Mobilisering af almene medicinske patienter
Beskrivelse
Overordnet fremgangsmåde
Patienterne henvises efter lægeordination. Fysioterapeuten undersøger og vurderer patienten i forhold til funktionsniveau, muskelfunktionen, ledbevægelighed, sensibilitet og balance.
Med baggrund heri iværksættes den fysioterapeutiske behandling med fokus på funktions- og balancetræning, vedligeholdelse/forøgelse af ledbevægelighed samt træning af muskelfunktion.
Før patientkontakt
Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere.
Der indhentes oplysninger om:
• Diagnose(r)
• Tidligere og nuværende funktionsevne.
• Patientens behov for hjælp forud for og under indlæggelsen.
• Patientens brug af hjælpemidler forud for indlæggelsen.
• Sociale forhold, f.eks. bolig, familie m.m.
Specielle forholdsregler
• Ved akutte infektioner med temperatur over 38 grader vurderes og tilpasses træningsmængde og træningstype i forhold til patientens tilstand.
• Ved nyresygdom skal fysioterapeuten være opmærksom på, at der kan være restriktioner på patientens indtagelse af væske.
• Ved hæmatologisk sygdom skal fysioterapeuten være opmærksom på, at massage, hård træning og termoterapi er kontraindiceret ved blodpladetal under 50 på grund af blødningsrisiko.
• Ved hjertesygdom vurderer og tilpasser fysioterapeuten træningsintensiteten, om nødvendigt i samarbejde med lægen.
• Ved isolationspatienter er der særlige hensyn, og mobilisering tilrettelægges i samråd med plejepersonalet.
Fysioterapeutisk undersøgelse
Formål
Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand specielt med henblik på at klarlægge patientens tidligere og nuværende funktionsevne, patientens behov for fysioterapi under og efter indlæggelse, hjælpemidler samt målet for den fysioterapeutiske intervention.
Indhold
Der tages udgangspunkt i ”Den Fysioterapeutiske Undersøgelse” med særligt fokus på følgende:
I anamnesen klarlægges:
• Patientens aktuelle befindende, herunder smerter eksempelvis led- og/eller muskelsmerter efter lang tids sengeleje eller smerter fra indre organer.
• Patientens oplevelse af sygdomsforløbet.
• Patientens tidligere og nuværende funktionsevne.
• Patientens sociale situation, herunder boligforhold - særligt med fokus på plads- og adgangsforhold.
• Patientens motivation og mål med fysioterapi.
Inspektion
Stillings- og funktionsundersøgelse
• Holdningsanalyse i liggende.
• Patientens evne til at forflytte sig i sengen, eksempelvis vende sig i sengen.
• Patientens evne til at indgå aktivt i forflytning fra liggende til siddende.
• Patientens stabilitet i siddende og stående stilling herunder patientens behov for støtte.
• Patientens gangfunktion vurderes i forhold til sikkerhed, tempo, distance samt behov for hjælpemidler.
Muskelfunktionsundersøgelse
• Funktionstest, eksempelvis løfte hovedet fra underlaget, løfte bækkenet, bevæge OE/UE og truncus samt i den forbindelse vurdere muskelstyrke og udholdenhed.
Ledbevægelighedsundersøgelse
Sensibilitets- og balanceundersøgelse
Kognition
I forbindelse med undersøgelserne vurderes patientens kommunikationsevne og ressourcer til at samarbejde, samt evt. behov for sikkert at kunne anvende hjælpemidler.
Konklusion
Der konkluderes på undersøgelserne med fokus på patientens aktuelle funktionsevnenedsættelse på krops- og aktivitetsniveau samt patientens genoptræningsbehov og –potentiale.
Med baggrund heri tilrettelægges den fysioterapeutiske behandling.
Fysioterapeutisk behandling
Formål
• Forebygge de fysiologiske virkninger ved sengeleje.
• Stimulere patienten fysisk med henblik på at bevare og øge den fysiske kapacitet.
• At patienten genvinder og bevarer muskelfunktion og ledbevægelighed.
• At patienten bliver i stand til at forflytte sig i seng, komme fra liggende til siddende og stående og omvendt, samt sidde stabilt og hensigtsmæssigt i en kørestol eller lænestol.
• Motivere patienten til fysisk aktivitet eksempelvis skifte stilling og være aktiv i forflytninger, gå til og fra toilet og/eller spisestue osv.
Indhold
Funktionstræning
• Funktionstræning har til hensigt at patienten opnår størst mulig selvstændighed i dagligdagsfunktioner i den aktuelle situation, eksempelvis med hjælp at kunne forflytte sig i seng, ind/ud af seng samt sidde på sengekant.
• Med udgangspunkt i patientens ressourcer træner fysioterapeuten patienten i at forflytte sig i sengen samt komme fra liggende til siddende på sengekant. I funktionstræningen har fysioterapeuten fokus på at stimulere patienten til at deltage så aktivt som muligt og samtidig give akkurat den fornødne hjælp enten fra behandlere og/eller forflytningshjælpemidler.
• Funktionstræning bygger på empiri og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.
Træning af stabilitet og balance i siddende, stående og gående
• Træning af siddende balance har til hensigt, at patienten opnår en stabil og hensigtsmæssig siddestilling.
