Beskrivelse

VPAP - Variabel Positive Airway Pressure.

VPAP anvendes til følgende patientgrupper

• • Patienter med CO_2-problemer, f. eks. CO₂-narkose

• • Patienter med KOL og deraf følgende CO2-retention

• • Intubationstruede patienter

Kontraindikationer

• • Patienter der har gennemgået store abdominale operationer/øvre abdominal kirurgi - risiko for at skade operationsområder/cicatricer på grund af det store tryk

• • Patienter der har gennemgået mund-, hoved- eller halskirurgi for nylig

• • Ukontaktbare patienter – patienten skal være i stand til at forsvare egne luftveje

• • Risiko for aspiration, opkastninger eller massive sekretproblemer

• • Udræneret pneumothorax

• • Akut bihule- eller mellemørebetændelse

• • Næseblødning med risiko for aspiration

Beslutningen om VPAP-behandling tages altid af vagthavende anæstesi/intensivlæge.

Placering af apparatur

VPAP-maskine og -fugter står i mellemgangen Opvågning 1.

De tilhørende masker, slanger, udåndingsporte og bakteriefiltre findes i samme rum.

Opsætning af maskine

VPAP-en samles (se ovenstående billede) og sættes til stikkontakten. Vær opmærksom på, at maskinen starter i den indstilling, der blev anvendt ved forrige patient. Ved afstilling af alarm er denne slået fra i et minut. Maskinens tænd-knap skal lyse blåt, når den kører (grønt, når den bare er tændt) – lyt desuden, om maskinen kører.
Når maskinen startes, må man ikke holde enter-knappen inde (den store runde til højre), da fugteren vil starte med at varme/køle. Tryk i stedet på start knappen (til venstre).

Startindstillinger

Gennemgang af parametre

• • Funktion: Indstilles til ”ST”, som er en kombination af spontan og tidsindstillet respiration (kan dog også indstilles til ”S” for spontan og ”T” for tidsindstillet – altså kontrolleret).

• • IPAP: Inspiratory Positive Airway Pressure. Vil oftest være 10-14 cm H₂O.

• • EPAP: Exspiratory Positive Airway Pressure, svarende til PEEP. Vil oftest være 4-6 cm H₂O.
  IPAP og EPAP justeres løbende efter patientens arteriepunktur og efter lægens ordination.

• • Respirationsfrekvens (RF): Indstilles altid på 10 og kun andet, hvis dette ordineres. Hvis patienten har en egen RF på <10, vil maskinen overtage – benytte ”timet”-funktionen.

• • Ti maks.: Maksimale tid til inspiration. Man indstiller tiden der må gå, inden VPAP-maskinen går til eksspiration. Denne indstilles ved hjælp af tabellen, som findes ved maskinen. Vær opmærksom på, at hvis patientens egen RF ændres, skal ”Ti maks.” ændres tilsvarende og at tabellen har 3 kolonner, som har betydning for Ti Max. Er patienten lungerask, har KOL eller anden restriktiv lungesygdom, f. eks. ALS.

• • Ti min.: Minimumsgrænsen for tiden til inspiration. Indstilles til 0,1.

• • Stigningstid: Hvor hurtigt maskinen blæser op til højeste tryk (IPAP). ”Hvor hurtigt luften bliver blæst ind i patienten”. Skal stå på 150 ms.

• • Triggerfølsomhed: Skal stå på medium. Under normale forhold trigger apparatet (påbegynder IPAP), når det registrerer ændringen i patientens vejrtrækning.

• • Cyklusfølsomhed: Skal stå på medium. Under normale forhold skifter apparatet cyklus (afslutter IPAP og skifter til EPAP), når det registrerer ændringen i patientens vejrtrækning.

• • Maks. rampe: Skal være slået fra. Rampe er beregnet til at gøre begyndelsen af behandlingen mere behagelig. Angiver den periode, hvor EPAP gradvist øges fra Start EPAP til den ordinerede EPAP.

• • Start EPAP: Kan stå på 4,0. Kommer kun i spil, hvis ”max rampe” funktionen er aktiveret.

• • Maske: Skal stå på full face.

