Krisehjælp til personale og personalets pårørende i Psykiatrien
Beskrivelse
Professionelt arbejde med mennesker indebærer en vis risiko for at blive udsat for psykiske arbejdsrelaterede belastninger. Vold, trusler om vold eller alvorlige utilsigtede hændelser i og uden for arbejdstid, kan være eksempler herpå. Når sådanne hændelser sker på sengeafdelinger og ambulatorier, kan det være belastende for den enkelte medarbejder, personalegruppen samt tilstedeværende patienter.
Følgerne efter en belastende hændelse kan for den enkelte medarbejder være sygefravær og psykisk nedslidning, for personalegruppen kan det medføre risiko for misforståelser og usikkerhed. Opbakning og en aktiv indsats fra ledelse og nærmeste kollegaer kan imidlertid bidrage effektivt til medarbejderens fortsatte psykiske velbefindende. For patientgruppen kan det medføre angst, utryghed, og evt. forværring af symptomer, risikoen mindskes dog, hvis personalet sikrer opfølgning i forhold til patientgruppen samt de enkelte påvirkede patienter.
Denne retningslinje udstikker rammer og metode for, hvordan den enkelte arbejdsplads og ledelse bedst muligt hjælper den enkelte medarbejder, personalegruppen samt tilstedeværende patienter, der har været udsat for en belastende hændelse.
Definition af begreber
Psykisk førstehjælp (akut krisehjælp): Den hjælp, som ydes af de mennesker, der er til stede eller kommer umiddelbart efter, at en person har været udsat for en belastende situation, der har eller kan medføre en psykisk krisereaktion.
Defusing: Defusing er en kort (5 min) delvis struktureret aflastningssamtale, som finder sted umiddelbart efter en alarmsituation/belastende hændelse. Formålet med en defusing er at skabe forståelse af det der er sket, samt aflaste og forebygge psykiske og fysiske følgevirkninger.
Defusing afholdes dels på alarmafsnittet (der hvor alarmen/den belastende hændelse fandt sted) og dels på stamafsnittet (de afsnit alarmholdet tilhører/er ansat på).
Udvidet defusing: Længere samtale (varighed max 30 minutter), der kan afholdes i slutningen af en vagt efter hændelser, der har været oplevet som belastende, og hvor almindelig defusing ikke har været nok til at tale situationen igennem.
Psykologisk debriefing: er en struktureret gennemgang for de medarbejdere, som sammen har oplevet en traumatisk situation. Formålet er at forebygge belastende følelsesmæssige reaktioner. Processen styres af psykolog eller anden faggruppe, der er udpeget til opgaven (varighed ca. 2 timer).
Individuel krisehjælp: Psykologisk behandling af krisereaktioner efter belastende hændelser på arbejdspladsen.
Målgruppe
Alle ledere og medarbejdere i Psykiatrien i Region Nordjylland
Formål
• At forebygge belastende følelsesmæssige reaktioner hos personalet i Psykiatrien, der har været udsat for en belastende hændelse.
• At medvirke til at styrke samarbejdet samt udvikle et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
• At personalet oplever tryghed, trivsel og arbejdsglæde, samt opnår større bevidsthed om egne og andres reaktioner på belastende hændelser.
Metode
Psykisk førstehjælp til personale (akut krisehjælp)
Det er vigtigt at yde akut krisehjælp til personer, der er ramt af voldsomme belastende hændelser.
Ansatte der har været udsat for vold eller traumatiske oplevelser kontakter en kollega. Kollegaen kontakter afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder (i vagten kan fx kompetent sygeplejerske eller vagthavende læge varetage opgaven). Kollegaen yder psykisk førstehjælp eller finder en kollega, der umiddelbart og omsorgsfuldt kan yde hjælpen.
Afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder vurderer:
• Behov for lægebehandling og at den skadelidte følges til lægebehandlingen
• Behov for at medarbejderen straks fritages for tjeneste
• Behov for at tilkalde erstatningspersonale til at tage hånd om patienterne
Ansatte i ambulatorier med alene arbejde eller udgående funktion, der har været udsat for belastende hændelser, kontakter telefonisk en kollega eller anden medarbejder i klinikken. Den medarbejder der modtager opkaldet fra medarbejderen, har ansvar for at yde psykisk førstehjælp eller finde en anden person, der sørger for dette og informerer daglig leder.
