Klargøring til transferering af embryoner og blastocyster med medier fra Origio
Formål
At sikre klargøring til transferering af embryoner og blastocyster sker i overensstemmelse med Fertilitetsenheden Aalborg Universitetshospitals politik, mål og kravgrundlag i øvrigt.
Beskrivelse
Baggrund, anvendelse og gyldighed
Proceduren omfatter klargøring til transferering af embryoner/blastocyster, klargøringen udføres dagen før planlagt transferering.
Ansvar
Biologen har det overordnede ansvar for proceduren. I den daglige drift er laboratoriepersonalet ansvarlig for, at nye medarbejdere informeres og undervises i proceduren. Medarbejderen er herefter personligt ansvarlig for at proceduren efterleves i praksis.
Fremgangsmåde
Klargøring af utensilier
For hver transferering skal følgende klargøres:
• Én 4-brøndsbakke klargøres med patientlabel på låg og bund
• Låget mærkes med ”Trans”
• Hul 3 er skyllehul, markeres ”S”
• Hul 4 er transfereringshul, markeres med en firkant omkring hullet. Se tegning
• Ét rundbundet reagensglas påklistres label med transfereringsmediets navn, samt dato for ophældning
• Transfereringskateter, stilette og sprøjte lægges i varmeskab
• Kontroller desuden at der er varmeblokke i varmeskab, samt et ekstra transfereringskateter
Ophældning og afpippetering af medier
Foregår i sterilbænk
• Ca. 4 ml fertiliseringsmedie ophældes i glasset
• I skyllehullet og transfereringshullet afpippeteres 500 µl 1-Step-medie
• Bakken og glasset stilles i standard inkubator til ækvillibrering natten over. Glasset med låget lettet