Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi og fysioterapi til patienter med håndledsnære frakturer i det ambulante forløb

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse1

3.1 Patientgruppe1

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.3.2 Specielle forholdsregler2

3.4 Ergo- og fysioterapeutisk undersøgelse4

3.4.1 Formål4

3.4.2 Indhold4

3.4.3. Konklusion5

3.5 Ergo- og fysioterapeutisk behandling5

3.5.1. Formål5

3.5.2 Indhold6

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde8

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling8

4. Referencer8

 

1. Formål

Formålet med instruksen er, at beskrive den ergo– og fysioterapeutiske behandling til patienter med håndledsnære frakturer, med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet.

  • • sikre kvaliteten af de ergo- og fysioterapeutiske ydelser.

  • • sikre, at alle ergo- og fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på ergo- og fysioterapeuter i OE Team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienter med håndledsnære frakturer.

 

2. Definition af begreber 

Behandling: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient (1).
 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter med håndledsnære frakturer. En håndledsnær fraktur defineres som en distal radiusfraktur, der involverer de distale 4 cm af radius. Der kan være tale om forskellige typer frakturer: Colles fraktur, Smiths fraktur, Barton fraktur og Chauffeur fraktur (2).

Frakturerne kan være behandlet konservativt eller kirurgisk. De kirurgisk behandlede frakturer kan indeholde intern eller ekstern fiksation.


3.2 Overordnet fremgangsmåde

Patienter med håndledsnære frakturer, som er opereret med intern fiksering med volar skinne, henvises efter operationen til Fysio- og Ergoterapiafdelingen til indkaldelse 12-16 dage postoperativt. Ved dette besøg fjerner ergo- eller fysioterapeuten gips og suturer, instruerer i bevægeøvelser samt udleverer håndledsortose. Patienten tager ortosen af i forbindelse med bevægeøvelserne, men bærer den ellers konstant indtil næste kontrol i Håndkirurgisk Ambulatorium.
I de fleste tilfælde afsluttes patienten fra Fysio- og Ergoterapiafdelingen efter denne instruktion og kan genhenvises senere ved behov.
Øvrige patienter med håndledsnære frakturer kommer til lægekontrol i Håndkirurgisk Ambulatorium, hvor der kan henvises til Fysio- og Ergoterapiafdelingen efter behov. Den ambulante ergo - eller fysioterapeutiske behandling kan påbegyndes enten i eller efter immobiliseringsperioden. Dette beror på terapeutens vurdering af ødem, bevægelighed og funktionsevne.

Den første konsultation i Fysio- og Ergoterapiafdelingen efter kontrol i Håndkirurgisk Ambulatorium kan foregå hos enten ergo- eller fysioterapeut. Terapeuten, der undersøger patienten og opstarter behandlingsforløb, har ansvar for at vurdere, hvorvidt der er behov for den anden faggruppes ekspertise i hvert enkelt tilfælde. Hvis dette er tilfældet, tilbydes patienten behandling ved både ergo- og fysioterapeut.

Terapeut og/eller læge vurderer, hvorvidt behandlingen skal bestå af et specialiseret genoptræningsforløb, en instruktion med efterfølgende almen genoptræning eller blot en instruktion i selvtræning. Det er god praksis, at alle patienter som minimum tilbydes vejledning og praktisk instruktion i egen genoptræning efter håndledsnær fraktur uanset behandlingsmetode (3).

Efter en instruktion kan der eventuelt aftales 1-2 opfølgninger i Fysio- og Ergoterapiafdelingen inden afslutning eller udarbejdelse af genoptræningsplan til almen genoptræning. Patienter, der har behov for et specialiseret genoptræningsforløb, vil typisk komme til behandling 1-2 gange ugentligt.

