Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Diabetes sygepleje forløbsbeskrivelse, børn og unge 0 til 15 år

 

Beskrivelse2

DAG 12

Orienterende samtale2

Dagsplan2

Hvad er Diabetes Mellitus?2

Undervisning i blodsukkermåling3

DAG 1-33

Kompensation/bevillinger/Socialrådgiver3

Diætist4

DAG 24

Blodsukkerskema4

Blodsukkerapparatet4

Måling af blodketoner4

Insulintyper/virkningstider5

Injektionsteknik5

Dag 2-45

Insuflon5

DAG 2-35

Årsager, symptomer og behandling af hypoglykæmi5

Årsager:5

Symptomer:5

Behandling6

DAG 36

Årsager, symptomer og behandling af hyperglykæmi6

Årsager:6

Symptomer:6

Behandling:6

Varebestilling7

Døgnplan7

Orientering om Diabetesregister og Biobank7

Diabetesforeningen7

DAG 48

Udskrivelsessamtale8

Undervisning af skole/daginstitution og netværk8

Glucagen undervisning og demonstration9

Daglige telefonopkald efter udskrivelsen9

Ambulant sygeplejekonsultation 1 måned efter udskrivelse9

HbA1c9

Sygdom9

Syreforgiftning/Diabeteskoma9

Kulhydrattælling ved basal/bolus insulinbehandling:10

Lipodystrofi10

Rejser/forsikringer10

Fysisk aktivitet10

Diabetes og alkohol10

Definition af begreber10

Målgruppe – modtagelse11

Formål11

Problemstilling11

Metode11

Referencer11

Links11

 

Tilknyttede bilag kan ses og åbnes i øverste højre hjørne af retningslinjen.

 

Beskrivelse

 

DAG 1

Orienterende samtale

Diabetessygeplejersken gennemgår kort det overordnede formål med indlæggelsen, som er følgende:

Normalisering og stabilisering af blodsukkeret.

Indlæggelsesvarighed ca. 1 uge, inkl. dagsbesøg og overnatning hjemme.

Undervisning i diabetes, blodsukkermåling, injektionsteknik, administration af insulin, måling af blodketoner, orlov, diætistsamtale m.m.

Diabetessygeplejersken begynder afklaring af familiesituationen: Ressourcer, søskende, netværk, arbejdssituation, orlov, krisereaktion, m.m.

Det nævnes, at vi laver aftaler i forhold til undervisning af skole, daginstitution og relevant netværk, efter udskrivelsen.

 

Kontaktsygeplejersken i afsnittet sikrer følgende:

 

  • • At familien medbringer barnets bog eller barnets personlige optegnelser via sundhed.dk til vækstkurveføring.

  • • At barnet får målt blodtryk, bliver målt og vejet.

  • • At barnets Tannerstadium vurderes og noteres i journalen.

  • • At familien udfylder oplysningsseddel til journalen med navne og CPR-nummer på alle familiemedlemmerne.

 

Efter udskrivelse følges familien tæt via telefonkontakt og ambulante konsultationer ca. hver 3. – 4. måned.

 

Dagsplan

Diabetessygeplejersken udleverer dagsplan til familien og gennemgår, hvad der skal ske i løbet af døgnet under indlæggelsen i døgnafsnittet. Se ”Dagsplan for børn/unge med diabetes”

 

Hvad er Diabetes Mellitus?

Diabetessygeplejersken gennemgår:

 

  • • Anatomien og fysiologien. Trædukken kan anvendes til at illustrere. Evt. bruges skoleundervisningsmaterialet fra Diabetes-foreningen, Undervisningsmateriale til skolebesøg

  • • Årsagssammenhænge: Genetisk betinget, vævstype, miljø og virus.

  • • Forskel mellem type 1 diabetes og type 2 diabetes

  • • Vigtigt at nævne for barnet, at det ikke smitter.

