Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Lungefysioterapi til patienter indlagt på Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Lungefysioterapi til patienter indlagt på Regionshospil Nordjylland, Hjørring1

Beskrivelse af patientgrupper2

Atelektase2

KOL2

Pneumoni2

Profylaktisk behandling2

Præoperative2

Postoperativ2

Definition og beskrivelse af begreber3

Aktiv abdominal respiration3

Atelektase3

cmH2O3

Contineus Positive Airway Pressure (CPAP)3

Cyanose3

Dyspnø3

Funktionelle Residualkapacitet (FRC)3

Hæmoptyse3

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)3

Lungefysioterapi (LFT)3

Mobilisering3

Mobilt C-PAP4

Positive experitory pressure (PEP)4

Pursed Lip Breathing (PLB)4

Pneumoni4

Positionering4

Understøtte hoste4

Efterslæb4

Saturation4

Saturationsmåler4

Stillingsændringer4

Stødeteknik4

Whisperflow5

Administrativ fremgangsmåde5

Metode5

Contineus Positive Airway Pressure (C-PAP)5

Mobilisering7

Pursed Lip Breathing (PLB)8

Positionering8

Understøtte hoste8

Stillingsændringer8

Stødeteknik8

Fysioterapeutisk intervention (4)9

Tværfagligt samarbejde13

Vedrørende udskrivning og efterbehandling13

Renholdelse af lungefysioterapiudstyr13

Formål13

Referencer13

 

Beskrivelse af patientgrupper

Atelektase

Atelektase er sammenfald af lungeparenkymet medførende lufttomt lungevæv. De kliniske symptomer kan være højtstående diafragma, affladning af thoraxvæggen, nedsat åndedrætsbevægelse over det afficerede afsnit, mærkbar sekretraslen. Patienten er ofte cyanotisk og dyspnøisk. Har ofte pulsstigning, men sjældent temperaturstigning.

 

KOL

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

Er karakteriseret ved luftvejsobstruktion (begrænsning af luftstrømningshastigheden) der ikke er fuldstændig reversibel. Kendetegnet ved dyspnø under aktivitet, sekretproblemer og nedsat fysisk funktionsevne.

 

Pneumoni

Pneumoni kan medføre kliniske symptomer som dyspnø, puls- og temperaturstigning. Der kan være tør eller produktiv hoste.

 

Profylaktisk behandling

Gives som forebyggelse af sekretophobninger og atelektase. Interventionen gives til patienter med høj risiko for at udvikle lungelidelser: immobile patienter, neurologiske patienter, nyopererede patienter, kendt med lungesygdom, efter aspirationstilfælde, dysfagiproblematikker, adipøse, rygere med sekretproblematikker.

 

Præoperative

Fysioterapeutisk behandling forud for operativt indgreb for at forebygge lungelidelser. Interventionen gives til høj risikopatienter med øget risiko for at udvikle lungelidelser. Patienter >80 år, præoperativ saturation <95 %, kendt med lungelidelser, lav fysisk formåen præoperativt, adipositas.

 

Postoperativ

Behandling efter operativt indgreb, patienten kan f.eks. have lungedræn, stomi, dyspnø eller sårsmerter. Interventionen gives til patienter med øget risiko for at udvikle lungelidelser. Patienter >80 år, præoperativ saturation <95 %, kendt med lungelidelser, lav fysisk formåen præoperativt, adipositas.

 

 

Definition og beskrivelse af begreber

Aktiv abdominal respiration

Metode til at lette det respiratoriske arbejde. Let kontraktion af abdominalmusklerne under ekspiration. Faciliterer diafragmas funktion og giver en optimal udgangsstilling til næste inspiration.

 

Atelektase

Sammenfaldet lufttomt lungevæv.

 

cmH2O

Vandsøjle modstand målt i cm.

 

Contineus Positive Airway Pressure (CPAP)

Contineus Positive Airway Pressure. Luftvejstrykket holdes konstant positivt under ind og udånding.

 

Cyanose

Blåfarvning af huden pga. manglende iltning af blodet.

 

Dyspnø

Besvær med at trække vejret på et aktivitetsniveau, hvor det normalt ikke ville være tilfældet.

 

Funktionelle Residualkapacitet (FRC)

Den funktionelle residualkapacitet. Den mængde luft, der er i lungerne ved ligevægtsstilling mellem lungevævets elastiske recoil og thorax’ elastiske recoil.

 

Hæmoptyse

Blod i opspyt fra lungerne eller luftvejene, som resultat af pulmonal eller bronkial blødning.

 

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er karaktiseret ved luftvejsobstruktion.

