Ergoterapi og fysioterapi til patienter med håndledsnære frakturer i det ambulante forløb
1. Formål
2. Definition af begreber
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
3.2 Overordnet fremgangsmåde
3.3 Før patientkontakt
3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
3.3.2 Specielle forholdsregler
3.4 Fysio- og ergoterapeutisk undersøgelse
3.4.1 Formål
3.4.2 Indhold
3.4.3. Konklusion
3.5 Fysio- og ergoterapeutisk behandling
3.5.1. Formål
3.5.2 Indhold
3.6 Relevant tværfagligt samarbejde
3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling
4. Referencer
1. Formål
Formålet med instruksen er at beskrive den fysio– og ergoterapeutiske behandling til patienter med håndledsnære frakturer med henblik på at
• sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet.
• sikre kvaliteten af de fysio- og ergoterapeutiske ydelser.
• sikre, at alle fysio- og ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital, som arbejder med håndkirurgiske patienter, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienter med håndledsnære frakturer.
2. Definition af begreber
Håndledsnær fraktur: En distal radiusfraktur, der involverer de distale 4 cm af radius. Der kan være tale om forskellige typer frakturer: Colles fraktur, Smiths fraktur, Barton fraktur og Chauffeur fraktur (1).
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
Instruksen retter sig mod patienter med håndledsnære frakturer som er henvist fra Skadestuen i Aalborg, Farsø eller Thisted, eller Håndkirurgisk Ambulatorium i Farsø eller Thisted. Patienterne behandles på Sygehus Nord, Farsø Sygehus eller Thisted Sygehus. Frakturerne kan være behandlet konservativt eller kirurgisk. Konservativt behandlede frakturer immobiliseres i gips. De kirurgisk behandlede frakturer omfatter intern eller ekstern fiksation. De fleste af de opererede patienter får intern fiksation med volar plade. Postoperativt får de håndleddet immobiliseret i dorsal gips eller alternativt en lang håndledsortose. Patientgruppen kendetegnes ved at være overrepræsenteret af midaldrende kvinder, der har været udsat for en lavenergi-faldulykke (2). Gruppen repræsenterer imidlertid også patienter, som har været udsat for højenergitraumer, f.eks. fald fra højder eller trafikulykker. Ved ukomplicerede håndledsnære frakturer vil en engangsinstruktion være forbundet med lige så gode langtidsresultater for patienten, som et decideret genoptræningsforløb (1,3–6). Ved patienter med mere komplicerede tilstande, vil der ofte være behov for et superviseret genoptræningsforløb (3). Komplicerede tilstande kan ses efter frakturer som følge af højenergitraumer, men kan også vise sig i dårlig funktionsevne efter ukomplicerede frakturer. Eksempler på komplicerende forhold kan være større ødem, tegn på begyndende komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS), funktionshæmmende bevægeindskrænkning og/eller smerter (1). Kontrakturer i fingerled samt underarm, især relateret til supinationsbevægelsen, tyder på at være signifikante prædiktorer for funktionsnedsættelse og øget behov for genoptræning (7).
3.2 Overordnet fremgangsmåde
Patienter med håndledsnære frakturer, som er opereret med intern fiksering med volar skinne, indkaldes til Fysio- og Ergoterapiafdelingen 12-16 dage postoperativt. Ved dette besøg fjerner fysio- eller ergoterapeuten gips eller ortose samt eventuelle suturer, instruerer i bevægeøvelser og vejleder i funktion i relation til almindelig daglig levevis (ADL). Såfremt patienten har haft gipsimmobilisering, udleverer terapeuten en håndledsortose. Såfremt der har været anvendt postoperativ immobilisering i ortose, kan den samme ortose beholdes i det videre forløb. Patienten tager ortosen af i forbindelse med udførelse af bevægeøvelserne, men bærer den ellers konstant indtil næste kontrol i Håndkirurgisk Ambulatorium.
Fysio- eller ergoterapeuten og/eller læge vurderer, hvorvidt behandlingen skal bestå af
• en instruktion i selvtræning med eller uden efterfølgende almen genoptræning
• et specialiseret genoptræningsforløb,
Det er god praksis, at alle patienter som minimum tilbydes vejledning og praktisk instruktion i egen genoptræning efter håndledsnær fraktur uanset behandlingsmetode (1,3)
Øvrige patienter med håndledsnære frakturer kommer til kontrol Håndkirurgisk Ambulatorium, hvor der kan henvises til Fysio- og Ergoterapiafdelingen efter behov. Den ambulante fysio- eller ergoterapeutiske behandling kan påbegyndes enten i eller efter immobiliseringsperioden. Dette beror på en læge- eller terapeutfaglig vurdering af ødem, bevægelighed og funktionsevne.