 

 

Spilleregler: Insulin, kost og motion

Billede 1

 

Forklar om remissionsfasen også kaldet honeymoonfasen. Der er stor variation af honeymoonfasen afhængig af barnets alder.

 

Der snakkes om:

  • • Den naturlige krisereaktion hele familien kan have i forbindelse med at have fået et barn med diabetes.

  • • Barnets reaktion. Det kan være svært at skulle modtage undervisning i denne situation.

  • • Det at få en kronisk sygdom. Respekter/accepter at barnet er ked af det og reagerer på forskellig vis.

  • • Pubertet, hormonpåvirkning, Dawns-fænomen.

  • • Vigtigt at søskende inddrages under hensyntagen til alder.

  • • Familien skal regne med ca. ½ år, inden de har helt styr på diabetes reguleringen.

  • • Afhængig af alder udleveres: ”Det lille barn og diabetes” (ref.: 1), ”Dig og diabetes” (ref.: 2).

  • • Evt. udleveres ”Den dag Stine fik diabetes” (ref.: 4) og malebogen ”Du har fået diabetes”, kan rekvireres hos Novo Nordisk.

 

Undervisning i blodsukkermåling

Forældre og barn afhængig af alder og udvikling.

Blodsukkerværdier: Normalværdier, lave værdier og høje værdier.

Ud fra vejledningen ”Vejledning i måling af blodsukker” (se bilag) gennemgås sammen med forældrene/barnet, hvordan de måler blodsukker, samt funktion af fingerprikker. Se følgende link til vejledning til Accu-chek fastclix.

Vigtigt! at de selv har apparatet i hænderne.

Der oplyses om, at fingerprikkeren er personlig. Hvis andre i barnets netværk skal øve blodsukkermåling, udleveres engangs fingerprikkeren.

Det aftales, at forældre og evt. barnet øver blodsukkermåling i afsnittet superviseret af en sygeplejerske.

 

DAG 1-3

Diabetessygeplejersken dokumenterer i Clinical, hvad der er undervist i og hvad der skal følges op på i døgnafsnittet. Se Undervisningsplan for Diabetessygeplejersker i Diabetesteamet” (se bilag).

Kompensation/bevillinger/Socialrådgiver

Familien informeres om muligheden for at søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til én forælder. Se DSBD vejledning om sociale muligheder og anbefalinger i forbindelse med børn med type 1 diabetes. Der søges om kompensation i 1-3 mdr. afhængig af barnets alder og situation.

Kompensationen kan deles imellem forældrene, hvis der er behov for dette.

Hvis forældrene er skilt, kan der være 2 sagsbehandlere, evt. anden kommune.

Der søges om kompensation i fornødent omfang i forbindelse med debut, til begge forælder. Der beregnes ud fra de sidste 3 mdrs. lønsedler. Forældrene skal selv fremsende lønsedler til kommunen, til brug for ansøgningens behandling. Herudover søges der om kompensation til ambulant besøg til én forælder. Diabetessygeplejersken ringer til sekretæren på socialrådgiverkontoret, som sender standardansøgninger til kommunen om bevillinger til diabetesmaterialer, kørselsgodtgørelse, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og øvrige kompensationer.

Diabetessygeplejersken lægger kopi af ansøgningerne fra socialrådgiverkontoret i journalen, så oplysningerne er tilgængelige for den læge, der udskriver barnet.

Diabetessygeplejersken udleverer dokumentationsskrivelse med henblik på refusion af kørsel og ret til tabt arbejdsfortjeneste, når forældre deltager i undervisning under barnets indlæggelse. Familien afleverer denne til sagsbehandleren i kommunen, efter udskrivelsen): Oversigt over kørsel, dokumentationsskrivelse” (se bilag).

Diabetessygeplejersken kontakter socialrådgiver ved børneafdelingen mhp aftale med familien vedrørende orientering om ovenstående bevillinger.

