Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Urinvejsdrænage (5.5)

Formål

At forebygge urinvejsinfektion hos patienterne.

Målgruppe

Sundhedsfagligt personale.

Generelt

Urinvejsinfektion (UVI) er en af de hyppigst forekommende infektioner af alle registrerede sundhedssektorerhvervede infektioner. Op mod 80% af sundhedssektorerhvervede UVI er forbundet med kateterisation af urinvejene. Udviklingen i Danmark og internationale studier viser, at forebyggelse af kateterrelateret UVI er mulig i væsentlig grad, når det drejer sig om katetre, som anvendes i kortere tid. Ved længere tids anvendelse kan bakteriuri ikke forhindres. Her er opgaven at undgå, at bakteriurien giver symptomatisk infektion. For at undgå dette skal man være bevidst om at efterleve de infektionshygiejniske retningslinjer vedrørende kateteranlæggelse, vedligeholdelse og liggetid. Kateterrelateret UVI fører til øget morbiditet og dødelighed, forlænget indlæggelse og højere omkostninger.

Ved anlæggelse af urinvejskatetre skal der foreligge medicinsk indikation for anlæggelsen og det skal dagligt vurderes, om der forsat er indikation.

 

Ren intermitterende kateterisation (RIK), steril intermitterende kateterisation (SIK) og Transurethralt blærekateter (KAD) er blærekatetre, der anlægges gennem urinrøret til blæren. RIK og SIK giver færre bakteriurier og færre symptomatiske urinvejsinfektioner end ved anvendelse af KAD og bør derfor foretrækkes i alle tilfælde, hvor blæretømning med kateter er indiceret, og hvor det kan praktiseres.

Suprapubisk blærekateter (også benævnt topkateter) er et blærekateter anlagt gennem den nederste del af bugvæggen. Katetret ligger i en fistelkanal, som holdes åben af katetret og som etableres i løbet af uger. Kanalen lukker, når katetret fjernes.

Nefrostomikateter er et kateter, der ligger gennem huden via nyrerne til nyrebækkenet. Katetret ligger i en fistelkanal, som holdes åben af katetret, og som etableres i løbet af uger. Kanalen lukker, når katetret fjernes. Med meget få undtagelser anlægges og skiftes nefrostomikateter på hospitaler og sygehuse med urologisk service af Radiologisk/Urologisk afdeling i henhold til lokal instruks.

Patogenese

UVI skyldes i de fleste tilfælde, at tarmbakterier fra patientens egen bakterieflora fra området omkring endetarmsåbningen vandrer op gennem urinrøret til blæren. Urinen er et godt vækstmedium for patogene bakterier. I blæren danner bakterierne et stadigt voksende lag af bakterier omgivet af et beskyttende slimlag, en såkaldt biofilm. Fra blæren kan bakterierne vandre gennem urinlederne til de øvre urinveje. Kateter kompromitterer den naturlige forsvarsmekanisme.

På hospitaler og på lignende institutioner kan bakterier overføres ved krydsinfektion fra andre patienter eller personalet via forurenede hænder eller udstyr. Ved blærekateter stiger bakteriurifrekvensen med 3-7% for hver dag, katetret ligger og når næsten 100% efter tre uger. Smitte til urinvejene kan overføres ved selve kateterindføringen og enten ekstraluminalt langs katetrets yderside eller intraluminalt gennem katetret. Brud på det lukkede system mellem kateter og drænageslange fordobler risikoen for bakteriuri inden for det næste døgn og den vigtigste infektionsprofylaktiske forholdsregel ved korttidsbehandling er at undgå unødvendige brud på det lukkede system.

Definition af begreber

  • • Bakteriuri er tilstedeværelse af bakterier i urinen

  • • Blærekateter á demeure er et kateter (KAD), som efterlades i urinblæren med henblik på at drænere urinen

  • • KAD kan dække over både transurethralt blærekateter og suprapubisk blærekateter

  • • Korttidsbehandling med kateter er kateterbehandling af så kort varighed, at kateterassocieret bakteriuri ikke nødvendigvis opstår (almindeligvis op til syv dage)

  • • Langtidsbehandling med kateter er kateterbehandling af så lang varighed, at kateterassocieret bakteriuri opstår (almindeligvis over syv dage)

  • • Nefrostomikateter er et kateter, der ligger gennem huden via nyren til nyrebækkenet

  • • Non-touch teknik omfatter brug af sterile utensilier og rene hænder. Rene handsker (2.1) kan anvendes som personligt værnemiddel

  • • Ren Intermitterende Kateterisation (RIK) er systematisk brug af gentagne éngangskateterisationer af urinblæren. Anvendes når patienten selv eller en pårørende/hjælper udfører proceduren

  • • Steril intermitterende kateterisation (SIK) er systematisk brug af gentagne éngangskateterisationer af urinblæren under anvendelse af steril teknik

  • • Steril teknik indbefatter brug af sterile handsker (2.1) og sterile utensilier

  • • Suprapubisk blærekateter (også benævnt topkateter) er et blærekateter anlagt gennem den nederste del af bugvæggen

  • • Transurethralt blærekateter er et blærekateter anlagt gennem urinrøret til blæren

  • • Urinvejsinfektion (UVI) er forekomst af mikroorganismer (oftest bakterier) i urinvejene. Der skelnes mellem asymptomatisk kolonisation og infektion med invasiv bakteriuri /symptomatisk infektion.

