt kan forsøges med Glucagon 1-2 mg i.v. evt. gentaget.

Hos gravide kvinder skal hypotension behandles med Efedrin som førstevalgspræparat for at undgå hypoperfusion af placenta. Ved manglende effekt må Adrenalin dog bruges.