 

Diætist

Diabetessygeplejersken kontakter diætisten og laver aftale snarest efter, at barnet er blevet indlagt.

Diætisten har én til to samtaler med familien under indlæggelsen og opfølgningssamtaler senere. Disse koordineres med diabetessygeplejersken.

Første opfølgningssamtale er en til halvanden måned efter udskrivelse. Det tilstræbes, at det er samme dag, som familien har ambulant sygeplejerske tid.

Efterfølgende samtaler koordinerer diætisten med de ambulante konsultationer.

Familien kan frit maile til diætisten ved tvivlsspørgsmål.

Diætisten udregner energitrin for barnet, som hun vedlægger bevillingsansøgningerne. Hent pjecen i højre menufelt ”Merudgifter til diabetesmad”

Forældrene har én gang årligt selv ansvar for at få revurderet bevillingen i kommunen. Der er derfor ofte brug for en udregning af energitrin igen.

 

DAG 2

Blodsukkerskema

Blodsukkerskema udleveres og forældrene instrueres i at føre det. Se ”Blodsukkerskema” (se bilag).

Blodsukkerværdier, insulintype og mængde skal føres ind. Foreløbigt kulhydratforhold og insulinfølsomhed skrives på skemaet.

Familien må gerne overføre blodsukkerværdierne til computeren, men det er vigtigt at de dagligt anvender blodsukkerskemaet som pædagogisk arbejdsredskab.

Det er et vigtigt arbejdsredskab for forældrene og os for at støtte/hjælpe familien med barnets diabetes regulering. Når barnet er i institution/skole, kan det evt. have en lille diabetesdagbog med.

 

Blodsukkerapparatet

Blodsukkerapparatets indstillinger og funktioner gennemgås.

Brugervejledningen findes på Bayers hjemmeside: Contour USB.

Måling af blodketoner

Diabetessygeplejersken gennemgår årsager til udvikling af ketoner og underviser i måling af blodketoner.

Ved måling af blodketoner foretages den praktiske undervisning af diabetessygeplejersken, ud fra vejledningen der hører til Abbotts apparat ”Precision Neo”. Brugermanualen findes på ”Abbott Diabetes care”. Kan findes ved at søge på ”indstillingsvejledning” og åbne ” Freestyle Precision Neo Brugerens indstillingsvejledning”.

Lommekort ”Hvordan tolkes blodketonniveauet” (se bilag) gennemgås og udleveres til familien.

 

Insulintyper/virkningstider

Diabetessygeplejersken gennemgår relevante insulintyper, og demonstrerer vha. Novo Nordisk`s grafer, insulin typer og virkningstid, samt opbevaring og holdbarhed af insulin, og Pjecen: ”Injektion af insulin til voksne” udleveres. Ref. 5.

 

Injektionsteknik

Gennemgang af insulinpennens funktioner ud fra brugervejledning. Skift af ampul, udluftning m.m.. Vigtigt at familien selv har pennen i hænderne.

Se ”Sådan bruger du Novopen Echo” Novo Nordisk brugervejledning (se bilag (2 sider)).

 

Gennemgang af injektionssteder. Se bilagene: ”Dokumentationsskema til subkutan injektion i abdomen” og ”Dokumentationsskema til subkutan injektion i låret” (se bilag).

 

Injektionsteknik: Forældrene skal prøve at give insulin både subkutant og i insuflon i øvepude, hvis barnet har fået lagt en insuflon: ”Injektionsteknik”, ”Injektionsteknik til blandingsinsulin” (se bilag) og ”Sådan bruger du insulinkateter (insuflon)”.

 

  • • Der øves injektion mor/far.

  • • Barnet tager selv insulin.

 

Familien informeres om at kanylebøtter køres på genbrugspladsen og afleveres som risikoaffald eller det kan afleveres til Rappenskralden. I nogle kommuner kan den fyldte kanylebøtte afleveres på Apoteket og en ny udleveres.