 

Lungefysioterapi (LFT)

Et samlet begreb for fysioterapeutiske interventioner til patienter med problemer relateret til lungerne og vejrtrækningen. Omfatter brug af fysioterapeutmetoder med det formål at mindske det respiratoriske arbejde, påvirke FRC samt lette sekretmobilisring.

 

Mobilisering

Her forstået som terapeutisk anvendelse af en aktivitet til forebyggelse af, eller behandling af kardiovaskulære og respiratoriske dysfunktioner, med det formål at optimere forholdene i ilttransportkæden.

 

Mobilt C-PAP

Mobilt CPAP anlæg anvendes til hjemmebehandling, samt til patienter på Brønderslev Neurorehabiliterings Center. Apparaturet udlånes som behandlingsredskab. Der kan udlånes mobilt CPAP med fugter til børn.

 

Positive experitory pressure (PEP)

Positivt tryk mod ekspiration.

 

Pursed Lip Breathing (PLB)

Pursed Lip breathing er en vejrtrækningsteknik til at tømme lungerne for ophobet luft.

 

Pneumoni

Lungebetændelse, infektion i lungevævet.

 

Positionering

Metode til at lette de assesoriske respirationsmusklers arbejde.

 

Understøtte hoste

Fysioterapeuten støtter manuelt patientens eksspiration.

 

Efterslæb

Under palpation mærker fysioterapeuten efter, om de to thoraxhalvdele bevæger sig ens under dyb inspiration. Asymmetri kan skyldes en mindre bevægelse og/eller at bevægelsen sker langsommere på afficeret side. Hvis der er efterslæb i den ene side, kan det være tegn på mindre luftskifte dér, evt. som følge af en basal lobær atelektase eller en vis mængde pleuravæske i den ene lungehalvdel.

 

Saturation

SAO2, hæmoglobinets mætning af ilt i blodet.

 

Saturationsmåler

Apparat, der bruges til at måle hæmoglobinets mætning af ilt i blodet.

 

Stillingsændringer

Hyppige stillingsændringer har en gunstig virkning på lungefunktionen.

 

Stødeteknik

Stødeteknik er en metode til kraftig udånding.

 

Whisperflow

Flowgenerator til CPAP.

 

 

Administrativ fremgangsmåde

Ordination

Patienten henvises efter lægeordination til fysioterapi. Det et en fysioterapeutisk vurdering, hvilken lungefysioterapeutisk intervention, der vælges. Ønsker lægen en bestemt type lungefysioterapi til patienten, skal denne ordineres specifikt, f.eks. CPAP.

 

Før patientkontakt

Indhente specielle journaloplysninger:

  • • Fra røntgenbeskrivelse i forhold til infiltrater, atelektase, stase, emfysem, pneumothorax og pleuravæske.

  • • Værdier om saturation, iltbehov og CO2 ophobning, KOL før og under indlæggelse.

  • • Afdelingens personale kontaktes for oplysninger om patientens nuværende tilstand.

 

Intervention

Den fysioterapeutiske intervention påbegyndes samme dag eller senest dagen efter at ordinationen er modtaget i Fysio- og Ergoterapien.

Fysioterapeuten undersøger patienten i forhold til respirationsfrekvens, funktionsevne, sekretproblemer og eventuelt saturation. Fysioterapeuten vurderer ud fra undersøgelsen patientens behov for lungefysioterapi og iværksætter relevant intervention.

 

Dokumentation

Den fysioterapeutiske intervention journaliseres ud fra Fysio- Ergoterapiens retningslinjer.

 

 

Metode

Mobiliseringen tilpasses den enkelte patients funktionsevne og kan variere fra mobilisering til stol og f.eks.trappegang.

Mobilisering er den intervention til patienter med lungesygdomme, der har størst evidens og bør derfor vælges først, hvis det er muligt. For meget immobile patienter kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med andre fysioterapeutiske interventioner. (Kilde: Mundy).

 

Contineus Positive Airway Pressure (CPAP)

CPAP er absolut kontraindiceret ved:

  • • Subcutant emfysem

  • • Udræneret pneumothorax

  • • Epiglottis

 

Relativt kontraindiceret ved:

  • • Øget interkranielt tryk

  • • Hjertearytmier

  • • Systolsk blodtryk under 100 mmHg eller blodtryksfald over 20 %

  • • Under dialysebehandling

  • • Tumor i øvre luftveje

  • • Laryngitis

  • • KOL

 

Generelle forhold:

  • • Der skal udføres mundhygiejne før der gives CPAP

  • • Der gives ikke CPAP mens patienten får sondeernæring. Det anbefales desuden, at der går mindst 30-45 minutter efter indtagelse af sondeernæring inden CPAP behandlingen påbegyndes.