Steril intermitterende kateterisation (SIK)

Generelt

Intermitterende kateterisation anvendes hos patienten, som har behov for mekanisk tømning af urinblæren, og skal altid overvejes frem for anlæggelse af kateter á demeure (KAD).

Det anbefales at der føres vandladningsskema med henblik på at fastlægge kateterisationsfrekvensen. Erfaringen viser, at såfremt infektionsrisikoen skal nedsættes, skal hovedparten af kateterisationsportionerne være under 400 ml. I de fleste tilfælde er kateterisationsfrekvensen 2-6 gange daglig.

Metode

Håndhygiejne

  • • Før og efter kateteranlæggelse skal der foretages håndhygiejne (2.1)

  • • Der anvendes éngangshandsker (2.1) ved nedre toilette

  • • Der anvendes sterile éngangshandsker (2.1) ved kateterisation.

Valg af kateter

  • • Hydrofile sterile éngangskatetre anbefales til intermitterende kateterisation. Studier har vist, at hydrofile katetre reducerer risikoen for UVI, bakteriuri, hæmaturi og smerter ved anlæggelse. Et hydrofilt kateter har en overflade, der absorberer vand. Dette gør overfladen meget glat, hvilket reducerer friktion under indsættelse af katetret. Derfor skal gel ikke anvendes ved disse katetre

  • • Alternativt kan anvendes sterile PVC éngangskatetre (ikke hydrofile), hvor steril gel skal instilleres i urinrøret på samme måde som beskrevet ved anlæggelse af KAD

  • • Der anvendes katetre af mindst mulig størrelse. Der er forskellige længder og typer katetre til kvinder, mænd, unge og børn. Katetre til drenge og mænd findes med og uden bøjning.

Kateterisation

  • • Ved synlig forurening skal der udføres nedre toilette med vand og sæbe/vaskecreme

  • • Oplægningen skal foregå med steril teknik eller med non-touch teknik

  • • Coatede éngangskatetre

    • • Skal præpareres med sterilt vand i mindst 30 sekunder

    • • Der findes katetre, der leveres i sterilt saltvand klar til brug

  • • Ved ikke-coatede éngangskatetre skal der instilleres steril gel i urethra KAD

    • • Ved gentagende éngangskaterisationer anbefales det at anvende gel uden lokalbedøvelse, da gelen kan virke lokalt irriterende

    • • Til enkeltstående kateterisation anbefales anvendelse af steril gel i urethra

  • • Urinen udtømmes i en beholder eller i et toilet.

Ren intermitterende kateterisation (RIK)

Generelt

Intermitterende kateterisation anvendes hos patienter, som har behov for mekanisk tømning af urinblæren og skal altid overvejes frem for anlæggelse af kateter á demeure (KAD).

RIK anvendes, når patienten er oplært heri (eller eventuelt en pårørende/hjælper).

Det anbefales, at der føres vandladningsskema med henblik på at fastlægge kateterisationsfrekvensen. Erfaringen viser, at såfremt infektionsrisikoen skal nedsættes, skal hovedparten af kateterisationsportionerne være under 400 ml. I de fleste tilfælde er kateterisationsfrekvensen 2-6 gange daglig.

Metode

Håndhygiejne

  • • Før og efter kateteranlæggelse skal der foretages håndhygiejne (2.1)

  • • Ved selvkateterisation anvendes der sædvanligvis ikke medicinske éngangshandsker. Hvis personalet underviser i selvkateterisation, skal personale anvende éngangshandsker (2.1).

Valg af kateter

  • • Hydrofile sterile éngangskatetre anbefales til intermitterende kateterisation. Studier har vist, at hydrofile katetre reducerer risikoen for UVI, bakteriuri, hæmaturi og smerter ved anlæggelse. Et hydrofilt kateter har en overflade, der absorberer vand. Dette gør overfladen meget glat, hvilket reducerer friktion under indsættelse af katetret. Derfor skal gel ikke anvendes ved disse katetre

  • • Alternativt kan anvendes sterile PVC éngangskatetre (ikke hydrofile), hvor gel skal instilleres i urinrøret på samme måde som beskrevet ved anlæggelse af (KAD)

  • • Der anvendes katetre af mindst mulig størrelse. Der er forskellige længder og typer katetre til kvinder, mænd, unge og børn. Katetre til drenge og mænd findes med og uden bøjning.

Kateterisation

  • • Ved synlig forurening skal der udføres nedre toilette med vand og evt. sæbe eller vaskecreme

  • • Coatede éngangskatetre

    • • Skal præpareres med sterilt vand i mindst 30 sekunder

    • • Der findes katetre, der leveres i sterilt saltvand klar til brug

  • • Ved ikke coatede éngangskatetre skal der instilleres steril gel i urethra (KAD)

    • • Ved gentagende éngangskateterisationer anbefales det at anvende gel uden lokalbedøvelse, da gelen kan virke lokalt irriterende

  • • Urinen udtømmes i en beholder eller i et toilet.

Korttids transurethralt blærekateter (KAD)

Korttidsdrænage defineres som kateterbehandling af så kort varighed, at kateterassocieret bakteriuri ikke nødvendigvis opstår. Det tilstræbes, at kateteret ligger under syv dage, maksimalt op til tre uger.

