Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

 

 

 

 

 

1. Indledning

Den Sygdomsspecifikke Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) skal sikre sammenhæng og kvalitet i de tværsektorielle forløb og tilbud til mennesker med KOL. Aftalen er revideret af Projektgruppen for KOL med det formål, at sikre en mere dynamisk aftale med udgangspunkt i praksis - de muligheder og udfordringer der ligger her- og stratificeringskriterierne iht. GOLD-guidelines. Hensigten er at give en anbefaling i forhold til, hvordan det tværsektorielle forløb for mennesker med KOL bedst tilrettelægges i Region Nordjylland. Sundhedsaftalen indeholder en beskrivelse af snitfladerne i forhold til opgave-og ansvarsfordeling i de tværsektorielle forløb, for både at øge kvaliteten inden for tidlig opsporing og forebyggelse, behandling, rehabilitering, palliation og telemedicin samt sikre de tværsektorielle overgange. Fokus omkring lungesygdomme er steget og i slutningen af 2015 valgte politikerne at skyde 250 millioner i en national lungesatsning. Se mere om den aktuelle lungesatsning på www.lunge.dk (Lungeforeningen, 2016).

2. Stratificering og målgruppe

I Danmark er KOL den sygdom, som bidrager mest til social ulighed i sundhed, og det er en af de sygdomme, som kræver flest tabte og flest dårlige leveår. Dertil er KOL en af de hyppigste indlæggelsesårsager på medicinske afdelinger. De nyeste tal har estimeret, at 320.000 danskere har KOL, og heraf har kun ca. 165.000 en eller anden form for kontakt til sundhedsvæsenet eller er i medicinskbehandling, hvilket gør opsøgende arbejde et centralt element. Derudover har Danmark den højeste dødelighed af KOL for kvinder i EU og der er ca. 3500 dødsfald årlig med KOL som dødsårsag (Sundhedsstyrrelsen, 2015) (Lungeforeningen, 2016). Den væsentligste årsag til KOL i Danmark er rygning, men også astma eller anden lungesygdom i barndommen og luftforurening, herunder arbejdsmiljø, formodes at spille en vigtig rolle. Ved KOL ses en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, som medfører tiltagende luftvejsforsnævring og gradvis ødelæggelse af lungevævet. Sygdommen medfører vedvarende tab af lungefunktion og i fremskredne tilfælde angst, vægttab og flere forskellige følgesygdomme (Lungeforeningen, 2016).

2.1 Stratificeringskriterier

Spirometri er essentiel for at kunne diagnosticere og behandle patienten med KOL, dog kan denne undersøgelse ikke stå alene når patienterne skal stratificeres. Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) anbefaler, at GOLD-guidelines følges med hensyn til inddeling af patienter i kategorierne A, B, C og D i henhold til diagrammet i afsnit 2.1.2.

For at kunne validere og kvalificere arbejdet, bør der således foreligge en dokumenteret vurdering af følgende elementer både ved diagnosetidspunktet og i forbindelse med de årlige/halvårlige kontroller[1] på sygehuset/ved praktiserende læge:

  • • Grad af luftvejsobstruktion stillet ved spirometri (Opmærksomhed på at der er patienter, hvor det ikke er muligt at lave denne og hvor det ikke giver fagligt mening)

  • • Symptomer vurderet ud fra MRC-åndenødsskala (se 2.1.1)

  • • Eksacerbations-anamnese

  • • Beskrivelse af co-morbiditeter

 

2.1.1 MRC-åndenødsskala

Graden af åndenød bør hos alle patienter med KOL bedømmes ved hjælp af Medical Research Council (MRC) skalaen ( Dansk Lungemedicinsk Selskab, 2012):

Grad

Grad af åndenød relateret til aktivitet

1

Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget

2

Jeg får kun åndenød. Når jeg skynder mig eller går op af en bakke

3

Jeg går langsommere end andre på min alder pga min åndenød, eller jeg er nødt til at stoppe op for at få vejret når jeg går frem og tilbage (i min egen hastighed)

4

Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 meter eller efter få minutters gang på stedet

5

Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj af og på.

 

 

2.1.2 GOLD Guidelines

De tre parametre, der definerer opdelingen af patienterne i grupperne A, B, C og D er: FEV1, symptomer (MRC) og eksacerbations-anamnese. Grupperne B og D har mange symptomer, mens grupperne C og D har høj risiko for gentagende indlæggelser. Der skal være opmærksomhed omkring, at patienterne kan placeres i ”højrisiko-grupperne” C og D på 3 måder: Enten alene på baggrund af en spirometri, eller grundet hyppige eksacerbationer eller på baggrund af begge. Ud fra opdelingen følges behandlingsprincipperne i overensstemmelse med GOLD – Guidelines. Se eventuelt http://www.dsam.dk/flx/kliniske_vejledninger/kol_i_almen_praksis/behandling_af_kol_i_stabil_fase/ ( Dansk Lungemedicinsk Selskab, 2012).