Ergo- eller fysioterapeuten vurderer ved behandlingsforløbets start patientens funktionsevne og behov for hjælpemidler og sætter i samarbejde med patienten mål for behandlingen. Patientens behov for ergo- eller fysioterapi vurderes i forhold til patientens funktionsevnenedsættelse. 
 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergo- eller fysioterapeuten indhenter inden første undersøgelse oplysninger om:

  • • Skademekaniske.

  • • Eventuel operationsbeskrivelse og postoperativ plan.

  • • Ortopædkirurgens plan for genoptræningsforløbet.

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Den ergo- og fysioterapeutiske behandling tilrettelægges under hensyntagen til patientens smerter samt til knoglehelingen. Ved osteosynterede frakturer orienterer ergo- eller fysioterapeuten sig om operatørens anvisning for belastningsgrad i det opererede håndled.

Ergo- og fysioterapeuten er opmærksom på begyndende tegn på komplikationer såsom seneproblemer, karpaltunnelsyndrom eller komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS)(4).

Hvis ergo- eller fysioterapeuten i immobiliseringsperioden erfarer, at patienten har gipsgener tager terapeuten vare på dette med det samme og sender patienten til håndambulatoriet mhp. gipsomlægning.
 

 

3.4 Ergo- og fysioterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den ergo- eller fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på funktionsevne og behov for behandling.

Terapeuten har særligt fokus på patientens

  • • mål med behandlingen.

  • • inddragelse af hånden i daglige aktiviteter.

  • • bevægelighed i skulder-, albue-, hånd- og fingerled.

  • • ødem i relation til hånden.

  • • behov for hjælpemidler.

  • • ressourcer og mestring i forhold til selvtræning.

 

3.4.2 Indhold


Anamnese
I anamnesen klarlægger ergo- eller fysioterapeuten

  • • patientens tidligere funktionsevne, herunder meningsfulde og nødvendige aktiviteter.

  • • skadesmekanisme.

  • • patientens smerter herunder lokalisation, intensitet, hyppighed, varighed og information om patienten er i medicinsk smertebehandling.

  • • patientens aktuelle funktionsevnenedsættelse.

  • • patientens sociale forhold.

  • • patientens forventninger til og mål med behandlingsforløbet.

  • • patientens eventuelle smerter afdækkes ved hjælp af visuel analog skala (VAS) eller numerisk rang skala (NRS) (5).

 

Inspektion og palpation
Under inspektion og palpation afdækker ergo - eller fysioterapeuten

  • • ødem i fingre, hånd og underarm sammenlignet med rask side.

  • • hudens tilstand ift. farve, svedtendens, tørhed og temperatur.

  • • håndens hvileposition.

  • • bløddelsstramning i hånd, underarm og overarm.

 

Ledbevægelighed
Ergo– eller fysioterapeuten undersøger

  • • patientens aktive ledbevægelighed for alle relevante led i overekstremiteten. Ledbevægeligheden måles med goniometer og dokumenteres på måleskema. De målte værdier sammenlignes med raske side (6).

 

ADL
Ergoterapeuten afdækker patientens aktivitetsproblemer med baggrund i Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (7–9) samt med ICF (10) som referenceramme for at sikre, at undersøgelsen omfatter alle niveauer i den samlede funktionsevne.

Ved behov for mere uddybende ADL-undersøgelse, varetages dette af en ergoterapeut. Såfremt patientens primære terapeut ikke er en ergoterapeut, er det fysioterapeutens ansvar at tilknytte ergoterapeut.

Den samlede vurdering af patientens aktivitetsproblemer indeholder både patientens oplevelse af egen aktivitetsformåen, patientens angivelse af styrker og svagheder i relation til daglige aktiviteter, observation af aktivitetsudførelse og terapeutisk analyse af denne samt afklaring af årsager til aktivitetsproblemerne. Den samlede undersøgelse danner baggrund for, at patient og terapeut i samarbejde definerer aktivitetsmål (4). Ergoterapeuten vælger det/de undersøgelsesredskab(er), der giver mest fyldestgørende information om patientens aktivitetsproblematikker med henblik på at tilrettelægge det ergoterapeutiske forløb. Ergoterapeuten kan anvende følgende redskaber og observationer:

  • • COPM (9), ADL-taxonomi (11) eller semistruktureret interview.

