Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Tidlig opsporing af kritisk syge børn (TOKS)

 

Indhold

Beskrivelse1

1. Observation1

1.1 Følgende vitale parametre observeres, og danner baggrund for den samlede TOKS-score.2

1.2 Barnets bevidsthed2

1.3 Yderligere registreres2

2. Dokumentation og TOKS- scoring2

3. Handlingsalgoritme2

3.1 Bevidsthed (AVPU):2

3.2 Bekymring:3

3.3 TOKS- score:3

3.4 Telefonnumre børneanæstesiolog4

4. Afvigelse fra algoritmen4

4.1 Postoperativ ilt behandling.4

4.2 Børn med kronisk sygdom og/eller i langvarige rehabiliteringsforløb.4

4.3 Blodtryk4

5. Kommunikation ved tilkald af læge4

6. Patientovergange4

7. Børne TOKS-nødskema.5

Definition af begreber5

Målgruppe – modtagelse6

Undtagelser:6

Formål7

Problemstilling7

Metode7

Referencer7

 

Beskrivelse

1. Observation

Der skal måles vitale værdier på alle børn, der er indlagt på et somatisk sengeafsnit, med det interval, som TOKS algoritmen foreskriver, dvs.:

TOKS score og interval for observation af vitale værdier

TOKS score

Observationsinterval

0

Hver 12. time

1-2

Hver 6. time

3-5

Hver 4. time

6

Hver 2. time

7-8

Hver 1. time

9 eller derover

Hvert 15. minut

 

1.1 Følgende vitale parametre observeres, og danner baggrund for den samlede TOKS-score.

  • • Saturation

  • • Iltbehandling/CPAP/High-flow hvor dette er relevant.

  • • Vejrtrækningsarbejde vurderet ved indtrækninger.

  • • Respirationsfrekvens.

  • • Kapillærrespons.

  • • Puls.

  • • Systolisk blodtryk (se evt. 4.3).

 

1.2 Barnets bevidsthed

Vurderes ud fra AVPU, og indgår i den samlede vurdering af barnets tilstand.

 

1.3 Yderligere registreres

  • • Plejepersonalets bekymring.

  • • Barnets temperatur. Immunsupprimerede børn samt børn < 3 mdr. kræver skærpet opmærksomhed.

 

2. Dokumentation og TOKS- scoring

De målte værdier dokumenteres i den elektroniske patientjournal som herefter udregner TOKS score og viser handlingsalgoritmen. Barnets bevidsthed registreres ved at skrive A, V, P eller U.

Lægen dokumenterer i den elektroniske patientjournal, at der er lagt en plan for fortsat observation. Dette skal ske ved indlæggelse og efterfølgende hvis det vurderes at der skal afviges fra handlingsalgoritmen (dokumentationen sker under ”Lægelig vurdering – TOKS”).

Vitale værdier dokumenteres udelukkende på TOKS skema således, at alle vitale parametre er samlet ét sted, med mindre barnets tilstand fordrer højere observationsniveau end TOKS og derfor kræver særskilt observationsskema.

TOKS algoritmen kan på ingen måde stå alene, og skal til enhver tid kombineres med generelle observationer fra plejepersonalet samt klinisk/faglig vurdering af lægen.

 

3. Handlingsalgoritme

3.1 Bevidsthed (AVPU):

Uanset TOKS-score tilkaldes vagthavende læge og anæstesilæge hvis barnet scorer P eller U. Disse lægger en plan og fastsætter det fortsatte observationsinterval. Børneanæstesiologisk bagvagt kontaktes mhp. videre plan.

Uanset TOKS-score tilkaldes vagthavende læge, hvis barnet scorer V. Denne lægger en plan. Disse patienter scores minimum hver 4. time.

3.2 Bekymring:

Uanset TOKS-score kan vagthavende læge eller anæstesilæge tilkaldes, hvis der er bekymring for barnets tilstand.

Ved pludseligt fald eller stigning i en enkelt vital parameter orienteres vagthavende læge uanset TOKS-score.

3.3 TOKS- score:

På baggrund af den samlede TOKS- score aflæses det fortsatte observationsniveau og de anbefalede handlinger i TOKS handlingsalgoritmen følges.

