Amning af sent præmature børn uge 34-37-Sygeplejeinstruks

Formål

Sygeplejeinstruks i forhold til at vejlede kvinden med amning/ernæring af deres sent præmature barn således

• • At barnet får sufficient med mad

• • At mælkeproduktionen kommer i gang og bliver opretholdt

• • At barnet kommer til at sutte hos mor og amningen bliver etableret i det tempo barnet formår

Definition af begreber

Ved sent præmature børn forstås børn født mellem 34.til 37. uge.

Beskrivelse

• • Det sent præmature barn sutter svagere og mindre effektivt og har sværere ved at tage tilstrækkelig mælk ved brystet. Barnet virker umiddelbart tilfreds selv efter minimal indtagelse. De lader sig nøjes.

• • Det sent præmature barn har en højere metabolisering og mindre energireserve end det mature barn, og derfor er der højere risiko for nedsat temperatur, hypoglycæmi og gulsot

• • Hjernen hos det sent præmature barn er umoden, hvilket har indflydelse på barnets søvnmønster. Barnet vågner derfor ikke selv til måltiderne

• • Mundmotorisk har det sent præmature barn et svagt suttetryk og kan ikke holde vakuum. Barnet glider derfor let af vorten

• • Mor har risiko for, for ringe stimulation af mælkeproduktionen på grund af at barnet sutter for lidt og for svagt

Handlinger

• • Barnet lægges til brystet umiddelbart efter fødslen. Herefter opstartes bls-måling og early feeding efter afdelingens standard Hypoglykæmi - neonatal

• • Mor opmuntres til at have barnet hud mod hud-kontakt så meget som muligt

• • Barnet tilbydes brystet minimum hver 3. time. Sent præmature har god effekt af at blive ammet i tvillingestilling eller almindelig ammestilling med krydsgreb, da de har en svagere muskulatur, og har behov for støtte for at holde brystet i munden

• • Ved sent præmature der glider af vorten, og/eller falder i søvn ved brystet, kan en suttebrik være en god løsning

• • Eftermad kan gives på bæger eller med Lact-aid. Se instruks Lact Aid

• • Der kan også anlægges en sonde på barnet (se instruks om sondeernæring samt anlæggelse og fiksering af sonde)

Informere moderen om fordelene ved sonde eller Lact-Aid:

• • Barnet kan ammes og sutte så meget, som det har energi til

• • Barnet får sin døgnmængde uden at skulle presses til at spise

• • Barnet kommer hurtigere i trivsel

• • Moderen opmuntres til at stimulere mælkeproduktionen med håndudmalkning eller med malkemaskine – primært ved maskinudmalkning, hvis barnet ikke kan sutte effektivt i ca. 15 min. minimum 8 gange i døgnet

Ernæringsbehov

• • Se Ernæring til nyfødte børn

• • Kontrolvejning bør som hovedregel undgås, da det kan give anledning til ængstelse hos moderen,hvilket blandt andet kan hæmme nedløbsrefleksen. En enkelt vejning før/efter amning for eksempel én gang i døgnet, kan dog være relevant, når barnet begynder at have kræfter til at sutte godt ved hovedparten af måltiderne

• • Barnet nøgenvejes hver 2. dag

• • For ikke at kompromittere barnets vækst, bør barnet inden det reduceres i mad have lavet catch-up til sin egen vægtkurve, eller have en vækstkurve der går i den rigtige retning = man tager 25 gram på/dgl. Vi skal desuden sikre os, at mor har mælk.

• • Når barnet melder sig og dier effektivt, der er tydelige synkelyde og der er frisk mælk at aspirere (> 10 ml), kan man påbegynde udtrapning af sondemad. Se bilag under Ernæring til præmature - fra sondemad til fuld amning

• • Moderen opmuntres til at fortsætte med at stimulere med malkemaskine, også efter at barnet er begyndt at sutte, pga. risikoen for FIL (feedback inhibitor of lactation)*. Hvis barnet sutter svagt og ineffektivt, vil mælkesekretionen blive hæmmet på grund af FIL

• • Når barnet kan spise alle måltider ved brystet og der ses sikker vægtøgning, kan familien udskrives, eller hvis der er lidt tvivl om barnets trivsel kan familien komme til ambulant vægtkontrol.

• • Det anbefales at sundhedsplejerske kontaktes med henblik på tidlig besøg efter udskrivelsen

*FIL er et mælkeprotein der afsondres inde i alveolens lumen, hvis brystet ikke tømmes effektivt

Referencer

Sundhedsstyrelsen 2008. 1. Udgave 1. oplag 2008. Amning – en håndbog for sundhedspersonale

Konference København 2007 ”Challenge of breastfeeding”