Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

ABCDE børn, vurdering og optimering af behandling.

 

Beskrivelse

 

Tjek barnets bevidsthed

Tiltal barnet. Læg en hånd på barnets hoved, rusk ikke. Men tag i stedet blidt fat i barnets arm. Reagerer barnet motorisk eller verbalt? Ved fortsat manglende reaktion, smertestimuleres barnet.

 

A. Airway

 

A. Airway

 

Er luftvejene:

Frie og sikre?

 

Truede?

 

Obstruerede?

 

 

 

Observationer: Stridor, sekretraslen

Behandlingstiltag:

  • • Åbne luftveje: hovedlejring, hageløft, kæbeløft.

  • • Sideleje ved bevidsthedspåvirkning som ikke kræver assisteret respiration, og eventuelt siddende stilling ved obstruktion.

  • • Sugning ved sekretproblemer fra næse/svælg.

  • • Fremmedlegemer fjernes kun hvis de er synlige.

  • • Ilt til saturation er over 95 % (maske med reservoir, nasalt iltkateter eller evt. CPAP).

  • • Overvej adrenalininhalation ved stridor.

 

Kig efter fremmedlegeme i barnets mund. Fjern det, der er synligt. Sug evt. synligt sekret fra næse / svælg.

Se – føl – lyt: Brug max. 10 sek. på det.

Se, om thorax hæver og sænker sig. Føl med hånden, om der kommer luft ved næse og mund og lyt efter respirationslyde. Hvis der kun er insufficiente lyde eller gisp, påbegyndes basal genoplivning.

Hvis ”ja” til truede eller obstruerede luftveje: Åben luftvejene, da tungen helt eller delvist kan lukke luftvejene på det bevidsthedspåvirkede / bevidstløse barn.

Dette gøres dels ved hageløft, hvor man med fingrene under hagen løfter denne opad og lidt fremad. Ved et barn < 1 år holdes hovedet i en neutral position, og ved et ældre barn bøjes hovedet bagover. Hos mindre børn kun let bagoverbøjning og hos ældre børn bøjes hovedet mere tilbage.

 

Billede 1

Billede 2

Billede 3

 

Kilde: European resuscitation council: Bogen European paediatric life support. 2006 udgaven.

 

Og dels ved at skubbe kæben frem: Placér hænderne på hver side af barnets hoved. Placér 2 til 3 fingerspidser under barnets kæber, løft kæben fremad og opad. Tommelfingrene er blidt placeret på barnets kinder.

Billede 4

 

B. Breathing

 

B. Breathing

Respirationsfrekvens

Respirationsarbejde (Work of breathing):

Indtrækninger, spil af næsefløje, bevægelse af hovedet op og ned, paradox respiration, overfladisk/dyb respiration.

Oxygenering:

SAo2 måling

Tidalvolumen

Inspektion af thoraxbevægelser, perkussion, lungestetoskopi: sideforskel, udåndingsfasen, bilyde.

 

 

Behandlingstiltag:

  • • Ilt til saturation over 95 % (maske med reservoir, nasalt iltkateter eller evt. CPAP)

  • • Evt. sidde op ved vejrtrækningsbesvær

  • • Overvej inhalation (fx beta-2 agonist, adrenalin, atrovent, NaCl).

  • • Maskeventilation overvejes ved saturation < 80 % trods ilttilskud (overvej sonde i ventrikel), udsættende respiration eller påvirket bevidsthed og tegn på respirationspåvirkning.

  • • Overvej syre-base-status.

  • • Revurder A og B.

 

C. Cirkulation

 

C. Cirkulation

 

 

Heart rate:

Puls.

Brug max. 10 sekunder på at finde pulsen.

Hjertestetoskopi

Blood pressure:

Systolisk BT:

 

Min: 70+(2xalder i år)

Normal: 90+(2xalder i år)

Gælder for børn i alderen 1 – 10 år.

Puls volumen:

Centralt:

Ved et barn < 1 år måles på arteria brachialis

Ved et barn > 1 år måles på arteria carotis / femoralis.

 

Perifert:

Arteria radialis

 

 

Læg mærke til pulsens fyldningsgrad

Perfusion:

Hud – nyrer – hjerne:

 

De 3 elementer kan påvirkes ved begyndende shock.

 

Hud:

Kapillær respons:

Tryk med en finger på barnets bryst i 5 sekunder. Slip. Vurdèr hvor hurtigt huden igen får normal kulør.

Huden skal få normal farve på < 3 sekunder.

 

 

Der vurderes, om huden er varm / kold, bleg, marmoreret, cyanotisk.

 

Nyrer:

Minimum urinproduktion på 1 ml. / kg. / time

 

Hjerne:

Bevidsthedsstatus

Preload:

Halsvenestase, leverforstørrelse, lungeødem

 

 

Behandlingstiltag:

  • • Gøre klar til iv-adgang. Anlæggelse af iv-adgang. Intraossøs adgang (IO) ved max 3 mislykkede forsøg (max 5 min.) på iv-adgang hos bevidstløs, shockeret patient. IO overvejes efter 5-15 min forgæves forsøg hos vågen, shockeret patient. Se evt. Intraossøs medicin-indgift.

  • • Overvej at hæve fodende (benene) eller læg i Trendelenburg leje. CAVE dette ved mistanke om øget intrakranielt tryk.

  • • Giv isoton NaCl 20 ml/kg som bolus (SAGM ved blødning). Gentag afhængigt af respons (overvej kardielt problem ved forværring efter væske).