 

TOKS handlingsalgoritme

TOKS-score

Minimums

observationsinterval

Handlingsalgoritme

Plejeansvar

0

Hver 12. time

Fortsæt scoring hver 12. time.

Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed kunne være på baggrund af intervention, såsom ventoline eller adrenalin inhalationer eller paracetamolbehandling.

Plejepersonale

1-2

Hver 6.time

Plejepersonale ABCDE optimerer.

Ved enkeltscore på 2 sparres med erfaren sygeplejerske, som vurderer behov for orientering eller tilkald af vagthavende læge.

Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination.

Plejepersonale

3-5

Hver 4. time

Sygeplejersken ABCDE optimerer.

Ved score på 4 eller derover eller enkelscore på 2 orienteres vagthavende læge. Lægen lægger en plan, og scoringshyppigheden kan øges. 

Sygeplejerske

6

Hver 2. time

Sygeplejersken ABCDE optimerer og måler blodtryk.

Vagthavende læge tilkaldes. Vagthavende læge kan konferere med pædiatrisk bagvagt efter behov. Lægen tilser barnet og lægger en plan.

Scoringshyppigheden kan øges.

Sygeplejerske

7-8

Hver 1. time

Sygeplejersken ABCDE optimerer og måler blodtryk.

Vagthavende læge tilkaldes. Lægen tilser barnet indenfor 30 min. og lægger en plan.

Vagthavende læge konfererer med pædiatrisk bagvagt og/eller anæstesilæge/BAT. Børneanæstesiologisk bagvagt* adviseres. Lægen lægger en plan. 

Sygeplejerske

9 eller derover

  Hvert 15. minut

Sygeplejersken ABCDE optimerer og måler blodtryk.

Barnet tilses af vagthavende læge straks (senest 15 min). Vagthavende læge konfererer med pædiatrisk bagvagt og anæstesilæge/BAT. Børneanæstesiologisk bagvagt* adviseres mhp. overflytning.

Lægen lægger en plan.

Sygeplejerske

 

3.4 Telefonnumre børneanæstesiolog

Børneanæstesiologisk bagvagt Aalborg Universitetshospital og Region Nordjylland tlf. (976)62910

Direkte tlf. nr. fra Børneafdelingen Aalborg Universitetshospital til børneanæstesiolog tlf. (976)62954.

 

4. Afvigelse fra algoritmen

Lægen kan på ethvert tidspunkt øge eller nedsætte scoringshyppigheden afhængig af en faglig og klinisk vurdering. Afvigelsen skal dokumenteres og begrundes i journalen.

4.1 Postoperativ ilt behandling.

Ved postoperativ ilt behandling dokumenteres i journalen, at barnet får ilt f.eks. 24 timer, og at scoren 2 skal tælles med i den samlede scoring, og scoringshyppigheden skal opretholdes, men lægen behøver ikke orienteres/tilkaldes på grund af dette.

4.2 Børn med kronisk sygdom og/eller i langvarige rehabiliteringsforløb.

For børn med kronisk afvigende værdier for vitale parametre kan der udfærdiges individuelle værdier og referenceintervaller til brug i TOKS.

4.3 Blodtryk

Blodtryksmåling er som udgangspunkt ikke med i TOKS-score, men kan ordineres af lægen. Eksempelvis hos børn med sepsis, meningitis (eller mistanke herom), dehydrering med behov for iv-væske, forhøjet intracranielt tryk, commotio, nyresygdom eller hjertesygdom.

Ovenstående er eksempler, vagthavende læge bør overveje blodtryksmåling ved hvert barn.

Ved TOKS-score ≥ 6 måles altid et blodtryk som engangsværdi. Lægen afgør efterfølgende om blodtryk fremadrettet skal indgå fast i observationerne.

 

5. Kommunikation ved tilkald af læge

Ved telefonisk henvendelse til vagthavende læge eller børneanæstesilæge anvendes ISBAR-princippet (5). Plejepersonale dokumenterer dato og tidspunkt for kontakten i TOKS-skemaet og beskriver kort baggrunden for henvendelsen. 

 

6. Patientovergange

Børn som henvises til Børnemodtagelsen eller FAM, bliver i forbindelse med modtagelsen triageret. Hvis barnet indlægges, danner de målte værdier udgangspunkt for videre TOKS-score af barnet i modtagende afsnit.

