Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapi til børn med respiratoriske vanskeligheder

1.Formål1

2.Definition af begreber1

3.Beskrivelse1

3.1 Patientgruppe1

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.3.2 Specielle forholdsregler2

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse2

3.4.1 Formål2

3.4.2 Indhold2

3.4.3 Konklusion3

3.5 Fysioterapeutisk behandling3

3.5.1 Indhold3

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde4

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling4

4.Referencer4

 

  1. 1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske undersøgelse og behandling til børn med behov for fysioterapi med henblik på at

  • • sikre, at barn og forældre oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på fysioterapeuter i Pædiatrisk Team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af børn med behov for respirationsfysioterapi

 

  1. 2. Definition af begreber

Aktivitetsniveau: I denne instruks henviser aktivitetsniveau til barnets funktionsniveau under indlæggelse og efter udskrivelse.

 

  1. 3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod børn indlagt på Dagafsnit for børn og unge 302, Døgnafsnit for børn og unge 301 og 303, Neonatalafsnit 12-13 og Intensiv afdeling 103 samt børn tilknyttet Børneambulatoriet.

Børn med respiratoriske vanskeligheder, der henvises til fysioterapi, kan have forskellige diagnoser, hvor de typiske er pneumoni og astmatisk bronkitis. Kendetegnet for de henviste børn er, at de har øget respiratorisk arbejde, sekretophobning, fald i iltmætning og/eller atelektaser.

Der er kun indikation for fysioterapi til børn, som er respiratorisk påvirkede, hvis de har sekret og ikke selv formår sufficient at mobilisere det (2,3) (level 1). Dette er ikke undersøgt tilstrækkeligt for børn med påvist atelektaser, hvorfor fysioterapeutisk behandling kan være aktuelt efter lægelig vurdering, også hvis barnet ikke har en sekretproblematik.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Børn med behov for fysioterapi henvises til Pædiatrisk Team i Fysio- og Ergoterapiafdelingen. Henvisninger på indlagte børn, som er modtaget inden kl. 13.30, vil som udgangspunkt blive varetaget samme dag. Ambulant henviste børn indkaldes til instruktion i brug af PEP-maske.

Fysioterapeuten vurderer børnene i forhold til sekretproblemer, saturation, hoste og aktivitetsniveau. I behandlingen er der fokus på lungefysioterapi i form af Positive Ekspiratory Pressure (PEP), Continuous positive Airway Pressure (CPAP), tapotement og vibrationer samt mobilisering, aktivitet og lejring afhængigt af barnets diagnose og symptomer.

 

3.3 Før patientkontakt 

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysioterapeuten indhenter nedenstående oplysninger

  • • barnets diagnose relateret til indlæggelsen

  • • barnets saturation og iltbehov

  • • forekomsten af atelektaser eller pneumothorax

  • • eventuelle comorbiditeter

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Ved udræneret pneumothorax afventer fysioterapeuten yderligere behandling, og der konfereres med læge om, hvornår eventuel behandling kan påbegyndes.

Fysioterapeuten er kontinuerligt opmærksom på, om barnet har fald i saturationen under behandlingen med henblik på eventuelt behov for ilttilskud og barnets tolerance for den givne behandling.

Hos børn med andre comorbiditeter som hjerte insufficiens, cerebral parese eller cancer er fysioterapeuten særligt opmærksom på, om den givne behandling belaster kredsløbet uhensigtsmæssigt, hvorfor fysioterapeuten observerer puls, saturation samt ændring i hudfarve.

Hos børn med øget intracranielt tryk konfererer fysioterapeuten med læge om, hvorvidt behandling kan

påbegyndes.

 

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere barnets helbredstilstand særligt med fokus på sekretophobning, hoste og aktivitetsniveau samt vurdere barnets behov for fysioterapeutisk behandling.