  • • Patientens måde at inddrage hånden og dermed bruge kroppen i aktivitetsudførelse observeres. Som udgangspunkt vælges aktiviteter, som patienten har defineret i forbindelse med målsætningerne. Ergoterapeuten observerer også de aktiviteter patienten naturligt udfører i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, eksempelvis funktioner såsom at tage jakken af, åbne sin taske e. lign. 

 

Test af muskelstyrke
Muskelstyrke måles først når belastning tillades. Ergo- eller fysioterapeuten måler håndtrykskraft med Saehan digitalt dynamometer og registreres som gennemsnittet af 3 målinger (6). Nøgle-, pincet- og trepunktsgreb måles med Saehan digitalt pinchmeter og registreres som gennemsnittet af 3 målinger (6). De målte værdier sammenlignes med raske side.

Specifikke test
Ved behov kan ergo- eller fysioterapeuten teste patientens oplevelse af funktionsevne afdækkes ved hjælp af ”Spørgeskema om smerter og bevægelser i håndled” (The Patient-Rated Wrist Evaluation (PRWE)) eller DASH-score (Disabilities of arm, hand and shoulder
(12–14).
Ved specifik test for håndødem kan ” Figure-of-eight” anvendes
(15).
 

3.4.3. Konklusion

Ergo– eller fysioterapeuten konkluderer på undersøgelserne, og med baggrund heri tilrettelægges det ergo- og/eller fysioterapeutiske behandlingsforløb i samarbejde med patienten. Dette sker i særlig grad ud fra undersøgelse af ødem, ledbevægelighed og patientens evne til at bruge hånden i ADL.

 

3.5 Ergo- og fysioterapeutisk behandling

3.5.1. Formål

Ergo- og/eller fysioterapeut samt læge vurderer patientens genoptræningsbehov for derefter at tilbyde patienten en instruktion og evt. udarbejdelse af almen genoptræningsplan eller specialiseret genoptræning.
 

Følgende beskriver hhv. instruktion og evt. udarbejdelse af almen genoptræningsplan eller specialiseret genoptræning:

 

Instruktion og evt. udarbejdelse af almen genoptræningsplan

Det overordnede formål med den ergo- og fysioterapeutiske behandling ved en instruktionen er, at patienten bliver i stand til at varetage selvtræning med god kvalitet, herunder at

  • • ergo- eller fysioterapeuten instruerer og lader patienten afprøve teknikker til at kontrollere hævelse og eventuelle smerter i den afficerede arm.

  • • ergo- eller fysioterapeuten instruerer i selvtræning og lader patienten afprøve bevægeøvelser for den afficerede arm.

  • • ergo- eller fysioterapeuten vejleder patienten i gradvis genoptagelse af daglige aktiviteter, herunder gradueringsmuligheder og/eller kompenserende teknikker.

  • • ergo- eller fysioterapeuten vejleder patienten i genoptagelse af arbejde, sport og fritidsaktiviteter.

Specialiseret genoptræning

Formålet med den ergo- eller fysioterapeutiske specialiserede genoptræning er at hjælpe patienten til at blive i stand til selvstændigt eller med hjælpemidler at mestre almindelige dagligdags aktiviteter, der er meningsfulde og formålstjenlige for patienten. Herunder behandles der ud fra følgende målsætninger:

  • • at patienten opnår god bevægelighed i overekstremitetens led samt god koordination af bevægelserne og dermed bliver i stand til at inddrage hånden naturligt i ADL-aktiviteter.

  • • at sikre, at patienten forstår og mestrer anvisningerne for henholdsvis inddragelse og aflastning af hånden i ADL-aktiviteter.

