Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til patienter med perifer facialisparese

 

1. Formål1

2. Definition af begreber2

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.3.2 Specielle forholdsregler3

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse3

3.4.1 Formål3

3.4.2 Indhold3

3.4.3 Konklusion3

3.5 Ergoterapeutisk behandling4

3.5.1 Formål4

3.5.2 Indhold4

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde5

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling5

4. Referencer5

 

 

1. Formål 

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske behandling til patienter med perifer facialisparese med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i forløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på ergoterapeuter i Neurologisk team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienter med perifer facialisparese

 

2. Definition af begreber

Behandling: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning,
sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient
(1).

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter indlagt til undersøgelse og/eller behandling for perifer facialisparese.

Patientgruppen er kendetegnet ved pludselig opstået parese i den ene ansigtshalvdel i mindre eller større grad, smerter i øreregionen, tørhed i øje eller mund, påvirket smagssans og/eller øget tårestrøm samt ved en mindre andel patienter også hyperacusis (2–5). Derudover er der hos nogle patienter fundet nedsat evne til at tygge samt nedsat evne til at rense munden i den påvirkede side (6). Hos 85 % ses spontan bedring indenfor 3 uger, således at over 70 % af patienterne opnår normal funktion af ansigtsmuskulaturen (4,7). Spontan bedring inden for 3 måneder har stor betydning for prognosen. De resterende patienter kan opleve lette til svære senfølger som kontraktur, associerede bevægelser af ansigtsmuskulaturen, fortsat tilstedeværelse af paresen, øget tårestrøm, påvirket evne til at drikke og spise samt psykosociale udfordringer (4,7).

Flere patienter beskriver en psykisk påvirkning som følge af facialis parese, da ansigtsudtryk og mimik er ændret, hvilket kan påvirke den sociale interaktion i negativ retning. Der er således indikationer for, at patienter med facialisparese er i øget risiko for udvikling af depression (5).

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling påbegyndes så vidt muligt samme dag som pt. er henvist. Patienten ses oftest af ergoterapeut én gang. Ergoterapeuten har særligt fokus på den facio-orale undersøgelse og behandling i forhold til stimulering af ansigtets muskler, samt instruktion i mimiske ansigtsøvelser med det formål at patienten opnår symmetri i ansigtet herunder normalisering af tonus i ansigtet bilateralt.

Ergoterapeuten koordinerer indsatsen tværfagligt.

Ergoterapeuten udarbejder almen genoptræningsplan, hvis der i samarbejde med patienten vurderes behov herfor.

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten indhenter oplysninger om patientens symptomer i relation til nuværende indlæggelse. Resultat af lægelig neurologisk gennemgang ved indlæggelse samt journalnotater fra sygeplejen og undersøgelsesfund fra MR-scanning og lumbalpunktur indhentes.

Oplysningerne indhentes via patientjournal og tværfaglige samarbejdspartnere.

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Ergoterapeuten er opmærksom på, om facialisparesen er af central eller perifer karakter. Ved en perifer parese ses også påvirkning af pande- og øjenmuskulatur.

Ergoterapeuten er særligt opmærksom på patientens compliance i relation til instruktion og vejledning.

 

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (8). Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er via klientcentreret praksis at identificere patientens helbredstilstand herunder at vurdere graden af symptomer hos patienten. Formålet er endvidere at vurdere patientens behov for ergoterapi og hurtig iværksættelse af målrettet ergoterapeutisk undersøgelse og behandling.

 

3.4.2 Indhold

Interview

Formålet med interviewet af patienten er at afdække patientens oplevelse af nuværende formåen på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau med fokus på

  • • symptomdebut og udvikling af nuværende symptomer herunder ændret sensibilitet og motorik samt smerter

  • • evnen til at spise og drikke

  • • deltagelse i fritidsaktiviteter og eventuel erhvervssituation herunder paresens betydning for sociale deltagelse

 

Ergoterapeuten anvender semistruktureret interview. De 10 dimensioner (8) kan anvendes som en ramme til at sikre nødvendig viden.