 

 

Billede 12

 

 

 

3. Særlige indsatsområder

 

3.1 Tobaksafvænning

Rygestatus bør registreres i patientens journal og alle bør tilbydes en afklarende samtale og hjælp til tobaksafvænning, evt. henvisning til rygestop. Rygestopvejledning kan foregå flere steder men vil primært forgå i kommunal regi.

3.2 Multisygdom

Kompleksiteten omkring denne patientgruppe er høj, ikke mindst pga. co-morbiditeter eller i nogen tilfælde multimorbiditeter. De væsentligste der kan nævnes i denne sammenhæng, er osteoporose, hjertesygdom, depression, angst og lungekræft. Dertil kommer komplikationer som sygdommen udvikler sig, idet der ofte tilstøder tab og svækkelse af muskelmassen pga. inaktivitet. Ovenstående influerer negativt på både disse menneskers livskvalitet og på sygdommens prognose, hvilket gør behandlingen og rehabiliteringen kompleks. Nogle gange skyldes co-morbiditeterne en direkte virkning af KOL eksempelvis svage perifere muskler, andre optræder med øget hyppighed hos mennesker med KOL på grund af en fælles risikofaktor som f.eks. tobaksrygning. Derfor kommer co-morbiditeterne i mange tilfælde til at spille en vigtig rolle, fordi KOL nogle gange forhindrer en effektiv behandling af en anden sygdom hos patienten.

Specielt hjertesygdom er et differentialdiagnostisk problem, da hjertesygdom kan forværre kardinal-symptomet dyspnø som følge af hjerteinsufficiens. Specielt patienter i gruppe B har i studier vist sig, at have en høj risiko for hjertesygdom, som dermed kan være årsag til den oplevede dyspnø. Disse patienter bør vurderes af en kardiolog, hvis åndenøden er udtalt og ikke skønnes fuldt forklaret af patientens lungefunktionsnedsættelse. Hertil er det dog væsentligt at nævne, at co-morbiditeterne ved KOL så vidt muligt bør behandles på samme måde som hvis patienten ikke havde KOL. Specielt er det vigtigt at anføre, at beta-blokkere ikke er kontraindicerede ved KOL. Ligeledes behandles KOL uafhængigt af eventuelle co-morbiditeter. Dog bør man hos enkelte patienter med atrieflimren, der er svære at frekvensregulere, undgå høje doser beta2-agonist og antikolinergika.

På grund af den høje prævalens af osteoporose blandt mennesker med KOL anbefales DEXA-scanning af alle patienter i gruppe C og D og til patienter i gruppe B med yderligere risikofaktorer for osteoporose (ex. kvinder, der ryger og har lavt BMI).

3.3 Medicin og administrationsform

Mange undersøgelser viser, at patienter med KOL tager deres inhalationsmedicin forkert Derfor er det vigtigt, at der sammen med ordination af medicin er fokus på eventuelle patienthensyn når det kommer til valg af inhalatortype og om medicinen skal gives som pulver eller spray med eller uden spacer. Det er essentielt at patientens inhalationsteknik kontrolleres ofte, både ved hver lægekontakt og under rehabiliteringsforløb samt ofte hjemme- og sygeplejen. Der er mulighed for, at patienten kan få undervisning omkring inhalationsteknik på apoteket eller der kan søges vejledning på http://min.medicin.dk hvor små film instruerer i teknikken (Sundhedsstyrrelsen, 2015).

3.4 Palliation

Palliation handler om værdighed og lindring af symptomer. Det handler om, at mennesket, der er sygt, skal få det bedre og få mere livskvalitet. Det handler ikke om, at mennesket skal dø. Udfordringen er, at det kan være svært at vide, hvornår palliationsbehandling skal igangsættes. DLS og Lungeforeningens rapport omkring Palliation beskriver, hvordan ”palliation er en tværfaglig intervention rettet mod at bedre den samlede livssituation for patient og pårørende” og ”Rehabilitering er en tværfaglig intervention som retter sig mod at bedre livskvalitet og fysisk funktionsevne gennem bl.a. fysisk træning, fastholdelse af dagligdags aktiviteter og patientundervisning og bør integreres i et samlet palliativt tilbud til patienter med kronisk lungesvigt” ( Dansk Lungemedicinsk Selskab, 2012). (Kirkegaard, et al., 2014).

Derudover har DLS defineret 3 begreber, som kan støtte op omkring, hvornår sundhedsprofessionelle bør tale med mennesker med KOL omkring terminal tilskud, palliation osv.:

  1. 1. Kronisk lungesvigt er permanent nedsat lungefunktion, hvor daglige symptomer trods optimal standardbehandling begrænser patienten. På dette tidspunkt kan den palliative indsats startes. Ukendt restlevetid – men behov for lindrende symptombehandling.

  2. 2. Terminalt lungesvigt er til stede, når en patient med kronisk lungesvigt opfylder kriterierne for terminaltilskud. Forventet levetid uger til få måneder. Ift udskrivelse af terminaltilskuddet[2] bør dette revurderes efter 6 måneder, hvis patienten ikke er rykket ned i gruppe 3.

