Definition/årsag: Traume mod halsen uden penetration. De fleste skader ses i forbindelse med trafikulykke, sportsudøvelse eller ved forsøg på (selv)strangulation og kvælning. Ved stumpt traume er der risiko for frakturer af skjoldbruskene, samt bløddelsskader (ødem, hæmatom) i endolarynx, med kompromittering af luftveje og påvirkning af stemmen til følge.  

Symptomatologi:  Stemmepåvirkning med typisk hæshed eller afoni, synkebesvær, globulusfornemmelse, ømhed og smerter på halsens forside, hæmatomer og ødemer både på udvendigt på halsen og i endolarynx. I svære tilfælde kan patienten have inspiratorisk stridor. I forbindelse med forsøg på strangulation og kvælning kan der desuden evt. ses snørefure og petecchier. 

Diagnostik: I de tilfælde, hvor patienten ikke er akut påvirket, laves obj.us med fokus på collum samt grundig fiberskopi. Ved mindste mistanke om larynxfrakturer (hæshed eller afoni, svær ømhed eller subcutant emphysem på halsen, betydelige hæmatomer, eller asymmetri i endolarynx) udføres akut CT-scanning med kontrast af collum. I tilfælde hvor der ikke er (mistanke om) frakturer, men hvor der findes bløddelsskader i endolarynx i form af hæmatomer, ødemer eller asymmetri, skal patienten indlægges til observation i minimum et døgn, da disse kan udvikle sig yderligere over timer. 

 I de sværeste tilfælde med inspiratorisk stridor (respiratoriske problemer) vil der være behov for akut behandling, sjældent forudgået af yderligere diagnostik. 

Behandling: Såfremt der findes frakturer skelnes der mellem de udislocerede og dislocerede, dette pga. af forskel i prognosen i forhold til stemmekvaliteten. De dislocerede skal således opereres subakut (der er foreslået  < 48 timer) med stabilisering, evt. ved hjælp af titaniumsnet/miniplates. Dette for at sikre en langsigtet god ”voice recovery” med et minimum af arvævsdannelse. De udislocerede kan følges ambulant uden kirurgisk intervention. Begge grupper skal opfølgende ses i fon.log efter 2-3 mdr. med henblik på vurdering af om der skal tilbydes foniatrisk genoptræning. 

Ved både akut og langsom udvikling af truede luftveje(stridor, udvikling i bløddelsskader i endolarynx,) behandles efter eksisterende foreskrifter (adrenalininhal., binyrebarkhormon iv., evt. akut intubering/nødtracheotomi), afhængig af den pågældende situation. 

Patienter uden forandringer i endolarynx primært og uden (mistanke om) larynxfrakturer kan afsluttes uden yderligere. 

Målgruppe – modtagelse 

Patienter der har fået traume mod halsen uden penetration ses af ØNH-afdelingen 

Formål 

Fremme et godt patientforløb 

Referencer 

Marko Juutilainen, Juha Vintturi et. al, ”Laryngeal fractures: clinical findings and considerations on suboptimal outcome”, Acta Oto-Laryngologica, 2008, 128: 213-218 

Kristianna May, Niels Rasmussen,” Larynxfrakturer opstået ved stump vold”, Ugeskr. Læger  2008, 41: 3243-3246  

Ditte Thorsen Hermansen, Anders Bilde, Niels Rasmussen, ”Observation of tardive laryngeal edema after blunt trauma to the neck is not necessary: a 10-year retrospective analysis”, Eur Arch Otorhinolaryngol, 2010, 267: 95-100 

Therese Ovesen, Christian von Buchwald et. al., “Lærebog I øre-næse-halssygdomme og hoved-hals-kirurgi”, Munksgaard Danmark, København 2011 

L. J. O´Keefer et. al., ”The danger of minor blunt laryngeal trauma”,  Jour of Laryngology and Otology, 1992, 106: 372-373 

Schaefer S. D., “The acute management of external laryngeal trauma – a 27-year experience”,  Arch Otolaryngol Head Neck Surg, 1992, 118: 598-604