Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Senelæsion af ekstensorsener 2. - 5. finger og ergoterapi

Beskrivelse

Patientgruppen er patienter, der har pådraget sig en læsion af en eller flere extensorsener fra håndledsniveau og distalt herfor.

 

Bandagering: Efter sutureringen immobiliseres hånden med en volar gipsskinne, gående fra fingerspidser til 2/3 op af underarmen. Håndleddet er dorsalflekteret ca. 30 grader. Det tilstræbes, at MCP er i 60-70 grader fleksion, mens DIP og PIP bør være strakte. Extensorsener bandageres i ca. 5 uger.

Ved seponering af gips henvises til ergoterapien, hvor patienten ses umiddelbart efter eller hurtigst muligt.

Ergoterapeuten orienterer sig i EPJ:

  • • Hvornår patienten er opereret?

  • • Hvilken sene eller sener, der er læderet, sutureret, og om der eventuelt er lavet senetransposition?

  • • Er læsionen partiel eller totalt læderet?

  • • Er senen forkortet under operationen?

  • • Har patienten sekundære diagnoser?

 

Ved den ergoterapeutiske undersøgelse kontrolleres senefunktionen.

Når senefunktionen kontrolleres, ekstenderes håndleddet 30 - 40 grader i håndkantstilling. Følgende øvelser laves uden, at patienten bruger kraft:

  • • Strækning af de fire ulnare fingre, hvorved der fås et umiddelbart indtryk af senens funktion.

  • • Med letflekterede MCP led forsøger patienten aktivt at ekstendere PIP- og DIP-leddene

  • • Patienten har letflekterede MCP led. Terapeuten stabiliserer proksimalt for patientens PIP-led, og patienten forsøger aktivt at flektere PIP-leddet, til det strammer

  • • Patienten har letflekterede MCP led. Terapeuten stabiliserer proksimalt for patientens DIP-led, og patienten forsøger aktivt at flektere DIP leddet, til det strammer

 

5 uger postoperativt – træning uden modstand

Ved knytning af fingrene vil der ske en udspændning af extensorsenerne med risiko for, at den/ de suturerede sener brister. Derfor må der ALDRIG trænes passiv fleksion i begyndelsen af et forløb. Når der trænes aktiv fleksion, skal det ske kontrolleret; det vil sige med håndleddet i ca. 30 graders dorsal fleksion og med MCP-leddene stabiliseret således, at fleksionen primært foregår i PIP- og DIP-leddet. Patienten flekterer forsigtigt til stramning. Punktet, hvor patienten føler stramning ”flytter” sig mere og mere i takt med, at fleksionen ”flytter” sig. Der tillades gradvist at inddrage MCP og håndled. Hvis senerne er syet med forkortning, besværliggøres fuld flektion.

Ofte er det lige så meget fleksionen som ekstensionen, der kræver træningsindsatsen, idet der nemt opstår adhærencer.

 

  • • Patienten informeres om senens helingsforløb og varigheden af begrænsninger i brug af hånden.

  • • Opvarmning med stor skumgummirulle i tempereret vand eller med høj solitaire

  • • Opfølgning på ødembehandling

  • • Arvævsbehandling påbegyndes

  • • Flektere: (bøje blødt), til det ”strammer”

  • • Passiv ekstension introduceres

  • • Passiv ekstension med en rulle

  • • Instruktion i hjemmeøvelser.

  • • Det kan overvejes, om det er hensigtsmæssigt at forsyne patienten med en præfabrikeret håndledsskinne, der holder håndleddet i funktionsstilling (ca. 30 grader dorsalt flekteret) for at undgå kraftig volar fleksion af håndleddet. Den præfabrikerede skinne bruges primært om natten, og hvis hånden er udsat ved transport og lignende.

  • • Hånden må benyttes til lettere personlig hygiejne. Eksempelvis: Creme kroppen ind, vaske sig med vaskeklud (men ikke vride kluden). Spise med kniv og gaffel.

 

6-7. uge postoperativt – træning med let modstand

Fortsættelse og graduering af øvelser fra uge 5.

  • • Solitære med fleksion af DIP og PIP (trille fingrene ind) diameter formindskes fra gang til gang.

  • • Gruskasse kan introduceres

  • • Led for led træning samt aktiv hold

  • • Begyndende krafttræning kan introduceres. For eksempel elastikker, der placeres om alle 5 fingre.

  • • Flektions- og ekstensionsøvelser i meget blødt putty (hvidt evt. iblandet lyseblåt)

  • • Forsigtig og meget let ekstension af de 5 fingre mod elastikken.

  • • Extendere fingrene/ skubbe mod en lille ting (bold, ekstensionsruller), som ligger på bordet.