  • • Børn som flyttes fra Børnemodtagelsen/ eller specialafsnit med særlig monitorering (opvågning, intensivt afsnit, kardiologisk afsnit o.l.), skal kort inden overflytningen have målt værdier i henhold til TOKS, og værdierne dokumenteres på skemaet således, at disse foreligger ved modtagelsen på det nye afsnit.

  • • Børn som skal overflyttes til et andet hospital, eller en anden afdeling skal have målt vitale værdier, som minimum indenfor 1 time før barnet flyttes. Værdierne dokumenteres i TOKS-skemaet.

  • • Elektive børn som indlægges direkte i et sengeafsnit, skal indenfor de 2 første timer have foretaget måling af vitale værdier. Værdierne dokumenteres i den elektroniske patientjournal.

  • • Akutte børn som indlægges direkte i et sengeafsnit, skal umiddelbart efter ankomsten triageres. Disse værdier danner baggrund for TOKS-score.

 

7. Børne TOKS-nødskema.

Værdier, der er målt, dokumenteres direkte på/i skemaet, og det skal sikres, at papirskemaet opbevares let tilgængeligt. Ved isolationspatienter skal hygiejniske principper overholdes. Alle markeringer på TOKS observationsskemaet skrives med blå eller sort kuglepen.
Skemaet følger barnet på tværs af afdelinger/ hospitaler.

De målte og observerede parametre skal registreres på TOKS observationsskemaet med den numeriske værdi i den rubrik, der indeholder den målte parameter. Hvis barnet f.eks. er 6 måneder og har 75 i respirationsfrekvens, skrives denne værdi i det orange felt og udløser således 2 point. Når alle målte parametre er indskrevet, sammentælles scoren, som de enkelte parametre udløser, og der dokumenteres en samlet TOKS-score nederst på skemaet.

Nederst på TOKS observationsskemaet registreres barnets bevidsthed ved at skrive A, V, P eller U.

Plejepersonalet, der har målt værdierne og udregnet den totale TOKS- score samt handlet på disse, noterer øverst i TOKS observationsskema afsnit, dato, klokkeslæt samt sine initialer nederst på skemaet.

Når vitale parametre og TOKS-score er set af lægen, skal denne dokumentere det i journalen.

Vitale værdier dokumenteres udelukkende på TOKS skema således, at alle vitale parametre er samlet ét sted, med mindre barnets tilstand fordrer højere observationsniveau end TOKS og derfor kræver særskilt observationsskema.

 

Definition af begreber

  • • Toksscore: Score, der udregnes på baggrund af en række vitale parametre.

  • • TOKS-observationsskema: Specifikt skema til dokumentation af alle vitale parametre og værdier, der måles på et barn samt udregning af TOKS-score.

  • • Børne TOKS nødskema: Papirversion af TOKS skemaerne, som kan anvendes fx ved systemnedbrud.

  • • Handlingsalgoritme: Systematisk og standardiseret beslutningsstøtte til klinikere med anbefalinger om handlingstiltag på baggrund af en udregnet TOKS-score, herunder fortsat observationshyppighed og lægetilkald.

  • • Akut kritisk sygdom/kritisk forværring af et barns tilstand: En tilstand, med afvigelser i vitale parametre, der er opstået akut over timer eller få dage, og som ubehandlet kan føre til barnets død eller varige tab af fysisk og /eller mental funktionsevne (1). En patient kan være akut kritisk syg alene ud fra diagnose eller symptomer. Dette fordrer også øget observationsniveau og kan kræve specifikt observationsskema.

  • • Rettidig behandling: Identificere børn, hvis tilstand forværres eller er kritisk. Herefter hurtig indgriben, så udvikling af alvorlige komplikationer forebygges (1).

  • • BAT: Børne Akut Team. Findes ikke på alle matrikler.

  • • ABCDE: En systematisk vurdering af det akut syge barn og igangsættelse af relevant behandling (se evt. ”ABCDE børn, vurdering og optimering af behandling”)

  • • Optimering af ABCD: Indledende observationer og mulige behandlingstiltag hos et kritisk sygt barn (se evt. Bilag Optimering af ABCD)

  • • AVPU: Systematik til hurtig vurdering af bevidsthedsniveau.