  3. 3. Snarligt døende er, når patienten vurderes i en tilstand, hvor lindrende behandling alene er indiceret og død forventes inden for kort tid. Obs behandling med opioider og benzodiazepiner, samt opmærksomhed på behandlingsniveauet. Forventet levetid få timer til dage (Sundhedsstyrrelsen, 2015).

4. Forebyggelse og Rehabilitering

 

Forebyggelse og rehabilitering skal tænkes ind i hele forløbet mennesker med KOL gennemgår, og ikke kun ift de forebyggelses- og rehabiliteringsforløb der tilbydes i kommunerne. Rehabilitering har til formål at styrke patienten og de pårørendes evne til at leve et aktivt liv i overensstemmelse med egne værdier på trods af lungesygdom. Interventioner bør ses som en samlet indsats trods det faktum at den rehabiliterende indsats primært ligger i kommunal regi (Sundhedsstyrrelsen, 2014).

Det anbefales at:

  • • Alle patienter med KOL med MRC på 3 eller derover tilbydes en individualiseret behandlingsplan og får et rehabiliteringstilbud der er tilpasset den enkelte.

  • • Patienten og de pårørende involveres i udformningen af den individualiserede behandlingsplan og at den indeholder både en fysisk aktivitetsfremmende indsats samt symptombehandling.

Rehabilitering er en af de mest virksomme og bedst underbyggede behandlinger ift angst og depression hos mennesker med KOL. Et fokus på fysisk aktivitet og sygdomsforståelse er en vigtig del af behandlingen og lungerehabilitering bør tilbydes til alle patienter med kronisk lungesygdom også uafhængigt af sygdomsstadie (Sundhedsstyrrelsen, 2015) (Sundhedsstyrrelsen, 2014). Dog skal det pointeres, at patienter i gruppe A primært bør tilbydes rygestop, hvis det er aktuelt, og træning skal foregå i privat regi.

4.1 Rehabiliteringsforløb i kommunal regi

Den kommunale rehabilitering indeholder både individuel og gruppeorienteret patientuddannelse og vejledning. Rehabilitering kan, som nævnt, tilbydes til alle borgere med KOL, hvor der vurderes et behov, men med fokus på borgere som har MRC ≥ 3. Rehabiliteringsforløbet løber over en periode på typisk 8-12 uger, og der forventes dermed en længere fastholdelse af borgeren. Den enkelte kommune vurderer sammen med borgeren og eventuelt de pårørende, hvad indholdet i indsatsen bør være således indsatsen tilpasses den enkelte. På den måde er borgeren i centrum, medinddrages og tager ansvar for egen rehabilitering. Pårørende inddrages i det omfang, det er muligt. Patientuddannelse skal sikre, at borgeren får en bedre forståelse af sin lungesygdom og opnår redskaber, der kan styrke evnen til at mestre egen sygdom. Der tilbydes rygestop, motionstræning, kostrådgivning samt psykosocial støtte i de tilfælde, hvor der vurderes et behov (Sundhedsstyrrelsen, 2014).

Praktiserende læge/sygehus henviser til kommunal rehabilitering via en elektronisk henvisning på REF01 med overskriften KOL rehabilitering. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at opgaven med rehabilitering og patientuddannelse udøves af sundhedsfaglige personale med sygdomsspecifik viden og relevante pædagogiske kompetencer.

4.2 Forebyggelsesindsatser i kommunal regi

Forebyggende indsatser er tilbud til borgere omkring forebyggelse af risikobetinget livsstil, med fokus på områderne kost, røg, alkohol, motion og stoffer. Kommunen kan bidrage til opsporing og forebyggelse af KOL, ved at være særlige opmærksomme på risikogrupper fx sårbare ældre og borgere med psykiatriske lidelser. Det er den enkelte kommune, der fastlægger eget serviceniveau, ligesom det er regionen der fastlægger serviceniveauet på sygehusene. Begge sektorer er forpligtede til at respektere dette og ikke stille borgerne tilbud i udsigt, der muligvis ikke kan honoreres i den anden sektor. Praktiserende læge/sygehus henviser på samme måde som beskrevet i afsnit 4.1.

Jvf. Sundhedsaftalen 2015-18 skal de nordjyske kommuner ultimo 2015 leve op til grundniveauet, hvad angår anbefalingerne om individuelle tilbud i forebyggelsespakkerne om tobak og alkohol. Kommunernes indsatser lægger sig op af anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Sygehusenes indsatser følger standard for forebyggelse i Den Danske Kvalitetsmodel. Ændringer i anbefalinger i forebyggelsespakkerne eller i Den Danske Kvalitetsmodel vil således have betydning for indsatserne i kommuner og på sygehuse.