  • • at sikre, at patienten er i stand til at varetage selvtræning med god kvalitet .

  • • at forbygge og behandle ødem.

  • • at vejlede patienten i genoptagelse af arbejde, sport og fritidsaktiviteter.

 

3.5.2 Indhold

 

Instruktion og evt. udarbejdelse af almen genoptræningsplan

Følgende beskriver indholdet af den ergo– og/eller fysioterapeutiske behandling, hvis behandlingen består af en instruktion og evt. udarbejdelse af almen genoptræningsplan:

Information og vejledning
Ved første besøg i Fysio- og Ergoterapiafdelingen instruerer ergo- eller fysioterapeuten patienten i selvtræning, jævnfør pjecen ”Sådan træner du dit håndled efter et brud”. Terapeuten vejleder desuden i hensigtsmæssig inddragelse af hånden i ADL. Det er afgørende, at patienten tager ansvar for selvtræningen i hjemmet.

Ødemprofylakse og ødembehandling
Formålet er at forebygge og/eller eliminere ødem i hånden, så patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled samt at reducere eventuelle smerter.
Ved første kontakt introducerer og afprøver ergo- eller fysioterapeuten ødemprofylaktiske øvelser i samarbejde med patienten. Ødemprofylakse og -behandling består primært i venepumpeøvelser. 

Hvis der er behov for yderligere ødembehandling kan ergo- eller fysioterapeuten supplere behandlingen med forskellige former for kompression. Den mest benyttede kompression til fingrene er kompressionsforbinding og til hånd/underarm anvendes kompressionshandske. Der kan suppleres med elastisk tape med henblik på ødemreduktion.
Ergo- eller fysioterapeuten instruerer endvidere patienten i lejring af ekstremiteten over hjertehøjde.
Ødemprofylakse og ødembehandling bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne ergo– og fysioterapeuter
(16,17).

Træning af ledbevægelighed
Formålet med træning af ledbevægelighed er at opnå normal ledbevægelighed i overekstremitetens led samt at modvirke og/eller reducere ødem, adhærencedannelse og bløddelsforkortning.
Figure-of-eight” anvendes ved håndødem
(15). Ergo - eller fysioterapeuten instruerer patienten i øvelser for ledbevægeligheden ud fra pjecen ”Sådan træner du dit håndled efter et brud”. Øvelserne udføres som udgangspunkt 3 gange dagligt med 3 x 10 gentagelser.
Hvis ergo -eller fysioterapeuten finder det relevant, suppleres der med øvelser med overpres, evt. ud fra pjecen ”
Sådan intensiverer du træningen af dit håndled efter brud”.
Træning af ledbevægelighed bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne ergo- og fysioterapeuter
(16,18).


Arvævsbehandling
Formålet med arvævsbehandling er at forebygge og mindske patientens adhærencer omkring cikatricen med henblik på at bedre ledbevægelighed samt smidiggøre det overfladiske arvæv.
Når såret er helet, kan arvævsbehandling påbegyndes. Ergo- eller fysioterapeuten instruerer patienten i selv at udføre behandlingen. Følgende metoder kan anvendes:

  • • Arvævsplaster anvendes ved hypertrofiske ar. Dette kan anvendes 24 timer i døgnet.

  • • Tværmassage kan anvendes ved adhærente ar.

  • • Elastik tape kan anvendes som supplement ved adhærente ar.

Arvævsbehandling bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne ergo - og fysioterapeuter(16,17).
 

Specialiseret genoptræning


Følgende beskriver indholdet af den ergo– og eller fysioterapeutiske behandling, hvis det vurderes at patienten skal tilbydes et specialiseret genoptræningsforløb:

Ødemprofylakse og ødembehandling
Formålet er at forebygge og/eller eliminere ødem i hånden, så patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled samt at reducere eventuelle smerter.
Ved første kontakt introducerer og afprøver ergo- eller fysioterapeuten ødemprofylaktiske øvelser i samarbejde med patienten. Ødemprofylakse og -behandling består primært i venepumpeøvelser. 

