Hvornår skal der underrettes?

Den skærpede underretningspligt foreligger:

1. 1. Når forholdene omkring en patient med forældreansvar for hjemmeboende børn under 18 år, giver anledning til bekymring for børnene trivsel.

2. 2. Når et barn eller ung kommer i kontakt med sygehuset, eller bliver indlagt og udviser bekymrende adfærd, der giver kendskab til, eller grund til at antage, at barnet har behov for særlig støtte.

3. 3. Når et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte pga. de vordende forældres forhold.

Eksempler på forhold, der kan give anledning til bekymring:

• • Alkohol, stof- og pillemisbrug hos barnet/hos forældrene, og som vurderes at påvirke forældreevnen.

• • Barnet eller den unge lever under utilfredsstillende forhold (eksempelvis hvis barnet fremstår usoigneret).

• • Der er behov for støtte på grund af forældrenes nedsatte fysiske, psykiske funktionsevne eller sociale forhold i øvrigt.

• • Børns/forældres selvmordsforsøg.

Hvis det er en forælder, der er patient på hospital

Hvad skal du spørge om inden en underretning:

1. 1. Har patienten ansvar for mindreårige hjemmeboende børn?

1. 2. Findes der en anden voksen person, som kan varetage børnenes tarv under indlæggelse, eller efter udskrivelsen, så længe patienten er ude af stand til dette.

1. 3. Hvorledes er den anden voksne persons relation til børnene (forældre, onkel, nabo, farmor etc.?)

1. 4. Hvilke personer skal orienteres i forbindelse med hospitalsophold?

Udarbejdelse af en underretning

I akutte tilfælde, f.eks. ved formodning eller viden om fysisk mishandling, seksuelt misbrug, eller andre strafbare forhold, hvor mistanken retter sig mod forældrene, skal Socialforvaltningen kontaktes, inden forældrene inddrages. Det er da Socialforvaltningen, der afgør det videre forløb, ofte i samarbejde med Politiet.

Aftal med socialforvaltningen, hvem der orienterer forældrene og hvornår det skal ske.

Hvis det er udenfor normal arbejdstid kontaktes Nordjyllands Politi på tlf. 9630-1448 mhp., at Politiet

kontakter Den Sociale Døgnvagt i den pågældende kommune.

Foreligger der en åbenbar kriminel handling, kan politiet kontaktes på ovenstående nummer, samtidig med kontakten til Socialforvaltningen.

Indhold i underretningen

Underretningen skal være objektiv og skal indeholde en beskrivelse af de forhold, som giver anledning til bekymring for barnet/den unge. Skriv kort hvad der er sket, observationer og begrundelsen for bekymringen. Undlad at foreslå hvilken form for støtte der er brug for, da det er socialforvaltningens opgave at indsamle alle relevante oplysninger, og herudfra vurdere evt. indsats i forhold til barnet.

Der er ingen formkrav til en underretning. Den kan være skriftlig eller mundtlig. Underretningen bør dog som hovedregel være skriftlig.

Ved behov for faglig sparring i forhold til udarbejdelse af en underretning, kan der rettes henvendelse til Aalborg Universitetshospitals socialrådgivere på tlf. 97 66 26 87.

Inddragelse af forældrene

Forældrene skal så vidt muligt give samtykke til, at kommunen underrettes, men kan der ikke opnås samtykke, er der lovhjemmel til at sende underretningen uden samtykke.

Tavshedspligt og underretning

Underretningspligten går forud for tavshedspligten.

Hvem sendes underretningen til?

Underretningen sendes til Børne/Familieafdelingen i barnets opholdskommune, samt en kopi til forældremyndighedsindehaverne.

Se kontaktliste til kommunerne i bilag

Husk at gemme en kopi af den undderretning, der sendes til kommunen

Kopi af underretningen skal gemmes i E-Doc under barnets cpr. Det noteres i barnets journal, at underretningen er sendt med henvisning til kopi i e-Doc. Formålet er dels dokumentation for at der er foretaget en underretning, og dels for at give personalet mulighed for at se indholdet af underretningen.

Kvittering for underretningen.

Kommunen skal kvittere for modtagelsen af underretningen indenfor 6 hverdage.

