Forholdsregler for det præ, per og postoperative område (6.1)
Generel hygiejne
Den infektionshygiejniske standard i forbindelse med alle operative indgreb, skal være på et niveau, hvor smitte fra patient til patient, personale til patient eller smitte blandt personale forebygges.
Forebyggelse af postoperative sårinfektioner er multifaktuelle og forudsætter en samtidig indsats over for en række af de faktorer, der øger risikoen for postoperative sårinfektioner.
Sårinfektion skyldes enten patientens egne mikroorganismer (endogen infektion) eller mikroorganismer ude fra (eksogen infektion).
Infektion efter kirurgi er en komplikation, som kan have mange samtidige årsager. Årsagerne kan relateres til alder, underliggende sygdom, indgrebets varighed samt komplikationer under indgrebet.
Derudover har forberedelse af patienten, fx metode til hårfjernelse, hud- eller slimhindedesinfektion samt profylaktisk antibiotika betydning.
Luftens indhold af bakteriebærende partikler, som stammer fra de personer, der opholder sig på operationsstuen, kan forårsage postoperativ sårinfektion. Derfor har antallet af personer i rummet, arbejdsdragten, operationskitler og patientafdækning betydning for infektionsforebyggelsen.
Præ og peroperative anbefalinger for operationspersonale
Håndhygiejne
Håndhygiejne har til formål at fjerne eller dræbe den transiente hudflora. Se retningslinje for Håndhygiejne (2.1)
Der skal altid foretages håndhygiejne
Kirurgisk håndvask med desinfektion
Formålet er at fjerne synlig såvel som usynlig forurening, dræbe den transiente hudflora og at reducere den residente flora på hænder, håndled og underarme.
Optimal varighed af kirurgisk håndvask kendes ikke, men kan ikke være kortere tid end 60 sekunder. Den optimale af den kirurgiske hånddesinfektion er mindst 2 minutter.
Der skal foretages kirurgisk håndvask med desinfektion. Se retningslinje for Håndhygiejne (2.1)
• Før dagens første invasive indgreb udføres kirurgisk håndvask med brug af håndsæbe efterfulgt af desinfektion med et hånddesinfektionsmiddel.
• Ved to på hinanden følgende invasive indgreb, hvor der er sket våd forurening eller synlig forurening af hænder, håndled og underarme med blod, sekret, ekskret eller andet biologisk materiale, skal der udføres kirurgisk håndvask med brug af håndsæbe efterfulgt af desinfektion med et hånddesinfektionsmiddel.
Kirurgisk hånddesinfektion
Ved to på hinanden følgende invasive indgreb, hvor der ikke sker synlig forurening af hænder, håndled og underarme, skal der kun udføres kirurgisk hånddesinfektion. Se retningslinje for Håndhygiejne (2.1).
Arbejdsdragt
Arbejdsdragt ved ikke infektionsfølsom kirurgi
Alle på operationsstuen skal være iført arbejdsdragt, som består af bukser og overdel. Under overdelen kan undertrøje benyttes (Coolmax)
Arbejdsdragt ved infektionsfølsom kirurgi
Infektionsfølsom kirurgi defineres af afsnitsledelsen ud fra en lægefaglig vurdering (Se definition/ordliste). Alle på operationsstuen skal være iført barrierearbejdsdragt, som består af bukser og overdel. Under overdelen kan undertrøje benyttes (Coolmax).
• Arbejdsdragten skiftes dagligt og ved synlig forurening
• Barrierearbejdsdragt skal slutte tæt ved hals og afsluttes med manchet ved ankler, over albuer og talje
• Overdel skal være kortærmet og skal dække evt. undertrøje
• Når man har operationskittel på, kan arbejdsdragten bestå af bukser og undertrøje
• Supplerende arbejdsbeklædning fx termojakker. Se retningslinje for Uniformshygiejne (2.3.1)
Operationsbeklædning og værnemidler
Operationskittel
• Steril operationskittel skal bæres af operationsteamet og skiftes mellem hver operation
• Type af steril operationskittel skal vælges ud fra operationens behov for væsketæthed
• Steril operationskittel bør tages på inde på operationsstuen
• Hvis en steril klædt person nødvendigvis skal forlade stuen, før operationssåret er lukket, skal kitlen tages af uden for operationsstuen.
Lægekittel
Lægekittel skal efterlades uden for operationsstuen.
Operationshue
Operationshuen forhindrer drys fra hår og dermed nedsætte risikoen for spredning af mikroorganismer til omgivelserne.
• Alle, der opholder sig på operationsstuen, skal anvende hue, som dækker hår samt skæg, der ikke er dækket af kirurgisk maske
• Til flergangsbrug skal huen/tørklædet til vask, når den tages af og vaskes på vaskeri
• Ved infektionsfølsom kirurgi bør operationspersonalet bære operationshue, der dækker hoved og hals, og operationshuen skal stoppes ned under kraven.