 

Specielle forhold børn:

  • • Barnet skal ikke bruge sut 15-20 minutter efter behandlingen, da der er erfaring for, at det undertrykker hosterefleksen.

  • • Der skal være minimum 4 timer mellem hver behandling.

  • • Børn får altid C-PAP med fugtet luft på 30o - 34o, som gør sejt sekret løsere.

 

Intervention:

Det tilstræbes at patienten er siddende under behandlingen. Der følger faste modstande med systemet. Der benyttes oftest en modstand 10 eller 12,5 cm H2O. Er patienten meget svækket anbefales at starte med modstand 7,5 cm H2O. Under behandlingen måles trykket med et manometer, som sættes ind i systemet. Trykket målt på manometer skal svare til den valgte modstand. Det rette tryk opnås ved O2 eller atmosfærisk luft gennem whisperflow (flowmeter). Trykket må svinge max. 3 streger på manometeret ellers tyder det på utæthed i systemet.

Hvis patienten får inhalationsmedicin, bør denne gives før CPAP behandlingen.

Uanset valg af modstand skal patientens vejrtrækning være rolig, og modstanden må ikke udtrætte patienten. Behandlingen kombineres med at patienten støder eller hoster[1].

Det anbefales desuden at monitorere patienterne med saturations- og pulsmåler under behandlingen.

Anbefalingerne bygger på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.
 

Mobilisering

Her forstået som terapeutisk anvendelse af en aktivitet med lav belastningsgrad i forebyggelse/behandlingen af kardiovaskulære og respiratoriske dysfunktioner med det formål, at optimere forholdene i ilttransportkæden.

Mobiliseringen tilpasses den enkelte patients funktionsevne og kan variere fra mobilisering til stol og f.eks. trappegang.

 

Positive experitory pressure (PEP)

PEP-behandlingen øger det intrapulmonale tryk og hjælper derved til at løsne sekret og fremmer tillige en dybere og roligere respiration. Gives til let mobiliserede patienter med respirationsinsufficiens og sekretstagnation. Vælges når der ved mobilisering alene ikke opnås den ønskede effekt mht. sekretmobilisering.

Indikation for PEP-behandling: Hypersekretion og dyspnøe.

 

Relative kontraindikationer

  • • Udræneret pneumothorax

  • • Hæmoptyse

 

Generelle forhold:

Der skal udføres mundhygiejne før der gives PEP.

 

Specielle forhold børn:

  • • Barnet skal ikke bruge sut 15-20 minutter efter behandlingen, da der er erfaring for, at det undertrykker hosterefleksen.

  • • Barnet må gerne drikke.

  • • Der skal være minimum 4 timer mellem hver behandling.

 

Intervention:

Det tilstræbes, at patienten er siddende under behandlingen. Den relevante modstand måles ved hjælp af manometer. Den rette modstand er den mindste modstand, som giver et stabilt tryk på 10-15 cmH2O.

Der udleveres pjece om PEP til patienten.

 

Pursed Lip Breathing (PLB)

Pursed Lip Breathing er en vejrtrækningsteknik til at tømme lungerne for ophobet luft, hvor patienten tager en dyb indånding gennem næsen, efterfulgt af en lang udånding gennem spidsede læber. Teknikken er desuden god til at modvirke dypnøe samt sænke respirationsfrekvens i hvile.

Positionering

Metode til at lette de assesoriske respirationsmusklers arbejde. Ved positionering opnås en bedre ventilation og et større FRC og inspirationsmuskulaturen kan faciliteres. Det kan være siddende lænet forover med armene understøttet på bordet, knæ el. lignende. Fødderne skal være placeret i underlaget, eller patienten kan være stående let foroverbøjet med ryggen støttet til væg, alternativt med siden til og armene støttet til lårene.

 

Understøtte hoste

Fysioterapeuten støtter manuelt patientens eksspiration. Det øger patientens peakflow under host og letter sekretopbringningen.

Fysioterapeuten placerer sine hænder på abdomen eller lavcostalt på siden af thorax. Presset lægges når patienten støder eller hoster.

 

Stillingsændringer

Hyppige stillingsændringer har en gunstig virkning på lungefunktionen, og f.eks. stiger FRC med 1liter fra liggende til stående.

 

Stødeteknik

Stødeteknik er en metode til kraftig udånding. Teknikken benyttes til at bringe sekret op fra de øvre luftveje. Foregår med åbne luftveje og når derfor længere ned i bronchiolerne end host. Anvendes frem for hoste, da den er mindre udtrættende.

