Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Non ketotisk hyperosmolært diabetisk koma

Forekomst1

Udløsende faktorer1

Diagnose1

Behandling1

Væskebehandling1

Insulinbehandling2

Rutineblodprøver2

Andre undersøgelser2

Komplikationer2

Forekomst

Ses især hos ældre med type 2-diabetes – ofte nyopdagede. Meget sjældnere end diabetisk ketoacidose.

Udløsende faktorer

Infektion, AMI eller diabetogene farmaka (fx kortikosteroider og thiaziddiuretika) ved kendt eller uerkendt type 2-diabetes

Diagnose

Tilstanden er karakteriseret ved:

  • • Meget høje P-glukose værdier (ofte >33 mmol/l)

  • • Udtalt dehydrering med varierende grader af prærenal uræmi (standard bicarbonat ofte ≥ 15 mmol/l).

  • • Ingen eller let ketose

  • • Ingen acidose dvs normalt PH og HCO3/ total CO2

  • • Normalt til højt S-natrium

  • • Høj S-osmolalitet (ofte >320 mosmol/kg)

  • • Varierende neurologiske fund. Sløret sensorium til bevidstløshed. Hypereksitabillitet med positiv Babinski, krampeanfald og forbigående pareser kan ses. Tilstanden kan forveksles med apoplexia cerebri

  • • Beregning af S-osmolalitet:

2 x (S-natrium + S-kalium) + P-glukose + S-karbamid i mmol/l

(Normalområde 275-295 mosmol/kg).

Behandling

Ved bevidsthedssvækkelse overflyttes pt. til Intensiv Afdeling. Der anlægges blære- og evt. centralt venekateter. Korrektion af P-glukose og S-osmolalitet bør foregå langsomt (over 24 timer) p.g.a. risiko for udvikling af hjerneødem.

Væskebehandling

  • • Der gives 1-2 liter væske i.v. de første 1-2 timer

  • • Ved S-natrium <140 mmol/l, isotonisk NaCl infusionsvæske

  • • Hvis S-natrium >140 mmol/l skiftes til hypoton væske (fx. hydreringsvæske som indeholder 100 mmol NaCl/l ~ 200 mosmol/kg). Mere hypotone væsker (75 mmol Na/l) kan komme på tale ved udtalt refraktær hyperosmolalitet (hypernatriæmi - tiltagende hypernatriæmi). De hypotone hydreringsvæsker kan rekvireres på sengeafsnit 8V

  • • I.v. væske (evt. tilsat KCl 20-40 mmol/l) tilføres, således at væskedeficit (ofte 8-10 liter) korrigeres over mindst 24 timer. Væsketilførsel: Timediurese + 200 ml/time + perspiratio ml/24

  • • Ved tendens til inkompenseret morbus cordis rehydreres forsigtigt over 24-48 timer. Væske-tilførsel: Timediurese + 150 ml/time + perspiratio ml/24

  • • Det tilstræbes et langsomt fald i S-osmolalitet (ca. 3 mosmol/time).

Insulinbehandling

Følsomheden for insulin ved hyperosmolært non ketotisk koma er meget varierende

Initialt gives Insuman Rapid 10 IE i.v. Afhængig af P-glukose 1 time herefter, kan evt. suppleres med yderligere 4-8 IE hver 1-2 timer mhp. et roligt fald i p-glukose til 25 mmol/l (ca. 4 mmol/time)

Når p-glukose nærmer sig 15 mmol/l påbegyndes infusion med isotonisk glukose (evt. 10% glukose) 150-250 ml/time. Der tilstræbes herefter P-glukose omkring 15 mmol/l i det første døgn eller længere hvis pt. er bevisthedspåvirket

Rutineblodprøver

  1. 1. Ved indlæggelsen: Hb, CRP, leukocytter+diff. tælling, P-glukose, S-natrium, S-kalium, S-bikarbonat, S-kreatinin, S-karbamid, S-ALAT, S-basiske fosfataser, S-bilirubin, S-amylase, A-punktur, evt. TroponinT/CKMB og S-laktat

  2. 2. Hver 1-2. time initialt: P-glukose, S-natrium, S-kalium, S-bikarbonat, S-kreatinin og S-karbamid

Andre undersøgelser

Ekg, røntgen af thorax, øre-næse-hals vurdering, urinstiks/dyrkning, bloddyrkning, ekspektorat. Overvej UL af abdomen, spinalpunktur, GU og CT-skanning af cerebrum.

Komplikationer

Hjerneødem forekommer sjældent.

Dødeligheden er fortsat høj (15-30%) især pga. tromboemboliske komplikationer. Der startes forebyggende behandling med fx. Innohep 4500 IE subkutan.