 

3.4.2 Indhold

Til denne patientgruppe er indholdet i den fysioterapeutiske undersøgelse som følger:

 

I anamnesen klarlægges barnets

        • • sygdomsforløb

        • • gener i form af sekret, hoste og smerter

        • • hostekraft

        • • tidligere og aktuelle funktionsevne

 

Inspektion

        • • respirationsfrekvens og -dybde

        • • symmetri og indtrækninger

        • • forekomsten af sekret

        • • forekomsten af misfarvning af eksempelvis læber og hud

        • • saturation og iltbehov

        • • barnets foretrukne hvilestilling

        • • vågenhed og graden af kontakt

 

Funktionsundersøgelse

      • • puste og hostekraft

      • • barnets evne til at bevæge sig omkring

      • • barnets evne til at mobilisere sekret

 

3.4.3 Konklusion

Fysioterapeuten konkluderer på ovenstående med henblik på, om der er indikation for fysioterapeutisk behandling, samt om barnet er i stand til at deltage på nuværende tidspunkt.

 

3.5 Fysioterapeutisk behandling

3.5.1 Indhold


PEP behandling

Formål med PEP-behandlingen er at rense luftvejene ved at løsne sekret, således at dette lettere kan mobiliseres samt at udvide luftvejene, så lungerne ventileres bedre (4,5). Derudover modvirker PEP sammenklapning af de mindre luftveje (5).

Fysioterapeuten anvender behandling med PEP, hvis barnet ikke er i stand til at mobilisere sekret sufficient. Ved større børn, som kan anvende en PEP-fløjte, instruerer fysioterapeuten i 3x10 gentagelser. Ved mindre børn anvendes PEP maske med 4x20 gentagelser. Fysioterapeuten instruerer barnets forældre i at udføre behandlingen med barnet 3-4 gange dagligt. Fysioterapeuten følger op på den instruerede behandling efter behov. Dette som oftest én gang under indlæggelsen, hvis behandlingen foregår ukompliceret, og forældrene kan varetage behandlingen sufficient.

Et nyligt review indikerer, at lungefysioterapi blandt andet i form af PEP ikke bedrer symptomer eller reducerer indlæggelsestid hos børn under 2 år med akut bronkitis, og en individuel bedømmelse af behandlingens effekt er nødvendig for, om denne skal fortsætte (6) (level 1). Hos børn med pneumoni beskriver et review derimod, at det ikke er muligt at drage konklusioner om behandlingens effekt grundet modstridende resultater (3) (level 1). Behandlingen bygger derfor på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter ud fra en kritisk vurdering af, om behandlingen har en effekt (level 5).

 

CPAP behandling

Formål med behandlingen er at rense luftvejene ved at løsne sekret, således at dette lettere kan mobiliseres samt at udvide luftvejene, så lungerne ventileres bedre (4,5). Derudover modvirker CPAP sammenklapning af de mindre luftveje under ekspiration (5,7).

Fysioterapeuten anvender behandling med CPAP, hvis barnet ikke er i stand til at mobilisere sekret sufficient og ikke er i stand til at anvende en PEP maske eller PEP fløjte. Afhængigt af barnets tilstand udvælges modstanden, som oftest er 7.5 eller 10 cm H2O. Hvis der er atelektase, er der behov for et højt tryk og dermed en stor modstand. Trykket måles med et manometer og skal være stabilt under behandlingen. Ved store udsving kan det skyldes for lavt flow eller lækage et sted i systemet (4). Hvis saturationen falder under behandlingen, gives denne, mens barnet modtager supplerende ilttilskud. Antal gentagelser vurderes individuelt og der tilstræbes så mange gentagelser som muligt, men som oftest udføres 4 x 20 vejrtrækninger. Behandlingshyppighed efter behov. Fysioterapeuten udfører behandlingen 2 gange dagligt og er ansvarlig for at initiere, vurdere og justere behandlingen. Fysioterapeuten instruerer plejepersonalet og/eller forældrene i at varetage behandlingen de øvrige gange.

Når barnets tilstand bedres, overgår behandlingen til PEP behandling.

I et nyligt review er det ikke muligt at konkludere på effekten af behandlingen med CPAP grundet manglende studier og modstridende resultater (7) (level 1). Behandling med CPAP bygger derfor på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter (level 5).

 

Tapotement og vibration

Formål med behandlingen er at rense luftvejene ved at løsne sekret, således at dette lettere kan mobiliseres samt at facilitere barnet til host. Fysioterapeuten anvender teknikkerne, hvis barnet er immobiliseret, i kontinuerlig CPAP eller i respirator.