 

Thorax mobiliserende øvelser

Nogle patienter kan have effekt af mobiliserende øvelser som supplement til mobilisering. Det kan f.eks. være dobbeltsidigt armløft med håndfatning til over hovedhøjde, rotationer af truncus eller armsving.

 

Fysioterapeutisk intervention

Fysioterapeutisk undersøgelse

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på sekret, respirationsfrekvens, inspektion og funktionsevne, herunder patientens ressourcer og sygdomsindsigt.

 

Anamnese

  • • Dyspnø, sekret og fysisk funktionsevne aktuelt og over tid (ofte fald i aktivitets-niveau over længere tid).

  • • Positive og negative faktorer, der har indflydelse på patientens symptomer herunder dagligdags aktiviteter og døgnrytme.

  • • Iltbehov inden indlæggelse

  • • Appetit

  • • Væskeindtag

  • • Rygeanamnese

  • • Patientens forventninger til og mål med fysioterapi.

 

Inspektion

  • • Patientens lejring i sengen/siddende stilling.

  • • Vågenhedstilstand

  • • Temperatur

  • • Cyanose

  • • Holdning, form af thorax og spændingstilstand i mm. scaleni.

  • • Åndedræt: dybde, frekvens, dyspnø, sekretraslen og accessoriske bevægelser.

  • • Hostekraft, produktiv/uproduktiv hoste, sekretudseende.

  • • Muskelatrofi

 

Palpation

Thorax eftergivelighed og efterslæb. Dette anvender vi ikke.

 

Funktionsundersøgelse

  • • Patientens evne til at forflytte sig.

  • • Gangdistance

  • • Trappegang

  • • I forbindelse med funktionsundersøgelsen vurderes saturation, dyspnø, udholdenhed og styrke.

  • • Stødeteknik (aktivering og styrke af abdominalmuskulaturen).

  • • Behov for ganghjælpemiddel.

  • • Patientens ressourcer, samarbejdsevne og sygdomsindsigt.

 

Konklusion

Der konkluderes på undersøgelsen og med baggrund heri vurderes behov for:

  • • Fysioterapeutisk intervention, information og vejledning.

  • • Information til plejepersonale og eventuelt pårørende.

 

Fysioterapeutisk behandling

Behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte patient. Der er evidens for mobilisering af patienter med lungelidelser, men hvis det ikke er muligt at mobilisere patienten kan andre behandlingsformer som f.eks. PEP eller CPAP anvendes.

 

Atelektase

 

Formålet med behandlingen

  • • Forhøje FRC

  • • Løsne sekret og forbedre patientens evne til at fjerne sekret.

  • • Mindske risikoen for forværring af tilstanden eller afhjælpe atelektase.

  • • Patienten føler sig tryg ved og forstår den modtagne instruktion, og derved har mulighed for selv at varetage sin lungefysioterapi.

  • • Ved CPAP behandling af atelektase anbefales et tryk på min. 15 cmH2O. E højere tryk øger effekten af behandlingen.

 

Særlig patientgruppe

Børn:

Ved behandling af børn er det ofte svært at måle modstand. Følgende tommelfingerregel kan anvendes:

  • • Er barnet under 2 år anvendes en modstand med en diameter på 1,5 mm.

  • • Er barnet over 2 år anvendes en modstand med en diameter på 2-2,5 mm.

  • • Ved større børn over 3–4 år kan modstanden lettere måles, og PEP-fløjte eller ”blæse - lege” kan anvendes.

  • • Ved atelektase anbefales et tryk på 15 cmH2O.

 

KOL

 

Formålet med behandlingen

  • • Reducere respirationsfrekvensen

  • • Sænke FRC

  • • Løsne sekret, hvis relevant

  • • Bevare og forbedre funktions- og aktivitetsniveau

  • • Patienten føler sig tryg ved og forstår den modtagne instruktion og derved har mulighed for selv at varetage sin lungefysioterapi.

 

Pneumoni

 

Formålet med behandlingen:

  • • Forhøje FRC

  • • Løsne sekret og forbedre patientens evne til at fjerne sekret.

  • • Mindske risikoen for pneumoni eller afhjælpe pneumoni.

  • • Patienten føler sig tryg ved og forstår den modtagne instruktion og derved har mulighed for selv at varetage sin lungefysioterapi.

Ved PEP og CPAP ønskes et tryk på 10 cm H2O.

 

Særlig patientgruppe

Børn:

Det er ofte svært at måle modstand hos børn. Følgende tommelfingerregel kan anvendes:

  • • Er barnet under 2 år anvendes en modstand med en diameter på 1,5 mm.

  • • Er barnet over 2 år anvendes en modstand med en diameter på 2-2,5 mm.