 

Dag 2-4

Insuflon

Afklaring af, om barnet skal anvende insuflon. Sygeplejerske i døgnafsnittet anlægger insuflon ved opstart af basal/bolusinsulin.

Evt. undervises familien i anvendelse af insuflon. Herunder planlægning af, hvornår forældrene på skift skal lægge insuflon på barnet, inden udskrivelsen: ”Vejledning i anlæggelse af insuflon”, under supervision af diabetessygeplejerske.

 

DAG 2-3

Årsager, symptomer og behandling af hypoglykæmi

Blodsukker mindre end 3,5 mmol/l

 

Hypoglykæmi opdeles i 3 grader: Føling, insulintilfælde og insulinchok.

 

Årsager:

Motion, for meget insulin, undladt at spise, indtagelse af alkohol, ændring i injektionssted.

 

Symptomer:

Føling

Humørsvingninger, ondt i hovedet, sulten, bleg, træt, svedende, indre uro, synsforstyrrelser.

Insulintilfælde

Kan ikke selv mærke det, mærkelig opførsel, utydelig tale, konfusion, usikker gang,

koordinationsproblemer.

Insulinchok

Bevidstløshed, kramper.

 

Diabetessygeplejersken demonstrerer evt. på trædukken eller vha. tegninger, hvad der fysiologisk sker ved hypoglykæmi. Glukagon frigives fra pancreas og får blodsukkeret til at stige ved frigivelse af glukose fra glycogendepoterne i leveren.

Barnet vil ofte have kvalme, opkastning og hovedpine efter at have haft lavt blodsukker.

 

Diabetessygeplejersken udleverer: (se bilag)

 

 

 

Behandling

Ved følingsymptomer måles blodsukkeret. Hvis det er lavt, dvs. under 3,5 indtages

5-10 g kulhydrat. Hvis barnet er skidt tilpas eller kender sine følingsymptomer, indtages

kulhydrater, før blodsukkeret måles. Det kan vare op til 20 minutter, inden blodsukkeret stiger.

Gentag behandlingen, hvis blodsukkeret ikke stiger. Det kan være en god idé at stabilisere

blodsukkeret ved at spise noget groft brød, hvis det fortsætter med at være lavt og blodsukkeret er svært at få op, fx efter langvarig fysisk aktivitet.

 

Ved insulintilfælde skal barnet guides af en voksen. Giv straks juice/sodavand med et sugerør og blodsukkeret måles bagefter.

Ved insulinchok ringes 112, efterfølgende gives der evt. Glucagen. Bevar roen, læg evt. barnet på siden.

Bed Falck om at køre til Børnemodtagelsen Aalborg Universitetshospital.

Insulinchok ses ikke inden for det første ½ år efter debut.

Mareridt om natten kan være pga. lavt blodsukker, mål derfor altid blodsukkeret.

Opfordre til at barnet altid har juice og druesukker på sig.

 

DAG 3

Årsager, symptomer og behandling af hyperglykæmi

Blodsukker større end 10 mmol/l

Årsager:

Rigeligt indtag af hurtige kulhydrater, for lidt insulin, mindre fysisk aktiv end vanlig, infektion/sygdom, stress, spænding/nervøsitet.

 

Symptomer:

Tørst, tisser meget, træt, vægttab, tørre slimhinder, tør hud, tågesyn, svamp, mavesmerter, lægkramper og manglende sårheling.

 

Behandling:

Hurtigvirkende insulin, fysisk aktivitet og vurdering af om der generelt er brug for regulering af insulinmængde eller kulhydratindtag.

Insulinmangel kan føre til udvikling af ketoacidose: Det er derfor vigtigt at reagere på vedvarende høje blodsukkerværdier.

 

Højt blodsukker kan skade kroppen på langt sigt:

Øjne, nyrer, nerver og blodkar.

