Medicinering – Lægemiddeldispensering
Ansvarsforhold
Læger, sygeplejersker og jordemødre er via deres autorisation berettigede til at dispensere lægemidler.
Retten til at dispensere lægemidler kan delegeres til social- og sundhedsassistenter eller andet sundhedsfagligt personale efter oplæring og træning. Det er afsnitsledelsens ansvar at sikre sig, at disse har den nødvendige kompetence til opgaven, samt at der foreligger relevante instrukser for arbejdet.
Alle, der dispenserer lægemidler, har et selvstændigt ansvar i forbindelse med dette.
Hvis der afviges fra retningslinjen, skal der foreligge en instruks for dette. Den ledende overlæge har ansvaret for disse instrukser. Ansvaret kan uddelegeres til en anden overlæge.
Arbejdsgang
Den, der dispenserer et lægemiddel, er ansvarlig for, at dispenseringen er i overensstemmelse med ordinationen, og for at lægemiddelbeholderen (for eksempel medicinbægre/doseringsæsker) er mærket med patientens navn og CPR-nummer.
Dispensering omfatter også optræk af injektionsvæsker og blanding af lægemidler i infusionsvæsker. Injektionsvæsker skal afmåles umiddelbart inden indgift. Infusionsvæsker, hvor der tilsættes lægemiddel, skal blandes umiddelbart inden brug. (Se i øvrigt Opbevaringstid for sterile lægemidler efter anbrud på sygehusafdelinger)
Identifikation af patient og lægemiddel
Den rette patient vælges ud fra navn og CPR-nummer i Medicinmodulet (MEM).
Det rette lægemiddel vælges ligeledes ud fra oplysningerne i MEM. Det ordinerede lægemiddel i MEM skal stemme overens med det lægemiddel, som dispenseres. Synonymsubstitution skal dokumenteres i MEM.
Den, der dispenserer lægemidlet skal, ved at læse lægemidlets navn, styrke og form på beholderen før og efter dispensering, sikre sig, at det er det ordinerede lægemiddel i den rigtige dosis og administrationsform, der bliver dispenseret.
Dispensering af ikke-godkendt medicin
I MEM er der en tydelig advarsel, når en ordination ikke er godkendt i nuværende kontakt. Er medicinen i indeværende eller foregående døgn godkendt på anden kontakt, må sygeplejersken dispensere og administrere ikke-godkendt medicin. Medicinen godkendes på førstkommende stuegang eller ved lægekontakt med nye ordinationer.
Individuel dosisberegning
Ved individuel dosisberegning, herunder blandinger til intravenøs indgift, som indebærer fortynding og udregning af koncentration, kan der findes hjælp på IV-vejledninger. Der skal foretages kontrol af dosisberegning via en anden sundhedsfaglig persons selvstændige udregning af dosis. Den ledende overlæge har ansvaret for, at der i afsnittet foreligger en beskrivelse for, hvordan denne kontrolberegning dokumenteres, hvis det ikke kan ske i MEM.
Hjælpemidler
Lægemidlet dispenseres i medicinbæger, doseringsæske, sprøjte, infusionspose eller måleske, mærket med patientens navn og CPR-nummer.
Lægemidler må ikke berøres med fingrene. I øvrigt skal adfærd ved medicinhåndtering foregå i overensstemmelse med Infektionshygiejnens retningslinje Medicinrum - indretning, arbejdstilrettelæggelse og adfærd, (12.1.3).
Mærkning af lægemidler
Dispenserede lægemidler mærkes med patientens navn og CPR-nummer og tidspunkt for planlagt indgift. For afmålt injektionsvæske, som ikke injiceres umiddelbart efter optræk, mærkes sprøjten foruden patientens navn og CPR-nummer med lægemidlets navn, styrke, tidspunkt for optræk samt initialer for ansvarlig.
Injektionsvæsker, der er trukket op uden konkret patientadresse, mærkes tydeligt med etiket med lægemiddelnavn, styrke, dato, tidspunkt for optræk og initialer af den ansvarlige for optrækningen.
Infusionsvæsker inkl. sprøjter til infusionspumper, der er tilsat lægemiddel, skal mærkes med patientens navn, CPR-nummer, lægemidlets navn, styrke, dato, tidspunkt for blanding og initialer på den, der er ansvarlig for blandingen. (Se i øvrigt Etiketter til mærkning af lægemidler)
Hvis patienter får lægemidler med hjem, dispenseres til passende emballage fx medicinkuverter eller doseringsæsker. Emballagen mærkes med patientens navn og CPR-nummer, præparatnavn, lægemiddelform, styrke, dosis, behandlingsvarighed, indikation, dato for dispensering samt initialer for den person, der har dispenseret lægemidlerne. I tilfælde af brug af doseringsæsker, kan oplysninger om lægemidlerne (præparatnavn, lægemiddelform, styrke, dosis, behandlingsvarighed, indikation) fremgå af den medicinliste, som sendes med patienten hjem.
Anvendelse af patientens egne lægemidler
Patientens egne lægemidler kan anvendes under en indlæggelse, hvis det skønnes at være hensigtsmæssigt ud fra et patientsikkerhedsmæssigt synspunkt. Patienten har under indlæggelse ret til at få lægemidler udleveret på sygehuset til behandling af den lidelse, vedkommende er indlagt for. (Se i øvrigt Medicinering - Medicinering – Opbevaring af lægemidler og håndtering af patientens egen medicin)
Administrationsansvar
Patienten kan selv være mere eller mindre ansvarlig for egen medicinering. Dette dokumenteres i det elektroniske medicinmodul som: ingen selvadministration: delvis selvadministration, selvadministration eller tvang.
Dokumentation for dispenserede lægemidler
Det dokumenteres i MEM, at lægemidlet er dispenseret. Dette sikrer en enstrenget medicineringsproces, og medvirker til at forebygge utilsigtede hændelser. Dokumentation foregår på det tidspunkt, lægemidlet dispenseres. Hvis dette i akutte tilfælde ikke kan imødekommes, dokumenteres dispenseringen snarest muligt herefter.
Dispensering af patientens eget lægemiddel, dokumenteres ligeledes i MEM, medmindre patienten er selvadministrerende med eget lægemiddel.
Det lægemiddel, man ved udskrivelse eller ambulante besøg sender med patienten hjem, dokumenteres på Fælles Medicinkort (FMK) som effektueringer, hvis det er muligt.
Undtagelser for brug af medicinmodulet
Inden for udvalgte områder forgår dokumentation af medicinering, herunder dispensering, i andre enstrengede systemer. (Se i øvrigt Medicinering – Lægemiddelordination)
Rammer og arbejdsvilkår for sikker dispensering
Medicinrummet skal indrettes som et aflåst, separat rum. Arbejdet med håndtering af lægemidler skal kunne udføres ergonomisk og hygiejnemæssigt korrekt, og der skal være den fornødne ro i rummet. De anbefalede hjælpemidler, herunder PC, skal forefindes i rummet. For en mere detaljeret beskrivelse af indretningen af medicinrum – se retningslinje Medicinrum - indretning, arbejdstilrettelæggelse og adfærd (12.1.3).
Definition af begreber
Se Medicinering - Definition af begreber
Formål
Formålet er at sikre, at lægemiddeldispensering foregår efter gældende love og regler og med en høj grad af sikkerhed, kvalitet og dokumentation.
Referencer
Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr. 9079 Sundhedsstyrelsen 2. februar 2015.