Fysioterapi til børn med respiratoriske vanskeligheder
1. Formål
2. Definition af begreber
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
3.2 Overordnet fremgangsmåde
3.3 Før patientkontakt
3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
3.3.2 Specielle forholdsregler
3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse
3.4.1 Formål
3.4.2 Indhold
3.4.3 Konklusion
3.5 Fysioterapeutisk behandling
3.5.1 Indhold
3.6 Relevant tværfagligt samarbejde
3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling
4. Referencer
1. Formål
Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske undersøgelse og behandling til børn med respiratoriske vanskeligheder med henblik på at
• sikre, at barn og forældre oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet
• sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser
• sikre, at alle fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på fysioterapeuter i Pædiatrisk Team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af børn med behov for respirationsfysioterapi
2. Definition af begreber
Aktivitetsniveau: I denne instruks henviser aktivitetsniveau til barnets funktionsniveau under indlæggelse og efter udskrivelse.
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
Instruksen retter sig mod børn indlagt på Dagafsnit for børn og unge, Døgnafsnit for børn og unge, Neonatalafsnit 12-13 og Intensiv afdeling 103 samt børn tilknyttet Børneambulatoriet.
Børn med respiratoriske vanskeligheder, der henvises til fysioterapi, kan have forskellige diagnoser, hvor de typiske er pneumoni og astmatisk bronkitis. Kendetegnet for de henviste børn er, at de har øget respiratorisk arbejde, sekretophobning, fald i iltmætning og/eller atelektaser.
Der er kun indikation for fysioterapi til børn, som er respiratorisk påvirkede, hvis de har sekret og ikke selv formår sufficient at mobilisere det (1) (Level 1). Dette er ikke undersøgt tilstrækkeligt for børn med påviste atelektaser, hvorfor fysioterapeutisk behandling kan være aktuelt efter lægelig vurdering, også hvis barnet ikke har en sekretproblematik.
3.2 Overordnet fremgangsmåde
Børn med behov for fysioterapi henvises til Pædiatrisk Team i Fysio- og Ergoterapiafdelingen ved at anmode om tilsyn til Pædiatrisk Team. Ambulant henviste børn indkaldes til instruktion i brug af Positive Ekspiratory Pressure (PEP) eller Continuous positive Airway Pressure (CPAP) behandling.
Fysioterapeuten vurderer børnene i forhold til sekretproblemer, saturation, hoste og aktivitetsniveau. I behandlingen er der fokus på respirationsfysioterapi i form af PEP, CPAP samt mobilisering og lejring afhængigt af barnets diagnose og symptomer.
3.3 Før patientkontakt
3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
Fysioterapeuten indhenter nedenstående oplysninger
• barnets diagnose relateret til indlæggelsen
• barnets saturation og iltbehov
• forekomsten af atelektaser eller pneumothorax
• eventuelle comorbiditeter
3.3.2 Specielle forholdsregler
Ved udræneret pneumothorax afventer fysioterapeuten yderligere behandling, og der konfereres med læge om, hvornår eventuel behandling kan påbegyndes.
Fysioterapeuten er kontinuerligt opmærksom på, om barnet har fald i saturationen under behandlingen med henblik på eventuelt behov for ilttilskud og barnets tolerance for den givne behandling.
Hos børn med andre comorbiditeter som for eksempel hjerteinsufficiens, cerebral parese eller cancer er fysioterapeuten særligt opmærksom på, om den givne behandling belaster kredsløbet uhensigtsmæssigt, hvorfor fysioterapeuten observerer puls, saturation samt ændring i hudfarve.
Hos børn med øget intrakranielt tryk konfererer fysioterapeuten med læge om, hvorvidt behandling kan påbegyndes.
3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse
3.4.1 Formål
Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere barnets helbredstilstand særligt med fokus på sekretophobning, hoste og aktivitetsniveau samt vurdere barnets behov for fysioterapeutisk behandling.
3.4.2 Indhold
Til denne patientgruppe er indholdet i den fysioterapeutiske undersøgelse som følger:
I anamnesen klarlægges barnets
Inspektion
• respirationsfrekvens og -dybde
• symmetri og indtrækninger
• forekomsten af sekret
• ser barnet cyanotisk ud (blå læber, negle)
• saturation og iltbehov
• barnets foretrukne hvilestilling
• vågenhed og graden af kontakt
Funktionsundersøgelse
3.4.3 Konklusion
Fysioterapeuten konkluderer på ovenstående med henblik på, om der er indikation for fysioterapeutisk behandling, samt om barnet er i stand til at deltage på nuværende tidspunkt.
3.5 Fysioterapeutisk behandling
3.5.1 Indhold
PEP behandling
Formålet med PEP-behandlingen er at løsne sekret, således at dette lettere kan mobiliseres og derved bedre forholdene i luftvejene, så lungerne ventileres bedre (2). Derudover modvirker PEP sammenklapning af de mindre luftveje.
