Trivselsforstyrrelse hos børn
Henvisning til trivselsteamet/ spisetræningsforløb i Dagafsnittet
• Alle henvendelser skal rettes til Afsnitsledende sygeplejerske I dagafsnittet
• Afsnitsledende sygeplejerske koordinerer med afsnittets trivselsteam
• Der planlægges en for-samtale enten som booket telefon kontakt eller som fysisk fremmøde
• Formålet med for-samtalen er at afklare:
- hvor meget haster forløbet
- hvor lang tid er der behov for (dag?, uge?)
- hvad kan vi tilbyde
- hvordan er spisemønstret aktuelt
- hvilke anbefalinger kan familien arbejde med indtil vi ses.
- Hvad er familiens forventninger
Beskrivelse
I børneafdelingen modtages indkaldte og akutte børn med trivsels forstyrrelser. Trivselsforstyrrelserne kan skyldes fysiske-/psykiske-/sociale omstændigheder. Alle børnene ses af en læge for at afdække eventuel fysisk sygdom som årsag til trivselsforstyrrelsen.
De fleste af børnene er mellem 4 måneder og 2 år. Som udgangspunkt visiteres børnene internt af en speciallæge og henvises til trivselsteamet i Dagsafsnittet.
Teamet omkring det enkelte barn består af kontaktsygeplejersker og kontaktlæge..
Derudover vurderes individuelt om diætist, socialrådgiver, psykolog og fys/ergo er et behov (sensory profile)
”Trivselsteamet” bruges som superviser/sparringspartner i døgnafsnittet. Forløbene tager udgangspunkt i det enkelte barn/families behov og ressourcer. Der vurderes parathed hos forældre og barn, da det er afgørende for, hvordan der arbejdes videre i forhold til motivation og, hvordan forløbet helt konkret planlægges.
For at optimere indlæggelses forløbet skal forældrene udfylde kost - og væske registreringsskemaer. ”Trivselsteamet” arbejder på en informationspjece til familien. Denne skal på sigt også sendes ud til familien.
Ved for-samtalen vurderes i samråd med forældrene om forløbet skal foregå ambulant i dagsafsnittet eller ved særlige omstændigheder på døgnafsnittet. Ved spiseforløb i dagsafsnittet vejleder, støtter, superviserer, observerer og behandler vi barnet/familien. Vores fælles mål er, at finde årsagen til trivselsforstyrrelsen og hjælpe forældrene i at finde positive løsninger og handlinger med henblik at få barnet i trivsel.
Årsager til trivselsforstyrrelse (fysisk/psykisk/socialt)
• Vigende kurver.
• Udfordrende forældre/barn samspil i spisesituationen.
• Barnet kan ikke spise: -putter intet i munden, -mangel på stimulation, -sonde, -grundlæggende sygdom
• Barnet vil ikke spise
• Dårlig mad oplevelser
• ”Kræsen”
• Forventninger til barnet kan være for høje eller lave
• Ingen krav til barnet eller for høje krav til barnet
Det er helt normalt, at børn som led i deres normale udvikling er kræsne i perioder. Det er også helt normalt, at børn i kortere perioder spiser mindre eller fravælger visse fødeemner.
Børnene med trivselsforstyrrelser som modtages i Børne- og Ungeafsnittet vil enten helt eller delvis ikke spise, af fysiske-, psykiske-, sociale årsager.
• Børnene med trivselsforstyrrelser har ofte haft et eller flere af nedenstående problemer i længere tid eller hele livet.
• Trives ikke, vigende/stagnerende vækstkurve
• Kan ikke spise, putter intet i munden/mangel på stimulation/sonde/grundlæggende sygdom
• Barnet vil ikke spise/værger sig ved mad trods tegn på sult
• Barnet føler ikke sult/melder sig ikke til måltider
• Udvider ikke deres sortiment af mad
• Har tendens til brækrefleks ved introduktion til ny mad eller starten af hvert måltid
• Ensidig kost med risiko for fejl ernæring
• Dårlig mad oplevelser
• Kræsen
• Forventninger til barnet kan være for høje eller for lave
• Ingen krav til barnet eller for høje krav til barnet
• Udfordrende samspil i spisesituationen mellem forældre og barn
• Spiser kun lige nok til at eksistere
• Sansesarte
Guidelines til ovenstående problematikker
Barnet trives ikke, vigende/stagnerende vækstkurve
Handlinger:
• Lav fulde vækstkurver ud fra barnetsbog eller egen læges målinger.
• Vær opmærksom på om barnet har en grundlæggende sygdom.
• Optag kost anamnese (indgift/udgift):
o Amning. Hvordan gik det?
o Flaskeernæring: Hvornår startede barnet med flaske? Hvilken erstatning? Har der været hyppigt produktskift/flaskeskift, skift af flaskesutter og hvorfor?
o Hvad har barnet prøvet at spise og drikke? Barnets/familiens erfaringer med dette. Er der ved måltidet reelle valgmuligheder for barnet?
o Hvordan spiser barnet? Spiser det alderssvarende? Hvordan reagerer barnet ved at få mad i munden? Hvordan drikker barnet? (Flaske, glas, drikkedunk)
o Hvor, hvordan, og med hvem indtages måltidet? Stemning under måltidet?
o Hvem kan få barnet til at spise? (Familie/pasningstilbud)
o Hvornår spiser barnet? Favoritmåltider? Døgnrytme.
o Familiens kultur if. måltider.
