Formål

At forebygge luftsvejsinfektioner (pneumoni) hos patienter, der har brug for intensiv og understøttende respirationsterapi.

Målgruppe

Sundhedspersonale, der plejer, behandler og undersøger patienter, som har behov for respirationsterapi.

Sundhedspersonale, der rengør og desinficerer udstyr til respirationsterapi.

Generelt

Pneumoni opstår under hospitalsindlæggelse hos ca. 2,5% af alle patienter i Danmark. Ca. 10% af intuberede patienter på intensive afdelinger udvikler Ventilator-Associated Pneumonia (VAP).

Pneumoni er forbundet med et stort ressourceforbrug, liggetiden øges og mortalitetsraten for patienter med VAP kan være helt op til 50%.

Definition af begreber

• • Non-touch teknik omfatter brug af rene handsker og sterile utensilier

• • Patientnært udstyr er respirationsudstyr, som er placeret mellem respirator og patient. Respirator anses som værende patientnært udstyr

• • ”Single patient use”-udstyr er udstyr, der kan anvendes flere gange til samme patient efter genbehandling og kasseres efter en fastlagt frekvens

• • Steril teknik er brug af sterile handsker og sterile utensilier

• • Varmedesinfektion er rengøring og desinfektion i instrumentvaskemaskine

• • Ventilator-Associated Pneumonia (VAP) er pneumoni associeret med respiratorbehandling.

Håndhygiejne

Der udføres håndhygiejne (2.1) før og efter al håndtering af udstyr til respirationsterapi.

Værnemidler

Der anvendes handsker og evt. plastforklæde (2.2) ved risiko for forurening med organisk materiale.

Der anvendes maske, briller eller visir (2.2) ved risiko for stænk og sprøjt med organisk materiale.

Der anvendes åndedrætsværn af typen FFP3 (2.2) ved risiko for aerosoldannende procedure hos patienter med f.eks. tuberkulose (4.3).

Sugning af luftveje

Risikoen for ophobning af sekret i nedre luftveje kan reduceres ved med jævne mellemrum at fjerne sekret ved sugning. Sekret i mund, svælg og luftveje fjernes ved sugning med et sterilt engangssugekateter

• • Sugning skal udføres ved behov og ikke efter fastsatte intervaller

• • Håndhygiejne (2.1) skal udføres før og efter sugeproceduren

• • Der anvendes værnemidler, se afsnit om værnemidler

• • Sugning udføres med non-touch teknik

• • Der anvendes et sterilt engangssugekateter pr. sugeprocedure

• • Patientens øjne bør beskyttes mod sekretsprøjt under proceduren

• • Forurening af omgivelserne med luftvejssekret skal forebygges

• • Nedføring af sugekateter foregår uden sug. Dette for at undgå at lædere slimhinden i luftvejene

• • Der suges færdig i de nedre luftveje før sugning i oropharynx

• • Hvis der er behov for at fugte katetret, skal der anvendes sterilt vand/sterilt isotonisk NaCl

• • Beholder med rent vand til gennemskylning af sugeslangen skiftes og/eller varmedesinficeres dagligt, ved behov samt mellem hver patient

• • Sugeslange og evt. studs skiftes ved synlig forurening og mellem hver patient

• • Sugeslange mellem aggregat og sugepose skiftes mellem hver patient

• • Holder til engangssugepose varmedesinficeres ved synlig forurening og mellem hver patient

  • • I anæstesien varmedesinficeres holderen ved synlig forurening og én gang i døgnet

• • Lukket sugesystem skiftes hver 24. time eller efter producentens anvisning

• • Lukket sugesystem gennemskylles med sterilt saltvand, indtil kateterspids og skyllekammer er renset for sekretrester

• • Sugeslangen til engangssugekateter gennemskylles med rent vand.

Mundpleje hos den intuberede patient

Påvirket synkefunktion og evt. mundrespiration er med til at øge bakteriefloraen i munden og svælget

• • Mundpleje skal foretages dagligt og efter behov i forhold til lokale instrukser

• • Håndhygiejne (2.1) skal udføres før og efter mundpleje

• • Der anvendes værnemidler, se afsnit om værnemidler

• • Der skal anvendes sterilt eller legionellafiltreret vand til tandbørstning.