Fysioterapeuten anvender behandling med PEP, hvis barnet ikke er i stand til at mobilisere sekret sufficient. Ved større børn, som kan anvende en PEP-fløjte, instruerer fysioterapeuten i 3x10 gentagelser. Ved mindre børn anvendes PEP maske med 4x20 gentagelser. Fysioterapeuten instruerer barnets forældre i at udføre behandlingen med barnet 3-4 gange dagligt. Fysioterapeuten følger op på den instruerede behandling efter behov.
Et systematisk review indikerer, at lungefysioterapi blandt andet i form af PEP ikke bedrer symptomer eller reducerer indlæggelsestid hos børn under 2 år med akut bronkitis, og en individuel bedømmelse af behandlingens effekt er nødvendig for, om denne skal fortsætte (Level 1). Hos børn med pneumoni beskriver et review derimod, at det ikke er muligt at drage konklusioner om behandlingens effekt grundet modstridende resultater (1) (Level 1). Behandlingen bygger derfor på konsensus blandt specialiserede fysioterapeuter ud fra en kritisk vurdering af, om behandlingen har en effekt (Level 5).
CPAP- behandling
Formål med behandlingen er at rense luftvejene ved at løsne sekret, således at dette lettere kan mobiliseres samt at udvide luftvejene, så lungerne ventileres bedre (2). Derudover modvirker CPAP sammenklapning af de mindre luftveje under ekspiration (1).
Fysioterapeuten anvender behandling med CPAP, hvis barnet ikke er i stand til at mobilisere sekret sufficient og ikke er i stand til at anvende en PEP maske eller PEP fløjte. Afhængigt af barnets tilstand anvendes den højeste modstand, som barnet kan klare. Hvis der er atelektase, er der behov for et højt tryk og dermed en stor modstand. Trykket skal være stabilt under behandlingen. Ved store udsving kan det skyldes for lavt flow eller lækage et sted i systemet (2). Hvis saturationen falder under behandlingen, gives CPAP, mens barnet modtager supplerende ilttilskud. Antal gentagelser vurderes individuelt og der tilstræbes så mange gentagelser som muligt, men som oftest udføres 4 x 20 vejrtrækninger. Behandlingshyppighed efter behov. Fysioterapeuten er ansvarlig for at igangsætte, vurdere og justere behandlingen. Fysioterapeuten instruerer plejepersonalet og/eller forældrene i at varetage behandlingen, når de er klar til at varetage behandlingen.
Når barnets tilstand bedres, overgår det til behandling med PEP.
I et nyligt review er det ikke muligt at konkludere på effekten af behandlingen med CPAP grundet manglende studier og modstridende resultater (Level 1). Behandling med CPAP bygger derfor på konsensus blandt specialiserede fysioterapeuter (Level 5).
Lejring, mobilisering og fysisk aktivitet
Formålet med behandlingen er at optimere forholdene for iltoptagelse i luftvejene samt løsne sekret, så dette lettere kan mobiliseres (2).
Fysioterapeuten vejleder forældre og personale om vigtigheden af hyppige stillingsskift, fysisk aktivitet og leg i det omfang, som barnet kan være med til (3). Fysisk aktivitet hjælper med til at løsne sekret samt øger lungevolumen.
Et review konkluderer, at maveliggende stilling bedrer saturationen signifikant sammenlignet med rygliggende stilling. Konklusionen omfatter dog kun præmature børn i respirator, og der findes ingen entydig evidens for, at en bestemt liggende stilling er bedre end andre i forhold til at forbedre ventilationen og saturationen hos øvrige børn (1).
Behandling i form af lejring, mobilisering og fysisk aktivitet bygger derfor på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter (level 5).
3.6 Relevant tværfagligt samarbejde
Fysioterapeuten samarbejder med plejepersonalet tilknyttet barnet med henblik på at støtte op om, at forældrene varetager behandlingen i tidsrummene, hvor fysioterapeuten ikke kommer på afdelingen samt efter endt fysioterapeutisk instruktion. Plejepersonale og fysioterapeuten hjælper forældre til at motiverer barnet til at være så fysisk aktive som muligt under indlæggelsen.
Ved behov konfererer fysioterapeuten med læge om den aktuelle behandling.
3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling
Ved behov instrueres forældrene eller barnets omsorgspersoner i fortsat behandling med PEP efter udskrivelse. Fysioterapeuten udleverer pjece: “Sådan giver du dit barn behandlinger med PEP-maske" og “Sådan bruger du en PEP-fløjte”.
4. Referencer
1. Chaves GS, Freitas DA, Santino TA, Nogueira PAM, Fregonezi GA, Mendonça KM. Chest physiotherapy for pneumonia in children. Cochrane database Syst Rev. 2019 Jan;1(1):CD010277.
2. Brocki B, Poulsgaard I. Lungefysioterapi - en grundbog. København: Munksgaard Danmark; 2011.
3. Roqué i Figuls M, Giné-Garriga M, Granados Rugeles C, Perrotta C, Vilaró J. Chest physiotherapy for acute bronchiolitis in paediatric patients between 0 and 24 months old. Cochrane database Syst Rev. 2016 Feb;2(2):CD004873.