4.3 KOL TeleCare Nord

KOL TeleCare Nord er et tilbud om telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL, som foregår i et tværsektorielt samarbejde. Patientempowerment er i fokus og formålet er, at borgeren bliver i stand til at handle og tage ansvar for egen sygdom med støtte fra sundhedsfaglige. Derudover er det væsentligt, at der tidligt identificeres en eventuel sygdomsudvikling i negativ retning med henblik på at iværksætte tiltag tids nok til at bremse denne. Der er som grundlag for tilbuddet beskrevet et samarbejdskoncept på tværs af kommune, sygehus og praktiserende læge. Denne kan findes på www.telecarenord.dk sammen med instrukser for de faglige opgaver og samarbejde i overgange (TeleCare Nord, 2016).

4.3.1 Henvisning til inklusion

For at kunne henvises til telemedicin skal borgeren ved spirometri have stillet diagnosen KOL, samt være klassificeret i gruppe D og/eller i iltbehandling. Borgeren skal være i medicinsk behandling eller motiveret for behandling svarende til GOLD Guidelines, samt have fast bopæl og praktiserende læge i Region Nordjylland. Der skal være mulighed for telefonisk kontakt til patienten og borgeren skal være motiveret for at deltage. Se nærmere på www.telecarenord.dk (TeleCare Nord, 2016).

Henvisning skal komme fra praktiserende læge eller sygehus og skal sendes på ét lokationsnummer i kommunen og have overskriften KOL TeleCare Nord. Kommunen opstarter borgeren og tilstræber en reaktionstid er på 7-8 hverdage indenfor hvilke:

  • • Borgeren oprettes i OpenTele og med telemedicinsk ydelse i omsorgssystemet

  • • Borgeren kontaktes af kommunen mhp. levering af udstyr samt oplæring

  • • Udstyret bestilles og leveres af privat aktør.

Det tilstræbes, at borgeren indenfor 15 hverdage fra modtagelse af henvisning har fået instruktion i anvendelse af udstyr (TeleCare Nord, 2016).

5. Faglige indsatser

Fordeling af opgaver med henblik på at sikre et sammenhængende patientforløb:

 

Praktiserende læge

Sygehus

Kommune

Ansvarlig for:

  • • Tidlig opsporing

  • • Udredning og diagnostik

  • • Opfølgning

  • • Tovholder

  • • Behandling ved akut forværring i hjemmet

  • • Opfølgende hjemmebesøg

  • • Informere/henvise til kommunens forebyggelses- og rehabiliteringstilbud

  • • Informere om Lungeforeningens tilbud/hjemmeside

 

  • • Tidlig opsporing

  • • Evt. udredning / diagnostik af patienter[3]

  • • Indlagte patienter

  • • Iltbehandling og ambulant behandling

  • • Informere/henvise til kommunens forebyggelses- og rehabiliteringstilbud

  • • Behandling af patienter der henvises pga. akut forværring

  • • Monitorering TeleCare Nord

  • • Informere om Lungeforeningens tilbud/hjemmeside

  • • Tidlig opsporing

  • • Informere om egne forebyggelses- og rehabiliteringstilbud

  • • Etablere forebyggelses- og rehabiliteringstilbud

  • • TeleCare Nord etablering og monitorering

  • • Hjemmepleje og sygepleje (også sub-akut/akutsygepleje

  • • Opfølgende hjemmebesøg

  • • Informere om Lungeforeningens tilbud/hjemmeside

Kan henvise til:

  • • Udredning på sygehus herunder sub-akut a-punktur (ifm. TCN)

  • • Kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud

  • • KOL TeleCare Nord

  • • Udredning og behandling af co-morbiditet

  • • Hjemmepleje og sygepleje (også sub-akut/akutsygepleje)

  • • Kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud

  • • Praktiserende læge

  • • KOL TeleCare Nord

  • • Hjemmepleje og sygepleje

  • • Henvise og visitere til egne tilbud, dog ikke TeleCare Nord og rehabiliteringsforløb

 

5.1 Tilbud og opgave- og ansvarsfordeling fordelt på patientkategorierne

Gruppe A

Aktiviteter

Praktiserende læge

Udredning og diagnostik

 

Rygestopvejledning eller henvisning til dette

 

Vejlede omkring motion og sund levevis (træning i fitness)

 

Evt. medicinsk behandling

 

Evt. opfølgning

 

 

Kommunen

Rygestopkurser

 

Evt. rehabilitering

 

 

Sygehuset

Ingen umiddelbar kontakt

 

 

Patientforeningen

Netværksgrupper

 

Rådgivning

 

Vidensdeling på lunge.dk

 

Gruppe B

Aktiviteter

Praktiserende læge

Udredning og diagnostik

 

Årlig kontrolforløb

 

Medicinsk behandling

 

Rygestopvejledning eller henvisning til dette

 

Vejlede omkring motion og sund levevis (evt. træning i fitness)

 

Evt. henvise til rehabilitering

 

 

Kommunen

Rygestopkurser

 

Evt. rehabilitering

 

 

Sygehuset

Ingen umiddelbar kontakt

 

