Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

pH-sonde nedlæggelse og -måling

 

Beskrivelse

Patientgruppe:

  • • Barnet, der har meget refluks/opkast/opstød, kan undersøges med pH-mavesonde, hvor man, ved hjælp af denne, undersøger mavesyrens surhedsgrad.

 

Forberedelser:

  • • Barnet indkaldes til undersøgelse som dagpatient eller heltids indlæggelse.

  • • Amme/flaskebørn skal være fastende 4 timer før sondenedlæggelsen.

  • • Større børn skal være 6 timers fastende.

  • • Grunden til, at barnet skal være fastende er pga. opkastningsrisiko og ikke pga., at der ellers ville være problemer med gennemlysning.

  • • Barnet må få lidt vand/sukkevand, hvis de er urolige (4–6 ml).

  • • Barnet skal, hvis det får syrehæmmende medicin, pausere med dette i 7 dage før undersøgelsen.

 

Udførelse af pH-mavesonde nedlæggelse:

  • • Lægen lægger pH-mavesonden på barnet.

  • • Sygeplejersken assisterer med: bedøvelse i form af Instillagel, der ligger i øverste skuffe i medicinrummet. Dette smøres på spidsen af sonden til at bedøve. Plaster til fiksering og saft/vand til at skylle efter med.

  • • Det er vigtigt, at sonden fikseres godt, for hvis denne bliver seponeret mislykkes undersøgelsen, og man kan kun analysere på den tid, barnet havde sonden i. Ellers må man starte forfra.

  • • Barnet tages, efter nedlæggelsen, med til røntgen for at sikre optimal placering.

 

Informationer til barnet og forældrene:

  • • Barnet skal have pH-mavesonde liggende i 24 timer for at undersøge mavesaften over længere tid.

  • • Lægen kobler en maskine på pH-mavesonden og instruerer forældrene i, hvordan de skal indstille den, når barnet spiser, sover, står og sidder.

  • • Forældrene og barnet skal føre dagbog over, hvis der opstår smerter og refluks.

  • • Barnet kan enten blive i afdelingen eller tage hjem og komme igen dagen efter.

 

Resultat:

  • • Lægen får maskinen tilbage og fører resultaterne ind på en computer, hvor de kan aflæse og vurdere barnets mavesyre gennem 24 timer.

  • • Lægen sørger for at give barnet og forældre besked om resultat.

  • • pH-mavesonden er en éngangssonde og kasseres efter brug.

  • • Se Børneafdelingens lægefaglige instruks for yderligere information.

 

Definition af begreber

  • • pH: Enhed til at angive en opløsnings surhedsgrad. Talværdierne går fra 0-14. Er pH <7, reagerer opløsningen surt, er pH >7, reagerer den basisk. pH=7 angiver, at opløsningen er neutral.

 

Formål

  • • At undersøge patienten for pH i mavesækken, og dermed finde ud af hvilken surhedsgrad barnet har i maven.

  • • At sikre, at personalet ved, hvordan der skal handles ved sondenedlæggelse af pH-mavesonde.

 

Referencer

Børneafdelingens hidtidige instruks, okt. 2003.

Børneafdelingens lægeinstruks.

Klinisk ordbog.