  • • 7 uger efter operationen tillades fuld finger og håndledsekstension

  • • Må gradvist bruges til ADL indenfor smertegrænsen, eksempelvis; vaske op, forsigtigt vride klud og støvsuge

 

Patienten må køre bil efter 7 uger. 

 

8. uge postoperativt – træning med større modstand

Fortsættelse og graduering af øvelserne fra uge 6 og 7 med øget modstand i fleksion og ekstension

  • • Krafttræning

  • • Øvelser i mere fast putty

  • • Knytning

  • • Efter 8 uger må der foretages forsigtig passiv flexion af MCP, PIP og DIP

  • • Må inddrages frit i ADL-situationer indenfor smertegrænsen.

 

Komplikationer

 

Senen kan briste. Sker dette, kontaktes kirurgisk ambulatorium og gerne operatøren.

Der kan opstå adhærencer mellem underhud, sene eller knogle, som kan medføre manglende ekstension, stivhed og funktionsnedsættelse.

Man skal generelt være mere bekymret for adhærencer, end senen springer.

Ekstensions- eller fleksionsdefekter kan behandles med skinner. Dette aftales ALTID med læge.

 

Arbejde 

I samarbejde med lægen vurderes, hvornår arbejde kan påbegyndes. Det vil typisk være som nedenstående:

  • • Lettere arbejde kan påbegyndes ca. 8 uger efter operationen

  • • Tungere arbejde kan påbegyndes ca. 12 uger efter operationen

  • • Kontakt sport kan påbegyndes 3-4 måneder efter operationen

 

Hånden skal skånes og tages hensyn til i 3 måneder efter operationen. Selv om senen er vurderet til at kunne holde til fuld belastning, er det hensigtsmæssigt at øge belastningen gradvist, så hånden ikke udsættes for pludselig overbelastning.

 

Afslutning

Afslutningen i Ergoterapien kan ske, når patienten kan bruge hånden frit i ADL-situationer. Eller der ikke sker fremskridt

Ved behov afsluttes patienten ved et lægeeftersyn efter 8-12 uger efter operationen. Hvis håndfunktionen ikke er tilfredsstillende efter 8-12 uger, kontrolleres patienten af en læge (gerne operatøren) for i samarbejde med denne at lægge en strategi/ plan for det videre forløb.

 

Dokumentation

Hvis der foreligger en specialiseret genoptræningsplan

Zz0175y; specialiseret genoptræning, eller XGOP4; plan lavet udenfor regionens offentlige sygehuse, skal følgende koder benyttes:

1.træningsbesøg:

awg1: startkode på specialiseret ambulant genoptræning

ZZ5049; Ergoterapeutisk vurdering eller undersøgelse

BLNR; Aktivitetstræning af fysisk funktion

De følgende træningsbesøg:

BLNR; Aktivitetstræning af fysisk funktion

Afsluttende træningsbesøg:

ZZ5049; Ergoterapeutisk vurdering eller undersøgelse

BLNR; Aktivitetstræning af fysisk funktion

Awx21; Afsluttet specialiseret ambulant genoptræning

 

Følgende koder må bruges udover:

BMFF0; Ødembehandling og ødemprofylakse

BLP; Mobilisering, immobilisering og forbinding med relation til bevægeapparatet

BTNB; Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer

BVD; Generelle pædagogiske interventioner

BVA; Kommunikation

BNPA; Sårbehandling

BLNJ; Apparaturbehandling

BTP; Færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførsel

ZZ0175x: almen genoptræning

 

Definition af begreber

Ekstensorsener: Extensor digitorum, extensor indicis og extensor digiti minimi

DIP: distale interphalangalled, yderled

PIP: proximale interphalangalled, mellemled

MCP metacarpo interphalangalled, grundled

MP: metacarpophalangalled, tommelens grundled

PVA: Pulpa-Vola Afstand

Putty, FEPS: træningsudstyr

EPJ: Elektronisk patient journal

 

Formål

At alle ergoterapeuter, der arbejder med håndkirurgiske patienter, kender proceduren for behandling og genoptræning af patienter, der har pådraget sig en skade på en eller flere extensorsener på de 4 ulnare fingre fra håndledsniveau eller distalt herfor.

 

Referencer

Mackin, Callahan, Skriver et al: Rehabilitation of the hand, 5. edition, Vol 1, 2002: 26, 27, 29.

Otto Sneppen, Cody Bünger, Ivan Hvid: Ortopædisk kirurgi. 3 udgave FADL. side 453, 471-480.

Michael R Krogsgaard, Peter Rheinlænder, Anette Enemark Larsen: Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard Danmark, København 2009.

Dekkers, M : Ergoterapeutisk undersøgelse. 1. udgave 1995

Runnquist K, Cederlund R, Sollermann C: Handens rehabilitering, volum 1, Studenterlitteratur 1992.