Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Epilepsi - udredning og behandling af ikke-epileptiske anfald, PNES

Beskrivelse

  1. 1. Henvisning

Patienter henvises til epilepsiklinikken af egen læge, neurologisk afdeling, andre afdelinger, praktiserende speciallæge i neurologi), hvor der efter en klinisk vurdering indstilles patienten til langtids-video-EEG monitorering hvis denne er nødvendig til diagnostisk udredning.

 

  1. 2. Diagnose

Stilles pga. anamnesen med hjælp af anfaldsregistrering med video-EEG under indlæggelsen, hvor det kliniske ansvar for patienter ligger hos neurologen (se separat vejledning for langtidsmonitorering, bilag 1.)

 

  1. 3. Ambulant opfølgning

  1. a. Patienten (og pårørende) informeres om diagnosen af speciallægen i Epilepsiklinikken (evt. med fremvisning af anfaldsregistrering).

  2. b. Behandlingsbehovet vurderes og defineres af speciallægen.

  3. c. Der kan tilbydes psykologvurdering med henblik på behandling efter omhyggelig information om formål med henvisningen.

  4. d. Der kan tilbydes en samtale med socialrådgiver med henblik på afklaring af evt. psyko-sociale grunde til denne tilstand

  5. e. Der tilbydes psykiatrisk vurdering med henblik på identificering og eventuel behandling af psykisk komorbiditet.

 

  1. e. Hvis patienten tager imod behandlingstilbuddet henvises til både psykolog vurdering og samtalen med socialrådgiver alt. Henvises til psykiatrisk vurdering.

 

  1. 4. Neuropsykologisk vurdering

  1. f. Formål ved psykologbehandling er ikke nødvendigvis helbredelse men erkendelse, samt at øge patientens selvkontrol. Behandlingen forventes at reducere gentagne hospitalsindlæggelser.

  2. g. Forsamtale (1-2 besøg)

Der foretages et struktureret interview med henblik på vurdering af prædisponerende psykosociale faktorer, screening for aktuelle psykiske symptomer og PNES-udløsende situationer.

  1. h. Tværfaglig konference

Efter individuel vurdering lægges behandlingsplan ved tværfaglig konference som kan være følgende:  

      1. A. Afslutning, hvis:

patienter ikke ønsker at tage imod behandlingstilbuddet, eller

under neuropsykologisk vurdering ikke findes indikation for videre psykologbehandling (hyppigst ved god prognose).

B. Behandling

        • • Iværksættes af neuropsykologen efter at patienten er informeret om planen.

        • • Generelt forventes ca. 2-5 samtaler før patienten bliver vurderet på ny ved tværfaglige konference, mhp. videre forløb.

b. Videre forløb som kan være følgende:

  1. A. Afslutning i neuropsykologisk regi ved tilfredsstillende anfaldskontrol.

  2. B. Stillingstagen til videre kontrol i Epilepsiklinikken.

  3. C. Fortsat behandling af neuropsykologen i Epilepsiklinikken.

  4. D. Henvisning til primærsektoren (eller andet behandlingssted) til videre psykologbehandling, afhængig af behovet.

 

  1. 5. Psykiatrisk vurdering

  1. a. Alle patienter tilbydes psykiatrisk vurdering af psykiater tilknyttet behandlingsteamet, men kan kun foretages ved patientens accept.

  2. b. Evt. medicinsk behandling iværksættes af psykiateren ved behandlingskrævende psykiatrisk lidelse.

  3. c. Videre forløb planlægges ved tværfaglig konference mhp. kontrol lokalt eller henvisning til primærsektoren.

 

Ansvar og organisering

 

Afdelingsledelsen på Neurologisk afdeling har ansvar for at imødekomme og afsætte økonomi og ressourcer til iværksættelse af behandling af ikke-epileptiske anfald.

Det faglige ansvar ligger hos Epilepsiteamet i samarbejde med de tværgående afdelinger /team (neuropsykolog og psykiater). 

Der er etableret tæt samarbejde med neurofysiologisk afdeling med henblik på udførelse af diagnostisk video - EEG monitorering.

Det faglige og organisatoriske ansvar ligger hos de enkelte afdelingers/teamets ledelse.

De lokale teams er ansvarlig for intern organisering og fordeling af opgaverne.

 

Behandlingsteamet består af:

Katarzyna Maria Mieszczanek, overlæge i neurologi

Jens Riis, ledende neuropsykolog

Lydia Schmidt, socialrådgiver

Samarbejdspartner:

Zoltan Kovacs, overlæge i psykiatri

 

Definition af begreber

Psykogen non - epileptiske anfald (PNES): Anfaldsvise forandringer i adfærd, som ligner epileptiske anfald, men som er uden organisk baggrund. Disse epilepsi-lignende anfald er betinget af psykiske forhold, dvs. de er et fysisk udtryk betinget af psykiske vanskeligheder

Målgruppe – modtagelse

Læger, neuropsykologer og sygeplejersker, Neurologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Formål

Vejledningen har til formål at sikre udredning og behandling af patienter med ikke-epileptiske anfaldsfænomener (med og uden epilepsi diagnose).

Psykogent non - epileptiske anfald (PNES) ses hos ca. 15-30 % af patienterne der henvises til epilepsiklinikker med diagnosen svær behandlelig epilepsi.

PNES forekommer ca. 2-33 per 100 000 i baggrundsbefolkningen.

Behandlingen foretages af behandlingsteamet bestående af neurolog og neuropsykolog begge med ekspertise i epileptologi med hjælp af socialrådgiver samt psykiater med ekspertise i funktionelle lidelser. 
 

Referencer

Benbadis SR., et al.: An estimate of prevalence of psychogenic non-epileptic seizures. Seizure 2000;9:280-1.

Reuber M. et al.: Psychogenic nonepileptic seizures: review and update. Epilepsy Behav 2003:4:205-16

Reuber M.: psychogenic nonepileptic seizures: Answers and questions. Epilepsy Behav 2008;12:622-35