Kommunens opgave efter modtagelse af underretning:

Når kommunen modtager en underretning, er de ikke forpligtet til at iværksætte foranstaltninger, men de skal vurdere, om der er behov for at igangsætte en børnefaglig undersøgelse (§50 undersøgelse) mhp. at vurdere om barnet/den unge har behov for særlig støtte.

Undersøgelsen skal være afsluttet indenfor 4 måneder. Der kan dog iværksættes foreløbig eller akut støtte inden undersøgelsen er færdig, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Fagpersoners mulighed for at få oplyst, hvad underretningen har givet anledning til.

For at sikre, at kommunen handler relevant på afdelingens underretning, kan den, der underretter, anmode kommunen om oplysninger om, der er iværksat en børnefaglig undersøgelse og eventuelle foranstaltninger. Der er ikke ret til at få oplyst hvilke konkrete tiltag, der er iværksat. Dette kan være relevant specielt i forhold til børn, som bliver hurtigt udskrevet (f.eks. selvmordsforsøg), eller børn som tidligere har været indlagt og hvor der har været bekymring for deres udvikling/tarv.

Underretning direkte til Ankestyrelsen

Hvis man som fagperson har lavet en underretning til kommunen, og man har indtryk af, at kommunen ikke reagerer på henvendelsen eller barnet/den unge ikke får tilstrækkelig hjælp, kan der underrettes direkte til Ankestyrelsen.

Eksempler på situationer, der giver anledning til underretning

1. Eksempel:

En kvindelig patient indlægges til udpumpning efter massivt alkohol- og pilleindtag. Pt. ledsages af sine 4 biologiske børn mellem 6 og 19 år.

Pt. har et årelangt alkoholmisbrug bag sig og er eneforsørger. Børnene oplyser, at pt. dagligt indtager alkohol og at de ikke længere magter/tør tage ansvaret for hende. Pt. oplyser, at dette er et engangstilfælde eller en psykisk krise. Børnene oplyser, at de ikke modtager hjælp/støtte fra offentlige instanser.
 

Personalet på afdelingen vurderer, at børnene ikke kan lades alene, de har brug for omsorg, idet deres adfærd viser tydelige tegn på krise (gråd, forvirring, skænderi).
 

Personalet samtaler kort med børnene, om der findes voksne i deres netværk, som kan kontaktes mhp. at varetage ansvaret for børnene og afhente dem på hospitalet.

2. eksempel:

En pige på 4 år indlægges via egen læge pga. manglende trivsel/spisevægring. Trods grundig udredning, finder man ikke somatiske årsager til pigens vanskeligheder. Forældrene kommer i afdelingen, og man bemærker, at de har dårlig hygiejne. De er svære at lave aftaler med og har hver gang en undskyldning, som tyder på, at de har svært ved at udsætte egne behov frem for pigens. En storebror til pigen er kommet i afdelingen i en tynd trøje på trods af, at det er frostvejr udenfor.
 

I forbindelse med en samtale med mor kommer det frem, at parret har store samlivsproblemer, og at hun har været udsat for vold fra faderen flere gange. Han er også opfarende overfor børnene, og hun medgiver, at de en enkelt gang har fået en lussing af ham. Mor vil gerne have hjælp fra kommunen, da hun godt kan se, at deres samlivsproblemer går ud over børnene. Hun tror ikke, faderen er interesseret i, at kommunen bliver indblandet.

Personalet laver en skriftlig underretning til kommunen på baggrund af pigens mistrivsel.
Kommunen er pligtig til også at undersøge storebrors trivsel.

Definition af begreber

En underretning er et kort skriftligt dokument, som udarbejdes, hvis man er bekymret for et barns velbefindende/tarv. I særlige tilfælde såsom mistanke om vold, incest, etc. underrettes socialforvaltning eller politi telefonisk med det samme.

Formål

Formålet med retningslinjen er at sikre, at sundhedspersoner og øvrige ansatte på Aalborg Universitetshospital har kendskab til reglerne om skærpet underretning, idet offentlig ansatte jf. Servicelovens §153 skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til, eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Referencer

Henvisning til nationalt dokument fra Dansk Pædiatrisk Selskab:

http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2020/Underretning_iht._servicelovens_153.pdf

Skema til underretning findes under bilag.