 

 

 

 

Observation

Formålet med ergoterapeutens observation er at afdække patientens nuværende formåen på krops – og aktivitetsniveau med fokus på graden af parese af ansigtets mimiske muskulatur herunder

  • • øjenlukkedefekt – herunder behov for og brug af klap/urglasforbinding

  • • evne til læbelukke

  • • evne til at rense munden, herunder tungens bevægelser

  • • evne til at spise og drikke

 

Ergoterapeuten anvender undersøgelsesredskaberne fra Facio-Oral Tract Terapi (9) i sin observation af patienten.

 

3.4.3 Konklusion

Ergoterapeuten konkluderer på interview og observation, og med baggrund heri planlægges den videre ergoterapeutiske behandling.

 

3.5 Ergoterapeutisk behandling

3.5.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske behandling er at fremme normal motorisk og sensorisk funktion i ansigtet.

Den ergoterapeutiske behandling er rettet mod at

  • • genopbygge, udvikle eller vedligeholde patientens personlige faktorer eller kropsfunktioner (8)

  • • kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen (8)

 

3.5.2 Indhold

Planlægge og gennemføre aktivitet for at genopbygge, udvikle eller vedligeholde patientens personlige faktorer eller kropsfunktioner

Motorisk og taktil stimulering af ansigtet

Formålet med motorisk og taktil stimulering er at fremme den normale tonus og sensibilitet i ansigtet.

Ergoterapeuten udarbejder et individuelt tilpasset træningsprogram (10) og instruerer patienten i udførelsen af dette med henblik på at facilitere muskulaturen i afficeret side og samtidig inhibere eventuel overaktivitet i ikke afficeret side for at opnå symmetri i patientens ansigtsmuskulatur. Ligeledes instruerer ergoterapeuten patienten i at initiere bevægelsen af ansigtsmuskulaturen i afficeret side, hvis muligt. Ergoterapeuten anviser, hvordan patienten kan placere sine fingre, så de stimulerer og understøtter ansigtets normale bevægelser. Ergoterapeuten instruerer patienten i at anvende spejl i forbindelse med øvelserne med henblik på visuel feedback for at sikre en større grad af kvalitet i øvelserne og fremme patientens evne til at bevæge ansigtets muskler selektivt.

Ergoterapeuten vejleder patienten i taktile stimuleringsteknikker for ansigt herunder hvordan patienten kan anvende el-tandbørste, barbering, vask, tørring og pleje af ansigt som en del af den daglige stimulering af ansigtet. Desuden informeres patienten om muligheden for at anvende is til stimulering.

Ergoterapeuten instruerer patienten i at udføre træningsprogrammet for ansigt 2-3 gange dagligt med ca. 5 gentagelser af hver øvelse. Forud for øvelsesprogrammet instrueres patienten i at anvende de taktile stimuleringsteknikker.

På sigt er formålet at mindske risikoen for komplikationer som overaktivitet, trækninger og kontraktur i afficeret ansigtshalvdel (4,7).

Der findes kun få studier omkring øvelsesterapi og taktil stimulering af ansigtet. Ifølge et systematisk review findes der evidens af lav kvalitet for positiv effekt af øvelsesterapi samt en hurtigere restitution ved brug af øvelser (7) (evidensniveau level 1).

Behandling med motorisk og taktil stimulering bygger derfor på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (evidensniveau level 5).

 

Planlægge og gennemføre tilpassende aktivitet for at kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen

Vejledning i kompensationsstrategier

Formålet er at kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen i relation til føde- og væskeindtag samt nedsætte risiko for beskadigelse eller udtørring af øjet, hvis patienten har øjenlukkedefekt.