Der informeres om senfølger ved den første ambulante sygeplejekonsultation ca. en måned efter udskrivelsen.

 

Varebestilling

Diabetessygeplejersken ringer til barnets socialrådgiver/sagsbehandler i familieafdelingen i kommunen, for at få tilladelse til at bestille varer, samt at få oplyst hvilket firma de handler med.

Vigtigt at få oplyst navn og adresse på den, der skal modtage regning og evt. EAN nr.

 

Herefter bestiller diabetessygeplejersken varerne hos forhandleren ”Varebestilling” (se bilag).

 

Diabetessygeplejersken informerer familien om varebestilling. Det er individuelt fra kommune til kommune, hvordan det foregår.

Vigtigt, at familien ved, at de ikke skal betale varerne selv. Dog skal de betale for varer, der ikke er bevilling på. Familien skal kontakte kommunen, med henblik på afklaring af bevillingerne, når de har modtaget kopi af bevillingsansøgningerne.

Diabetessygeplejersken bestiller én startpakke pr. familie, også selvom forældrene er skilt (værdi ca. 6000-7000 kr.).

Nogle kommuner dækker ikke udgifter til injektions swaps og kanylebøtter via bevillingen, derfor skal familien gemme kvitteringer til det årlige møde med deres sagsbehandler, så de evt. kan få det refunderet.

Familien skal forvente at bestille varer ca. 1 gang om måneden.

 

Døgnplan

Døgnplan udleveres og udfyldes af diabetessygeplejersken sammen med forældrene, når barnet skal hjem og overnatte.

Hvis blodsukkeret ved gentagne målinger er ≥ 15 mmol/l,skal de måle blodketoner.

Hvis blodsukkeret er ≤ 4,5 kl. 23.00 og 03.00 gives ½ glas mælk.

Hvis blodsukkeret er ≤ 3,5 gives 1 glas mælk (se bilag) ”døgnplan”.

 

Orientering om Diabetesregister og Biobank

Diabetessygeplejersken udleverer informationsmateriale til gennemlæsning og fortæller kort om, hvad formålet er med at være med i Diabetesregister og Biobank.

Desuden følges op på lægens orientering om andre blodprøver: Transglutaminase, thyreoideatal og autoantistoffer. Det tilstræbes at blodprøverne tages samlet.

 

Se Dansk Selskab for Børne - og Ungdomsdiabetes og Biobanken på Herlev Hospital

 

Vigtigt, at forældrene tager hurtigt stilling, således vi kan lave prøvemateriale klar.

Det tilstræbes, at prøverne tages under indlæggelsen og senest inden for de første 3 måneder.

 

Diabetesforeningen

Diabetessygeplejersken orienterer om:

 

  • • Diabetesforeningen og udleverer en pjece fra Diabetesforeningen, se www.diabetes.dk.

  • • Den lokale diabetesforening, Børnefamiliegruppen Region Nordjylland.

 

Det anbefales, at familien holder sig opdateret via diabetesforeningens hjemmeside og evt.

melder sig ind. Herved er der mulighed for at deltage i kurser og følge med i forskningen.

Familien kan søge om at få refunderet betaling til kurser af socialforvaltningen.

Via diabetesforeningen er der mulighed for at få kontakt med andre familier med børn med diabetes.

Henvis evt. til Diabetesforeningens hjemmeside.

 

DAG 4

Udskrivelsessamtale

Udlever pjecen ”Den første tid hjemme, efter jeres barn har fået diabetes”.

 

Vi ringer til familien hver dag den første tid. Familien kan kontakte Døgnafsnittet ved behov for hjælp i akutte situationer.

 

Fortæl om ambulante konsultationer ca. hver 4. mdr. hos læge og diabetessygeplejerske i Børneambulatoriet.

Nævne for familien, at vi har mulighed for at henvise til børneafdelingens psykolog.