Efter en instruktion kan der eventuelt aftales 1-2 opfølgninger i Fysio- og Ergoterapiafdelingen inden afslutning eller udarbejdes genoptræningsplan til almen genoptræning. Patienter, der har behov for et specialiseret genoptræningsforløb, vil typisk komme til behandling 1-2 gange ugentligt.
Uanfægtet behandlingstilgang vurderer Fysio- eller ergoterapeuten ved behandlingsforløbets start patientens funktionsevne og behov for hjælpemidler og sætter i samarbejde med patienten mål for behandlingen. Patientens behov for fysio- eller ergoterapi vurderes i forhold til patientens funktionsevnenedsættelse.
3.3 Før patientkontakt
3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
Fysio- eller ergoterapeuten indhenter inden første undersøgelse oplysninger om: Skademekanisme, eventuel operationsbeskrivelse og postoperativ plan. Ved osteosynterede frakturer orienterer ergo- eller fysioterapeuten sig om operatørens eventuelle anvisning for belastningsgrad i det opererede håndled.
3.3.2 Specielle forholdsregler
Den fysio- og ergoterapeutiske behandling tilrettelægges under hensyntagen til patientens smerter samt til knoglehelingen.
Fysio- eller ergoterapeuten er opmærksom på begyndende tegn på komplikationer såsom seneproblemer, karpaltunnelsyndrom eller komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS).
Hvis fysio- eller ergoterapeuten i immobiliseringsperioden erfarer, at patienten har gipsgener tager fysio- eller ergoterapeuten vare på dette med det samme og sender patienten til håndkirurgisk ambulatorium med henblik på gipsomlægning.
3.4 Fysio- og ergoterapeutisk undersøgelse
3.4.1 Formål
Formålet med den fysio- eller ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på funktionsevne og behov for behandling.
Fysio- eller ergoterapeuten har særligt fokus på patientens:
3.4.2 Indhold
Til denne patientgruppe er indholdet i den fysio- og ergoterapeutiske undersøgelse som følger:
Anamnese
I anamnesen klarlægger fysio- eller ergoterapeuten:
• Skadesmekanisme
• Patientens tidligere funktionsevne, herunder meningsfulde og nødvendige aktiviteter
• Patientens aktuelle funktionsevnenedsættelse
• Patientens forventninger til og mål med behandlingsforløbet
• Smerter:
o Fysio- eller ergoterapeuten afdækker patientens smerter herunder lokalisation, intensitet, hyppighed, varighed og information om patienten er i medicinsk smertebehandling.
o Smerteintensitet registreres desuden ved hjælp af Visuel Analog Skala (VAS) eller Numerisk Rang Skala (NRS) (8,9).
o Smertens indflydelse på patienten og patients dagligliv kan undersøges ved brug af Patient Rated Wrist Hand Evaluation (PRWHE) (10–12)
Inspektion og palpation
Ergo- eller fysioterapeuten har særligt fokus på følgende:
• Ødem i fingre, hånd og underarm
• Bløddelsstramning i hånd, underarm og overarm
• Hudens tilstand ift. farve, svedtendens, tørhed og temperatur
• Håndens hvileposition
Ledbevægelighed
Måling af patientens aktive og eventuelt passive ledbevægelighed i alle relevante led i overekstremiteten. Ledbevægeligheden måles med goniometer og dokumenteres. De målte værdier sammenlignes med raske side (13).
Undersøgelse af aktivitet og deltagelse
Patientens aktivitetsproblemer afdækkes med baggrund i Fysio- og Ergoterapiafdelingens Manual for ergoterapeutisk undersøgelse, analyse og behandling baseret på Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (14) samt med ICF (15) som referenceramme for at sikre, at undersøgelsen omfatter alle niveauer i den samlede funktionsevne.
Den samlede vurdering af patientens aktivitetsproblemer indeholder både patientens oplevelse af egen aktivitetsformåen, patientens angivelse af styrker og svagheder i relation til daglige aktiviteter, observation af aktivitetsudførelse og terapeutisk analyse af denne samt afklaring af årsager til aktivitetsproblemerne. Den samlede undersøgelse danner baggrund for, at patient og terapeut i samarbejde definerer aktivitetsmål (14).