− Restriktioner?
− Skal der spises op?
− Skal der smages på al mad?
− Er det ok at vælge noget mad fra?
− Spise med fingre/røre ved maden?
− Hvor lang tid skal barnet sidde ved bordet?
− Tv, IPad, mobil i brug under måltidet?
− Leges maden ind?
− Er der en god atmosfære før/under måltidet?
− Hvem bestemmer menuen?
− Hvem laver maden?
− Er forældrene enige om pædagogikken under måltidet?
Familiestruktur.
Netværk.
• Bedsteforældre, venner, pasningsordning, sundhedsplejerske, egen læge, mor/barn hjem, børnelæger, PPR, ergo, fys?
Barnet kan ikke spise/putter intet i munden/mangel på stimulation/sonde/sygdom:
Udredning:
• blodprøver, urin, ergo- og fysioterapeut vurderinger osv.
• Klinisk gennemgang ved læge
• Observation af måltider, barnets udvikling og forældre/barn samspil af sygeplejerske
• Hvis barnet får sonde. Hvorfor? Hvornår blev den anlagt? Hvilken slags sonde har barnet ?, Hvem giver sondemaden, Hvilken slags sondemad ?, Hvor ofte får barnet sonde ?. Hvem lægger sonden?
• Vær opmærksom på om barnet følges af eksempelvis privat praktiserende pædiater, NPT, sundhedsplejerske osv.
• Tidsperspektiv ift barnets trivselsproblematik
Barnet vil ikke spise/værger sig ved mad trods tegn på sult
• Er barnet ved at få tænder?
• Har barnet trøske?
• Kan barnet have for kort tungebånd?
• Kan barnet have en ganespalte?
• Er barnet sygt?
• Bliver barnet presset af forældrene?
• Forældrenes tolkning af barnet
• Forventninger/signaler fra forældre
• Bliver der tilbudt aldersvarende kost?
Barnet føler ikke sult/melder sig ikke til måltider
• Observere spisemønster
• Hvor hyppigt tilbydes barnet mad?
• Observere forældre/barn samspil under måltidet
• Forældrenes tolkning af barnets signaler på sult
• Er der en fysiologisk/patologisk grund til at barnet ikke føler sult? – lægelig udredning
Udvider ikke deres sortiment af mad
Har tendens til brækrefleks ved introduktion til ny mad eller starten af hvert måltid
• Lægelig udredning
• Madens konsistens i forhold til alder
• Aldersvarende kost i forhold til udviklingstrin
• Tidligere oplevelser med fejlsynkning af forskellige årsager
• Sansesart
Ensidig kost med risiko for fejl ernæring
• Kost anamnese
• Hvad spiser familien?
• Familiens viden om Kost
• Erfaringer i forhold til spisemønstre/spiseforstyrrelser både hos forældrene selv og søskende
• Har det betydning for væksten hvis det er over en kortere periode? – vækstkurve
• Hvordan introduceres barnet for nyt mad?
Dårlige mad oplevelser
Kræsen
Barnet er selektivt i forhold til udvælgelse af fødeemner:
• Kendt/ukendte fødeemner?
• Har maden været alderssvarende?
• Koldt/varm mad?
• Forældrenes forventninger?
• Hvad tilbydes barnet (kultur)?
• Sensitivt barn?
Forventninger til barnet kan være for høje/lave
Ingen krav eller for høje krav til barnet
Udfordrende samspil i spisesituationen mellem forældre og barn
Spiser kun lige nok til at eksistere
• Somatisk/psykosomatisk sygdom (Handikappede, anorexi, sonde lagt grundet somatisk sygdom, så som f. eks RS)
• Ovenstående punkter kan føre til at barnet spiser minimalt.
Sansesart
Sygeplejehandlinger
Når der er optaget anamnese og problemstillingerne er konkretiserede for forældre og kontaktsygeplejerske, observeres, støttes, vejledes og superviseres forældrene. Ud fra dette tilrettelægges spisetræningen i forhold til de relevante måltider. Er det for eksempel den varme mad som er udfordrende for barnet/forældrene, kan dette bestilles op til frokost, eller forældrene er velkomne til selv at medbringe relevant mad.
Der laves kostplan med forældrene.
Der laves forventningsafstemning og samarbejdsaftaler med forældrene som dokumenteres i den elektroniske patientjournal. Der koordineres aftaler med tværfaglige samarbejdspartner og tidspunkter for aftaler med disse.. Der aftales stuegangstidspunkter primært med kontaktlæge. Der aftales hvilken dag barnet skal vejes og måles. Dette for at skabe overblik for forældrene. Aftalerne udleveres til forældrene.