Tracheostomi

Tuber til tracheostomi findes både med og uden cuff samt med og uden inderkanyle.

Tracheostomien kan være anlagt til brug over en kortere periode eller fungere som en permanent anlagt tracheostomi

• • Håndhygiejne (2.1) skal udføres før og efter rengøring af kanyler

• • Inderkanylen skal dagligt samt ved behov rengøres med rent vand evt. med en blød børste

  • • Herefter fjernes skorperne, evt. lægges kanylen i blød i rent vand

  • • Inderkanylen skylles med rent vand, tørres og desinficeres med 70-85% ethanol

• • Yderkanylens synlige dele rengøres én gang i døgnet og efter behov

• • Tube med HME/fugterfilter (kunstig næse) skiftes efter producentens anvisning samt efter behov

• • Taleventil skiftes efter producentens anvisning

• • Forbinding skiftes ved synlig forurening og mindst én gang i døgnet (dog ikke de første 24 timer efter anlæggelse, hvor forbindingen kun skiftes, hvis den er våd, fugtig eller forurenet)

• • Fikserbåndet skiftes ved synlig forurening og mindst én gang i døgnet (dog ikke de første 24 timer efter anlæggelse)

• • Skift af tracheostomitube sker ved anvendelse af non-touch teknik og må kun foretages af personale der er oplært i denne procedure.

Antimikrobielle filtre

Under brug kan en respirators indre dele blive forurenet med mikroorganismer, som findes i patientens luftveje. Antimikrobielle filtre, som indsættes i slangesystemet, kan nedsætte risikoen for, at respiratorens indre dele forurenes

• • Hvis ikke det er muligt at desinficere respiratorens inspiratoriske og ekspiratoriske dele mellem hver patient, skal udstyret beskyttes med et filter

• • Filter placeres patientnært på Y-stykket eller både på inspirations- og ekspirationsslangen

• • Filtret skiftes samtidig med de tilkoblede slanger og mellem hver patient

• • Filtret skiftes, hvis det bliver vådt og efter producentens anvisning

• • Filtret skal opfylde kravene til DS/EN ISO 23328.

Varmtvandsfugter

I en varmtvandsfugter bliver luften aktivt fugtet og opvarmet ved at passere overfladen på iltet, opvarmet vand i et fugterkammer. Sterilt vand skal foretrækkes, da ledningsvand kan indeholde mikroorganismer.

Et lukket system omfatter en infusionspose med sterilt vand og et infusionssæt forbundet med en studs på fugterens vandkammer.

Et åbent system indebærer, at systemet skilles ad, hvorved der er risiko for forurening via personalets hænder samt vanskeligheder med at påfylde vand uden at forurene vandkammerets kanter og yderside. Der foretrækkes et lukket system frem for et åbent system, da risiko for forurening er større ved det åbne end ved det lukkede

• • Fugterens udvendige del rengøres dagligt

• • Fugter, evt. varmetråd og tilkoblet slangesystem skiftes samtidig

• • Fugter, evt. varmetråd og tilkoblet slangesystem skiftes mellem hver patient

• • Fugter, evt. varmetråd og tilkoblet slangesystem skiftes, hvis fugteren/slangesystemet er synligt forurenet eller defekt samt efter producentens anvisninger.

Fugt-varme veksler (Heat and Moisture Exchanger (HME)

Alternativ til fugtning af luften i respirationssystemet er via fugt-varmeveksler at tilbageholde varme og fugt fra patientens ekspirationsluft, som efterfølgende genbruges i patientens næste inspiration (en kunstig næse)

• • Skiftefrekvensen bør ikke være hyppigere end hver 24. time eller efter producentens anvisning

• • Skiftes sammen med respiratorslange efter producentens anvisning og ved synlig forurening, beskadigelse eller ved funktionssvigt.

Kondensvand

Kondensvand dannes som resultat af forskelle i temperaturen på inspirationsluften og den omgivende luft. Kondensvanddannelse i respiratorens inspirationsslangesystem giver risiko for bakteriel forurening. Dannelse af kondensvand kan minimeres ved opvarmning af respiratorslangerne med en varmetråd i slangen til respirationsterapi eller ved brug af fugt-/varmeveksler

• • Hvis dannelse af kondensvand ikke kan undgås, skal der anvendes en vandfælde.