  • • Evt. Epipen/adrenalin ved anafylaksi, evt. prostaglandin med mistanke om ductusafhængig hjertesygdom, evt. akut kirurgi.

  • • Overvej syre-base-status med laktat.

  • • Revurder A-B-C.

 

D. Disability

 

D. Disability

Cerebral status

Vurdèr barnets bevidsthedsniveau ud fra Glascow coma scale

 

Eller ud fra AVPU

A: Alert

V: Voice

P: Pain

U: Unresponsive, når barnet stimuleres verbalt og ved berøring.

 

Er barnet vågent og opmærksomt? Reagerer det på stemmer? Reagerer det på smertestimulering? Stimulèr på muskulus trapezius.

Er barnet uden reaktion på ovenstående?

 

 

Vurdèr pupilstørrelse og reaktion på lys

 

 

Tonus: kramper, anfald, hyper-, hypoton

 

 

Er barnet normalt reagerende, irritabelt, sløvt, apatisk, nakkerygstiv.

 

 

Behandlingstiltag:

  • • Blodsukkermåling.

  • • Glukose 10 % 2 ml/kg ved BS under 2,6 mmol/l. For videre intervention se afdelingens instruks om hypoglykæmi.

  • • Ved mistanke om forhøjet intrakranielt tryk (blødning etc.): Hvis patienten er cirkulatorisk stabil og velcirkuleret kan overkrop eleveres op til 30°, hovedet i neutral stilling (ikke roteret), konferer med neurokirurg (CT-scanning, intubation).

  • • Ved bevidsthedspåvirkning svarende til P på AVPU eller < 9 på GCS skal understøttende ventilation og intubation overvejes.

  • • Revurdèr ABCD.

 

E. Exposure

 

E. Exposure

Barnet afklædes, og der laves en top til tå-gennemgang. Hele overfladen af barnet gennemgåes, også ryggen.

 

Supplerende anamnese, og undersøgelser.

 

 

 

 

Behandlingstiltag:

  • • Forebyg hypotermi og svær hypertermi (> 41.0).

  • • Overvej behov for antibiotika og analgetika.

  • • Temperaturmåling.

  • • Revurder A-B-C-D-E.

 

Generelt.

Barnet vurderes og revurderes løbende. Luftvejene sikres, A, inden respirationen, B, vurderes og behandles, dernæst vurderes og behandles cirkulationen og til slut vurderes og behandles D og E. Hvis barnet i denne proces viser tegn på ustabilitet på et af de forudgående punkter, vender man tilbage til det punkt og vurderer og behandler.

 

Under hele processen med at vurdere og behandle det akut syge barn, er det vigtigt at der er en klar og entydig kommunikation personalet imellem. ISBAR kan med fordel anvendes.

 

WETFAG. (Huskeregler for sundhedspersonale ved modtagelse af et 1 til 10- årigt barn)

W: Vægt.

(Alder i år + 4 ) x 2 = gennemsnitsvægt.

E: Energi.

Antal joule ved hjertestop: 4 joule / kg.

T: Tubestørrelse.

Udregnes af anæstesilægelæge.

F: Fluid.

Isotonisk NACL. 20 ml./kg. Gives som bolus. Kan gives over få minutter eller 15 – 30 minutter, afhængigt af barnets tilstand. Kan gentages.

A: Adrenalin.

0,01 mg./kg.

 

G: Glukose.

2 ml./kg. 10% glucose

 

BT: Systolisk., > 1 år:

Lavest: 70 + 2 x aldre i år.

Normalt: 90 + 2x alder i år.

Urinproduktion:

Min. 1 ml./kg./time.

 

 

Definition af begreber

  • • ABCDE: En systematisk vurdering af det akut syge barn og igangsættelse af relevant behandling.

  • • Triagering:. En systematisk prioritering af det akut syge barn, således at det mest syge barn undersøges først.

  • • Vitale værdier: (dokument er under udarbejdelse – linkes til). Puls, blodtryk, respirationsfrekvens, bevidsthed, kapillær respons, temperatur og iltmætning (Sao2).

  • • WETFAG: Weight, energy, tubestørrelse, fluid, adrenalin og glukose.

  • • Toks: Tidlig opsporing af kritisk sygdom.

 

Målgruppe – modtagelse

Det kritisk syge barn

 

Formål

  • • Det er essentielt at kunne vurdere og behandle et kritisk sygt barn, der udviser tegn på respiratorisk eller cirkulatorisk ustabilitet, meget hurtigt og systematisk. Dette for at undgå, at barnets tilstand forværres og ender med en livstruende tilstand med respirations- og eller hjertestop.

  • • Som et redskab til systematisk vurdering af barnets tilstand, og om nødvendigt, hurtig og systematisk livreddende behandling, anvendes ABCDE principperne

  • • Det er essentielt at kunne iværksætte umiddelbare behandlingstiltag hos det akut, kritisk syge barn.

 

Referencer

 

  1. 1. Tom Lissauer m.fl.: Pædiatri en illustreret lærebog, 2010.

  2. 2. DDKM: 2.10.1: Observation og opfølgning på kritiske observationsfund.

  3. 3. Dansk Selskab for Patientsikkerhed ISBAR.

  4. 4. Region Hovedstaden: Pediatrics Early Warning Score (PEWS)

  5. 5. European resuscitation council: Bogen European paediatric life support. 2006 udgaven.