Metode

Håndhygiejne

  • • Før og efter kateteranlæggelse, kateterskylning og urinprøvetagning skal der foretages håndhygiejne (2.1)

  • • Der anvendes sterile éngangshandsker (2.1) ved kateteranlæggelse og kateterskylning

  • • Der anvendes éngangshandsker (2.1) ved nedre toilette, urinprøvetagning og tømning af urinpose.

Valg af kateter

  • • Sterilt ballonkateter af 100% silikone foretrækkes

  • • Der skal anvendes kateter med mindst mulig diameter, som sikrer sufficient drænage

  • • Hos voksne anvendes sædvanligvis Ch 12-16

  • • Der skal anvendes katetre, hvis anvendelsesområde svarer til det forventede tidsrum

  • • Den maksimale liggetid for hvert kateter angives af producenten

  • • Katetre med latex-silikone-blandinger kan anvendes i 7-30 dage.

Drænagesystem

  • • Der anvendes et sterilt, lukket system med bundaftapning, som uden skiftning kan anvendes i hele den forventede periode

    • • Rene poser kan forbindes til afløbsstudsen på den sterile pose

  • • Drænagesystemet må kun brydes ved kateterdysfunktion. Ved brud på det lukkede system fordobles stigningen i bakteriurifrekvensen

Kateteranlæggelse

  • • Ved synlig forurening skal der udføres nedre toilette med vand og sæbe/vaskecreme.

  • • Ved kateteranlæggelse skal der anvendes steril teknik. Der instilleres steril gel, evt med lidocain hydroklorid 2% i urethra

    • • Hos mænd mindst ti ml

    • • Hos kvinder mindst 3-5 ml

  • • Ved brug af gel med lokalbedøvelse er indvirkningstiden 10 minutter

  • • Ballonen fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller steril glycerin (10%)

    • • Ballon til silikonekatetre bør fyldes med steril glycerin (10%)

    • • Ballonen skal højst fyldes med det antal ml, som angives af producenten. Oftest anvendes fem ml

  • • Katetret fikseres, så knæk, træk og tryk undgås

    • • Hos mænd skal katetret fikseres, så den penoskrotale vinkel rettes ud

  • • Posen skal placeres, så fri blæredrænage sikres

  • • Posen placeres under eller svarende til blæreniveau, 50 cm under blæreniveau tilstræbes

  • • Posens bundaftapning skal sikres mod forurening

  • • Anlæggelsen skal dokumenteres og revurderes dagligt.

Tilsyn og pleje af katetre

  • • Tilsyn med katetret skal være fastlagt

  • • Ved manglende funktion afhjælpes dette umiddelbart

  • • Der skal foretages nedre toilette efter behov f.eks. dagligt med vand og evt. sæbe/olie/vaskecreme

  • • Nedre toilette altid ved synlig forurening

  • • Urinposen tømmes i en ren beholder, når posen er ¾ fyldt. Kateterstudsen aftørres med sugende rent papir

  • • Urinposen skiftes kun, hvis skift af kateter eller blæreskylning er nødvendig.

Kateterskylning

  • • Skylning af kateter må kun foretages på medicinsk indikation

  • • Skylning udføres som en steril procedure eller ved non-touch teknik

  • • Før og efter kateterskylning skal kateterstudsen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet indeholdende 70-85% ethanol

  • • Efter kateterskylning skal en ny steril pose tilkobles

  • • Kateterskylning skal dokumenteres.

Urinprøvetagning

  • • Steril teknik med steril sprøjte og evt. kanyle til aspiration fra membran på slangen

  • • Der foretages desinfektion af membranen på katetret med desinfektionsserviet indeholdende 70-85% ethanol.

Kateterskift og fjernelse

  • • Katetret skal seponeres, når indikationen ikke mere er til stede

  • • Kateterskift foretages kun ved kateterdysfunktion, som kan være displacering, kateterstop, blødning eller behandlingskrævende urinvejsinfektion

  • • Ved fjernelse af ballonkateter skal det sikres, at ballonen er tømt. Ballonen skal tømmes ved hjælp af en sprøjte, som efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet

  • • Hos mænd skal den penoskrotale vinkel rettes ud, før katetret trækkes ud

  • • Fjernelse eller skift af katetret skal dokumenteres.

Langtids transurethralt blærekateter

Langtidsdrænage defineres som kateterbehandling af lang varighed, almindeligvis mere end tre uger. Herved forventes alle at få kateterassocieret bakteriuri.

Metode

Håndhygiejne

  • • Før og efter kateteranlæggelse, kateterskylning og urinprøvetagning skal der foretages håndhygiejne (2.1)

  • • Der anvendes sterile medicinske éngangshandsker (2.1) ved kateteranlæggelse

  • • Der anvendes medicinske éngangshandsker (2.1) ved nedre toilette, urinprøvetagning, kateterskylning og tømning af urinpose.

Valg af kateter

  • • Sterilt ballonkateter af 100% silikone foretrækkes

  • • Der skal anvendes kateter med mindst mulig diameter, som sikrer sufficient drænage

    • • Hos voksne anvendes sædvanligvis Ch 12-16

  • • Der skal anvendes katetre, hvis anvendelsesområde svarer til det forventede tidsrum

    • • Den maksimale liggetid for hvert kateter angives af producenten

    • • Katetre udelukkende af silikone kan anvendes i maksimalt 12 uger.