• • Slange: Skal stå på standard. Der anvendes 22 mm og 2 meter lang engangsslange eller flergangsslange.

• • AB-filter: Skal stå på ja.

• • Ekstern fugter: Skal stå på nej.

• • Under Optioner kontrolleres af læk alarm og bekræft stop er slået til. Fugtighedsniveau indstilles til 3,0.

Registreringer på intensiv- eller opvågningsskema

Indstillingsskemaet finder du i holder på siden af skab i Opvågning 1. Dette tapes bagpå intensiv- eller opvågningsskemaet. Herpå registreres tidspunkt for behandlingsstart, iltflow (hvis ilt er tilkoblet), og indstillingerne på maskinen (se billede).

På intensivskemaet dokumenteres desuden tjek af vandstand i fugter, vask af fugter og slanger og skift af bakteriefilter.

På displayet aflæses forskellige variable værdier, som registreres på forsiden af intensiv- eller
opvågningsskemaet hver time.
 

• • RF (patientens egen respirationsfrekvens).

• • Tidalvolumen (som rettesnor: Ca. 5-6 ml/kg raske patienter, ca. 8 ml/kg KOL patienter)

• • Læk, skal være så lille som muligt, maks. 30 l/min.

• • MV (minutvolumen).

Vær opmærksom på om apparatet er tændt. Grønt lys betyder standby, blåt lys betyder behandler.

VPAP-indstillingerne kontrolleres ved hver vagts begyndelse og eventuelle ændringer registreres bag på skemaet.

Typiske problemer og forslag til løsning

Retningslinjer for behandling med non-invasiv ventilation | DASAIM

Pleje af patient tilkoblet VPAP

Patient og eventuelle pårørende informeres inden behandlingen starter, om hvad der kommer til at foregå og formålet hermed. Der informeres om, at patienten ikke har mulighed for at tale, spise eller drikke under behandlingen.

Patienten lejres så vidt muligt i siddende stilling.

Patienter med lufthunger kan have svært ved at acceptere masken. Det er derfor meget vigtigt, at sygeplejersken i starten holder masken på patienten, frem for straks at spænde den fast.

Når patienten forhåbentlig kan mærke bedring af behandlingen, kan man spænde masken på. Det er vigtigt at sygeplejersken udviser ro og omsorg overfor patienten og bliver til patienten er tryg.

Der tages A-punktur efter en ca. en halv times behandling. På dette tidspunkt eller senest ved næste A-punktur en time senere, skal patientens respirationsarbejde være tydeligt mindsket og tallene være pænere.

Hvis ikke, må intubation overvejes.

Der er ofte et behandlingsloft, der hedder VPAP på terminale KOL patienter. Dette skal altid afgøres af intensiv- og stamafdelingens læge.

Vær opmærksom på mundtørhed, skorper osv. Det er vigtigt at udføre hyppig mundpleje – gerne hver 2. time, hvis patienten kan undvære masken.

Vær opmærksom på tryksår på næseryggen, der kan evt. påsættes trykaflastende plaster.

Maske

Masken hviler på luftpuder, som opblæses, når maskinen kører. Dette betyder, at masken ikke skal strammes for meget.

Strammes masken for meget ødelægges luftpudeeffekten, og patienten kan få tryk. Det kan være van-skeligt, at få masken til at sidde ordentlig. Ved begyndende tryk kan DuoDERM®-plaster sættes over næseryggen.

Masken findes i tre størrelser. Hellere større end mindre maske.

Masken påsættes fra hage mod næseryg, pandearmen gøres lang og nederste rem strammes først.

Ved lækage i øjenpartiet justeres pandearmen frem for at stramme remmen. Ellers omplaceres hele masken. Vær opmærksom på tandproteser.

Masketilpasning er meget vigtig – udgør 50 % af behandlingen.

Ved store masketilpasningsproblemer, tryk eller problemer med accept af masken, kan ”rescue-masken” overvejes. Denne er flergangs og ligger ved det andet udstyr i mellemgangen Opvågning 1.

Udåndingsport

Mellem maske og slange påsættes en såkaldt udåndingsport. Den har en hvid studs, som enten skal kobles til ilt eller være lukket. Udåndingsportens funktion er at udlufte patientens CO₂ via et lille hul.