Specifik observation og aktivitetsanalyse varetages som regel af ergoterapeut.
Patientens oplevelse af funktionsevne kan afdækkes ved hjælp af:
• Canadian Occupational Performance Measure (COPM) (16)
• Patient-Specific Functional Scale (PSFS) (17)
• Semistruktureret interview
• Patient Rated Wrist Hand Evaluation (PRWHE) (10,11)
• Disabilities of the Arm, Shoulder and Hand (DASH) eller den forkortede udgave, QuickDASH (10,12,18)
• Fysio- ergoterapeuten observerer patientens måde at inddrage hånden i de aktiviteter patienten naturligt udfører under undersøgelse og behandling, eksempelvis funktioner såsom at tage jakken af, åbne sin taske og lignende. Yderligere observere fysio eller ergoterapeuten patienten i specifikke udvalgte aktiviteter, ud fra patientens målsætning.
Test af muskelstyrke
Muskelstyrke måles først når belastning tillades. Fysio- eller ergoterapeuten måler håndtrykskraft med digitalt dynamometer og registreres som gennemsnittet af 3 målinger (13). Nøgle-, pincet- og trepunktsgreb måles med digitalt pinchmeter og registreres som gennemsnittet af 3 målinger (13). De målte værdier sammenlignes med raske side.
Ødem
Ved håndødem testes med ” Figure-of-eight” (19).
3.4.3. Konklusion
Ergo- eller fysioterapeuten konkluderer på undersøgelse med særlig fokus på ødem, ledbevægelighed og patientens evne til at bruge hånden i ADL funktioner. På baggrund heraf, og i samarbejde med patient og evt. læge, tilrettelægges det fysio- og/eller ergoterapeutiske behandlingsforløb og det vurderes om patienten skal tilbydes engangsinstruktion og evt. genoptræningsplan eller specialiseret genoptræning.
3.5 Fysio- og ergoterapeutisk behandling
3.5.1. Formål
Formålet med den fysio- og ergoterapeutiske behandling er
• at patienten genvinder funktionsevnen i relation til ønskede og nødvendige daglige aktiviteter
• at sikre, at patienten kan varetage selvtræning med god kvalitet.
• at sikre at patienten får det nødvendige træningstilbud efter behandlingsforløbet på hospitalet
3.5.2 Indhold
ENGANGSINSTRUKTION
Instruktion og vejledning
Formålet med instruktion og vejledning er, at patienten bliver i stand til at varetage selvtræning med god kvalitet.
Fysio- eller ergoterapeuten
• instruerer patienten i selvtræning og afprøver bevægeøvelser for den afficerede arm, jævnfør pjecen ”Sådan træner du dit håndled efter et brud”
• vejleder patienten i gradvis genoptagelse af daglige aktiviteter, herunder hensigtsmæssig inddragelse af hånden i ADL, gradueringsmuligheder og/eller kompenserende teknikker.
• vejleder patienten i genoptagelse af arbejde, sport og fritidsaktiviteter.
Ødemprofylakse og ødembehandling
Formålet er at forebygge og/eller eliminere ødem i hånden, så patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled samt at reducere eventuelle smerter.
Ved første kontakt har fysio- eller ergoterapeuten særligt fokus på at instruere patienten i ødemprofylakse og -behandling. Det vigtigste middel mod ødem er bevægelse (7) og ødemprofylakse og -behandling består derfor primært i venepumpeøvelser.
Fysio- eller ergoterapeuten instruerer endvidere patienten i lejring af ekstremiteten over hjertehøjde.
Hvis der er behov for yderligere ødembehandling, kan fysio- eller ergoterapeuten supplere behandlingen med forskellige former for kompression. Den mest benyttede kompression til fingrene er kompressionsrør og til hånd/underarm anvendes kompressionshandske (20).
Ødemprofylakse og ødembehandling bygger på evidensniveau 2b og konsensus blandt internationale specialister (evidens level 5) (7,20,21).
Træning af ledbevægelighed
Formålet med træning af ledbevægelighed er at opnå god og funktionel ledbevægelighed i overekstremitetens led samt at modvirke og/eller reducere ødem, adhærencedannelse og bløddelsforkortning.