Drænagesystem

  • • Der kan enten anvendes kateterventil og/eller usteril urinpose

  • • Afklemningsregime med eller uden pose kan anvendes hos de fleste patienter.

Kateteranlæggelse

  • • Ved synlig forurening skal der udføres nedre toilette med vand og sæbe/vaskecreme.

  • • Der skal anvendes steril teknik, herunder brug af sterile éngangshandsker (2.1) og sterilt kateter

  • • Der instilleres steril gel, evt med lidocain hydroklorid 2% i urethra

    • • Hos mænd mindst ti ml

    • • Hos kvinder mindst 3-5 ml

  • • Ved brug af gel med lokalbedøvelse er indvirkningstiden ti minutter

  • • Ballonen fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller steril glycerin (10%)

    • • Ballon til silikonekatetre bør fyldes med steril glycerin (10%)

    • • Ballonen skal højst fyldes med det antal ml, som angives af producenten. Oftest anvendes fem ml

  • • Katetret fikseres, så knæk, træk og tryk undgås

    • • Hos mænd skal katetret fikseres, så den penoskrotale vinkel rettes ud

  • • Posen skal placeres, så fri blæredrænage sikres

  • • Posen placeres under eller svarende til blæreniveau, 50 cm under blæreniveau tilstræbes

  • • Poses bundaftapning skal sikres mod forurening

  • • Anlæggelsen skal dokumenteres og revurderes dagligt.

Tilsyn og pleje af katetre

  • • Tilsyn med katetret skal være fastlagt

  • • Ved manglende funktion afhjælpes dette umiddelbart

  • • Der skal foretages nedre toilette efter behov, f.eks. dagligt med vand og evt. sæbe/olie/vaskecreme

  • • Nedre toilette altid ved synlig forurening

  • • Urinposen tømmes i en ren beholder, når posen er ¾ fyldt. Kateterstudsen aftørres med sugende papir

  • • Urinposen og/eller kateterventilen skiftes ved behov, dog mindst én gang om ugen.

Kateterskylning

  • • Regelmæssig kateterskylning har til formål at modvirke dannelse af bundfald. Der skylles med eksempelvis 50-100 ml sterilt saltvand ad gangen, til væsken er klar, oftest 1-2 gange om ugen. Blæreskylning kan anvendes terapeutisk og profylaktisk

  • • Skylning udføres som en ren procedure med anvendelse af éngangshandsker (2.1) og sterile utensilier

  • • Før og efter kateterskylning skal kateterstudsen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet indeholdende 70-80% ethanol

  • • Efter kateterskylning skal en ny ren urinpose tilkobles

  • • Kateterskylning skal dokumenteres.

Urinprøvetagning

  • • Hvis der ikke er urinprøvetagningsmembran på katetret, tages urinprøven ved

    • • Enten at skille systemet og tage prøven direkte fra kateterstudsen efter desinfektion af studsen med desinfektionsserviet indeholdende ethanol 70-85%

    • • Eller ved at påsætte en ny ren pose og tage prøven derfra.

Kateterskift og fjernelse

  • • Katetret skal seponeres, når indikationen ikke mere er til stede

  • • Den maksimale liggetid for et silikonekateter er tre måneder

  • • Kateterskift foretages kun ved kateterdysfunktion, som kan være displacering, kateterstop, blødning eller behandlingskrævende urinvejsinfektion

  • • Ved fjernelse af ballonkateter skal det sikres, at ballonen er tømt. Ballonen skal tømmes ved hjælp af en sprøjte, som efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet

  • • Hos mænd skal den penoskrotale vinkel rettes ud, før katetret trækkes ud

  • • Fjernelse eller skift af katetret skal dokumenteres.

Korttids suprapubisk blærekateter

Korttidsdrænage defineres som kateterbehandling af så kort varighed, at kateterassocieret bakteriuri nødvendigvis ikke opstår.

Det tilstræbes, at kateteret ligger under syv dage, maksimalt op til tre uger.

Metode

Håndhygiejne

  • • Før og efter kateteranlæggelse, kateterskylning, forbindingsskift og urinprøvetagning skal der foretages håndhygiejne (2.1)

  • • Der anvendes sterile éngangshandsker (2.1) ved kateteranlæggelse og kateterskylning

  • • Der anvendes éngangshandsker (2.1) ved nedre toilette, forbindingsskift, urinprøvetagning og tømning af urinpose.

Valg af kateter

  • • Der anvendes altid sterile katetre af 100% silikone eller plast med eller uden ballon, almindeligvis i Ch 12-18. Plastkatetre fås med lang krølle (”grisehale”)

  • • Anvendes ballonkateter, bør kateterballonen være integreret i katetervæggen. Ved de fleste katetre er ballonen påsat uden på katetret, hvilket medfører, at diameteren svarende til ballonen er større end katetrets Ch mål angiver. Dette kan give smerter, når katetret trækkes ud ved seponeringen og vanskeliggøre eller helt umuliggøre genanlæggelse af samme kateterstørrelse ved skiftning

  • • Der skal anvendes katetre, hvis anvendelsesområde svarer til det forventede tidsrum

  • • Den maksimale liggetid for hvert kateter angives af producenten.