    • • A for Alert (= vågen og orienteret eller normal søvn)

    • • V for Voice/Verbal (=reagerer på tiltale).

    • • P for Pain (=reagerer på smertestimuli).

    • • U for Unresponsive (=bevidstløs og reagerer ikke)(4)

  • • Det kliniske blik: Udtrykket Det kliniske blik er indforstået blandt sundhedsprofessionelle som evnen til intuitivt at kunne bemærke og tolke lette, mindre påfaldende tidlige sygdomstegn (1).

  • • ISBAR: Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse, Rekommandation. Systematisk kommunikationsredskab; bruges bl.a. ved rapport om og overlevering af patient (5).

 

Målgruppe – modtagelse

  • • Læge og sygeplejefagligt personale i Børnespecialerne og andre kliniske specialer på somatiske sygehuse i Region Nordjylland, hvor der behandles børn.

  • • Vejledningen gælder for alle børn og unge uanset alder, indlagt på børneafdelinger i Region Nordjylland, samt alle børn (alder under 15 år), både akutte og elektive, indlagt på andre afdelinger end børneafdelinger på somatiske hospitaler i Region Nordjylland.

  • • Vejledningen for Tidlig opsporing af kritisk sygdom er fælles for ovenstående patientkategorier. Der kan være lokale forhold der gør sig gældende eksempelvis for hvem der tilkaldes etc. Hvis dette er tilfældet påhviler det den enkelte afdeling/sygehus at udarbejde lokal instruks.

Undtagelser:

  • • Visse patientkategorier vil fortsat have behov for hyppigere og bredere monitorering i hht. specifikke kliniske vejledninger.

  • • Intensive og opvågningsafsnit er ikke omfattet af nævnte retningslinje (se nedenfor vedr. retningslinjer for TOKS scoring ved overgange i patientforløb).

  • • Indlagte børn, der er at betragte som ambulante, kan undtages fra kravet om brug af TOKS ved lægeligt notat i journalen.

  • • Enkelte patientgrupper, f.eks. børn indlagt af ikke-somatiske, sociale grunde, kan undtages om brug af TOKS, ved lægeligt notat i journalen.

  • • Uafvendelige døende/terminale børn kan undtages fra kravet om brug af TOKS, ved lægeligt notat i journalen.

  • • Neonatale afsnit og barselsafsnit kan undtages fra kravet om brug af TOKS, såfremt der foreligger instrukser vedrørende ”Tidlig opsporing af kritisk syge børn” (Eksempelvis har Neonatal afsnit på Aalborg Universitetshospital denne instruks: Observation og dokumentation af vitale parametre samt opfølgning på kritiske observationsfund).

 

Formål

  • • At sikre rettidig og ensartet vurdering og identifikation af begyndende udvikling af kritisk sygdom hos indlagte børn.

  • • At der rettidigt iværksættes relevante handlinger på baggrund af konstaterede forværrelser i indlagte børns tilstand (3).

 

Problemstilling

Kerneårsagsanalyser og patientsikkerhedsaudits har vist, at mange kritisk syge patienter på sengeafdelingerne identificeres for sent, at den tilhørende dokumentation ofte er utilstrækkelig, og at der ikke altid behandles optimalt. Manglende systematisk observation af vitale værdier og manglende handling på afvigelser fra normale vitale værdier hos den indlagte patient på sengeafdeling kan resultere i ikke planlagt indlæggelse på intensiv afd., hjertestop eller død (1).

 

Metode

Litteratursøgning og læsning af relevant litteratur. Konsensus i tværfaglig gruppe bestående af pædiatere, børneanæstesiolog og pædiatriske sygeplejersker.

 

Referencer

 

  1. 1. Sestoft Bodil, Valter Rhode Claus. Klinisk retningslinje for opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på sengeafsnit. Center for kliniske retningslinjer.

  2. 2. Patientsikkert sygehus, Mobilt akut system

  3. 3. Region Hovedstaden, Pediatric Early Warning Score (PEWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte børn på hospital samt dertil hørende handlingsalgoritme

  4. 4. Region Sjælland, PEWS - observation og risikovurdering af indlagte børn

  5. 5. Dansk Selskab for patientsikkerhed, ISBAR

  6. 6.  Triage Børneafdelingen Aalborg.