Iltbehandling

Det er ikke altid nødvendigt at koble ilt til VPAP-en. Maskinen fungerer ved at suge atmosfærisk luft ind bagfra, et flow på 220 l/min. Hvis det bliver ordineret, kan der maksimalt tilføres 15 l/min, som svarer til ca. 40 % ilt. Iltslangen kobles til udåndingsportens hvide studs.

Bakteriefilter

Mellem VPAP-maskinen og slange påsættes bakteriefilter for at sikre hygiejnen inde i maskinen. Dette filter skiftes dagligt.

Bag på maskinen sidder et filter, som skal skiftes en gang om året. Dette gøres af Teknisk Afdeling. Maskinen trækker 220 l atmosfærisk luft/min.

Inhalationer

KOL patienter har ofte behov for inhalation på system 22 og kan ikke undvære behandlingen. Vi har et system, der kan tilkobles, mens maskinen kører, og kan lades in situ uden nødvendigheden af at bryde systemet ved endt inhalation (se billede). Husk at skrue tilsvarende ned for eventuel iltbehandling eller brug atmosfærisk luft.

Ernæring

Som udgangspunkt er patienten fastende, indtil denne ikke længere er intubationskandidat. Herefter vurderes ernæringstiltag individuelt. Ventrikelsonde er ikke altid indiceret, men skal anlægges, hvis patienten under behandlingen sluger luft, så ventriklen udspiles, eller hvis patienten er stærkt forkvalmet (fare for aspiration).

Fugter (H5i™)

VPAP-behandling opstartes altid med den dertil hørende fugter. Der påfyldes sterilt vand til maksimallinjen – ca. 380 ml. Tag vandbeholderen ud og påfyld sterilt vand gennem midterhullet op til mærket for maksimalt vandniveau. Vær opmærksom på ikke at gå rundt med fugteren, når denne er påfyldt. I så fald tages kammeret med vand ud.

Vær opmærksom, på om maskinen kort efter opstart slukker og viser ”Luk H5i-låget, forbind slangen og tryk på en vilkårlig tast”. Maskinen giver her ingen alarm, men går blot i stå, da fugteren ikke er samlet eller lukket korrekt! Tjek dette, og start maskinen igen.

Når vandet påfyldes, skal fugteren kobles fra patienten. Vandmængden kontrolleres en gang i hver vagt. Vær opmærksom på, at fugteren er samlet korrekt. Maskinen startes med fugtighedsniveau på 3,0. Det er patienten, der skal angive om fugtigheden er passende. Hvis der dannes kondensvand i masken, er niveauet for fugtighed sat for højt.

Rengøring

Maske, udåndingsport, slange og bakteriefilter er engangs. Masken aftørres med sæbeklud dagligt og efter behov. Maskinen aftørres dagligt med sæbeklud.

Fugterkammer og -slange (se billede) vaskes i instrumentvasker ved synlig forurening og mellem patienter (se Håndtering af udstyr til respirationsterapi (5.10) (ekstra fugterkammer og slange findes i mellemgangen i Opvågning 1.

Fugteren kan deles i fem dele ved vask – husk, at den klare studs, der går igennem fugteren fra fugter-kammer til slange, er flergangs!!

Vær opmærksom, på at plastikremmen på vandbeholderen klemmes helt op til kanten for at kunne lukke, hvis ikke, knækker lukkemekanismen af.

Ved brug af rescue-masken rengøres denne i instrumentvasker. Rescue-masken må vaskes 10 gange. Brug af masken noteres på skema i skuffen, hvor masken opbevares efter brug. Tilhørende seletøj må bruges to gange, dvs. vaskes i instrumentvasker en gang.

Efter endt brug og rengøring samles maskinen og gøres klar til brug med filter, slange og grøn iltslange. Den anbringes i klar plastpose med dato på, som viser at maskinen er samlet og klar. Herefter mangler kun vand og maske.

Referencer

Retningslinjer for behandling med non-invasiv ventilation | DASAIM

Håndtering af udstyr til respirationsterapi (5.10)