Drænagesystem

  • • Der anvendes et sterilt, lukket system med bundaftapning som uden skiftning kan anvendes under hele den forventede periode

    • • Rene poser kan forbindes til afløbsstudsen på den sterile pose

  • • Drænagesystemet må kun brydes ved kateterdysfunktion. Ved brud på det lukkede system fordobles stigningen i bakteriurifrekvensen

  • • Urinposen placeres så vidt muligt 50 cm under blæreniveau.

Kateteranlæggelse

  • • Kateter anlægges ved steril teknik

  • • Ved hårfjernelse skal denne foretages med klipper eller saks

  • • Huden ved indstiksstedet desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% to gange før hudincision

    • • Huddesinfektionsmidlet skal tørre mellem de to påføringer og før hudincision

  • • Katetret skal fikseres i blæren afhængigt af katetrets art og i overensstemmelse med fabrikantens anvisning samt evt. ved indstiksstedet

  • • Ved anvendelse af ballonkateter skal ballonen fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller steril glycerin

  • • Ballon til silikonekatetre skal fyldes med steril glycerin (10%)

  • • Ballonen skal fyldes med højst det antal ml, som angives af producenten, oftest anvendes fem ml

  • • Indstiksstedet skal dækkes med steril, tætsluttende forbinding

  • • Katetret skal fikseres, så knæk, træk og tryk undgås

  • • Anlæggelsen skal dokumenteres og revurderes dagligt.

Tilsyn og pleje af katetre

  • • Tilsyn med katetret skal være fastlagt

  • • Ved manglende funktion afhjælpes dette umiddelbart

  • • Den sterile forbinding skal sidde i minimum 24 timer, men skiftes, hvis den er løs, fugtig eller forurenet

  • • Indstiksstedet observeres for komplikationer. Huden desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% og der påsættes ny steril forbinding

  • • Ved badning og nyt anlagt kateter bør forbinding og indstikssted dækkes med badeplaster

  • • Urinposen tømmes, i en ren beholder, når den er ¾ fyldt. Kateterstudsen aftørres med sugende rent papir

  • • Den sterile urinpose skiftes kun, hvis skift af kateter eller blæreskylning er nødvendig.

Kateterskylning

Kateterskylning anbefales ikke og foretages kun på medicinsk indikation, idet brud på det lukkede system øger risikoen for bakteriuri

  • • Skylning udføres med sterilt saltvand, ved steril teknik

  • • Før og efter kateterskylning skal kateterstudsen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet indeholdende 70-85% ethanol

  • • Efter kateterskylning skal en ny steril pose tilkobles

  • • Kateterskylning skal dokumenteres.

Urinprøvetagning

  • • Steril teknik med steril sprøjte og evt. kanyle til aspiration fra membran på slangen

  • • Der foretages desinfektion af membranen på katetret med desinfektionsserviet indeholdende 70-85% ethanol.

Kateterskift og fjernelse

  • • Katetret må kun skiftes ved medicinsk indikation, som f.eks. kan være: Displacering, kateterstop, blødning eller behandlingskrævende urinvejsinfektion

  • • Katetret skal seponeres, når indikationen ikke mere er til stede

  • • Forbinding og evt. sutur fjernes

  • • Ved fjernelse af ballonkateter skal det sikres, at ballonen er tømt. Ballonen skal tømmes ved hjælp af en sprøjte, som efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet

  • • Huden omkring indstiksstedet bør soigneres ved skift eller fjernelse af kateter

  • • Steril lidokain gel bør instilleres i fistelkanalen ved skift af kateter

  • • Indstiksstedet dækkes af steril forbinding, indtil kateterkanalen er lukket, sædvanligvis 1-2 døgn

  • • Skift eller fjernelse af katetret skal dokumenteres.

Langtids suprapubisk blærekateter

Langtidsdrænage defineres som kateterbehandling af så lang varighed (almindeligvis over syv dage), at alle forventes at få kateterassocieret bakteriuri.

Håndhygiejne

  • • Før og efter kateteranlæggelse, kateterskylning, forbindingsskift og urinprøvetagning skal der foretages håndhygiejne (2.1)

  • • Der anvendes sterile éngangshandsker (2.1) ved kateteranlæggelse

  • • Der anvendes éngangshandsker (2.1) ved nedre toilette, forbindingsskift, urinprøvetagning, kateterskylning og tømning af urinpose.

Valg af kateter

  • • Der anvendes altid sterile katetre af 100% silikone eller plast med eller uden ballon almindeligvis i Ch 12-18. Plastkatetre fås med lang krølle (”grisehale”)

  • • Anvendes ballonkateter, bør kateterballonen være integreret i katetervæggen. Ved de fleste katetre er ballonen påsat uden på katetret, hvilket medfører, at diameteren svarende til ballonen er større end katetrets Ch-mål angiver. Dette kan give smerter, når katetret trækkes ud ved seponeringen og vanskeliggøre eller helt umuliggøre genanlæggelse af samme kateterstørrelse ved skiftning

  • • Der skal anvendes katetre, hvis anvendelsesområde svarer til det forventede tidsrum

  • • Den maksimale liggetid for hvert kateter angives af producenten.