Fysio - eller ergoterapeuten instruerer patienten i øvelser for ledbevægeligheden ud fra pjecen ”Sådan træner du dit håndled efter et brud”. Øvelserne udføres som udgangspunkt 3 gange dagligt med gradvis dosisøgning til 3 x 10 gentagelser.
Hvis terapeuten finder det relevant, suppleres der med øvelser med overpres, evt. ud fra pjecen ”Sådan intensiverer du træningen af dit håndled efter brud”.
Der er moderat belæg (evidens level 1) for at tidlig træning af ledbevægelighed (3,4,6,22) gennem øvelsestræning samt gennem udførelse af ADL-aktiviteter (23,24) forbedrer patientens ledbevægelighed.
Arvævsbehandling
Formålet med arvævsbehandling er at forebygge og mindske patientens adhærencer omkring cikatricen med henblik på at bedre ledbevægelighed samt smidiggøre det overfladiske arvæv.
Når såret er helet, kan arvævsbehandling påbegyndes. Fysio- eller ergoterapeuten instruerer patienten i selv at udføre behandlingen. Følgende metoder kan anvendes:
• Arvævsplaster ved hypertrofiske ar. Dette kan anvendes 24 timer i døgnet
• Tværmassage ved adhærente ar
• Elastik tape som supplement ved adhærente ar
Et litteraturstudie (evidens level 5) har vist, at silikonebehandling med arvævsplastre har god effekt i forebyggelse og behandling af hypertrofisk arvæv (25). Der er derimod ikke beskrevet evidens for anvendelsen af massage, som derfor anbefales ud fra empiri (evidens level 5) (25,26).
SPECIALISERET GENOPTRÆNING
Formålet med den fysio- eller ergoterapeutiske specialiserede genoptræning er at hjælpe patienten til at blive i stand til selvstændigt eller med hjælpemidler at mestre almindelige dagligdags aktiviteter, der er meningsfulde og formålstjenlige for patienten. Herunder behandles der ud fra følgende målsætninger:
• At patienten opnår god bevægelighed i overekstremitetens led samt god koordination af bevægelserne og dermed bliver i stand til at inddrage hånden naturligt i ADL-aktiviteter
• At sikre, at patienten forstår og mestrer anvisningerne for henholdsvis inddragelse og aflastning af hånden i ADL-aktiviteter
• At sikre, at patienten er i stand til at varetage selvtræning med god kvalitet
• At forbygge og behandle ødem
• At vejlede patienten i genoptagelse af arbejde, sport og fritidsaktiviteter
Følgende beskriver indholdet af det fysio– og eller ergoterapeutiske specialiserede genoptræningsforløb
Ødemprofylakse og ødembehandling
Formålet er at forebygge og/eller eliminere ødem i hånden, så patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled samt at reducere eventuelle smerter.
Ved første kontakt har fysio- eller ergoterapeuten særligt fokus på at instruere patienten i ødemprofylakse og -behandling. Det vigtigste middel mod ødem er bevægelse (7), og ødemprofylakse og -behandling består derfor primært i venepumpeøvelser.
Fysio- eller ergoterapeuten instruerer endvidere patienten i lejring af ekstremiteten over hjertehøjde.
Hvis der er behov for yderligere ødembehandling, kan terapeuten supplere behandlingen med forskellige former for kompression. Den mest benyttede kompression til fingrene er kompressionsrør og til hånd/underarm anvendes kompressionshandske (20).
Hvis der er tale om excessivt ødem, eller hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af disse traditionelle behandlingsmodaliteter, kan terapeuten supplere behandlingen med Manuel Ødem Mobilisering (MEM) (21).
Til at støtte de øvrige tiltag med henblik på ødemreduktion, kan elastisk tape anvendes (27).
Et systematisk review (28) (evidens level 1) har fundet evidens af lav til moderat kvalitet for anvendelsen af MEM som supplement til behandlingen af excessivt eller vedvarende ødem, men anbefaler at terapeuter altid anvender traditionelle behandlingsteknikker som elevation, bevægeøvelser og kompression i behandlingen af håndødem.
Effekt af brugen af elastisk tape i ødembehandling er ikke undersøgt specifikt på ortopædkirurgiske overekstremitetstilstande, men er fundet effektivt som ødembehandling efter mund- og kæbekirurgi (29,30) samt ved cancerrelateret lymfødem i overekstremiteten (31) (evidens level 1). Ved sidstnævnte dog ikke mere effektivt end øvrige metoder til ødembehandling.
