Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Amning, opstarten

 

Formål

 

Instruks i forhold til vejledning til den første amning, således at kvinden oplever en vellykket første amning, hvor fundamentet for det efterfølgende ammeforløb dannes.

Handlinger

Jordemoderen er ansvarlig for, at barnet sikres uforstyrret kontakt til brystet umiddelbart efter fødslen, så barnet får mulighed for at sutte, når det er parat og viser interesse.

Umiddelbart efter fødslen lægges barnet op til moderens bryst – hud mod hud – og holdes varm af hue, svøb, dyne og varmelampe.

Mor bærer, hvis det er muligt, selv sit barn på hvilerum og lades uforstyrret indtil barnet har suttet.

Moderen vejledes i, hvordan hun og barnet lejres mest hensigtsmæssigt, fortrinsvis til tilbagelænet ammestilling. Tilbagelænet ammestilling er når mor ligger tilbagelænet med god støtte til kroppen specielt hoved, nakke og skuldre og barnet ligger ovenpå moderen, mave mod mave- på tværs, på langs, på skrå - afhængig af, hvad der føles mest rigtigt for mor. Mor vejledes til at støtte barnets neonatale reflekser bl.a. ved at sørge for at barnets fodsåler har fast underlag og barnet kan gribe om en af mors fingre. Mor kan evt. danne en rede om barnet med sine arme.

Moderen gøres opmærksom på barnets sutte og søgerefleks, og at barnet skal have tid til at opdage og lugte brystet.

Det nyfødte barns vej til brystet, den såkaldte ”magical hour”:

Barnet:

  • • Græder efter fødslen

  • • Slapper af

  • • Begynder at røre på sig med hovedbevægelser (head bumping), mund og suttebevægelser

  • • Er vågen og aktiv, ser på bryst og mor, søger, tager hånden til munden og laver små lyde

  • • Slapper af igen

  • • Begynder at lave kravlebevægelser med arme og ben

  • • Gør sig bekendt med brystet, giver slip igen nogle gange, tager fat igen og sutter endelig en tid

  • • Falder i søvn efter at have suttet.

Kilde: (Widstrôm 2011)

 

Det er individuelt hvor lang tid denne proces tager, men de fleste børn begynder at sutte indenfor den første time til halvanden. Som udgangspunkt, rører vi ikke ved barnet under denne proces.

Lad barnet sutte så længe det har lyst.

Hvis barnet ikke viser suttelyst forbliver det hos moderen – hud mod hud, og proceduren gentages, når barnet igen bliver søgende. Obs mor skal være vågen jvnf anbefalingerne for samsovning.

Moderen vejledes i at klemme lidt råmælk frem, som barnet kan slikke i sig, for at lokke det til at sutte.

Når det er nat opfordres forældrene til - hvis de alligevel er vågne - at tage et sovende barn fra vuggen og over til sig hud mod hud.

 

Ved efterfølgende amninger efter flytning til barselsstue eller familieafsnittet, skal mor vejledes i ammestillinger og sutteteknik af det personalemedlem, der varetager plejeopgaver omkring familien.

 

Hvor meget skal barnet sutte?

Det er meget forskelligt, hvor ofte barnet beder om brystet. Undersøgelser har vist, at børn i gennemsnit ammes 4-5 gange i det første levedøgn og derefter stiger til 8-12 gange i døgnet fra 2. levedøgn.


Den første nat efter fødslen:

Ved den ukomplicerede fødsel, hvor barnet har suttet efter fødslen vejledes mor til så meget hud-mod-hud som muligt – ved behov kan mor og far skiftes til at ligge med barnet, imens den anden sover. Opfordre forældrene til – hvis de alligevel er vågne – at tage barnet over til sig, gerne hud-mod-hud, for at se om barnet vil sutte. Brug evt. bodystocking som kan knappes op foran. Hvis barnet ligger meget i vuggen, er der risiko for at barnet falder i en dyb søvn og derfor ikke selv melder sig.

Vi foreslår, at der den første nat MAX går 6 timer fra sidste amnings start. Forældrene skal informeres om forskellen på den første dag/nat og amningen herefter.

Børn der ligger på grænsen til early feeding eller anden risiko gruppe skal man være særlig opmærksom på, i forhold til barnets omstilling.

Hyppig amning:

Hyppig amning i den første tid efter fødslen er vigtig, da det understøtter barnets omstilling fra at få mad kontinuerligt under fostertilværelsen til at få mad med intervaller efter fødslen. Barnet kommer hurtigere i trivsel, risikoen for gulsot nedsættes og mælkeproduktionen stiger.

Varigheden af amningen er forskellig fra barn til barn. Lad derfor barnet sutte indtil det selv giver slip eller falder i søvn ved brystet. I de første dage tilbydes begge bryster ved hver amning.

 

Barnets signaler:

Hurtige øjenbevægelser   tidligt tegn sult

Suttebevægelser med mund og tunge  tidligt tegn på sult

Bevægelser af arme og ben  tidligt tegn på sult

Søgen efter brystet, fingre til mund  tidligt tegn på sult

Uro og klynkelyde   middel tegn på sult

Uro og gråd indimellem   middel tegn på sult

Gråd hele tiden, bevægelse af hele kroppen, rød i ansigtetsen tegn på sult.

 

Lær moderen at reagere på de tidlige tegn på sult. Herved vil barnet hyppigere komme til brystet, hvilket er specielt vigtigt i etableringsfasen.

 

Referencer

Sundhedsstyrelsen 2018. ”Amning – en håndbog for sundhedspersonale”, 4. Udgave 1. oplag.

Riordan, J. “Breastfeeding and human lactation”, 5th. Edition.

Nilsson, I. “Amning - en tryg start”. Komiteen for Sundhedsoplysning, manual