Sekretær – Nord – Receptionen/bookingen – Oprettelse af interne henvisninger for Brystkirurgisk Afdeling
Beskrivelse
Af hensyn til et hurtigere og smidigere patientforløb er det aftalt med Brystkirurgisk Afdeling, at Billeddiagnostisk Afdeling selv laver henvisningen for Brystkirurgisk Afdeling. Denne aftale gælder for patienter, som er viderehenvist via Billeddiagnostisk Afdeling til Brystkirurgisk Afdeling, og som skal have foretaget supplerende undersøgelser på Billeddiagnostisk Afdeling som led i udredning i form af stereotaktisk biopsi, second look ultralydsskanning eller kontrol (f.eks. mammaabscesser m.v.).
Sekretærerne på Billeddiagnostisk Afdeling indskriver en henvisning i PAS med Brystkirurgisk Afdeling som henvisende instans på stereotaktiske biopsier og kontroller – se PRI-dokumentet Sekretær – PAS – Indskrivning af henvisning.
Second look ultralydsskanninger bestilles i WebPAS af radiologerne, og sekretærerne retter henvisende instans fra Røntgen Amb (8001 047) til Brystkirurgisk Afdeling (8001 5190).
Re-biopsier bestilles af Brystkirurgisk Afdeling.
Er patienten i kræftpakkeforløb, skal alle yderligere undersøgelser i forbindelse med udredningen også foretages i kræftpakkeforløb.
Procedure i receptionens åbningstid
Når en patient har været til klinisk mammografi og/eller ultralydsskanning af mammae, og patienten har fået besked om at skulle til en supplerende undersøgelse, udfyldes denne seddel på undersøgelsesstuen omkring bestilling af yderligere undersøgelse.
Ved kontroller er det en anden type seddel (grøn seddel).
Sedlen afleveres af plejepersonalet i receptionen på Billeddiagnostisk Afdeling.
Sekretæren skal sørge for følgende:
- Oprettelse af intern henvisning med Brystkirurgisk Afdeling som henvisende instans (8001 5190). Vedrørende indskrivning af henvisning henvises til PRI-dokumentet Sekretær – PAS – Indskrivning af henvisning.
- Visitering og indkaldelse af patienten til supplerende undersøgelse. Ved MR mammae ringes til MR-bookingen for at få en tid til patienten. Tiden skrives på et kort, som patienten får med sig med besked om, at der kommer indkaldelse.
- Viderehenvisning af patienten til Brystkirurgisk Afdeling i Bookplan (det er datoen for undersøgelsen, dvs. datoen for MR mammae eller stereotaksi, den sættes på listen i Bookplan – i nedenstående eksempel er stereotaksien booket til 15.12.20).
Procedure uden for receptionens åbningstid
Som ovenfor, men sedlen lægges i et aflåst rum, og næstkommende hverdag vil sekretærerne sørge for ovenfor nævnte.