 

Patientforeningen

Netværksgrupper

 

Rådgivning

 

Vidensdeling på lunge.dk

 

 

OPMÆRKSOMHED

Obs. Differentialdiagnoser: Emfysem, hjertesygdom og osteoporose

 

Gruppe C

Aktiviteter

Praktiserende læge

Udredning og diagnostik

 

Årlig kontrolforløb

 

Medicinsk behandling

 

Rygestopvejledning eller henvisning til dette

 

Vejlede omkring motion og sund levevis

 

Henvise til rehabilitering

 

 

Kommunen

Rygestopkurser

 

Evt. rehabilitering

 

Evt. TeleCare Nord

 

 

Sygehuset

Ved iltbehandling – kontrolforløb her OBS TeleCare Nord

 

Henvise til rehabilitering

 

 

Patientforeningen

Netværksgrupper

 

Rådgivning

 

Vidensdeling på lunge.dk

 

 

OPMÆRKSOMHED

Obs. Differentialdiagnoser: Emfysem, hjertesygdom og osteoporose

 

Gruppe D

Aktiviteter

Praktiserende læge

Udredning og diagnostik

 

Årlig kontrolforløb

 

Medicinsk behandling

 

Rygestopvejledning eller henvisning til dette

 

Vejlede omkring motion og sund levevis

 

Henvise til rehabilitering

 

Henvise til Telecare Nord

 

 

Kommunen

Rygestopkurser

 

Evt. rehabilitering

 

TeleCare Nord (Opsporing af borgere, opstart, aflæs og afslut)

 

 

Sygehuset

Evt. kontrolforløb

 

Udredning og diagnostik

 

Ved iltbehandling – kontrolforløb her OBS TeleCare Nord

 

Henvise og aflæse TeleCare Nord

 

Henvise til rehabilitering

 

 

Patientforeningen

Netværksgrupper

 

Rådgivning

 

Vidensdeling på lunge.dk

 

 

OPMÆRKSOMHED

Obs. Differentialdiagnoser: Emfysem, hjertesygdom og osteoporose

 

Hvis opgivende instans ikke kan løfte en eventuel opgave, har pågældende instans selv ansvaret for at videreformidle opgaven til en anden instans der kan løfte denne. Indsatserne skal udføres af en sundhedsfaglig med kompetencer indenfor det aktuelle område.

6. Inddragelse af patienter og pårørende

 

Patienter og pårørende anbefales inddraget på flere niveauer i relation til de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. I Sundhedsaftalen 2015-2018 er det aftalt, at Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) og Patientinddragelsesudvalget i Region Nordjylland i fællesskab udarbejder en fælles plan for borger/patientinddragelse. Det er aftalt, at patientforeninger bør involveres i udviklingsarbejdet. Udpegning hertil sker gennem patientinddragelsesudvalget. Se endvidere yderligere omkring handleplanen på: http://www.rn.dk/Politik/Sundhedskoordinationsudvalget.

Patientinddragelse kan biddrage til at styrke ligheden indenfor sundhed, idet de sundhedsprofessionelle herigennem har mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte patient. Langt de fleste patienter/pårørende ønsker at blive inddraget mere i deres forløb. Forskningen viser netop, at når patienten/den pårørende inddrages i forløbet, højnes kvaliteten – både i forhold til patienttilfredshed, patientsikkerhed, bedre behandlingsresultater – og inddragelse kan samtidig medvirke til en mere effektiv brug af ressourcer. Desuden er der flere undersøgelser, der peger på, at øget inddragelse kan medføre kortere indlæggelsestid, øget produktivitet, større personaletilfredshed, reducere antallet af patientklager og understøtte bedre mestring af eget liv. Telemedicinske løsninger, brug af patientrapporterede oplysninger samt adgang til egne journaloplysninger er også vigtige redskaber til at opnå dette (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014).

Der er derfor gode grunde til at forbedre inddragelsen af patienter og pårørende i sundhedsvæsenet indenfor alle sektorer; sygehusene, praktiserende læge og kommunen. For at kunne øge inddragelsen skal der ske en kulturændring i sundhedsvæsenet, som kommer til at stille store krav til alle involverede parter ift at have stort fokus på aktiv patientinddragelse (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014).

7. Aktiviteter og økonomi

 

Tidligere foregik en del af rehabiliteringsforløbene for patienter med KOL i sygehus regi, men efterhånden bliver denne opgave udelukkende løftet i kommunalt regi. Ydelser og tilbud med rehabiliterende sigte er nu forankret i kommunerne, opgaveglidning har allerede fundet sted, da denne opgave- ansvarsfordeling giver mest mening.

Det skal påpeges, at der ikke er tale om ændringer i aktiviteten, som medfører et ressourcetræk, der skal tages højde for.

8. Samarbejde

 

I forhold til samarbejdet på tværs af sektorer er det væsentligt at pointere, at der altid kan søges råd og vejledning hos sygehusene i forbindelse med stratificering og behandling af patienter med KOL.