Ny viden fra neurobiologien tyder på at de første seks timer, efter at personer har haft en belastende oplevelse, kan være afgørende for, hvordan oplevelsen fæstnes i hukommelsen. I dette tidsrum er det muligt at påvirke den måde oplevelsen huskes på. Forskning tyder på, at det kan hjælpe på personers håndtering af de belastende oplevelser, hvis der indenfor de første 6 timer sikres afledning og beroligende oplevelser. På denne måde kan man søge at dæmpe oplevelsen, så den ikke efterfølgende står så stærkt i hukommelsen. Dette kan medvirke til at mindske belastende følgevirkninger som eksempelvis flashbacks.
Det er vigtigt, at man ikke sover umiddelbart efter en belastende hændelse, for under søvn fæstnes indtrykkene i hukommelsen. I stedet anbefales det at aflede personen både sansemæssigt og følelsesmæssigt ved fx. at se beroligende film, spille spil, og være i trygt og beroligende miljø. Det er derfor vigtigt, at den psykiske førstehjælp har fokus på, hvordan man hjælper og vejleder om de første seks timer efter en belastende hændelse.
Afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder eller det personale som yder psykisk førstehjælp skal sikre sig, at der bliver taget hånd om personen, og at pårørende eller anden omsorgsperson bliver informeret om, hvordan man bedst kommer sig ovenpå en belastende hændelse. I pjecen psykisk førstehjælp til personalet findes der beskrivelse af de tiltag, som kan hjælpe medarbejderen til at komme sig. (bilag Psykisk førstehjælp – vejledning til den ramte, Psykisk førstehjælp – vejledning til pårørende og psykisk førstehjælp vejledning til kollega).
Psykisk førstehjælp til patienten (akut krisehjælp)
Personalet søger at berolige patienten bedst muligt. Den følgende dag tages der stilling til om patienten skal have tilbudt yderligere kriseopfølgning, samt hvem der er bedst egnet til denne opgave eks. kontaktperson, læge eller psykolog.
Psykisk førstehjælp til øvrige patienter (akut krisehjælp)
I situationen søges det på bedste mulige måde at skærme de øvrige patienter enten på egne stuer eller i afsnittets fælles opholdsrum.
Efter hændelsen informeres patienterne, så vidt muligt samme dag, kort om det passerede af medarbejderne på afsnittet. Der tages herefter stilling til om nogle patienter har behov for umiddelbar individuel opfølgning.
Defusing
Defusing er en kort (5 min) delvis struktureret aflastningssamtale, som finder sted umiddelbart efter en alarmsituation/belastende hændelse. Formålet med en defusing er at skabe forståelse af det der er sket, samt aflaste og forebygge psykiske og fysiske følgevirkninger.
Defusing afholdes dels på alarmafsnittet (der hvor alarmen/belastende hændelse fandt sted) og dels på stamafsnittet (de afsnit alarmholdet tilhører/er ansat på).
Defusing afholdes, hvis det skønnes relevant og er muligt at gennemføre, umiddelbart efter en alarmsituation/belastende hændelse i ambulatoriet.
Defusing på alarmafsnittet:
Alt personale der har deltaget i hændelsen deltager i en 5 minutters defusing på alarmafsnittet (Jf. Action Card - Defusing på alarmafsnit)
Den alarmansvarlige/defuseren har følgende opgaver:
Defusing på stamafsnittet:
For at aflaste og forebygge psykiske og fysiske følgevirkninger deltager den eller de medarbejdere der har deltaget i en alarm/belastende hændelse i en 5 minutters defusing på stamafsnit/eget afsnit.
Den alarmansvarlige/defuseren har ansvar for afholdelse af defusing umiddelbart efter alarmpersonalet er tilbage på stamafsnittet (jf. bilag Action Card - Defusing på stamafsnit).
• Den alarmansvarlige/defuseren spørger faktuelt og gerne detaljeret til det skete/alarmsituationen/belastende hændelse.
• Der orienteres om reaktioner på belastende hændelser (jf. pjecen psykisk 1. hjælp – vejledning til den ramte)
• Der ydes eventuelt hjælp til skadesanmeldelse/registrering af hændelsen
• Den alarmansvarlige/defuseren vurderer:
− Om der skal ydes psykisk 1. hjælp/skytsengel skal tilkaldes
− Om der skal ske registrering i ”TeamEffect”
− Om kollegaen kan fortsætte i arbejdet
− Om afsnitsledende sygeplejerske skal orienteres
Defusing i ambulatorier
Alt personale der har deltaget i hændelsen deltager i en 5 minutters defusing (Jf. Action Card - Defusing Ambulatorier)
Alle involverede noterer deres navn og afsnit, hvis der senere er behov for debriefing.