  • • Ved større børn over 3–4 år kan modstanden lettere måles, og PEP-fløjte eller ”blæse - lege” kan anvendes.

  • • Ved atelektase anbefales et tryk på 10 cmH2O.

 

Profylaktisk behandling

  • • Mobilisering

  • • Respirationsteknikker: Aktiv abdominal aspiration eller PLB

  • • PEP

  • • CPAP

 

Formålet med behandlingen

  • • Forhøje FRC/sænke FRC

  • • Forebygge lungelidelser

Præoperative

  • • Instruktion i dyb diafragmatisk respiration

  • • Instruktion i PEP og stødeteknik

  • • Instruktion i at støtte såret under forflytning og ved hoste/stødeteknik.

  • • Information om mobilisering, herunder instruktion i øvelser, eks. venepumpe- og selvspændingsøvelser for glutealmuskulaturen og ekstremiteter.

 

Formålet med behandlingen

  • • Patienten får kendskab til LFT-teknikker med henblik på at forebygge lungelidelser.

 

Postoperativ

  • • Mobilisering

  • • Respirationsteknikker: Aktiv abdominal aspiration eller PLB

  • • PEP

  • • CPAP

 

Formålet med behandlingen

  • • Forhøje FRC

  • • Løsne sekret og forbedre patientens evne til at fjerne sekret.

  • • Mindske risikoen for pneumoni eller afhjælpe pneumoni.

  • • Patienten føler sig tryg ved og forstår den modtagne instruktion og derved har mulighed for selv at varetage sin lungefysioterapi.

 

Tværfagligt samarbejde

Det er vigtigt, at afdelingens personale følger op på den fysioterapeutiske instruktion. Fysioterapeuten skal sammen med plejepersonalet vurdere, hvordan patienten bedst lejres og mobiliseres samt hvor ofte det skal foregå i døgnet.

Fysioterapeuten dokumenterer den iværksatte behandling og opfølgning på denne.

 

Vedrørende udskrivning og efterbehandling

I samråd med plejepersonale og læge tages stilling til patientens behov for genoptræning efter udskrivelsen.

Ved behov for genoptræning udfyldes en genoptræningsplan til almen genoptræning. Genoptræningsplanen udleveres til patienten inden udskrivelsen og sendes til patientens hjemkommune, praktiserende læge og stamjournal.

 

Renholdelse af lungefysioterapiudstyr

Her følges retningslinje udarbejdet af Infektionshygiejnen, 8.10 Rengøring og desinfektion af lungefunktionsudstyr. Se bilag 8.10.1 Skema med rengørings- og desinfektionsprocedure, hvor renholdelse af det forskellige udstyr er beskrevet.

 

 

Formål

  • • At beskrive den fysioterapeutiske intervention i forbindelse med behandling og instruktion af patienter indlagt med lungelidelser.

  • • At beskrive den fysioterapeutiske intervention i forhold til profylaktiske behandling af patienter i risiko for at udvikle lungelidelser.

  • • At fysioterapeuten kender til indholdet i, fremgangsmåden og rammerne for den fysioterapeutiske intervention i forhold til ovennævnte patientgrupper.

  • • At sikre kvaliteten af den fysioterapeutiske intervention.

  • • At sikre sammenhæng og ensartethed i patientbehandlingen.

  • • At fysioterapeuter i vagtarbejde har klare anvisninger for interventionen til ovennævnte patientgrupper.

 

 

Referencer

  1. 1. Ferreyra GP, Baussano I, Squadrome V et al.Continuous positive airway pressure for treatment of respiratory complications after abdominal surgery. Ann Surg 2008; 247: 617-26

  2. 2. Frownfelter D.: Cardiovasculær and pulmonary physical therapy: evidence and practice. Elsevier, 2006

  3. 3. Logemann J.A. Evalution and treatment of Swallowing Disorders. San Diego, CA:College Hill Press. Inc., 2.ed.; 1998, 1-47, 135-85.

  4. 4. Kromann J. et al, ”Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Kronisk Obstrukti Lungesygdom – praktiske anbefalinger”, Danske fysioterapeuter 2007.

  5. 5. Pia Hingebjerg, Hanne Pallesen, Bodil Riis. Fysioterapeutisk undersøgelse

  6. 6. Barbara C. Brocki, Inger Juul Poulsgaard. Lungefysioterapi – en grundbog. Munksgaard

  7. 7. Mundy Linda M. Early mobilization of hospitalized with community-acquired pneumonia. Chest (Formerly: Diseases of the chest)2003; 124(3):883-9

 

 

 

[1] Ferraya (Pneumoni)