8.1 Klyngemøder

Der er 4 klynger i Region Nordjylland hvor der arbejdes med KOL-forløb både tværsektorielt og på tværs af kommunerne for herigennem at ensrette og styrke arbejdet.

  • • Klynge SYD: Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland

  • • Klynge MIDT: Aalborg og Jammerbugt

  • • Klynge NORD: Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev

  • • Klynge VEST: Thisted og Morsø

Det er væsentligt at bemærke, at Aalborg pga. størrelse er for sig selv i KOL Telecare Nord regi og Jammerbugt i den forbindelse hører til Klynge VEST. Hver klynge har selvstændigt ansvar og mulighed for at planlægge mødeintervaller samt indholdet af klyngemøderne. Derudover er der potentiale i at invitere repræsentanter fra de sygehuse man lokalt samarbejder mest med. Klyngernes formål er at facilitere et styrket fagligt samarbejde på tværs af sektorerne.

8.2 Kommunikation mellem parterne

For at styrke patientsikkerheden samt for at patienten med KOL kan få det bedste forløb på tværs af sektorerne, er der et behov for god kommunikation mellem de involverede parter; sygehus, praktiserende læge og kommune gennem hele patientforløbet. 

8.2.1 Henvisning til kommunalt rehabiliteringsforløb

Ved henvisning fra sygehus/praktiserende læge til kommunen anvendes elektronisk henvisning, via Refhost. Idet henvisningen skal sendes til kommune vælges som pakketype en kommunepakke med pakkenavn KOL-kommunepakke. For yderligere kan søges på henvisning i https://pri.rn.dk. Henvisningen findes på www.refhost.dk og fordrer en brugeroprettelse. Der arbejdes på, at få henvisningen integreret i de elekroniske patientjournalsystemer.  

8.2.2 Henvisning til genoptræning

Ved behov for genoptræning i kommunalt regi sender sygehuset en genoptræningsplan (GOP).

8.2.3 Korrespondancemeddelelser

Ved elektronisk kommunikation i forløbet mellem praktiserende læge og kommune anvendes korrespondancemeddelelser. Mellem sygehus og kommune anvendes kun korrespondance-meddelelser, når sygehuset har haft den primære kontakt, idet kommunen udelukkende kan svare på en meddelelse og sygehuset kun kan se meddelelsen ved søgning på den konkrete patient. Der arbejdes dog på en større anvendelsesgrad af korrespondancemeddelelser.

8.2.4 Henvisning til KOL TeleCare Nord

Al kommunikation mellem parterne rettet på KOL TeleCare Nord skal altid indeholde overskriften KOL TeleCare Nord. Dvs. at der i første felt, der kan skrives i, anføres KOL TeleCare Nord, så modtagende part kan sikre, at kommunikationen kommer til rette vedkommende. Kommunikationen fra regionen til kommunerne foregår som beskrevet i afsnit 8.2.1 og kommunikationen fra praktiserende læge sker gennem det sædvanlige henvisningssystem både til kommunerne og til sygehuset.

8.2.4.1 Sub-akut arteriepunktur

Der bør være fokus på, at der fra praktiserende læge kan sendes en elektronisk henvisning til lungeambulatoriet med ønske om en subakut a-punktur. Henvisningen laves på baggrund af lave saturationsmålinger. Hvis borgeren er med i KOL TeleCare Nord skal overskriften, som tidligere beskrevet være KOL TeleCare Nord, og sygehusets skal udføre a-punkturen indenfor 2 hverdage (TeleCare Nord, 2016). Længere ventetid kan forekomme, hvis borgeren ikke er tilknyttet KOL TeleCare Nord.

9. Implementering, monitorering, kvalitetssikring og sundhedsfaglig udvikling

 

Kommuner, sygehuse og praktiserende læge er hver især ansvarlige for deres opgavevaretagelse samt for at implementere deres del af patientforløbet. Der er ved implementering af aftalen fokus på det fælles ansvar i overgange og på at understøtte dette med tværsektorielle aktiviteter og udviklingstiltag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10. Kildehenvisninger

Dansk Lungemedicinsk Selskab, 2012. Lungemedicin.dk. [Online]
Available at:
http://www.lungemedicin.dk/fagligt/101-dansk-kol-retningslinje-2012.html?path=
[Senest hentet eller vist den 11 april 2016].

Kirkegaard, N., Brandt, A., Timm, H. & Lange, P., 2014. Palliativ indsats til lungepatienter, København: Lungeforeningen.

Lungeforeningen, 2016. Lungeforeningen. [Online]
Available at:
https://www.lunge.dk/
[Senest hentet eller vist den 06 06 2016].

Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014. Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og pårørende, København: s.n.

Sundhedsstyrrelsen, 2014. National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL. [Online]
Available at:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/~/media/C0B92E9C3BEA4B28A3294D70288EC535.ashx
[Senest hentet eller vist den 06 06 2016].

Sundhedsstyrrelsen, 2015. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, Købrnhavn: Sundhedsstyrrelsen.