Drænagesystem

  • • Der kan enten anvendes kateterventil og/eller usteril pose

  • • Afklemningsregime med eller uden pose kan anvendes hos de fleste patienter

  • • Urinposen placeres så vidt muligt 50 cm under blæreniveau.

Kateteranlæggelse

  • • Sterilt kateter og steril teknik anvendes. Herunder anvendelse af sterile éngangshandsker (2.1) og steril afdækning

  • • Ved hårfjernelse skal denne foretages med klipper eller saks

  • • Huden ved indstiksstedet desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% to gange før hudincision

  • • Huddesinfektionsmidlet skal tørre mellem de to påføringer og før hudincision

  • • Katetret skal fikseres i blæren afhængigt af katetrets art og i overensstemmelse med fabrikantens anvisning samt evt. ved indstiksstedet

  • • Hvis ballonkateter anvendes, skal ballonen fyldes med sterilt vand, sterilt saltvand eller sterilt glycerin

  • • Ballon til silikonekatetre skal fyldes med sterilt glycerin (10%)

  • • Ballonen skal fyldes med højst det antal ml, som angives af producenten, oftest anvendes fem ml

  • • Indstiksstedet skal dækkes med steril, tætsluttende forbinding

  • • Katetret skal fikseres, så knæk, træk og tryk undgås

  • • Anlæggelse skal dokumenteres.

Tilsyn og pleje af katetre

  • • Tilsyn med katetret skal være fastlagt

  • • Ved manglende funktion afhjælpes dette umiddelbart

  • • Forbindingen skal sidde i minimum 24 timer, men skiftes, hvis den er løs, fugtig eller forurenet

  • • Indstiksstedet observeres for komplikationer. Huden desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% og der påsættes ny forbinding

  • • Ved badning og nyt anlagt kateter bør forbinding og indstikssted dækkes med badeplaster

  • • Urinposen tømmes, i en ren beholder, når den er ¾ fyldt. Kateterstudsen aftørres med sugende rent papir

  • • Urinposen og/eller kateterventilen skiftes ved behov, dog mindst én gang om ugen.

Kateterskylning

  • • Regelmæssig kateterskylning har til formål at modvirke dannelse af bundfald. Der skylles med eksempelvis 50-100 ml sterilt saltvand ad gangen, til væsken er klar, oftest 1-2 gange om ugen. Kateterskylning kan anvendes terapeutisk og profylaktisk

  • • Skylning udføres som en ren procedure med anvendelse af éngangshandsker (2.1) og sterile utensilier

  • • Før og efter kateterskylning skal kateterstudsen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet indeholdende 70-85% ethanol

  • • Efter kateterskylning skal en ny usteril urinpose tilkobles

  • • Kateterskylning skal dokumenteres.

Urinprøvetagning

  • • Hvis der ikke er urinprøvetagningsmembran på katetret, tages urinprøven ved

    • • Enten at skille systemet og tage prøven direkte fra kateterstudsen efter desinfektion af studsen med desinfektionsserviet indeholdende ethanol 70-85%

    • • Eller ved at påsætte en ny ren pose og tage prøven derfra.

Kateterskift og fjernelse

  • • Katetret må kun skiftes ved medicinsk indikation som f.eks. kan være: Displacering, kateterstop, blødning eller behandlingskrævende urinvejsinfektion

  • • Katetret skal seponeres, når indikationen ikke mere er til stede

  • • Forbinding og evt. sutur fjernes

  • • Ved fjernelse af ballonkateter skal det sikres, at ballonen er tømt. Ballonen skal tømmes ved hjælp af en sprøjte, som efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet

  • • Huden omkring indstiksstedet bør soigneres ved skift eller fjernelse af kateter

  • • Steril lidokain gel bør instilleres i fistelkanalen ved skift af kateter

  • • Indstiksstedet dækkes af steril forbinding, indtil kateterkanalen er lukket, sædvanligvis 1-2 døgn

  • • Skift eller fjernelse af katetret skal dokumenteres.

Korttids nefrostomikateter

Korttidsdrænage defineres som kateterbehandling af så kort varighed, at kateterassocieret bakteriuri ikke nødvendigvis opstår. Det tilstræbes, at katetret ligger under syv dage, maksimalt op til tre uger.

Metode

Håndhygiejne

  • • Før og efter kateteranlæggelse, kateterskylning, urinprøvetagning og forbindingsskift skal der foretages håndhygiejne (2.1)

  • • Der anvendes sterile éngangshandsker (2.1) ved kateteranlæggelse og kateterskylning

  • • Der anvendes éngangshandsker (2.1) ved forbindingsskift, urinprøvetagning og tømning af urinpose.

Valg af kateter

  • • Nefrostomikateter med intern fiksation ved hjælp af snoretræk

  • • Nefrostomikateter med ”grisehale” (anvendes sjældent)

  • • Ballon nefrostomikateter.

Det er en lægelig vurdering, hvilket kateter der skal anvendes.

