Undersøgelsesprogram
Uventet graviditet
1. Hurtigst muligst opstart af behandling med:
2. sikre at:
henvises straks hertil
3. ellers følges nedenstående
Hyppige spørgsmål
Der henvises til brochure om epilepsi og graviditet, som er vedhæftet
Det planlagte forløb
I. Orientering til alle fertile kvinder i antiepileptisk behandling:
a. Sædvanligvis ingen problemer med at gennemføre graviditet, fødsel og amning trods epilepsi og antiepileptisk behandling
b. Misdannelsesfrekvensen er let øget, men 90-95 % får raske børn
Kvinder der ikke var eksponeret for AED under graviditeten er heller ikke fri for risikoen
c. Når graviditet planlægges bør en tid hos behandlende neurolog bestilles
d. Ekstra kontrol under graviditet i epilepsiambulatorium samt fødsel på specialafdeling med pædiatrisk døgnservice tilrådes
II. Vurdering:
a. Kan behandlingen seponeres før graviditeten?
b. Er den antiepileptiske behandling bedst muligst indstillet?
c. AED dosis – lavest muligst hvor der stadigvæk forventes anfaldsfrihed
d. Monoterapi frem for polyterapi
e. Hvis nødvendigt – rationel polyterapi
f. AED deles to lige dele, men helst 3 daglige dosis
Generelt – ingen grund til skift af antiepileptisk behandling pga. graviditetsønske men behandling med de bedst kendte AED bør overvejes.
g. Undtagelse:
Behandling med valproat frarådes kraftigt pga. dokumenteret øget risiko for nedsættelse af intellektuel udvikling hos børn der har været udsat for eksposition for valproat under graviditeten (25 % børn) og den højeste risiko for alvorlige misdannelser.
Kombination – valproat og karbamazepin forbudt – betydelig øget risiko for misdannelser (højt epixidniveau)
III. Vitamin tilskud – under hele graviditeten
Gravitamin 1 tabl. daglig (Panthotensyre skulle have en god indflydelse på CNS udvikling) og Folinsyre 5 mg. daglig (beskyttende virkning mod neuralrørsdefekter) mindst 3 måneder før konception (praktisk fra planlægning af graviditeten).
Samtidig frarådes andre vitamintabletter til at undgå overdosering af A-vitamin
Desuden:
Fra uge 36 graviditeten ordineres Menandion 20 mg daglig indtil fødsel (via obstetrisk afdeling)
Barnet får K-vitamin injektion på fødegangen
IV. Orientering om mulighed for udredning
a) Ultralydsscanning (10.-14. graviditetsuge – (nakkefoldsskanning) som evt. gentages i 18.-20. graviditetsuge
b) De fleste vil blive tilbudt ultralydsscanning af fostrets hjerte i 14. og 21.graviditetsuge
c) Ultralydsscanning i 35. graviditetsuge (fosterets tilvækst)
d) I samråd med obstetrisk ambulatorium evt.
V. Under graviditeten:
a) Patienten bør føde på Gynækologisk Afdeling derfor henvises til en afdeling hvor der er mulighed for pædiatrisk assistance under fødslen og gå til de fornødne kontroller der (se ovenfor)
b) Patienten tilbydes deltagelse i EURAP registret (se relateret dokument) helst inden 16. graviditetsuge men også selvom patienten først ses til kontrol senere i forløbet
c) Patienten ses i epilepsiambulatorium hos skiftevis læge og epilepsisygeplejerske mindst 3 gange i graviditeten
d) Patienten henvises til blodprøvetagning månedligt i resten af graviditeten (vedligeholdelse af den antiepileptiske behandling – anfaldsfrihed eller uændret s - AED )
e) Amning - hvis barnet er rask kan patienten amme trods medicinindholdet i modermælken. Obs. fenobarbital og clonazepam – barnets sløvhed (manglende evne til omsætning – umoden lever)
f) Orienteres om opfølgning efter graviditeten
VI. Efter fødsel
På barselsgangen tages fastende s-AED før udskrivelsen
Kontrol blodprøver (ledsagende s-AED) 1 måned efter fødsel – henvisning til dette udskrives ved sidste kontrol i epilepsiambulatorium
Hyppige kontroller ved store ændringer af AED dosis under graviditeten
Lamotrigindosis nedtrapning planlægges allerede 2 uger efter fødsel
Supplement:
1. Misdannelser (risiko er øget ca. 2-3 gange i forhold til baggrundsbefolkning)
Svære:
• Neuralrørsdefekter (NRD)
• Hjertemisdannelser
• Læbe-/ganespalte misdannelser
• Uro-genitale misdannelser
Mindre:
2. Arvelighed af epilepsi er afhængig af:
• Familiær anamnese – epilepsi hos en eller flere familiemedlemmer, anden arvelig sygdom/ syndrom hvor epilepsi kan være en del af klinisk forløb
• Høj risiko ved primærgeneraliseret epilepsi, specielt hvis begge forældre er kendt med
• Symptomatisk epilepsi (f.eks. posttraumatisk eller postapoplektisk) – ingen risiko for arvelighed
Referencer