Sundhedsstyrrelsen, 2015. lungemedicin.dk. [Online]
Available at:
http://www.lungemedicin.dk/fagligt/faglige-dokumenter/klaringsrapporter-1/189-dls-klaringsrapport-om-palliation-2015.html?path=klaringsrapporter-1
[Senest hentet eller vist den 11 april 2016].

TeleCare Nord, 2016. TeleCare Nord. [Online]
Available at:
http://www.rn.dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/TeleCare-Nord
[Senest hentet eller vist den 11 april 2016].

 

 

 

 

 

TeleCare Nord logo

 

 

    TeleCare Nord KOL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Telemedicin til patienter med KOL

Aftalen beskriver opgave- og ansvarsfordelingen imellem kommune, sygehus og almen praksis i TeleCare Nord KOL. Målet for aftalen er at sikre et sammenhængende og koordineret tværsektorielt samarbejdskoncept omkring telemedicin for borgere / patienter med KOL. Denne aftale indgår i den sygdomsspecifikke sundhedsaftale for KOL.

Det faglige indhold i opgaveløsningen, kommunikation og samarbejde i overgange og de kliniske arbejdsgange forbundet med den enkelte opgave er beskrevet i faglige instrukser, som findes på www.telecarenord.dk. Læseren henvises til instrukserne i forhold til mere praktiske arbejdsganges beskrivelser og fagligt indhold.

Formålet med telemedicin

Formålet med telemedicin er at borgeren selv bliver i stand til at forstå og handle på data (egne symptomer) og tage ansvar for egen sydom, med støtte fra sundhedsfaglige – patientempowerment. Der er fokus på at skabe tryghed for borgeren ved at målingerne bliver set, vurderet og tolket på og kvitteres for. Derudover er det væsentligt, at borgeren sammen med sundhedsprofessionelle kan identificere en eventuel begyndende udvikling af sygdommen i negativ retning med henblik på, at iværksætte eventuelle tiltag tids nok til at bremse denne udvikling. Der er ikke tale om et akut tilbud eller overvågning af patienten. Ved akut/pludselig opstået sygdom/forværring skal borgeren benytte sædvanlige kontakter.

Opgave og ansvarsfordeling

Nedenstående tabel beskriver ansvarsfordelingen i forhold til opgaver ved TeleCare Nord og omfatter opgaverne omkring: Identifikation, henvisning, inklusion, opfølgning på måledata og samarbejde.

  • Aktivitet / opgave

  • Ansvarlige for at udføre

  • Kompetencer

  • Identifikation

  • Patienten/borgeren som opfylder inklusionskriterier tilbydes telemedicin.

  • • Almen praksis

  • • Sygehus (kan henvises fra alle afdelinger/ ambulatorier)

  • • Kommune (Tager kontakt til almen praksis, som kan henvise)

  • Sundhedsfaglige kompetencer

  • Henvisning

  • Patienten/borgeren henvises til kommunen.

  • • Almen praksis

  • • Sygehus

  • Lægefaglige kompetencer

  • (Ordination af grænseværdier og måleinterval)

  • Opstart

  • Administrativ opgave:

  • Henvisningen gemmes i omsorgsjournalen, TeleKit bestilles og borgeren oprettes i OpenTele

  • • Kommunen

  • Administrative kompetencer

  • Instruktion og undervisning:

  • Borgeren instrueres i at anvende udstyret, og der holdes en opfølgningssamtale 3-4 uger efter instruktion med fokus på sygdomsforståelse.

  • Sygeplejefaglige kompetencer[4] Erfaring med og viden omkring KOL og forståelse for telemedicin

  • Opfølgning på måledata

  • Der følges systematisk op på patientens/borgerens måledata efter fastsatte intervaller

  • • Kommunen

  • • Sygehus kan overtage ansvar. Se afsnittet om Patientkategorier

  • Sygeplejefaglige kompetencer Erfaring med og viden omkring KOL og forståelse for telemedicin

Identifikation og henvisning

Inklusionskriterier

  • • Patienten skal have diagnosen KOL stillet ved spirometri

  • • Klassificeret i gruppe D (Mange symptomer, 2 + eksacerbationer eller 1 indlæggelse for KOL det sidste år eller FEV1 <50% af forventet). Og /eller patient skal være i Iltbehandling.

  • • Patienten skal være i behandling eller motiveret for behandling svarende til GOLD Guidelines.

  • • Patienten skal have fast bopæl og praktiserende læge i Region Nordjylland.

  • • Patienten skal være motiveret for at deltage.

  • • Patienten skal kunne kontaktes telefonisk.

 

Reaktionstiden i kommunen tilstræbes at være på maks. 7-8 hverdage inden for hvilke borgeren oprettes i OpenTele og med telemedicinsk ydelse i omsorgssystemet, borgeren kontaktes af kommunen, udstyret bestilles og leveres af privat aktør. Det tilstræbes indenfor 15 hverdage fra modtagelse af henvisning, at borgeren har fået instruktion i anvendelse af udstyr og er opstartet med telemedicin. Kommunen meddeler altid almen praksis, når patienten er opstartet i TeleCare Nord, eller hvis patienten vælger at takke nej til tilbud, eller af anden grund ikke starter op.