Drænagesystem

  • • Der skal anvendes lukket sterilt system med tilbageløbsventil og afløbsstuds til urinposen

  • • Drænagesystemet må kun brydes ved kateterdysfunktion og i så fald udskiftes urinposen. Ved brud på det lukkede system fordobles stigningen i bakteriurifrekvensen

  • • Rene forlængerposer kan forbindes til afløbsstudsen

  • • Der findes poser med kort eller lang slange, der fæstnes på siden og der findes poser til placering på maven til både unilateral og bilateral nefrostomi

  • • Plast-nefrostomikateter uden ballon har LUER-studs, hvorfor der skal bruges adapter mellem kateter og slange

  • • Trevejshane bør anvendes til nefrostomikatetre, hvor der bruges adapter. Trevejshanen tillader skylning og urinprøvetagning uden systemet adskilles og kortvarig aflukning i forbindelse med personlig hygiejne og poseskift

  • • Der anvendes altid kontinuerlig åbentstående drænage.

Kateteranlæggelse

  • • Evt. hårfjernelse foretages med klipper eller saks

  • • Ved kateteranlæggelse anvendes aseptisk teknik

  • • Huden ved indstiksstedet desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% to gange før hudincision

  • • Huddesinfektionsmidlet skal tørre mellem de to påføringer og før hudincision

  • • Katetret skal fikseres i nyrebækkenet samt evt. ved indstiksstedet, afhængig af katetrets art i overensstemmelse med producentens anvisninger

  • • Ved brug af ballonkateter skal ballonen fyldes med sterilt vand eller sterilt saltvand (almindeligvis tre ml). Ved silikonekatetre anbefales sterilt glycerin (10%)

  • • Katetret fikseres, så knæk, træk og tryk undgås

  • • Indstiksstedet skal dækkes med steril, tætsluttende forbinding

  • • Urinposen skal placeres under nyreniveau og under indstiksstedet

  • • Anlæggelse, herunder katetertype og fiksation skal dokumenteres og revurderes dagligt.

Tilsyn og pleje af katetre

  • • Tilsyn med katetret skal være fastlagt

  • • Ved manglende funktion afhjælpes dette umiddelbart

  • • Forbindingen skal skiftes, når den er løs, fugtig eller forurenet, dog mindst én gang ugentlig

  • • Indstiksstedet observeres for komplikationer. Huden desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% og der påsættes ny steril forbinding

  • • Purulent sekretion langs katetret er almindelig og kræver ikke specifik behandling

  • • Urinposen tømmes i en ren beholder, når den er ¾ fyldt. Kateterstudsen aftørres med sugende papir

  • • Urinposen skiftes kun, hvis skift af kateter eller blæreskylning er nødvendig

  • • Under badning skal forbinding og indstiksstedet dækkes med et vandtæt plaster.

Kateterskylning

  • • Skylning af kateter må kun foretages på medicinsk indikation

  • • Uklar og grumset urin er almindelig og behandles med terapeutisk og profylaktisk skylning

  • • Ved manglende funktion af katetret kan man skylle flere gange med sterilt saltvand i mængder, som afhænger af nyrebækkenets størrelse, almindeligvis fem ml pr. gang. Efter hver skylning afventes spontan tømning af nyrebækkenet. Skylninger i serier foretages flere gange dagligt, indtil urinen er klar.

  • • Derefter forsættes med profylaktisk skylning én til to gange ugentlig efter behov

  • • Det skal sikres, at katetret ikke er bøjet under forbindingen

  • • Skylning udføres som en steril procedure

  • • Før og efter kateterskylning skal kateterstudsen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet indeholdende 70-85% ethanol

  • • Efter kateterskylning skal en ny steril pose tilkobles

  • • Kateterskylning skal dokumenteres.

Urinprøvetagning

  • • Steril teknik anvendes

  • • Der foretages desinfektion af prøvetagningsmembranen på slangen med desinfektionsserviet indeholdende 70-85% ethanol

  • • Alternativt tages prøven fra en trevejshane med steril sprøjte efter kortvarig afklemning, forudgået af desinfektion med ethanol 70-85%.

Kateterskift og fjernelse

  • • Kateterskift og fjernelse foregår på røntgenafdeling eller i urologisk ambulatorium

  • • Katetret må kun skiftes ved medicinsk indikation

  • • Før fjernelsen skal katetrets fiksation i nyrebækkenet samt evt. ved indstiksstedet fjernes i overensstemmelse med katetrets art og producentens anvisning

  • • Ved fjernelse af ballonkateter skal det sikres, at ballonen er tømt. Ballonen skal tømmes ved hjælp af en sprøjte, som efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet

  • • Huden omkring indstiksstedet soigneres ved skift eller fjernelse af kateter

  • • Indstiksstedet dækkes af steril tætsluttende forbinding, indtil kateterkanalen er lukket, sædvanligvis 1-2 døgn

  • • Skift eller fjernelse af katetret skal dokumenteres.

Langtids nefrostomikateter

Langtidsdrænage defineres som kateterbehandling mere end syv dage. Bakteriuri opstår således, at næsten alle er koloniseret efter tre uger.

Metode

Håndhygiejne

  • • Før og efter kateteranlæggelse, kateterskylning, urinprøvetagning og forbindingsskift skal der foretages håndhygiejne (2.1)

  • • Der anvendes sterile éngangshandsker (2.1) ved kateteranlæggelse og kateterskift

  • • Der anvendes éngangshandsker (2.1) ved forbindingsskift, kateterskylning, urinprøvetagning og tømning af urinpose.

