Beskrivelse

Diagnostik af mundtørhed

En tidlig diagnostik af mundtørhed vil betyde mulighed for en tidlig forebyggelse af mundgener. Når problemet skal afklares, indgår der to væsentlige aspekter:

• • patientens oplevelse af mundtørhed

• • observation af munden, læber, mundhule, svælg og tandstatus

De almindeligste symptomer relateret til mundhulen er:

• • tør mund (tørre slimhinder)

• • ømhed i munden (slimhinder)

• • dårlig ånde

Ofte opstår flere symptomer

Den kliniske undersøgelse bør starte med at beskrive patientens ånde. Derefter skal læberne inspiceres; har de sprækker, er de tørre eller har de sår. Derefter skal tungen og mundslimhinden inspiceres. Overfladens mønster og eventuelle belægninger beskrives. En tilsvarende vurdering skal ske af den hårde gane. Tandstatus beskrives, inklusiv beskrivelse af gummer og evt. protese.

Årsager til mundtørhed hos den palliative patient

Den mest almindelige årsag til mundtørhed er indtagelse af medicin, samt en række systemiske sygdomme, f.eks. diabetes, AIDS, Dissemineret sclerose (DS) og hypertension. Forandringer i spytkirtlerne er langt sjældnere årsagen til mundtørhed.

Den vigtigste naturlige beskyttelse mod mundtørhed og huller i tænderne er spyt. Mundtørheden giver derfor også øget risiko for tandskader. Slimhinderne bliver uafbrudt renset og smurt af spyttet. Når spytmængden reduceres kan der forekomme sår, og der kan også let opstå svamp i mundslimhinden.

Ofte nævnes bivirkningen mundtørhed ikke i omtalen af præparater i lægemiddelkataloget. Undersøgelser har vist, at mange præparater har mundtørhed som bivirkning. Nogle lægemidler påvirker den nervøse regulering af spytsekretionen centralt. Nogle påvirker perifert ved at hæmme neurotransmitternes binding til specifikke receptorer på spytkirtlernes membraner eks. antipsykotika.

Nogle har indirekte virkning på spytsekretionen via deres indflydelse på organismens væske og elektrolytbalance eks. diuretika.

Udover lægemidlers påvirkning kan følgende også give anledning til mundtørhed:

• • Strålebehandling hvor spytkirtlerne rammes

• • Nedsat spytsekretion efter fjernelse af spytkirtler

• • Hjernetumor

• • Alzheimers sygdom

• • Downs syndrom

• • Kemoterapi

• • Jernmangel

• • Perniciøs anæmi

• • Bindevævssygdomme specielt Mb. Sjøgren

• • Respiration gennem åben mund

• • Iltbehandling

Indsats ved forebyggelse af mundtørhed

Mundpleje bør være et primært forebyggende tiltag, som sættes i gang, når patienten ikke har normal spytsekretion eller oplever fornemmelsen af mundtørhed. Nedsat spytsekretion opstår hos de fleste alvorligt syge mennesker af årsager som tidligere nævnt.

God mundpleje kan forebygge infektioner og andre plager som sprækker i slimhinderne og større erosioner.

Mundpleje skal altid gøres i tillæg til kausal behandling. Alle patienter med kort forventet levetid og eller med disponerende faktorer for mundproblemer bør få den nødvendige instruktion i, hvordan mundpleje skal gøres på bedst mulig måde.

Hvis patienten er alvorligt syg, svag eller bevidstløs, behøver patienten hjælp til at få udført mundpleje.

Optimal mundpleje afhænger af patientens almene tilstand, som igen er relateret til forventet levetid. En døende patient bør få et andet tilbud end en patient som har uger eller måneder at leve i. Det kan derfor være vigtigt at instruere pårørende, hvis patienten ikke selv er i stand til selv at udføre mundpleje.

Fornemmelsen af tørst hos terminale, meget svage eller bevidstløse patienter må ikke forveksles med mundtørhed, som er et lokalt problem, hvilket betyder at mundtørhed ikke løses ved væskebehandling, men gennem god mundpleje.

Principper for forebyggelse og behandling af mundgener / mundtørhed

Meget grundig mundpleje mindst 4 gange i døgnet.