Barnet lejres på siden, og fysioterapeuten udfører med en eller to hænder rytmiske bank med hul hånd langs thorax. Herefter placeres begge hænder om barnets brystkasse, og der gives vibrationer på hver 3-4 eksspiration for at facilitere til hoste. Dette gentages cirka 3 gange til hver side. Fysioterapeuten behandler barnet 1-2 gange om dagen, såfremt behandlingen ud fra en kritisk vurdering viser en effekt (6).

Et nyligt review indikerer, at lungefysioterapi blandt andet i form af tapotement og vibrationer ikke bedrer symptomer eller reducerer indlæggelsestid hos børn under 2 år med akut bronkitis og en individuel bedømmelse af behandlingens effekt er nødvendig for om denne skal fortsætte (6) (level 1). Hos børn med pneumoni beskriver et review derimod, at det ikke er muligt at drage konklusioner om behandlingens effekt grundet modstridende resultater (3) (level 1). Behandlingen bygger derfor på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter ud fra en kritisk vurdering af, om behandlingen har en effekt (level 5).

 

Lejring, mobilisering og fysisk aktivitet

Formålet med behandlingen er at optimere forholdene for iltoptag i luftvejene samt løsne sekret, så dette lettere kan mobiliseres (4).

Fysioterapeuten vejleder forældre og personale om vigtigheden af hyppige stillingsskift, fysisk aktivitet og leg i det omfang, som barnet kan være med til (5). Fysisk aktivitet hjælper med til at løsne sekret samt øger lungevolumen.

Et review konkluderer, at maveliggende stilling bedrer saturationen signifikant sammenlignet med rygliggende stilling. Konklusionen omfatter dog kun præmature børn i respirator, og der findes ingen entydig evidens for, at en bestemt liggende stilling er bedre end andre i forhold til at forbedre ventilationen og saturationen hos øvrige børn (8).

Behandling i form af lejring, mobilisering og fysisk aktivitet bygger derfor på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter (level 5).

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder med plejepersonalet tilknyttet barnet med henblik på at støtte op om, at forældrene varetager behandlingen i tidsrummene, hvor fysioterapeuten ikke kommer på afdelingen samt efter endt fysioterapeutisk instruktion. Plejepersonale og fysioterapeuten motiverer forældre og barn til at være så fysisk aktive som muligt under indlæggelsen.

Ved behov konfererer fysioterapeuten med læge om den aktuelle behandling.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Ved behov instrueres forældrene eller barnets omsorgspersoner i fortsat behandling med PEP efter udskrivelse. Fysioterapeuten udleverer pjece om PEP fløjte eller PEP maske ved behov.

 

  1. 4. Referencer

  1. 1. IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel, akkreditering for sygehuse. 2012.

  2. 2. Strickland SL, Rubin BK, Drescher GS, Haas CF, O’Malley C a., Volsko T a., et al. AARC Clinical Practice Guideline: Effectiveness of Nonpharmacologic Airway Clearance Therapies in Hospitalized Patients. Respir Care. 2013;58 (12):2187–93.

  3. 3. Chaves G, Fregonezi G, Dias F, Ribeiro C, Guerra R, Freitas D, et al. Chest physiotherapy for pneumonia in children (Review). Cochrane Database Syst Rev. 2013;(9).

  4. 4. Brocki BC, Poulsgaard IJ. Lungefysioterapi en grundbog. København: Fysio/Munksgaard Danmark; 2011.

  5. 5. Hough A. Physiotherapy in Respiratory Care - An evidence-based approach to respiratory and cardiac management. Third Edit. Nelson Thornes; 2001.

  6. 6. Roqué i Figuls M, Giné-Garriga M, Granados Rugeles C, Perrotta C. Chest physiotherapy for acute bronchiolotis in paediatric patients between 0 and 24 months old (Review). Cochrane Database Syst Rev. 2012; (2).

  7. 7. Jat K, Mathew J. Continuous positive airway pressure (CPAP) for acute bronchiolitis in children (Review). Cochrane Database Syst Rev. 2015; (1).

  8. 8. Gillies D, Wells D, Bhandari A. Positioning for acute respiratory distress in hospitalised infants and children (Review). Cochrane Database Syst Rev. 2012; (7).