Behandlingen bygger endvidere på konsensus blandt internationale specialister (evidens level 5).
Træning af ledbevægelighed
Formålet med træning af ledbevægelighed er at opnå god og funktionel ledbevægelighed i overekstremitetens led samt at modvirke og/eller reducere ødem, adhærencedannelse og bløddelsforkortning.
Fysio - eller ergoterapeuten instruerer patienten i øvelser for ledbevægeligheden ud fra pjecen ”Sådan træner du dit håndled efter et brud”. Øvelserne udføres som udgangspunkt 3 gange dagligt med gradvis dosisøgning til 3 x 10 gentagelser.
Når fysio -eller ergoterapeuten finder det relevant, suppleres der med øvelser med overpres, evt. ud fra pjecen ”Sådan intensiverer du træningen af dit håndled efter brud”.
Ved behov suppleres med manuel behandling i form af ledmobilisering (’Mobilization with Movement’ (MWM)) og/eller CPM-maskine.
Der er moderat belæg (evidens level 1) for at tidlig træning af ledbevægelighed (3,4,6,22) gennem øvelsestræning samt gennem udførelse af ADL-aktiviteter (23,24) forbedrer patientens ledbevægelighed.
Træning af aktivitet
Formålet med træning af aktivitet er at understøtte patientens aktive deltagelse i nødvendige og/eller meningsfulde hverdagsaktiviteter. Fysio- eller ergoterapeuten og patienten vælger i samarbejde med patienten relevante aktiviteter eller delaktiviteter ud fra den indledende undersøgelse. Terapeuten har fokus på, at patienten bruger kroppen naturligt i forbindelse med aktivitet og graduerer om nødvendigt aktiviteternes sværhedsgrad. Ved behov anvendes hjælpemidler som for eksempel bestik med fortykket greb, skærebræt med holder, neglesaks på plade. Terapeuten vejleder patienten i selvtræning i de valgte aktiviteter.
Træning i aktiviteter bygger på konsensus blandt internationale specialister (14,23,24).
Arvævsbehandling
Formålet med arvævsbehandling er at forebygge og mindske patientens adhærencer omkring cikatricen med henblik på at bedre ledbevægelighed samt smidiggøre det overfladiske arvæv.
Når såret er helet, kan arvævsbehandling påbegyndes. Fysio- eller ergoterapeuten instruerer patienten i selv at udføre behandlingen. Følgende metoder kan anvendes:
• Arvævsplaster ved hypertrofiske ar. Dette kan anvendes 24 timer i døgnet
• Tværmassage ved adhærente ar
• Elastisk tape som supplement ved adhærente ar
Et litteraturstudie (evidens level 5) har vist, at silikonebehandling med arvævsplastre har god effekt i forebyggelse og behandling af hypertrofisk arvæv (25). Der er derimod ikke beskrevet evidens for anvendelsen af massage, som derfor anbefales ud fra empiri (evidens level 5) (25,26).
3.6 Relevant tværfagligt samarbejde
Ved komplikationer i forbindelse med den ergo- eller fysioterapeutiske genoptræning vurderes patienten af opererende læge eller håndkirurg i samarbejde med tilknyttede ergo- eller fysioterapeut.
3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling
Når ergo– eller fysioterapeuten vurderer, at
• der efter engangsinstruktion er behov for almen genoptræningsplan udarbejdes denne
• der ikke længere er indikation for specialiseret genoptræning, kan der ved fortsat behov for genoptræning udarbejdes en almen genoptræningsplan.
4. Referencer
1. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen [Internet]. 2017 [cited 2022 Jun 1]. Available from: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2014/NKR-Behandling-af-haandledsnaere-brud
2. Soerensen S, Larsen P, Korup LR, Ceccotti AA, Larsen MB, Filtenborg JT, et al. Epidemiology of distal forearm fracture: a population-based study of 5426 fractures. Hand. 2022;15589447221109968.