Hvis der er behov for yderligere ødembehandling kan ergo- eller fysioterapeuten supplere behandlingen med forskellige former for kompression. Den mest benyttede kompression til fingrene er kompressionsforbinding og til hånd/underarm anvendes kompressionshandske. Der kan suppleres med elastisk tape med henblik på ødemreduktion
Ergo- eller fysioterapeuten instruerer endvidere patienten i lejring af ekstremiteten over hjertehøjde.
Behandling med ødemprofylakse og ødembehandling bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne ergo- og fysioterapeuter
(16,17).

Træning af ledbevægelighed
Formålet med træning af ledbevægelighed er, at opnå normal ledbevægelighed i overekstremitetens led samt at modvirke og/eller reducere ødem, adhærencedannelse og bløddelsforkortning.
Ledbevægeligheden trænes primært ved hjælp af patientens aktive muskelarbejde med udgangspunkt i pjecen ”
Sådan træner du dit håndled efter et brud”. Øvelserne udføres som udgangspunkt 3 gange dagligt med 3 x 10 gentagelser. Ved behov suppleres med øvelser med overpres, manuel behandling i form af ledmobilisering og/eller CPM-maskine. Ergo- eller fysioterapeuten kan instruere i intensiveret træning ud fra pjecen ”Sådan intensiverer du træningen af dit håndled efter brud”.
Træning af ledbevægelighed bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne ergo - og fysioterapeuter
(16,18).

Træning af aktivitet
Formålet med træning af aktivitet har til hensigt at understøtte patientens aktive deltagelse i nødvendige og/eller meningsfulde hverdagsaktiviteter. Ergoterapeuten og patienten vælger i samarbejde relevante aktiviteter eller delaktiviteter ud fra den ergoterapeutiske undersøgelse. Ergoterapeuten har fokus på, at patienten bruger kroppen naturligt i forbindelse med aktivitet og graduerer om nødvendigt aktiviteternes sværhedsgrad. Ved behov anvendes hjælpemidler som for eksempel bestik med fortykket greb, skærebræt med holder, neglesaks på plade. Ergoterapeuten vejleder patienten i selvtræning i de valgte aktiviteter.
Træning i aktiviteter bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter
(7,8).

Arvævsbehandling
Formålet med arvævsbehandling er at forebygge og mindske adhærencer omkring cikatricen med henblik på at bedre ledbevægelighed samt smidiggøre det overfladiske arvæv.
Når såret er helet, kan ergo- eller fysioterapeuten påbegynde arvævsbehandling. Følgende metoder anvendes:

  • • arvævsplaster kan anvendes ved hypertrofiske ar. Dette kan anvendes 24 timer i døgnet.

  • • elastisk tape kan anvendes ved adhærente ar.

  • • tværmassage kan anvendes ved adhærente ar.

 

Arvævsbehandling bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne ergo – og fysioterapeuter (16,17).

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde
Ved komplikationer i forbindelse med den ergo- eller fysioterapeutiske genoptræning vurderes patienten af opererende læge eller håndkirurg i samarbejde med tilknyttede ergo- eller fysioterapeut.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Når ergo– eller fysioterapeuten vurderer, at der ikke længere er indikation for videre specialiseret genoptræning, kan der ved fortsat behov for genoptræning udarbejdes en almen genoptræningsplan.