 

Opfølgning på data

Opfølgning på monitoreringsdata omfatter aktuelt målinger ift. blodtryk, iltmætning, puls og vægt. Derudover rejse-sætte-sig-test samt svar på spørgsmål omkring åndenød, hoste og slim.

Kommunikation mellem involverede parter

Fælles overskrifter

Ved al kommunikation imellem aktørerne anvendes én fælles overskrift: KOL TeleCare Nord.

Henvisning til inklusion

  • • Almen praksis: Henviser med den elektroniske henvisning REF01 til kommunens lokationsnummer (én indgang).

  • • Sygehus: henviser med den elektroniske henvisning REF01 til kommunen lokationsnummer (én indgang). Der anføres i henvisningen om det er sygehuset eller kommunen, der følger op på data og almen praksis orienteres.

  • • Kommune: Der tages efter aftale med borger kontakt til almen praksis omkring mulighed for henvisning.

Kommunikation ved overgange mellem sygehus og kommune

Sker ved anvendelse af korrespondancemeddelelse, som sygehuset starter. Princippet er, at den sektor der har ansvaret ikke slipper dette, før den anden sektor har taget ansvaret aktivt.

Der kan være behov for kommunikation på andre måder i samarbejdet; telefonisk eller med noter i OpenTele.

Almen praksis

Telemedicin kan være med til at understøtte almen praksis opgave som tovholder i forbindelse med KOL forløb. Almen praksis har i forbindelse med telemedicin opgaver omkring:

  • • Vurdering og henvisning til det telemedicinske tilbud i forbindelse med konsultation/kontrol/årskontrol

  • • Fastsætte alarmgrænser hvis disse afviger fra de foruddefinerede

  • • Justering af alarmgrænser og opfølgningsintervallet ved vurderet behov samt om patienten/borgeren har behov for/justering af selvbehandlingsplan

Den praktiserende læge har via sundhed.dk adgang til egne patienters monitoreringsdata, men har ikke ansvar for at følge systematisk op på data. Den praktiserende læge kan anvende data til at understøtte en behandling og et samarbejde med patienten, kommunen og sygehuset.

Det er fortsat den praktiserende læge, som har behandleransvaret for borgeren/patienten, når denne er i eget hjem og kontrolleres i almen praksis. Samarbejde og kommunikation mellem kommune og almen praksis fortsættes som vanligt.

Patientkategorierne

Overordnet er der én hovedaktør – kommunen, som systematisk følger op på patientens monitoreringsdata, dog kan sygehuset overtage ansvaret i kortere eller længere perioder. Princippet er at den ene part ikke slipper ansvaret før den anden part aktivt har taget dette. Obs instruks for overdragelse af ansvar.

Udgangspunktet for at beskrive patientkategorierne har været, at de patienter, der har behov for specialiserede kompetencer i opfølgningen på data, får det. Derudover at der undgås parallel forløb, hvor borgere oplever at blive fulgt af sygehuset og samtidig kontaktes af kommunen

Følgende beskriver hvilke patientkategorier, der kan vurderes med henblik på, at sygehuset har ansvaret for at følge op på monitoreringsdata i sygehusregi.

  • • Patienter der har været indlagt to eller flere gange det seneste år grundet KOL forværring.

  • • Nyopstartede iltbrugere

  • • Patienter som ud fra en lægefaglig vurdering har behov for specialiserede kompetencer i den telemedicinske opfølgning.

Borgerne følges som udgangspunkt i 4-8 uger af sygehuset, dog kan der være patienter, som har behov for en længere opfølgning i sygehusregi. Det vurderes for disse patienter løbende og minimum hver 6. måned, om patienten er stabil nok til at overgå/gå tilbage til kommunal opfølgning.

Sygehuset ser på data på de patienter/borgere, hvor de har overtaget ansvaret. Der skal løbende være en mulighed for at borgere kan veksle mellem sygehus og kommune afhængigt af deres tilstand. Der kommunikeres til kommune og praktiserede læge henholdsvis via korrespondancemeddelelser og epikrise.

 

[1] Stratificeringen bør gentages med jævne mellemrum, idet patientens tilstand kan udvikle sig både positivt og negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.

 

[2] En dansk undersøgelse viste, at kun 5% af patienter med KOL havde fået bevilget terminaltilskud i det sidste halve år af deres liv. Tilsvarende havde ca. 55% af patienter med lungekræft fået bevilget terminaltilskud.

[3] Evt. arbejdsmedicinsk speciallægeundersøgelse, når der er tale om eksponering af støv, røg eller lignende.

[4] Der kan være undtagelser, hvis kompetencer tilsvarende sygeplejefagligt niveau er tilstede.