3. Handoll HHG, Elliott J. Rehabilitation for distal radial fractures in adults. Cochrane database Syst Rev [Internet]. 2015 Sep 25 [cited 2022 Jun 1];2015(9). Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26403335/
4. Bruder AM, Shields N, Dodd KJ, Taylor NF. Prescribed exercise programs may not be effective in reducing impairments and improving activity during upper limb fracture rehabilitation: a systematic review. J Physiother [Internet]. 2017 Oct 1 [cited 2022 Jun 1];63(4):205–20. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28941967/
5. Coughlin T, Norrish AR, Scammell BE, Matthews PA, Nightingale J, Ollivere BJ. Comparison of rehabilitation interventions in nonoperatively treated distal radius fractures: a randomized controlled trial of effectiveness. Bone Joint J [Internet]. 2021 Jun 1 [cited 2022 Jun 1];103-B(6):1033–9. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33926211/
6. Gamo K, Baba N, Kakimoto T, Kuratsu S. Efficacy of Hand Therapy After Volar Locking Plate Fixation of Distal Radius Fracture in Middle-Aged to Elderly Women: A Randomized Controlled Trial. J Hand Surg Am [Internet]. 2022 Jan 1 [cited 2022 Jun 1];47(1):62.e1-62.e7. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34607738/
7. Kirby E, Sparrow S. A retrospective analysis of the number of therapy visits after distal radius fractures using a new provider-scored clinical severity scale. J Hand Ther [Internet]. 2018 Oct 1 [cited 2022 Jun 1];31(4):480–5. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28711410/
8. Birgitte Kjeldsen H, Wirenfeldt Klausen T, Rosenberg J. Preferred Presentation of the Visual Analog Scale for Measurement of Postoperative Pain. 2015 [cited 2022 Jun 2]; Available from: www.randomization.com
9. American Society of Hand Therapists. Clinical Assessment Recommendations. 3rd, Impai ed. 2015.
10. MacDermid JC. Responsiveness of the Disability of the Arm, Shoulder, and Hand (DASH) and Patient-Rated Wrist/Hand Evaluation (PRWHE) in Evaluating Change after Hand Therapy 18 JOURNAL OF HAND THERAPY.
11. Hansen AØ, Knygsand-Roenhoej K, Ardensø K. Danish version of the Patient-Rated Wrist/Hand Evaluation questionnaire: Translation, cross-cultural adaptation, test-retest reliability and construct validity.
12. Goldhahn J, Beaton D, Ladd A, Macdermid J, Hoang-Kim A. Recommendation for measuring clinical outcome in distal radius fractures: a core set of domains for standardized reporting in clinical practice and research. Arch Orthop Trauma Surg. 2014;134:197–205.
13. Dansk Selskab for Håndterapi. National Målestandard Ledmåling - Kraftmåling [Internet]. https://www.etf.dk/uploads/uploads/public/national_maalestandard.pdf. 2014 [cited 2022 Jun 1]. Available from: https://www.etf.dk/uploads/uploads/public/national_maalestandard.pdf
14. Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen AU. Manual for ergoterapeutisk undersøgelse, analyse og behandling baseret på The Occupational Therapy Intervention Process Model - PDF Free Download [Internet]. 2011 [cited 2022 Jun 1]. Available from: https://docplayer.dk/12709670-Manual-for-ergoterapeutisk-undersoegelse-analyse-og-behandling-baseret-paa-the-occupational-therapy-intervention-process-model.html
15. Sundhedsstyrelsen. ICF-den danske vejledning og eksempler fra praksis International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsaettelse og helbredstilstand. 2005;
16. Law, Mary; Baptiste, Sue; Carswell, Anne; McColl, Mary Ann; Polatajko, Helene; Pollock N. Canadian Occupational Performance Measure, 5th edition. Dansk oversættelse. [Internet]. København; 2015. Available from: https://www.etf.dk/uploads/uploads/public/documents/etf_copm_manual_2020b.pdf
17. Kowalchuk Horn K, Jennings S, Richardson G, Van Vliet D, Hefford C, Abbott JH. The patient-specific functional scale: Psychometrics, clinimetrics, and application as a clinical outcome measure. J Orthop Sports Phys Ther [Internet]. 2012 Jan 1 [cited 2022 Jun 2];42(1):30–42. Available from: https://www.jospt.org/doi/full/10.2519/jospt.2012.3727
18. Hudak, PL; Amadio, PC; Bombardier C. Development of an upper extremity outcome measure: the DASH (disabilities of the arm, shoulder and hand) [corrected]. The Upper Extremity Collaborative Group (UECG) - PubMed [Internet]. Am J Ind Med, 1996 Jun;29(6). 1996 [cited 2022 Jun 2]. p. 602–8. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8773720/
19. Leard JS, Crane BA, Mayette DL, Maritzer AK, Libman D, Silva BC, et al. Responsiveness of the Figure-of-eight Tape Measurement to Detect Hand Size Changes of Patients with Acute and Chronic Hand Pathologies: http://dx.doi.org/101177/175899830801300303 [Internet]. 2008 Sep 1 [cited 2022 Jun 2];13(3):84–90. Available from: https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/175899830801300303
20. Miller-Shahabar I, Schreuer N, Katsevman H, Bernfeld B, Cons A, Raisman Y, et al. Efficacy of Compression Gloves in the Rehabilitation of Distal Radius Fractures: Randomized Controlled Study. Am J Phys Med Rehabil [Internet]. 2018 Dec 1 [cited 2022 Jun 1];97(12):904–10. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29994792/
21. Skirven; Osterman; Fedorczyk; Amadio, editor. Rehabilitation of the Hand and Upper Extremity. 6th ed. Philadelphia: Elsevier Mosby; 2011.