Den ambulatorieleder/defuseren har følgende opgaver:
• Der vurderes om der er tilskadekomne samt behov for lægebesøg/skadestue. Ved behov orienteres om normale reaktioner efter en belastende hændelse, samt 6 timers vindue (jf. pjecen psykisk 1. hjælp – vejledning til den ramte)
• Der orienteres/mindes om skadesanmeldelse
• Ambulatorieleder/defuser spørger faktuelt og gerne detaljeret til det skete/alarmsituationen/belastende hændelse
• Der gives et kort resume af situationen før, under og efter
• Ambulatorieleder/defuser vurderer, om medarbejder kan fortsætte i arbejdet
• Ambulatorieleder/defuser er ansvarlig for evt. aflysning af patienter og aftaler for den medarbejder, som har været udsat for den belastende hændelse
• Hvis ambulatorielederen ikke er tilstede, skal defuseren underrette ambulatorielederen
• Der tages stilling til, om der er behov for yderligere opfølgning
Udvidet defusing
Efter alle hændelser i afsnittet, som hele personalet eller dele af personalet har oplevet som belastende, skal der afholdes udvidet defusing.
Formål: at samle op på en voldsom hændelse, med henblik på at personalet sammen får en forståelse for, hvad der er sket og afdække følgevirkninger af hændelsen. Samtalen skal ligeledes være med til at forebygge umiddelbar skadevirkning af hændelsen.
I en uformel samtale søges der at skabe overblik over, hvad der skete i situationen og hvem der gjorde hvad.
Afholdes for alt tværfagligt personale, der har været involveret i hændelsen, elever, studerende og andre vagter efter skøn. Defusing afholdes i den vagt, hvor hændelsen er foregået eller i umiddelbar forlængelse heraf. Defusing varer max 30 minutter.
Den afsnitsledende sygeplejerske/ daglig leder, eller anden kompetent sundhedsperson har ansvar for den praktiske tilrettelæggelse.
Praktisk planlægning
• Tidspunkt for afholdelse
• Deltagere fra eget afsnit eller fra andre afsnit
• Sikre at der er bemanding i afsnittet under afholdelsen af defusing
Fremgangsmåde under mødet udvidede defusing
Mødelederen (afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder eller anden kompetent sundhedsperson) styrer gruppen gennem følgende faser:
• Introduktion, hvor rammen om mødet sættes: tid, mødets forløb og formål
• Fælles udforskning af hændelsen og forløbet samt introduktion til mulighed for yderligere hjælp.
• Information om normale reaktioner, gode råd om krisehåndtering det første døgn og eventuelle aftaler om opfølgning
Mødelederen sørger for:
• At den udvidede defusing afsluttes efter ca. 30 min
• At give psykisk førstehjælp til berørte medarbejdere (Bilag Pjecen Psykisk førstehjælp – vejledning til kollega)
• Udlever pjece psykisk førstehjælp – vejledning til den ramte (Bilag Pjecen Psykisk førstehjælp - vejledning til den ramte)
• At medarbejderne kommer godt hjem.
På baggrund af den udvidede defusing vurderer lederen, om der er behov for en psykologisk debriefing. Hvis dette vurderes, arrangerer afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder psykologisk debriefing efter nedenstående beskrivelse.
Hurtigst muligt efter den udvidede defusing kontakter afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder den eller de medarbejdere, der har været involveret i den særligt belastende hændelse og vurderer evt. behov for ekstern individuel krisehjælp.
Psykologisk debriefing
Efter alle hændelser i afsnittet, som hele eller dele af personalet oplever som særligt belastende, eller som har haft en særlig voldsom karakter, vurderes det om der skal afholdes psykologisk debriefing.
Formål: at skabe overblik over situationen og at forebygge belastende følelsesmæssige reaktioner.
Debriefing afholdes 2– 3 hverdage efter hændelsen, når de umiddelbare følelsesmæssige reaktioner er stilnet af. Debriefingen har en varighed på ca.2 timer.
Afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder er ansvarlig for at indkalde alle medarbejdere, der har deltaget i episoden. Mødet afholdes i et lokale udenfor afsnittet for at undgå afbrydelser.
Alle medarbejdere der har deltaget i episoden deltager så vidt muligt i debriefing. Husk også forvagt, bagvagt samt afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder.
Psykologisk debriefing ledes af en psykolog eller anden sundhedsfaglig medarbejder, der har kompetencer indenfor traumatisering, følelsesmæssige reaktioner ved traumatiske hændelser og gruppedynamik og at disse kompetencer løbende udvikles gennem fagspecifik uddannelse og supervision. Psykologisk debriefing ledes af medarbejdere der er udpeget af klinikledelserne til at varetage opgaven.