Er munden ekstra sårbar og øm, er det vigtigt, at munden rengøres meget varsomt.

Identifikation af problemet, grundig anamnese

Oplysninger om tidligere problemer eventuel:

• • Protese

• • Behandling

• • Medicin

• • Smerter i munden

• • Sår, etc.

Behandling og pleje:

• • Information om behandling

• • Iværksætte behandling

• • Kontinuerlig observation og vurdering af behandlingen

• • Remedier til mundpleje skal være let tilgængelig – Mundplejesættet

Mundplejesættet består af:

• • Tandbørste som er lille og blød, og god til både tænder, tunge, kinder og gummer. Tandbørstens lille hoved gør det lettere at komme til langt bag i munden.

• • Zendium tandpasta som er med flour, men uden sæbestoffer, der kan udtørre og irritere sårbare slimhinder.

• • Blistex blå som er en læbecreme, der er let at smøre på, og som giver den nødvendige pleje til tørre læber.

• • Læbepomade uden smag, lugt og farve, da Blistex indeholder æteriske olier, som nogle patienter kan finde generende.

• • Brintoverilte 3 % som løsner sejt slim. Bruges i en opløsning af 1 teske (5 ml) brintoverilte i ½ dl vand.

• • Glycerol 85 %, der virker smørende og formindsker udtørring. Bruges i en opløsning af 1 del Glycerol til 1 del vand. Man kan med fordel komme 1-2 dråber citron i blandingen, så den smager mere frisk.

• • Regelmæssig tandbørstning er den bedste forebyggelse mod infektioner. Evt. infektion behandles i samråd med læge eller tandlæge.

Tiltag ved mundpleje

Grundig mundpleje mindst 4 gange dagligt, tænder, tunge, kinder og gummer rengøres hver gang.

Glycerol bruges efter behov (ingen max).

Har patienten sejt slim bruges der hver gang brintoverilte.

Vær meget varsom når munden rengøres, midlerne kan gurgles eller påføres med tandbørsten eller et blødt kompres.

Munden kan lindres med knust is

Spytsekretionen kan stimuleres med sukkerfri tyggegummi og pastiller, frisk eller frossen ananas, vand og citron.

Brug ofte læbepomade eller Blistex.

Vær tilbageholdende med kunstigt spyt, som har en dårligere og kortere effekt end glycerol. Kunstigt spyt kan ikke erstatte anden mundpleje.

Vær opmærksom på at danskvand har en pH værdi under 5,5 og kan give syreskader på tænderne.

Vær opmærksom på at lemonsvaps smager meget surt. Meget dårlige patienter har ofte skærpede sanser og lemonsvaps kan da være for stærke.

Definitioner

Mundtørhed: Xerostomi, er en betegnelse for patientens oplevelse af mundtørhed, og er næsten altid ledsaget af en alvorlig reduktion af den ustimulerede spytsekretion. Fornemmelsen af mundtørhed kan dog forekomme, uden at der objektivt kan påvises reduceret spytsekretion.

Palliativ patient: Patient med uhelbredelig, progredierende sygdom.

Formål

At forebygge og behandle mundgener og eller mundtørhed hos den palliative patient.

At indsatsen tager udgangspunkt i en faglig vurdering og er tilpasset den enkelte patients gener og symptomer med henblik på optimal lindring.

Referencer

• • Kaasa, Stein. Symptomer fra munnhulen kap. 34 i Kaasa, Stein (red) Palliativ behandling og pleie. Gyldendal Akademiske 2004.

• • Koblen, Anne, Tonnesen, Elin. Mundtørhed hos kræftpatienter. Sygeplejerske nr. 7 2001

• • Sjøgren, Per et al. Håndbog i Palliativ Medicin s. 83-85 Munksgaard 2002

• • Andersen, Steen et al. Symptomkontrol i Palliativ medicin s. 41. Fadl’s forlag 2008

• • Flovik, Anne Marie. Munnstell. Akribe 2005

• • PAVI Videncenter for Rehabilitering og Palliation

• • Palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende

• • Den kommunale tandpleje.dk

Bilag

Mundpleje for patienter med mundtørhed, patientpjece. Det Palliative Team, Sygehus Thy-Mors