Ergoterapeuten vejleder patienten i at anvende sugerør og/eller drikke af flaske frem for glas eller kop for at patienten kan kompensere for sin nedsatte aktivitetsformåen i relation til at spise og drikke. Ergoterapeuten opfordrer patienten til at være ekstra opmærksom på at få renset munden godt efter spisning, da madrester kan samle sig i afficeret kind grundet nedsat tonus. Ergoterapeuten kan ligeledes anvise patienten i at udføre hyppigere mundhygiejne.

Ergoterapeuten er opmærksom på, om patienten har fået udleveret øjenklap, urglasforbinding samt øjendråber og salve. Det anbefales, at der anvendes beskyttelse af øjet tidligt i forløbet hos patienter med øjenlukkedefekt for at undgå skade (5,11) men at beskyttelsen kun anvendes, når patienten færdes i miljøer, hvor der er risiko for skade eksempelvis udendørs i blæst, støvede omgivelser og lignende (12).

Anvendelsen af kompensatoriske strategier bygger på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (evidensniveau level 5).

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten samarbejder med personalet på Neurologisk Sengeafsnit i forhold til at videregive oplysninger og observationer fra den ergoterapeutiske undersøgelse til plejen og eventuelt henvisende læge, som supplement til anamnese og diagnostik.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Patienten udskrives oftest uden yderligere ergoterapeutisk opfølgning.

Hvis ergoterapeuten vurderer, at patienten har et behov for opfølgning efter udskrivelse, udarbejder ergoterapeuten en genoptræningsplan.

Ergoterapeuten gør patienter med udtalt øjenlukkedefekt opmærksom på at have fokus på et eventuelt behov for sygemelding eller at indføre relevante forholdsregler så som beskyttelsesbriller, hvis patienten arbejder i et udsat miljø eksempelvis med støv, skidt, vind ol.

 

4. Referencer

  1. 1. Institut for Kvalitet og Akkreditering i sundhedsværenet (IKAS). Den Danske Kvalitetsmodel - akkrediteringsstandarder for sygehuse. 2009;

  2. 2. McCaul J a, Cascarini L, Godden D, Coombes D, Brennan P a, Kerawala CJ. Evidence based management of Bell’s palsy. Br J Oral Maxillofac Surg. British Association of Oral and Maxillofacial Surgeons; 2014 May;52(5):387–91.

  3. 3. Meyer MW, Hahn CH. Behandling af idiopatisk perifer facialisparese , også kaldet Bells parese. 2013;(august 2012):2012–4.

  4. 4. Peitersen E. Bell ’ s Palsy : The Spontaneous Course of 2 , 500 Peripheral Facial Nerve Palsies. 2002;(9):4–30.

  5. 5. Baugh RF, Basura GJ, Ishii LE, Schwartz SR, Drumheller CM, Burkholder R, et al. Clinical practice guideline: Bell’s palsy. Otolaryngol Head Neck Surg. 2013 Nov;149(3 Suppl):S1–27.

  6. 6. Kato Y, Kamo H, Kobayshi A, Abe S, Okada-Ogawa A, Noma A, et al. Quantitative evaluation of oral function in acute and recovery phase of idiopathic facial palsy ; a preliminary controlled study. Clin Otolaryngol. 2013;(38):231–6.

  7. 7. Teixeira L, Valbuza J, Prado G. Physical therapy for Bell ’ s palsy ( idiopathic facial paralysis ) ( Review ). Cochrane Database Syst Rev. 2012;(12).

  8. 8. Fisher AG. OTIPM, En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede interventioner. 1. udgave . Kbh: Munksgaard; 2012.

  9. 9. Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. 1st ed. FADL’s forlag; 2005.

  10. 10. www.exorlive.dk.

  11. 11. McCaul J a, Cascarini L, Godden D, Coombes D, Brennan P a, Kerawala CJ. Evidence based management of Bell’s palsy. Br J Oral Maxillofac Surg. British Association of Oral and Maxillofacial Surgeons; 2014 May;52(5):387–91.

  12. 12. Temadag ved Optometrisk Steen Aalberg om syn og hjerneskade. 2012;