Valg af kateter

  • • Nefrostomikateter med intern fiksation ved hjælp af snoretræk

  • • Nefrostomikateter med ”grisehale” (anvendes sjældent)

  • • Ballon nefrostomikateter.

Det er en lægelig vurdering, hvilket kateter der skal anvendes.

Drænagesystem

  • • Der skal anvendes lukket rent system med tilbageløbsventil og afløbsstuds til urinposen

  • • Drænagesystemet må kun brydes ved kateterdysfunktion og i så fald udskiftes urinposen

  • • Rene forlængerposer kan forbindes til afløbsstudsen

  • • Der findes poser med kort eller lang slange, der fæstnes på siden, og der findes poser til placering på maven til både unilateral og bilateral nefrostomi

  • • Plast-nefrostomikateter uden ballon har LUER-studs, hvorfor der skal bruges adapter mellem kateter og slange

  • • Trevejshane kan anvendes til nefrostomikatetre, hvor der bruges adapter. Trevejshanen tillader skylning og urinprøvetagning, uden systemet adskilles, og kortvarig aflukning i forbindelse med personlig hygiejne og poseskift

  • • Der anvendes altid kontinuerlig åbentstående drænage.

Kateteranlæggelse

  • • Evt. hårfjernelse foretages med klipper eller saks

  • • Steril teknik anvendes

  • • Huden ved indstiksstedet desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% to gange før hudincision

  • • Huddesinfektionsmidlet skal tørre mellem de to påføringer og før hudincision

  • • Katetret skal fikseres i nyrebækkenet samt evt. ved indstiksstedet, afhængig af katetrets art i overensstemmelse med producentens anvisninger

  • • Ved brug af ballonkateter skal ballonen fyldes med sterilt vand eller sterilt saltvand (almindeligvis tre ml). Ved rene silikonekatetre anbefales sterilt glycerin (10%)

  • • Katetret fikseres, så knæk, træk og tryk undgås

  • • Indstiksstedet skal dækkes med steril, tætsluttende forbinding

  • • Urinposen skal placeres under nyreniveau og under indstiksstedet

  • • Anlæggelse, herunder katetertype og fiksation skal dokumenteres.

Tilsyn og pleje af katetre

  • • Tilsyn med katetret skal være fastlagt

  • • Ved manglende funktion afhjælpes dette umiddelbart

  • • Forbindingen skal skiftes, når den er løs, fugtig eller forurenet, dog mindst én gang ugentlig

  • • Indstiksstedet observeres for komplikationer. Huden desinficeres med klorhexidinsprit 0,5% og der påsættes ny steril forbinding

  • • Purulent sekretion langs kateteret er almindelig og kræver ikke specifik behandling

  • • Urinposen tømmes i en ren beholder, når den er ¾ fyldt. Kateterstudsen aftørres med sugende papir

  • • Drænagesystem inkl. trevejshane og adapter skiftes efter behov og mindst én gang om ugen

  • • Under badning kan forbinding og indstiksstedet dækkes med et væsketæt plaster. Skiftes forbindingen samtidig, er plaster ikke nødvendigt

  • • Ved badning kan drænageposen afmonteres, mens nefrostomikatetret kortvarigt afklemmes.

Kateterskylning

  • • Skylning af kateter må kun foretages på medicinsk indikation

  • • Uklar og gruset urin er almindelig og behandles med terapeutisk og profylaktisk skylning

  • • Ved manglende funktion af katetret kan man skylle flere gange med sterilt saltvand i mængder, som afhænger af nyrebækkenets størrelse, almindeligvis fem ml pr. gang. Efter hver skylning afventes spontan tømning af nyrebækkenet. Skylninger i serier foretages flere gange dagligt, indtil urinen er klar.

  • • Derefter fortsættes med profylaktisk skylning én til to gange ugentlig efter behov

  • • Det skal sikres, at katetret ikke er bøjet under forbindingen

  • • Skylning udføres som en ren procedure med anvendelse af éngangshandsker (2.1) og sterile utensilier

  • • Før og efter kateterskylning skal kateterstudsen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet indeholdende 70-85% ethanol

  • • Efter kateterskylning skal en ny ren pose tilkobles

  • • Kateterskylning skal dokumenteres.

Urinprøvetagning

  • • Urinen opsamles direkte i spidsglas, evt. via trevejshane med steril sprøjte efter kortvarig afklemning.

Kateterskift og fjernelse

Kateterskift og fjernelse foregår på røntgenafdeling eller i urologisk ambulatorium

  • • Katetret skal skiftes regelmæssigt med individuelt tilpassede mellemrum og den af fabrikanten angivne kateter liggetid bør kun overskrides i ekstraordinære tilfælde

  • • Før fjernelsen skal katetrets fiksation i nyrebækkenet samt evt. ved indstiksstedet fjernes i overensstemmelse med katetrets art og producentens anvisning

  • • Huden omkring indstiksstedet soigneres ved skift eller ved fjernelse af katetre

  • • Indstiksstedet dækkes af steril tætsluttende forbinding, indtil kateterkanalen er lukket, sædvanligvis 1-2 døgn

  • • Skift eller fjernelse af katetret skal dokumenteres.

Referencer

Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler, Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, Statens Serum Institut. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014.

KAD pakken, Patientsikkert sygehus. Version 20. oktober 2011.