Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Cystoskopi

Beskrivelse

Fremgangsmåde

  • • Der udføres ID, og patienten informeres om undersøgelsen og dens formål

  • • Cystoskop, der er desinficeret i maskine og opdækket sterilt på bord, stilles klar, og 500 ml isotonisk NaCl lunes 40 sekunder i mikroovn og monteres med steril cystoskopi-vandslange

  • • Efter afklædning af underkroppen lejres patienten i rygleje

  • • Mænd: Der foretages afvaskning omkring urethra med viskere og sterilt NaCl, ved synlig forurening vaskes med vand og ph-neutral sæbe. Der anlægges lokalbedøvende Installagel 10 ml i urinrøret (patienten spørges om evt. overfølsomhed overfor lokalbedøvelse), sterilt afdækningsstykke placeres under patienten

  • • Kvinder: Sterilt afdækningsstykke med steril afvaskningskop og installagel 10 ml placeres under patienten (patienten spørges om evt. overfølsomhed overfor lokalbedøvelse. Ved synlig forurening udføres vask med vand og ph-neutral sæbe

  • • Lægen tager sterile handsker på og NaCl kobles til cystoskopet som forbindes med lyskilde og monitor. Cystoskopet skylles igennem. Hos kvinder udfører lægen steril afvaskning af urethra og instillerer Installagel i urinrøret

  • • Kameraet tændes og hvidstilles

  • • Lægen udfører cystoskopi. Sygeplejersken støtter og beroliger patienten efter behov

  • • Efter undersøgelsen: Patienten tilbydes lille bind og orienteres om vigtigheden af rigelig drikke resten af dagen. Der informeres om, at der kan komme lidt blod i urin, uden at dette betyder noget, og at der kan være let svie ved vandladningen det første døgn efter undersøgelsen

  • • Lægen orienterer patienten om undersøgelsens resultat

Rengøring af cystoskop

Udføres umiddelbart efter brug i henhold til instruks (8.11.7)

Definition af begreber

Cystoskopi er en undersøgelse af urinrør og blære foretaget med en fleksibel kikkert.

Formål

Udredning eller kontrol af sygdomme i blære og urinrør.

At sikre en ensartet udførelse af undersøgelsen med en høj kvalitet.

At sikre de hygiejniske forskrifter overholdes.

Referencer

Infektionshygiejnen 3.2: Generelle forebyggende forholdsregler

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer 1.1: Forebyggelse af urinvejsinfektion

Instruksbog for Olympus cystoskoper