Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hjertestopbehandling voksne - Akutlægebiler

Beskrivelse

Instruks for genoplivning Voksne følger

European Resuscitation Council” Guidelines for resuscitation 2010

Denne instruks er udarbejdet på grundlag af og i overensstemmelse med principperne fra Dansk Genoplivningsråd og deres europæiske moderorganisation: ERC = European Resuscitation Council. www.genoplivning.dk og www.erc.edu

 

Guidelines 2010: - Rytmen er stadig 30:2 (30 kompressioner og 2 indblæsninger) - Ventilation skal gives med indblæsning over 1 sekund - Der afgives stød hurtigst muligt. - Der gives HLR i 2 min. efter hvert stød, med kompressions frekvens på 100 min og maks. 120 min. - Hos voksne med hjertestop hvor årsagen skyldes drukning indledes med 5 indblæsninger. - Såfremt der er to om at give HLR, skal de skiftes hvert 2. minut til at massere for, at få den bedste effekt af brystkompressionerne - lig med” kvalitets HLR”.

 

Særlige forhold hos VOKSNE

I forbindelse med hjertestop og anden kritisk sygdom er det vigtigt at behandle iltmangel (hypoxæmi).

Ved hjertestop behandles med maksimal ilttilførsel (om muligt 100 %) ved at give maximalt ilttilskud, typisk 15 l/min, via maske med reservoirpose.

Intubation er jævnfør guidelines ikke første valg til håndtering af luftvejene, idet intubation ofte giver en for lang handsoff periode. Intubation er indiceret, hvis det er vanskeligt at maskeventilere og holde frie luftveje, efter ROSC og patienten fortsat ikke trækker vejret. Efter en evt. intubation gives 100 % ilt og der monitoreres altid med kapnograf. Det er vigtigt at undgå hyperventilation.

Efter intubation gives der 10 ventilationer per minut uafhængig af kompressionerne.

 

Efter vellykket genoplivning og det vil sige når der er stabil egen cirkulation med måleligt blodtryk = ROSC (return of spontain circulation), skal ilttilførelsen tilpasses således at hypoxæmi behandles og hyperoxæmi undgås.

I praksis gøres dette ved at tilpasse ilttilførelsen således at iltmætningen er mellem 94 – 98 % målt ved hjælp af pulsoxymeter.

Anvendelse af pulsoximeter forudsætter at der er et stabilt måleligt signal. I tvivlstilfælde skal ilttilskuddet ikke reduceres, idet det er vigtigt at undgå hypoxæmi.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at spontan cirkulation, ikke nødvendigvis giver normal vævs perfusion samtidigt, hvorfor blodets iltmætning først bedømmes ved hjælp af saturationsmåler, når der kan konstateres normal vævs perfusion.

 

Iværksættelse af Hjertelungeredning

 

Kontrol af bevidsthed

 

Kontrol af respiration

Kontrollen må max tage 10 sek. Kontrol af fremmedlegemer såfremt der ikke kan ventileres.

 

Kontrol af cirkulation

Kontrol af cirkulation bør højst tage 10 sekunder.

 

Hvis patienten er bevidstløs, uden respiration og cirkulation, så har patienten klinisk hjertestop og der påbegyndes straks hjertelungeredning med 30 kompressioner og 2 ventilationer, dette fortsætter indtil patienten er monitoreret med en defibrillator, hvad enten det er en hjertestarter (AED) eller ambulancetjenestens defibrillator.

 

Når defibrillatoren er monteret vurderes rytmen om den er stødbar eller ikke stødbar.

  • • Stødbare rytmer
    Stødbare rytmer omfatter ventrikelflimren (VF) og pulsløs ventrikulær takykardi (pVT).

  • • Ikke-stødbare rytmer
    Ikke-stødbare rytmer omfatter asystoli og pulsløs elektrisk aktivitet (PEA).
    Pulsløs elektrisk aktivitet omfatter alle øvrige hjertestop, der ikke er VF/pVT eller asystoli. Karakteristisk er, at EKG kan vise alt fra en normal sinusrytme evt. med takykardi til frustrane, breddeøgede QRS-komplekser med langsom frekvens, men at patienten har klinisk hjertestop. PEA udgør hovedparten af hjertestop på hospital og er oftest ikke primært kardialt udløst, men er forårsaget en række andre tilstande. Prognosen afhænger af den tilgrundliggende årsag og tidlig behandling af denne.

 

Sikkerhed ved defibrillering

Da der under opladning masseres, er det vigtigt at være opmærksom på sikkerhed i forbindelse med afgivelse af stød.

Følgende procedure er derfor gældende i situationer, hvor der er stødbar rytme.

Hvis rytmen er stødbar:

1) Siges højt: ”stødbar rytme, fortsæt hjertemassage, mens der lades”

2) Defibrillatoren lades op til valgte energiniveau

3) Når defibrillatoren er ladet op sige højt ”alle væk, ilten væk”

4) Den der skal aktivere stød knappen skal visuelt sikre sig, at alle er væk

5) Sig højt ”der stødes”, hvorefter der afgives stød og siges højt og der siges højt ”start hjertemassage, stød afgivet”

Hvis rytmen er ikke - stødbar:

6) Sig højt ”ikke - stødbar rytme, fortsæt hjertemassage i 2 minutter”

 

Grundlæggende behandlings algoritme ved VF og pVT hos voksne.