• Den siddende balance trænes som en del af og i sammenhæng med funktionstræningen. Alt efter patientens funktionsevne kan det være nødvendigt at være 2 personer om opgaven. Fysioterapeuten korrigerer patientens udgangsstilling, faciliterer og guider patienten til at kontrollere og bevæge sig i stillingen. Det kan være nødvendigt at anvende hjælpemidler som ropoxbord og packs.
• Træning af stabilitet og balance bygger på empiri og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.
• Træning af standfunktion
• Træning af gangfunktion.
Træning af muskelfunktion
• Træningen har til hensigt at øge patientens muskelstyrke og – udholdenhed som forudsætning for at højne patientens funktionsevne.
• Patientens muskelstyrke trænes såvel funktionelt som specifikt målrettet svage muskelgrupper. Oftest trænes med patientens egen kropsvægt som belastning. Hvis muligt anvendes træningsredskaber.
• Hvis patienten har ressourcer til det, vejleder og motiverer fysioterapeuten patienten til selvtræning.
• Træning af muskelstyrke bygger på Sundhedsstyrelsen anbefalinger.
Træning af ledbevægelighed
• Træningen skal vedligeholde og/eller øge ledbevægeligheden med henblik på at forebygge kontrakturer i forbindelse med længere tids sengeleje.
• Fysioterapeuten bevæger relevante led igennem progredierende fra passivt til ledet aktivt indtil patienten selv er i stand til aktivt at gennemføre bevægelserne. Bevægelserne gentages 5-10 gange.
• Træning af ledbevægelighed bygger på empiri og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.
Relevant tværfagligt samarbejde
Fysioterapeuten vejleder plejepersonalet i hvordan lejring og forflytning foregår mest hensigtsmæssigt for patienten og hvordan vedkommende bedst inddrages aktivt i relevante funktioner.
Desuden videregives information til plejepersonalet når patienten er klar til at blive mobiliseret. F.eks. støtte/følge til toilet, og/eller spisestue, små gåture på gangen m.m.
Som led i patientens tidlige mobilisering kan fysioterapeuten samarbejde med ergoterapeuten og plejepersonalet, om træning af den siddende balance og forflytninger.
Udskrivelse, overflytning og efterbehandling
Fysioterapeuten vurderer i samarbejde med plejepersonale og læge patientens behov for træning efter udskrivelse. Hvis der er behov for yderligere træning udformes en almen genoptræningsplan.
Visitation og beslutning om træningstilbud finder sted i kommunalt regi.
Patienter der har brug for et længerevarende intensivt genoptræningsforløb, kan lægen indstille til overflytning til den regionale rehabiliteringsfunktion for øvrige patienter (ikke hjerneskadede) ved Hobro Sygehus.
Fysioterapeuten udformer slutnotat i Patientadministration (PAS).
Definition af begreber
Mobilisering
Fysisk aktivitet i eller ude af seng bestående af øvelser, forflytninger, gang m.m. Mobiliseringen kræver støtte af/hands on af terapeut eller andet personale.
Almene medicinske patienter
Patienter, der er svækkede på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Sygdomsbilledet er ofte komplekst og karakteriseret ved flere samtidige lidelser. Svækkelsen, samt udvikling af denne, er en følge af de helbredsmæssige årsager til indlæggelsen og/eller den nødvendige behandling patienten har modtaget eller modtager.
Funktionsevne
En overordnet term for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. Termen angiver aspekter af samspillet mellem en person og personens kontekstuelle faktorer.
Funktionsevnenedsættelse
En overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveau og på personens aktivitets- og deltagelsesbegrænsning. Termen angiver de negative aspekter af samspillet mellem en person og personens kontekstuelle faktorer.
Formål
At beskrive den terapeutiske intervention i forbindelse med mobilisering af almene medicinske patienter.
• At fremme tidlig mobilisering.
• At sikre, patienterne oplever kvalitet, sammenhæng og ensartethed i den fysioterapeutiske intervention, relateret til forflytning, stand og gang.
• Sikre kvaliteten af den fysioterapeutiske intervention.
• At terapeuterne anvender hensigtsmæssig tilgang ved forflytning, stand og gang.
• At social- og sundhedsassistenter, som assisterer terapeuten under mobiliseringen er orienteret om instruksen.
Formålet med den fysioterapeutiske behandling er at:
• Patienten forbedrer, bevarer og undgår tab sin aktuelle muskelfunktion.
• Patienten opnår sikker balance i gående med eller uden ganghjælpemiddel.
• Øge patientens funktionsevne med henblik på at kunne færdes selvstændigt, herunder opnå sikker gangfunktion med eller uden ganghjælpemiddel.
• Patienten forbedrer og bevarer sin aktuelle udholdenhed.
• Motivere patienten til fysisk aktivitet under indlæggelsen.
• Motivere patienten til fysisk aktivitet efter udskrivelsen med henblik på at vedligeholde og/eller øge de funktionsevneforbedringer, der er opnået under indlæggelsen.
Referencer
1. Schiøler G, Dahl T. ICF – ”International Klassifikation af Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand”, 1. udgave, 1. oplag, WHO, Sundhedsstyrelsen MarselisborgCentret, Munksgaard Danmark, 2003
2. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
http://sst.dk/publ/publ2005/cff/Fysisk aktivitet haandog2udg/fysisk aktivitet haandbog2udg.pdf, København 2003
3. Hingebjerg P. et al. Den Fysioterapeutiske Undersøgelse, Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro 1998
4. Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Avlund K. Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Munksgaard Danmark, 2002