Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Mammografiscreening - Invitation

 

Kvinder mellem 50 og 69 år modtager hvert 2. år +- 3 mdr. tilbud om at deltage i mammografiscreening, som er en folkeundersøgelse for brystkræft.

 

Kvinden modtager et E-post/brev med:

  • • Reserveret tid til mammografi.

  • • Folder om Mammografiscreening for brystkræft.

  • • Kort over mammografiscreenings placering på Sygehus Vendsyssel, Hjørring.

  • • Huskeliste.

  • • Oversigt over P-forhold.

 

Forventet tidsforbrug er ca. 20 min.

Der lægges stor vægt på at overholde tiden, da mange af de inviterede kvinder er på arbejdsmarkedet.

 

Kvinden bedes kontakte mammografiscreeningens sekretærer i telefontiden, hvis:

  • • Kvinden ønsker tiden ændret.

  • • Kvinden ikke ønsker at deltage i screening. Kvinden kan dog senere vælge at tilmelde sig screening igen.

  • • Kvinden har indopereret implantater i brysterne. Der bookes dobbelttid.

  • • Kvinden går til kontrol i Onkologisk Ambulatorium vedrørende brystkræft.

  • • Kvinden har et handicap. Der bookes dobbelttid.

 

Hvis kvinden udebliver fra undersøgelsen, modtager hun kort tid efter ny E-post/brev med information om, at hun selv skal kontakte mammografiscreening, hvis hun ønsker en ny tid, eller hvis hun ikke ønsker at deltage i screeningen. Responderer kvinden ikke på dette brev, modtager hun et nyt tilbud efter 2 år.

 

Kvinder med brystkræft går til kontrol i Onkologisk Ambulatorium 5-10 år efter operation, og bliver hvert 2. år henvist til undersøgelse i mammaklinikken. Den onkologiske læge vurderer, hvornår kvinden kan tilmeldes folkeundersøgelsen for brystkræft for kvinder mellem 50 og 69 år. I visse tilfælde kan screeningsperioden forlænges til 79 år, men det er også onkologens vurdering.