Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Anvendelse af Tetracain gel 4% (Ametop) ved stikprocedurer

Beskrivelse

Ametop er lokalbedøvende og kan bruges til at bedøve huden.

Fremgangsmåde

Tubens indhold er beregnet til 30 cm, dvs. ca. 5 x 6 cm² hud. Tubens indhold fordeles på huden og der påsættes plastikfilm over gelen. Gel virker ikke, hvis der ikke er plastikfilm over gelen.

Bruges ikke:

  • • Ved allergi for tetracaine

  • • Allergi for andre lokalbedøvende midler

  • • Ved børn under 1 måned

  • • Præmature børn op til de er 1 måned efter forventet fødsel (44 GA)

  • • På sår eller ødelagt hud

  • • På læber, mund, tunge, øjne, ører, analt eller genitalt.

  • • Må ikke synkes

Tetracain 4 % er kardilaterende og der kan stikkes umiddelbart efter at gelen er fjernet. Ved intravenøs adgang skal gelen virke i 45 min. Ved alle andre stikprocedurer er applikationstiden 30 minutter.

Gelen må sidde på huden i max. 1 time. Den lokalbedøvende effekt holder i 4 – 6 timer.

Tetracain 4 % gel opbevares i køleskab. Åbnet tube der ikke har været i patientkontakt gemmes og opbevares ligeledes i køleskab.

Dosering

Fra 5 år (voksne): Der må anvendes max 5 tuber (ca. 5g) på en gang fordelt på forskellige steder på kroppen. Ved behov kan påføringen gentages efter 5 timer. Der må dog maksimalt bruges 7 tuber i løbet af 24 timer.

Under 5 år og over 3 mdr: Der må max bruges 1 tube Tetracain 4% ad gangen og denne kan fordeles flere steder på kroppen. Påføringen kan ved behov gentages efter 5 timer. Der max bruges 2 tuber i løbet af 24 timer.

For børn under 3 måneder anvendes modermælk eller sukkervand som smertelindring.

Bivirkninger

  • • Hyppigt: Let rødme på det område hvor Ametop er smurt på.

  • • Mindre hyppigt: Ødem og kløe

  • • Sjælden: Kraftigere rødme, ødem og kløe på det påførte område.

  • • Meget sjælden: Blærer, fjern da omgående gelen og det påvirkede område skal behandles.

Kontraindikationer

  • • Præmature og børn under 3 mdr., der anvendes sukkervand, ellers kan der bruges Tapincreme i stedet)

  • • Forsigtighed ved patienter med epilepsi

Ved cave overfor Tetracain anvendes i stedet Emla Creme/Tapin Creme eller plaster.

 

Definition af begreber

Tetracain 4 % gel (Ametop) er et lokalbedøvende lægemiddel til påføring på huden.

Tetracain 4 % gel kan anvendes til børn fra 3 mdr. til 18 år+

Til stikprocedurer henregnes: venepunktur, lumbalpunktur, blærepunktur, punktur af en central veneport, intravenøs adgang, vaccinationer, subcutan injektion og intramuskulær injektion.

Målgruppe – modtagelse

Sundhedsfagligt personale i Børn og Unge afsnittet

Formål

  • • At sundhedsfagligt personale korrekt kan anvende Tetracain 4 %

  • • At forebygge og reducere smerter ved stikprocedurer med anvendelse af lokalbedøvende gel hos børn fra 3 måneder til 15 år.

  • • At sikre korrekt anvendelse af Ametop/Tetracain gel

  • • At vi undgår uhensigtsmæssige bivirkninger

  • • At forbygge nåleforbi senere i livet for barnet samt undgå at ødelægge tillid mellem barn, forældre og sundhedspersonale.

Referencer

http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/dokument295880.htm

Indlægsseddel: AMETOP 40 mg/g GEL