Sygeplejerskens funktion under et måltid:
Målet er at ruste forældrene til at være primære rollemodel og omsorgsgiveren samt at bryde den ”negative kontaktspiral” der kan være opstået mellem forældre og barn. Mange forældre kan føle vrede, skyldfølelse, frustration, lyst til at give op og har måske slet ikke lyst til samvær med barnet i spisesituationen. Nogle forældre oplever fysiske symptomer op til og under måltiderne som mavesmerter, stress, angst, kvalme osv.
Sygeplejersken observerer, støtter, vejleder i forhold til forældre og barn. Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt, at sygeplejersken overtager for forældrene.
Relationen mellem barn og forældre styrkes ved gode oplevelser sammen med barnet. Støt forældrene og barnet i at komme væk fra pres og nederlag samt straf- og belønningssystemer. Understøt forældre i at anerkende barnet så det kan føle sig værdsat uafhængig af hvad barnet spiser. ”Mad er et tilbud” Forældrene støttes i at være tydelige voksne og ikke lade barnet tage styring.
Der arbejdes ud fra ”De syv trin” og ”Vejledning til forældre hvis barn ikke vil spise” og der udleveres relevant materiale til forældre.
Vær opmærksom på hvilken rolle/ansvar de større/mindre søskende har under spisesituationen.
Visioner
Udslusningsplan laves med udgangspunkt i det enkelte barn/families behov.
Der kan være behov for opfølgning/støtte/Information i hjemmet efter udskrivelsen: Eksempelvis af sundhedsplejersken, tværfagligt team, PPR osv.
Der kan også være behov for stormøde for at sikre, at den enkelte familie får den støtte/ hjælp, de har behov for, samt for at kunne få primære kontakter i pasningsordninger involveret i støtten/opbakningen omk. tiltagene, der er taget i forhold til trivselsforstyrrelsen.
Der planlægges opfølgning i dagafsnittet, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn/families behov.
Definition af begreber
• Trivsel defineres oftest som ”problemer med at vokse tilstrækkelig i højde og tage nok på i vægt”.
• Trivsel indeholder dog også andre, ikke målbare, facetter. Det er oprindeligt et holistisk sundhedsbegreb, der både udtrykker en persons subjektive oplevelse af egen situation og omgivelsernes såkaldt objektive vurdering.
Målgruppe – modtagelse
Børn som ikke trives
Referencer
1. ”Mad til Spædbørn og småbørn – fra skemad til familiemad”, 14.udgave, 1.oplag, 2013 sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen 2013.
2. Børn som spiser for lidt af Dorte Bordal, forlag Blue Ocean Media, 4 maj 2014.
3. Børn, ernæring og måltider af Jette Benn, Forlag Munksgaard 2013.
4. Spiseproblemer hos for tidligt fødte børn af Ulla Lebahn fra Livsbladet nr. 2 , 13 årgang September 2012.
5. Sansemotoriske spiseproblemer hos børn 0-15 år af Ulla Lebahn privatpraktiserende børne ergoterapeut, indehaver af www.Lebahn.dk hvor artiklen er printet fra.
6. Børn skal spise af lyst af Helen H. Heidemann, 26 feb. 2003 / Berlinsketide
7. Dårlig Trivsel, sundhed. dk, 9.9 2010
8. ”Terapi ved småbørnsspiseforstyrrelser og sonde afvænning”, af Marcus Wilken og Martina Jotzo, Tyskland 2004
9. Psykosomatiske trivselsforstyrrelser hos spæde og småbørn af Else Marie Olsen og Anne Mette Skovgaard, Ugeskrift for læger 2002
10. ”At spise eller ikke at spise – Det er spørgsmålet af Marguerite Dunitz- Scheer osv. Fra fag tidsskriftet ”Pädiatri og pädologi” 6/2004
11. Den Store Danske, Gyldendals åbne encykloppædi definition af ordet TRIVSEL.
12. Hvordan forebygger og afhjælper vi senfølger hos præmature børn af Jonna Jepsen
13. Sunde Børn til forældre med børn i alderen 0-3 år fra sundhedsstyrelsen 2012, 15.udgave, 1 oplag.
14. Kostplan 0-12 mdr. Aalborg kommune/sundhedsmrådet for børn og unge redigeret d. 07.022013/AMJN/ast.
15. Vejledning tips og ideer til MADLEG, Børneergoterapeut Ulla Schultz-lebahn, Kolding og Fredericia Sygehuse.
16. Artikler fra Politiken af reporter Signe Thomsen, med Socialpædagog Dorte Bordal som kilde som har skrevet bogen ”Børn som spiser for lidt” 2014.
▪ Et Stigende antal små børn vil ikke spise.
▪ Forældre: ”Lærke fik ikke en chance for at udvikle et naturligt forhold til mad”.
▪ Guide: Det kan du gøre for at få dit barn til at spise.
▪ Specialpædagog: Børns spiseproblemer handler slet ikke om mad.