 

Vi underskriver dokumentationsskrivelsen ”Oversigt over kørsel i forbindelse med barnets indlæggelse”, som familien kan aflevere til deres sagsbehandler med henblik på kompensation for kørsel og tabt arbejdsfortjeneste på undervisningsdage til den anden forældre.

 

Sikre, at familien har kanyler, blodsukker- og blodketonstrimler, tromler til fingerprikker, spritswaps, insulin, EMLA, insufloner, Remove og Tegaderm, indtil bevillingen går igennem.

 

Fortæl at familien kan kontakte deres sagsbehandler med henblik på at afklare følgende:

 

  • • Merudgifter til diabetesmad.

  • • Insulin. Enten et månedligt beløb eller bevillingen ligger på apoteket.

  • • Kompensation hvis barnet er sygt ud over barns første sygedag og har behov for at skulle passes hjemme.

  • • Bevilling til de øvrige diabetesmaterialer.

  • • Bestilling af insuflon hos forhandler, eventuelle øvrige varer købes på apoteket.

 

Forældrene skal underskrive bekræftelse på, at de vil deltage i Biobank, i så fald de vil dette.

 

Lave aftale med familien om, hvornår barnet/den unge skal have taget blodprøver til Diabetesregisteret og Biobank og evt. udlevere prøvemateriale og blodprøveseddel, helst inden udskrivelsen.

Barnet/den unge vil samtidig få taget stofskifteprøver, diabetesautoantistoffer og cøliakiprøve. Blodprøverne kan tages i afsnittet eller i forhallen.

 

I forlængelse af udskrivelsessamtale med læge i afsnittet, udleveres recept på insulin og GlucaGen Hypokit.

 

Undervisning af skole/daginstitution og netværk

Forældrene aftaler med skolen/daginstitutionen, hvilke lærere/pædagoger der kommer ind til undervisning med deltagelse af mindst én af forældrene og evt. barnet/den unge, inden for et par måneder efter udskrivelsen.

Undervisningen vil vare ca. 1 ½ time. Barnet må gerne deltage.

Forældrene kan selv evt. sammen med barnet fortælle lidt om diabetes i skolen.

Oplyse om hjemmesiden www.diabetes.dk

→ Børn

 

→ Skolebesøg

 

→ print forældrevejledning

 

Vi tager ud og underviser vuggestuer, børnehaver, samt institutioner.

 

Glucagen undervisning og demonstration

Demonstrer vha. sættet, hvordan det gøres klar og udlevér pjecen ”Glucagen Hypokit” (ref. 7).

Glucagen gives, hvis barnet har insulinchok. Det får blodsukkeret til at stige i løbet af 10 - 15 minutter.

 

  • • Hvis barnet vejer ≤ 25 kg gives ½ af mængden.

  • • Hvis barnet vejer ≥ 25 kg gives hele mængden.

 

Glucagen er gensplejset, så man risikerer ikke anafylaksi eller allergisk reaktion.

Barnet kan være sløv og træt en halv dag efter at have haft lavt blodsukker.

Obs. når Glucagen bliver hentet på apoteket, er det vigtigt at notere på sættet, at det kan holde sig i 1 ½ år fra afhentningsdato uden for køleskab. Hvis det opbevares i køleskab kan det holde sig til udløbsdato.

Familien skal kun have 1 sæt Glucagen hjemme og medbringe det på rejser og weekendophold.

 

Det kan være en god idé at bruge Glucagen sættet, der er udløbet til demonstration for andre voksne, der skal være omkring barnet under ferieophold eller lignende.

 

Daglige telefonopkald efter udskrivelsen

Det er vigtigt at spørge ind til sport/aktiviteter, nogle gange skal der gives mad, men ingen Novorapid i forbindelse med aktivitet.

Hvis blodsukkeret generelt ligger lavt døgnet igennem reduceres i Levemir. Vær opmærksom på, at Levemir ofte skal reduceres væsentligt i perioden efter udskrivelse.