Fremgangsmåde psykologisk debriefing
Medarbejderen der leder debriefingen tager udgangspunkt i nedenstående struktur.
• Introduktion med præsentation, rammen om mødet sættes, regler gennemgås og formål med debriefingen forklares.
• Faktafase, hvor hændelsens faktuelle forløb gennemgås.
• Tankefase hvor der spørges ind til de involverede medarbejderes tanker før, under og efter hændelsen.
• Sanseindtryk en forsigtig gennemgang af sanseindtryk, når det er passende
• Reaktions og normaliserings-fase, hvor reaktioner gennemgås, normaliseres og forskellige strategier til at håndtere reaktioner drøftes.
• Fremtidsplanlægning, hvor deltagernes behov for eventuelt opfølgende forløb bliver drøftet, og hvor lederen af debriefingen slutter af.
Efterfølgende tager lederen af den psykologiske debriefing kontakt til den eller de medarbejdere, der skønnes at have behov for individuel krisehjælp. Hvis medarbejderen skønnes at have behov for behandling af krisereaktionen tager lederen af den psykologiske debriefing eller medarbejder kontakt til afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder med henblik på henvisning til ekstern individuel krisehjælp.
Den enkelte medarbejder, der er ramt, tager i samarbejde med afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder/ arbejdsmiljø repræsentant stilling til om hændelsen skal anmeldes som arbejdsskade. Ved behov inddrages klinikkens viceklinikchef med HR ansvar.
Henvisning til ekstern individuel krisehjælp
Afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder sikrer opfølgning og kontakter arbejdsmiljøkoordinator i HR og kvalitet med henblik på tidsbestilling hos ekstern psykolog. Henvisning skal ske i samarbejde med klinikkens viceklinikchef.
Telefonnummer til eksterne psykologer fås ved henvendelse til Psykiatriens Information på (976) 43000.
Opfølgning på organisationsniveau
Nærmeste leder skal hurtigst muligt efter en belastende hændelse orientere Klinikledelsen, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og evt. øvrige relevante ledere, f. eks ledende terapeut.
Klinikledelse skal sikre at psykiatriledelsen orienteres hurtigst muligt efter alvorlige hændelser og tillidsrepræsentanterne er ansvarlige for at orientere de faglige organisationer om alvorlige hændelser.
Opfølgning på belastende hændelser og arbejdsskader skal ske i samarbejde med arbejdsmiljøgrupperne og klinikkens viceklinikchef med HR ansvar.
Afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder eller arbejdsmiljørepræsentant vurderer læringspotentiale fra hændelsen. Ved vurdering af behov for formidling af læring sikres at dette kommunikeres til uddannelseskonsulent og fysiske instruktører, der varetager vedligeholdelsestræningen i afsnittet/enheden.
Ansvar
Psykisk førstehjælp (kriseintervention): kolleger og nærmeste leder er ansvarlige for at tilbyde omsorg og kriseintervention.
Personale i ambulatorier med alene arbejde/udgående funktion, har særligt ansvar for at støtte op og give krisehjælp til kollegaer, der telefonisk henvender sig i forbindelse med, at de har været udsat for belastende hændelser.
Defusing: Afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder, alarmansvarlig, eller anden kompetent sundhedsperson har ansvar for gennemførelse og evt. opfølgning.
Udvidet defusing: Den afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder, eller anden kompetent sundhedsperson har ansvar for gennemførelse af udvidet defusing og vurdering af behov for psykologisk debriefing
Debriefing: Psykolog eller anden sundhedsfaglig medarbejder der er udpeget til at varetage debriefing, skal kunne påtage sig at lede debriefing indenfor 3 hverdage. Klinikledelsen skal sørge for, at det er muligt at tilpasse arbejdet, så disse personer kan tilbyde debriefing indenfor fastsat tidsramme.
Henvisning til ekstern individuel krisehjælp: Afsnitsledende sygeplejerske/daglig leder sikrer opfølgning og kontakter arbejdsmiljøkonsulent i HR og kvalitet med henblik på tidsbestilling hos ekstern psykolog. Henvisning skal ske i samarbejde med klinikkens viceklinikchef.
Referencer
Dyregrov, Atle (2002). Psykologisk debriefing: Gruppeprocesser efter traumatiske hændelser. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Dyregrov, Atle (2011). Akut kriseintervention: Månedsskrift for almen praksis, okt. 2011
Dyregrov, Atle Traumer - Ulike selvhjelpsmetoder
Gry Stålsett dias fra møde i Psykiatriens Krise og Katastrofeberedskab. 17. marts 2015