Koldtvandsfugter

Fugtere med bakterie- og pyrogenfrit vand er konstruerede som et lukket system. Fugtersystemet anvendes til brug ved ikke intuberede patienter, der har behov for iltterapi. Det lukkede system beskytter fugtervandet mod bakteriel forurening

• • Samme fugter kan anvendes til flere patienter, men iltkateter og næsekateter skal skiftes mellem hver patient

• • Producentens forholdsregler for anvendelse af fugter følges og der skal fastsættes en skiftefrekvens

• • Ved montering af adaptere og iltkatetre må indvendige dele og studser ikke berøres

• • Når fugteren er anbrudt, skal fugterens studs beskyttes mod forurening.

Genbehandling af anæstesiapparatur

• • Mellem hver patient rengøres eller desinficeres respiratorkabinet, gasslange, respiratorbord og el-ledninger

• • Mellem hver patient skiftes patientsystemet (respiratorslanger og monitoreringsslanger)

• • Mellem hver patient skiftes løst udstyr som ventilationspose, ventilationsventil og connections. Udstyret varmedesinficeres

• • Mellem hver patient og ved behov rengøres og desinficeres flowsensor og transducer eller efter producentens anvisninger

• • Ikke udskiftelige dele, faste dele og respiratorens indre del beskyttes med et antimikrobielt respirationsfilter anbragt på ekspirationssiden

• • Før og efter teknisk eftersyn rengøres og desinficeres respiratorens ydre og indre dele.

Respiratorslanger til anæstesi

• • Respiratorslangen skiftes mellem hver patient, uanset om der anvendes antimikrobielt filter

• • Der udføres håndhygiejne (2.1) før og efter håndtering af respiratorslanger

• • Der anvendes værnemidler, se afsnit om værnemidler

• • Engangsslanger kasseres mellem hver patient og skiftes efter producentens anvisning

• • Flergangsslanger varmedesinficeres mellem hver patient, obs. der skal anvendes indsats beregnet til formålet.

CO₂ absorber til brug ved anæstesi

• • Engangsabsorber skiftes, når den er inaktiveret

• • Flergangsabsorber varmedesinficeres og genfyldes, når den er opbrugt

• • Hvis der ikke udskiftes absorber mellem hver patient, indsættes et antimikrobielt respirationsfilter mellem patient og absorber.

Genbehandling af respirator

En respirator består af såvel udvendige som indvendige dele, der kan forurenes af såvel patientens mikroorganismer som ved personalet håndtering

• • Mindst én gang dagligt og ved synlig forurening rengøres respirator, kabinet, gasslange, respiratorbord og el-ledninger

• • Ved synlig forurening skiftes respiratorslange og connections

• • Mellem hver patient rengøres og desinficeres respiratorkabinet, gasslanger, respiratorbord og el-ledninger

• • Mellem hver patient varmedesinficeres løst udstyr som ventilationspose, ventilationsventil og connections

• • Mellem hver patient varmedesinficeres respiratorens inspiratoriske og ekspiratoriske dele. Er det ikke muligt bør delene beskyttes med et antimikrobielt respirationsfilter

• • Mellem hver patient og ved behov varmedesinficeres flowsensor og transducer eller efter producentens anvisning

• • Efter behov desinficeres ikke-anvendt løst udstyr som ventilationspose, ventilationsventil og connections

• • Før og efter teknisk eftersyn rengøres og desinficeres respiratorens ydre og indre dele.

Respiratorslanger til intensiv terapi

• • Respiratorslanger skal skiftes mellem hver patient

• • Der udføres håndhygiejne (2.1) før og efter håndtering og skift af respiratorslanger

• • Der anvendes værnemidler, se afsnit om værnemidler

• • Respiratorslange skal ikke skiftes regelmæssigt, men ved synlig forurening, beskadigelse eller funktionssvigt

• • Engangsslanger kasseres mellem hver patient og skiftes efter producentens anvisning

• • Flergangsslanger varmedesinficeres mellem hver patient, obs. der skal anvendes indsats beregnet til formålet.