 

4. Referencer

  1. 1. Den danske kvalitetsmodel -Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet [Internet]. 2011 [cited 2019 May 15]. Available from: https://www.ikas.dk/FTP/PDF/D11-6266.pdf

  2. 2. Ergoterapi til patienter med håndledsnære frakturer i det ambulante forløb -Aalborg Universitetshospital [Internet]. 2015 [cited 2019 May 15]. Available from: https://pri.rn.dk/Sider/20812.aspx

  3. 3. National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer - Sundhedsstyrelsen [Internet]. 2015. Available from: https://www.sst.dk/da/nyheder/2014/national-klinisk-retningslinje-behandling-af-brud-naer-ved-haandleddet

  4. 4. Referenceprogram vedrørende Colles frakturer -Dansk Ortopædisk Selskab [Internet]. 2001 [cited 2019 May 15]. Available from: https://www.ortopaedi.dk/fileadmin/HK/Collesreference.pdf

  5. 5. Kjeldsen HB, Klausen TW, Rosenberg J. Preferred Presentation of the Visual Analog Scale for Measurement of Postoperative Pain. Pain Pract. 2015;16(8):980–4.

  6. 6. National Målestandard Ledmåling - Kraftmåling - Dansk Selvskab for Håndterapi [Internet]. 2014. Available from: https://www.etf.dk/uploads/uploads/public/national_maalestandard.pdf

  7. 7. Fisher,A. G. OTIPM: A model for implementing top-down, client-centered, and occupation-based assessment, intervention, and documentation [Internet]. [cited 2019 May 15]. Available from: https://www.innovativeotsolutions.com/wp-content/uploads/2018/06/otipmCourseHandouts.pdf

  8. 8. Klejn et al. Physiotherapy following elective orthopaedic procedures. Haemophilia [Internet]. 2006;12(SUPPL. 3):108–12. Available from: http://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&PAGE=reference&D=emed7&NEWS=N&AN=2006199915

  9. 9. Manual for ergoterapeutisk undersøgelse, analyse og behandling baseret på ”The Occupational Therapy Intervention Process Model - Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen [Internet]. 2011 [cited 2019 May 15]. Available from: https://pri.rn.dk/Assets/14416/OTIPM-manual_18052011.pdf

  10. 10. ICF og ICF-CY - en dansk vejledning til brug i praksis - MarselisborgCentret, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling(CFK) [Internet]. 2011 [cited 2019 May 15]. Available from: https://www.marselisborgcentret.dk/siteassets/pdf---publikationer/icf_og_icf-cy_-_en_dansk_vejledning_til_brug_i_praksis-1.pdf

  11. 11. Törnquist K, Sonn U. ADL Taxonomi. En bedömning av aktivitetsförmåga. FSA. 2001;

  12. 12. Hudak PL, Amadio PC, Bombardier C. Development of an upper extremity outcome measure: the DASH (disabilities of the arm, shoulder and hand) [corrected]. The Upper Extremity Collaborative Group (UECG). Am J Ind Med. 1996 Jun;29(6):602–8.

  13. 13. Schonnemann JO, Hansen TB, Soballe K. Translation and validation of the Danish version of the Patient Rated Wrist Evaluation questionnaire. J Plast Surg Hand Surg. 2013 Dec;47(6):489–92.

  14. 14. Goldhahn J, Beaton D, Ladd A, Macdermid J, Hoang-Kim A. Recommendation for measuring clinical outcome in distal radius fractures: a core set of domains for standardized reporting in clinical practice and research. Arch Orthop Trauma Surg. 2014 Feb;134(2):197–205.

  15. 15. Leard et al. Reliability and concurrent validity of the figure-of-eight method of measuring hand size in patients with hand pathology. J Orthop Sports Phys Ther. 2004 Jun;34(6):335–40.

  16. 16. Al S et. Rehabilitation of the Hand and Upper Extremity, sixth edition. 6 vol 1-2.

  17. 17. Al K. . Clinical Therapeutic Applications of the Kinesio Taping Method. 2003.

  18. 18. Ryu JY, Cooney WP 3rd, Askew LJ, An KN, Chao EY. Functional ranges of motion of the wrist joint. J Hand Surg Am. 1991 May;16(3):409–19.