Adrenalin 1 mg gives første gang efter 3. stød umiddelbart før HLR, herefter hvert 3.-5. min.

Amiodaron 300 mg gives første gang efter 3. stød, evt. gentaget 150 mg lige efter 5. stød, hvis ingen effekt.

 

Billede 1

Grundlæggende behandlings algoritme ved Asystoli og PEA.

Start straks med HLR i 2 min.

Giv Adrenalin 1 mg. hurtigst muligt, herefter hvert 3. – 5. min.

Vurder rytmen hvert andet minut.

 

Vurdering af behandlingsindikation

I forbindelse med iværksættelse af avanceret genoplivning er det væsentligt at afklare, om der er indikation for at påbegynde og/eller fortsætte allerede påbegyndt behandling. Dette sker blandt andet ud fra en vurdering af tilgrundliggende lidelser hos patienten, patientens udtrykte og journalførte ønsker om ikke at ville modtage genoplivningsforsøg, samt en vurdering af en eventuel effekt af et behandlingsforsøg i det konkrete forløb. Dette kan være vanskeligt at afklare i den akutte situation. Hvis der ikke foreligger sikre og dokumenterede oplysninger, der kontraindicerer genoplivningsforsøg, skal behandling iværksættes og fortsættes, mens en kvalificeret beslutning tages.

Find mulige reversible årsager

Der er vigtigt ved alle former for hjertestop at identificere en tilgrundliggende lidelse, der kan behandles. Ved VF/pVT er årsagen ofte iskæmisk betinget hjertesygdom. Ved PEA er det altafgørende i den akutte fase at identificere den tilgrundliggende årsag og behandle denne.

Årsager, der skal overvejes, omfatter følgende:

Huskeregel: 4 H’er og 4 T’er:

  • • Hypoxi, Hypovolæmi, Hyperkaliæmi/metabolisk, Hypotermi

  • • Trykpneumothorax, Tamponade (hjerte-), Toxicitet/tabletter, Trombose (koronar eller pulmonal).

 

Vurdering af behandlingseffekt

I forbindelse med enhver hjertestopbehandling skal kvaliteten af behandlingen løbende vurderes.

Kapnografi bruges hos den intuberede patient til at vurdere tubeplacering, kvalitet af hjertemassage, samt evt. spontan cirkulation.

Pupildilatation og manglende lysreaktion kan ikke anvendes som udtryk for en dårlig prognose, men normal pupilstørrelse og reaktion på lys er tegn på en bedre prognose.

 

Patienter der får ROSC (return of spontaneous circulation)

Disse patienter skal have optaget et EKG 12 og konfereres med kardiologisk bagvagt op AUH med henblik på kardiologisk intervention og/eller køling.

 

Ophør med behandling

Den fortsatte behandlingsindikation skal vurderes løbende i forhold til tidsforløbet, behandlingseffekten og prognosen. I et behandlingsforløb kan der fremkomme nye oplysninger, der gør, at yderligere behandling skønnes udsigtsløs og dermed kontraindicerer fortsat genoplivningsforsøg. Når behandling indstilles, skal præmisserne for behandlingsophør gøres klart for alle involverede og dokumenteres i journalen.

Generelt skal genoplivningsforsøg fortsætte, så længe der er en stødbar rytme. Vedvarende asystoli over 20 minutter, trods avanceret genoplivning og uden reversible årsager, er normalt tilstrækkeligt grundlag til at indstille yderligere genoplivningsforsøg under forudsætning af, at der ikke er samtidig hypotermi.

 

Kvalitetsovervågning

Hjertestopbehandlingen dokumenteres i Præhospital Patient Journal og i det landsdækkende hjertestop-register. Kvaliteten overvåges ved journalaudit.

 

Desuden vurderes rapporterede utilsigtede hændelser vedrørende hjertestop minimum én gang årligt i Kvalitetsudvalget.

 

Definition af begreber

Klinisk hjertestop er en tilstand, hvor personen er bevidstløs, uden vejtrækning (eller uden normal vejrtrækning) og uden tegn på cirkulation (uden tegn på liv).

Hjertelungeredning (HLR) anvendes synonymt med det internationale begreb cardiopulmonary resuscitation (CPR). HLR består af opretholdelse af hjertemassage og ventilationer.

Avanceret genoplivning er al behandling, der bygges oven på basal genoplivning, som f.eks. endotracheal intubation, medicinering og brug af manuel defibrillator eller ekstern pacing.

VF: Ventrikelflimren

pVT: Pulsløs Ventrikulær takykardi

PEA: Pulsløs elektrisk aktivitet

 

Målgruppe – modtagelse

Læger ansat ved akutlægebilerne Region Nordjylland

 

Formål

At sikre ensartet og hurtig behandling ved hjertestop, for at øge patientens mulighed for overlevelse uden varige mén.

 

Referencer

Standard nr. 2.6.1, Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område, 2. version.

International Liaison Committee on Resuscitation (ILCOR). 2010 International Consensus on Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care Science with Treatment Recommendations. Resuscitation 2010; 81S:e1-e330

European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010. Resuscitation 2010; 81:1219-1451

European Resuscitation Council

Dansk Råd for Genoplivning

Avanceret Genoplivning. ERC Guidelines for Resuscitation 2010. Folder udarbejdet af Dansk Råd for Genoplivning og Hjerteforeningen.