Genbehandling af respirator til Non-invasiv ventilation behandling (NIV)

Brug af NIV kan ved visse patientgrupper reducere behovet for intubering og dermed nedsætte frekvensen af VAP. Ved NIV behandling understøttes vejrtrækningen ved hjælp af en tætsluttende maske, som lægges over patientens mund og næse. Patienten er fortsat vågen og trækker vejret via masken, som er tilsluttet respirator

• • Mindst én gang dagligt, ved synlig forurening rengøres respirator, kabinet, gasslange, respiratorbord og el-ledninger

• • Ved synlig forurening skiftes respiratorslange og connections

• • Mellem hver patient rengøres og desinficeres respiratorkabinet, gasslanger, respiratorbord og el-ledninger

• • Mellem hver patient varmedesinficeres løst udstyr som ventilationspose, ventilationsventil og connections

• • Mellem hver patient varmedesinficeres respiratorens inspiratoriske og ekspiratoriske dele. Er det ikke muligt, bør delene beskyttes med et antimikrobielt respirationsfilter

• • Mellem hver patient og ved behov varmedesinficeres flowsensor og transducer eller efter producentens anvisning

• • Efter behov desinficeres ikke-anvendt løst udstyr som ventilationspose, ventilationsventil og connections

• • Før og efter teknisk eftersyn rengøres og desinficeres respiratorens ydre og indre dele.

Masker til NIV

Masken vil under brug blive fugtig indvendig og blive forurenet med sekret fra patientens slimhinder

• • Masken skal skiftes mellem hver patient

• • Masken skilles ad dagligt samt ved synlig forurening, hvorefter den rengøres og desinficeres

• • ”Single patient use”-maske skiftes med faste intervaller og kasseres efter producentens anvisning.

Respiratorslanger til NIV

• • Respiratorslanger skal skiftes mellem hver patient

• • Der udføres håndhygiejne (2.1) før og efter håndtering og skift af respiratorslanger

• • Der anvendes værnemidler, se afsnit om værnemidler

• • Respiratorslange skal ikke skiftes regelmæssigt, men ved synlig forurening, beskadigelse eller funktionssvigt

• • Engangsslanger kasseres mellem hver patient og skiftes efter producentens anvisning

• • Flergangsslanger varmedesinficeres mellem hver patient, obs. der skal anvendes indsats beregnet til formålet.

Medicinforstøver (nebulisator)

En medicinforstøver producerer et stort antal partikler, der hos den intuberede patient gives ”in line” (via respiratorslangesystemet) og hos ikke intuberede patienter inhaleres via en maske.
Væsken i forstøveren kan blive forurenet og ved indgift øges patientens risiko for at få pneumoni.

Især hos intuberede patienter udgør kontaminerede aerosoler et problem, da trachealtuber giver adgang til patientens nedre luftveje

• • Lukkede forstøversystemer bør foretrækkes

• • Der skal anvendes steril væske til forstøvning

• • Tilsætning af væsken skal ske med non-touch teknik

• • Efter hver medicinadministration skilles og tømmes medicinforstøveren

• • Medicinforstøveren skylles med sterilt vand og aftørres med rent papir eller skylles med ledningsvand og aftørres med hospitalssprit 70-85%

• • Medicinforstøveren skiftes efter producentens anvisning (dog minimum hver 7. dag) og mellem hver patient

• • Flergangsmasker og –mundstykker varmedesinficeres én gang i døgnet og skiftes mellem hver patient

• • Single patient use masker og –mundstykker rengøres og desinficeres én gang i døgnet og kasseres mellem hver patient

• • Engangsmasker og – mundstykker kasseres én gang i døgnet

• • Slangen rengøres udvendigt ved synlig forurening og skiftes én gang ugentligt, kasseres mellem hver patient

• • Når medicinforstøveren ikke er i brug, opbevares den rent og tørt.

Rengøring og desinfektion af udstyr til understøttende respirationsterapi

Se retningslinje (8.10).

Referencer

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for håndtering af udstyr til respirationsterapi, Central Enhed for infektionshygiejne, Statens Serum Institut. 2. udgave 2015.