 

Ambulant sygeplejekonsultation 1 måned efter udskrivelse

HbA1c

Diabetessygeplejersken informerer om, hvad HbA1c er.

HbA1c fortæller om gennemsnitsblodsukkeret de sidste 6-8 uger.

Det tilstræbes, at det ligger mellem 48-55 mmol/L, svarende til et gennemsnitsblodsukker på 9,0 mmol/L.

Diabetessygeplejersken udleverer ”HbA1c tabel, omregningstabel” (se bilag)

Barnet/forældrene instrueres i, hvordan de tager og sender prøve til HbA1c. PRI dokumentet ”Patientvejledning i prøvetagning til HbA1c” udleveres.

Der udleveres desuden ambulant tid til konsultation i børneambulatoriet samt kuvert med HbA1c-sæt. HbA1c indsendes ca. 10 dage før ambulant konsultation.

Procedurerne ved årsstatus gennemgås.

 

Sygdom

Diabetessygeplejersken gennemgår pjecen ”Sygdom og diabetes”

 

Syreforgiftning/Diabeteskoma

Når der ikke er insulin nok i kroppen øges nedbrydningen af fedt i vævet, og der dannes syre (ketonstoffer). Blodets glukoseindhold stiger som regel samtidig, og der kommer ketonstoffer i blodet.

Diabetessygeplejersken fortæller uddybende om, hvad ketonstoffer er, hvornår de optræder i urinen/blodet, og hvordan det skal behandles.

Pjecen ”Vigtigt at vide om syreforgiftning (ketoacidose)” udleveres (se bilag).

 

Ved manglende behandling af høje blodsukre vil barnet begynde at kaste op, blive sløvt, få dyb vejrtrækning og ende med at blive bevidstløs/gå i koma. Dette kræver akut indlæggelse på børneafdelingen, så barnet kan blive behandlet med insulin, IV- væske og salte.

 

Kulhydrattælling ved basal/bolus insulinbehandling:

Diabetessygeplejersken gennemgår og udleverer ”500 og 100 reglen” (se bilag).

Ved børn, der har et døgnbehov på < 12 enheder insulin, anvendes 375 reglen.

 

Lipodystrofi

Pjecen ”Insulin infiltrater (lipodystrofi)” udleveres og gennemgås. Ref. 8 (se bilag)

 

Rejser/forsikringer

Diabetessygeplejersken gennemgår regler for at rejse, når man har en kronisk sygdom.

Ved rejse udenlands, udleveres ”Rejsebrev, diabetespatienter” (se bilag).

Der oplyses om, at barnet/den unge ikke er dækket af sygesikringen, hvis barnet/den unge har været indlagt indenfor 2 måneder, selv et besøg i børnemodtagelsen tæller for en indlæggelse.

Familien skal i så fald kontakte SOS og få en erklæring, denne skal udfyldes og underskrives af en af børneafdelingens læger og sendes retur til SOS, for at de kan vurdere, om barnet/den unge kan forsikres i en given periode.

Det er vigtigt, at familien har det blå sygesikringskort, som kan bestilles på: www.borger.dk.

Familien skal selv betale hjemtransport, eller tegne rejseforsikring.

Samme insulin fås i alle lande.

Diabetessygeplejersken udleverer pjece Rejsesygesikringen, nye regler fra 1. januar 2008”, Se ”Blå EU-sundhedskort” samt ”10 gode råd til rejsen”.

 

Fysisk aktivitet

Diabetessygeplejersken fortæller om vigtigheden af fysisk aktivitet og gennemgår, hvordan det påvirker blodsukkeret, samt hvilke forholdsregler familien/barnet skal tage før og efter fysisk aktivitet.

Fx at måleblodsukker før/efter, reducere mængden af insulin til måltidet før aktivitet og medbringe mad i form af hurtigt optagelige kulhydrater i tilfælde af lavt blodsukker.