22. Roll SC, Hardison ME. Effectiveness of Occupational Therapy Interventions for Adults With Musculoskeletal Conditions of the Forearm, Wrist, and Hand: A Systematic Review. Am J Occup Ther [Internet]. 2017 Jan 1 [cited 2022 Jun 1];71(1). Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28027038/
23. Bruder AM, Shields N, Dodd KJ, Hau R, Taylor NF. A progressive exercise and structured advice program does not improve activity more than structured advice alone following a distal radial fracture: a multi-centre, randomised trial. J Physiother [Internet]. 2016 Jul 1 [cited 2022 Jun 1];62(3):145–52. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27323934/
24. Collis JM, Mayland EC, Wright-St Clair V, Signal N. “The more I do, the more I can do”: perspectives on how performing daily activities and occupations influences recovery after surgical repair of a distal radius fracture. Disabil Rehabil [Internet]. 2021 [cited 2022 Jun 1]; Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34110939/
25. Foo CW, Tristani-Firouzi P. Topical Modalities for Treatment and Prevention of Postsurgical Hypertrophic Scars. Facial Plast Surg Clin [Internet]. 2011 Aug 1 [cited 2022 Jun 2];19(3):551–7. Available from: http://www.facialplastic.theclinics.com/article/S1064740611000289/fulltext
26. Jones L. Scar Management in Hand Therapy – is our Practice Evidence Based?: http://dx.doi.org/101177/175899830501000201 [Internet]. 2016 Sep 26 [cited 2022 Jun 2];10(2):40–6. Available from: https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/175899830501000201
27. Wallis J, Kase T, Kase K. Clinical therapeutic applications of the kinesio taping method. 2003;
28. Miller LK, Jerosch-Herold C, Shepstone L. Effectiveness of edema management techniques for subacute hand edema: A systematic review. J Hand Ther. 2017 Oct 1;30(4):432–46.
29. Lietz-Kijak D, Kijak E, Krajczy M, Bogacz K, Łuniewski J, Szczegielniak J. The impact of the use of kinesio taping method on the reduction of swelling in patients after orthognathic surgery: a pilot study. Med Sci Monit Int Med J Exp Clin Res. 2018;24:3736.
30. Ulu M, Gözlüklü Ö, Kaya Ç, Ünal N, Akçay H. Three-dimensional evaluation of the effects of Kinesio taping on postoperative swelling and pain after surgically assisted rapid palatal expansion. J Oral Maxillofac Res. 2018;9(4).
31. Kasawara KT, Mapa JMR, Ferreira V, Added MAN, Shiwa SR, Carvas Jr N, et al. Effects of Kinesio Taping on breast cancer-related lymphedema: A meta-analysis in clinical trials. Physiother Theory Pract. 2018;34(5):337–45.
32. Reid SA, Andersen JM, Vicenzino B. Adding mobilisation with movement to exercise and advice hastens the improvement in range, pain and function after non-operative cast immobilisation for distal radius fracture: a multicentre, randomised trial. J Physiother [Internet]. 2020 Apr 1 [cited 2022 Jun 1];66(2):105–12. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32291223/
33. Tomruk M, Gelecek N, Basçi O, Özkan MH. Effects of early manual therapy on functional outcomes after volar plating of distal radius fractures: A randomized controlled trial. Hand Surg Rehabil [Internet]. 2020 May 1 [cited 2022 Jun 1];39(3):178–85. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32070793/