Medicinering - Delegering i forbindelse med medicineringsprocesser
Beskrivelse
Ansvarsforhold
Nogle arbejdsopgaver, fx ordination af receptpligtig medicin og iværksættelse af tvang, kan ikke delegeres.
Ordinationsretten kan ikke delegeres, men der kan udarbejdes rammeordinationer og pn-ordinationer.
Den ledende overlæge har ansvar for:
• at opgaver, der kan delegeres er beskrevet og godkendt
• at plejepersonalet/medhjælpen er instrueret og oplært
• at der føres relevant tilsyn med udførelsen af opgaverne
• at der foreligger dokumentation for ovenstående
Den delegerede opgave skal være beskrevet i en instruks, og der skal foreligge dokumentation for ovenstående for den enkelte medhjælp eller faggruppe.
Det sundhedsfaglige personale har ansvar for at behandle patienterne og dokumentere ordination og/eller medicinadministration i medicinmodulet i overensstemmelse med instrukserne.
Delegering til lægestuderende og læger uden dansk autorisation
Delegering af mulighed for at ordinere medicin kan via den ledende overlæge gives til lægestuderende/læger uden dansk autorisation under forudsætning af:
• at den pågældende er kvalificeret til at ordinere medicin
• at der foreligger instrukser på afdelingen, hvoraf det fremgår, hvornår pågældende skal kontakte en overlæge eller en anden læge, der er ansat på afdelingen
• at den ledende overlæge har vurderet, om disse forudsætninger er til stede
Lægestuderende eller læger uden dansk autorisation kan oprettes som lægens medhjælp i FMK, hvilket giver mulighed for at foretage ajourføring på FMK og dermed udskrive patienten med et ajourført FMK. Funktionen Lægens medhjælp giver ikke mulighed for receptudstedelse. Se i øvrigt Medicinering - Anvendelse af fælles medicinkort - FMK.
Delegering af iværksættelse af rammeordination og pn-ordination
En læge kan delegere retten til at iværksætte behandling med lægemidler til andre ansatte (og oftest sundhedspersoner) ved:
• en konkret rammeordination, der vedrører en enkelt patient
• en rammeordination til behandling af en bestemt patient, hvor plejepersonalet/medhjælpen vurderer behov for behandling og sætter denne i værk (eks. pn-ordinationer)
• en rammeordination til behandling af en defineret patientgruppe, hvor plejepersonalet/medhjælpen kan starte en behandling uden den autoriserede sundhedsperson har taget stilling til behandlingen af den enkelte patient.
PN-ordination til en konkret patient
En pn-ordination er via lægen ordineret til en konkret patient. Ordinationen skal indeholde dosis, doseringshyppighed eller –interval og en maksimal dosis, hvor det er relevant. Indikationen skal fremgå af medicinmodulet. Medhjælpen må herefter administrere medicinen, såfremt vedkommende vurderer det som værende relevant i forhold til den instruks, der foreligger.
Rammeordination til en konkret patient
Lægen ordinerer medicin efter behov til en konkret patient, hvorefter plejepersonalet/medhjælpen eller patienten selv vurderer behandlingsbehovet og begynder behandlingen med det pågældende lægemiddel inden for de rammer, der er fastsat for ordinationen. Delegering ved rammeordination til en konkret patient skal beskrives i en instruks eller i journalen.
Rammeordination til en defineret patientgruppe
Den ledende overlæge kan delegere til en defineret personalegruppe at iværksætte standardbehandling med forudbestemte udvalgte lægemidler til grupper af patienter med velbeskrevne sygdomme eller symptomer. Denne delegering til rammeordinationer skal beskrives utvetydigt i en instruks, der er tilgængelig for det relevante personale. Ordinationen skal indføres i medicinmodulet af den sundhedsfaglige person, der foretager rammeordinationen.
Opgave | Delegationsmulighed |
Medicinanamnese | Kan delegeres til andet sundhedsfagligt personale eller personale fra Sygehusapoteket såfremt de har adgang til FMK. |
Foretage ajourføring | Ajourføring kan delegeres til andet sundhedsfagligt personale, når der foreligger en instruks; se Lægens medhjælp i Fælles medicinkort – FMK. |
Medicingennemgang | Er et lægeligt ansvar. Flere af delopgaverne i forbindelse med gennemgangen kan delegeres til andre faggrupper som farmaceuter eller sygeplejersker. Dette skal aftales i en lokal instruks. |
Vurdering af selvadministration | Lægen kan delegere til plejepersonale at vurdere, om en patient kan være selvadministrerende. |
Lægemiddeldispensering | Læger, sygeplejersker og jordemødre er via deres autorisation berettigede til at dispensere medicin. Retten kan delegeres til andet sundhedspersonale eller personale på Sygehusapoteket. |
Lægemiddeladministration | Læger og sygeplejersker er via deres autorisation berettigede til at administrere medicin, som er registret i medicinmodulet. Jordemødre må administrere medicin, som de selv har ordineret, eller som er ordineret af en læge. Retten kan delegeres til andet sundhedspersonale eller personale på Sygehusapoteket. |
Recepter | Udstedelse af recepter kan ikke delegeres. |
Videredelegering | Der er tale om videredelegering, når en person overdrager udførelse af en allerede delegeret forbeholdt opgave til en anden person. Vedkommende, der videredelegerer en opgave, skal sikre sig, at den person, som opgaven overdrages til, er kvalificeret til at udføre opgaven. Vedkommende er ansvarlig for at videregive den relevante instruktion om opgavens udførelse. På sygehuset, hvor ledelsen har det samlede ansvar for personalets faglige kvalifikationer, vil videredelegation ofte være forsvarlig på grund af personalets kvalifikationer og sammensætning. Ved delegering af en opgave, kan det besluttes at denne ikke må videredelegeres. Der gælder samme regler for ansvar ved videredelegation som for delegation af opgaver. |
Dokumentation
Det er en forudsætning for delegering, at der findes skrevne instrukser for, hvilke kompetencer den enkelte medhjælp skal have for at kunne løse en delegeret opgave. Her skal det på personniveau være beskrevet, hvilke opgaver den konkrete person kan løse, og hvilke kompetencer vedkommende har, samt hvilken oplæring vedkommende har modtaget. I visse tilfælde kan en opgave delegeres generelt til en faggruppe. Også her skal der foreligge en instruks for indhold i opgaven, kompetencer og træning. Regler for videredelegering skal fremgå af sygehusets retningslinjer.
Der skal være en instruks for rammeordination tilgængelig for det personale, som skal udføre rammeordinationen. Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvilke konkrete lægemidler, der kan ordineres, hvem der kan ordinere og hvilke patienter/grupper, der må ordineres til. Det skal fremgå, hvilke symptomer/tilstande, der skal være til stede, før behandlingen konkret iværksættes. Instruksen skal indeholde informationer om kontraindikationer (se bilag 1 og 2). En mere uddybende instruks kan være nødvendigt ved mere potente lægemidler eller afhængigheds skabende lægemidler.
Definition af begreber
Se Medicinering - Definition af begreber
Formål
At sikre, at patienter til enhver tid behandles af medarbejdere med de rette kompetencer i forhold til opgaven.
Reference
Bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed).