 

Diabetes og alkohol

Pjecen Sådan gør du hvis du har diabetes og vil drikke alkohol” udleveres afhængig af alder og behov.

 

Definition af begreber

Diabetessygeplejerskerne: Et team bestående af 3 sygeplejersker i tæt samarbejde med læger, diætist, psykolog og socialrådgiver, med kontor i Stengade 10 3. sal.

Diabetessygeplejerskerne er ansvarlige for, planlægger og varetager undervisningsforløb af børn med nyopdaget diabetes, deres familie og netværk. Tilrettelægger, gennemfører, koordinerer og udvikler patientforløbene således at disse opleves med helhed og kvalitet under indlæggelse og ambulant opfølgning.

 

Individuel undervisning: Diabetessygeplejerskens undervisning af barnet/den unge, familien og netværk tilpasses alder, udvikling og familiesituationen.

 

Nyopdaget diabetes: Barnet/den unge bliver via Børnemodtagelsen indlagt på Døgnafsnittet eller intensivt afsnit, afhængig af dets kliniske tilstand. 5-7 dages indlæggelse er forventelig. I samarbejde med kontaktsygeplejersken i stamafsnittet, underviser diabetessygeplejersken barnet/den unge, familien og netværket, dels i diabetesteamet i Stengade, dels i afsnittet. Diabetessygeplejersken aftaler med familien, om de i løbet af ugen kan gå på hjemmebesøg under indlæggelsen.

 

Målgruppe – modtagelse

Børn og unge med nyopdaget diabetes type 1 i alderen 0-15 år, deres familie og netværk.

 

Formål

At barnet/den unge og familien føler sig velinformeret og trygge ved selv at skulle håndtere reguleringen af barnet/den unges diabetes efter udskrivelsen. Diabetessygeplejersken ringer i en periode dagligt til familien med henblik på diabetesreguleringen, afhængig af behovet.

 

Problemstilling

Barnet/den unge og familiens manglende viden og erfaring med diabetes mellitus type 1, den første periode efter diagnosen er stillet.

Følgende beskrivelse beskriver Diabetessygeplejerskernes modtagelse, undervisning, vejledning og oplæring til børn og unge med nyopdaget diabetes og familien.

 

Metode

Materialet er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for behandling af børn med type 1 diabetes, praksiserfaring og anbefalinger fra DSBD (Dansk selskab for børne- og ungdomsdiabetes).

 

Referencer

  1. 1. Pjece: Det lille barn og diabetes, en vejledning til vuggestuer, børnehaver, familie om børn mellem 0 og 6 år. Udgivet af Diabetesforeningen; 8. oplag maj 2011.

  2. 2. Pjece: Dig og diabetes, en vejledning til dig mellem 9 og 13 år Udgivet af Diabetesforeningen; 8. oplag juni 2012.

  3. 3. Bog: Den dag Stine fik Diabetes højtlæsningsbog om diabetes. Fløe Jeanne, Diabetesforeningen, 2. Oplag, januar 2013.

  4. 4. Malebog: Du har fået diabetes”, udgivet af Novo nordisk 2006.

  5. 5. Pjece Injektion af insulin til voksne – må kun udleveres af receptudstedende behandlere. Novo Nordisk, marts 2013, 6. oplag.

  6. 6. Bog: Hanås Ragner, Oversat til dansk af Dr. Birthe Olsen, Type 1 diabetes hos børn, unge og unge voksne, BetaMed AB, første danske oplag, første trykning 2006.

  7. 7. Pjece: Glucagen Hypokit; udgivet af Novo Nordisk Scandinavia AB, Arne Jacobsens Allé 17,9. 2300 København S. altomdiabetes.dk, novonordisk.dk

  8. 8. Pjece: Insulin infiltrater (Lipodystrofi); Udgivet af BD Medical – Diabetes Care, Park Allé 290, 2605 Brøndby.

 

Links