Kirurgisk maske
Brug af kirurgisk maske nedsætter risikoen for spredning af mikroorganismer til hhv.
operationssår og instrumenter. Se retningslinje for Værnemidler (2.2).
• Kirurgisk maske skal benyttes af operationsteamet
• Kirurgisk maske bør anvendes af personer, der er mindre end 1 meter fra det sterile felt og/eller instrumenter
• Kirurgisk maske skal sammen med operationshuen dække alt skæg, der kan evt. supplerende anvendes skægbind
Beskyttelsesbriller eller visir
Anvendes som værnemiddel ved risiko for stænk og sprøjt, se retningslinje for Værnemidler (2.2)
Fodtøj
Fodtøjet skal have en udformning, så det kan rengøres og desinficeres ved forurening med blod eller
andre organiske materialer. Er der stor risiko for kontamination med organiske materialer, bør vaskbare
støvler være tilgængelig.
Smykker og armbåndsure
Ure, ringe og andre smykker må ikke anvendes på hænder eller underarme. Eventuelle andre smykker
må ikke kunne komme i kontakt med omgivelserne.
• Øreringe bør ikke bæres af personale i operationsteamet.
• Bæres halskæde bør denne bæres under arbejdsdragten
• Eventuelle piercinger i ansigtet hos operationsteamet bør tildækkes
• Kunstige øjenvipper og make-up, som drysser bør ikke anvendes
Sterile operationshandsker
Operationshandsker anvendes som en steril barriere mellem patient og personale.
• Der bør anvendes dobbelthandsker ved invasive indgreb, hvor der kan være øget risiko for perforation af handskerne
• Operationshandsker skal skiftes, hvis de perforeres
• Der udføres håndhygiejne efter brug af handsker, se retningslinje for Håndhygiejne (2.1).
Patientrelaterede risikofaktorer
Risikofaktorerne defineres som de forhold relateret til patienten, indgrebet eller det perioperative forløb, som kan øge risikoen for infektion.
Immunologiske faktorer
Faktorer som fejlernæring, diabetes, behandling med kemoterapi og behandling med steroider kan medføre en generel nedsat immunologisk funktion og dermed øge risikoen for postoperativ sårinfektion.
Patienter med resistente bakterier (Isolationspatienter)
Patienter med multiresistente bakterier har samme krav på sundhedsydelser som andre patienter.
• De generelle infektionshygiejniske retningslinjer forebygger direkte og indirekte kontaktsmitte samt smitte med blod og vævsvæsker og medvirker dermed også til at reducere smitteoverførsel hos patienter med resistente bakterier.
• I forbindelse med patienter der er isoleret, skal de supplerende retningslinjer følges, se Liste over sygdomme, som kræver isolation (4.1.1). Skematisk oversigt ”Hygiejniske forholdsregler på OP/anæstesi i forhold til patienter, som er isoleret på stamafdeling”, se bilag 1. For en mere detaljeret gennemgang, se de enkelte isolationsretningslinjer.
Bærertilstand med Staphylococcus aureus
Det anbefales ikke rutinemæssigt at reducere bærertilstand for S. aureus hos operationspatienter.
Patienter med prionsygdomme
Prioner er betegnelsen for nogle specielle proteinstrukturer, der i særlig grad er bundet til nerveceller. Selv om det ikke er mikroorganismer, kan de overføres via instrumenter fra en patient til en anden. For at forebygge smittespredning er det vigtigt af vurdere smitterisikoen før et invasivt indgreb, se retningslinje for Forholdsregler ved mistanke om/eller verificeret prionsygdom (4.10)
Præoperativ behandling af patienten
Tilsyn af patienten før operation
Patienter skal være tilset af en sundhedsfaglig person, inden de kommer på operationsstuen
• Sundhedsfagligt personale skal undersøge patienten for sår, pustler, abscesser eller andre synlige infektionstegn. Positive fund skal noteres og rapporteres til den ansvarlige læge
Andre hudforandringer skal ligeledes noteres og rapporteres til den ansvarlige læge
• Patientens infektionsstatus skal vurderes af en læge, som beslutter, hvilke konsekvenser positive fund har i forhold til den planlagte operation.
Hårfjernelse
• Hårfjernelse bør kun foretages, når det af operationstekniske årsager er nødvendigt eller af hensyn til fastgørelse af afdækning, diatermiplade og/eller en forbinding
• Hårfjernelse må kun foretages med klipper eller saks og kan foretages dagen før operationen, dog så tæt på operationstidspunktet som muligt
• Hårfjernelse bør foregå før ankomst til operationsstuen
Smykker og piercinger
• Smykker og piercinger i nærheden af operationsfeltet bør fjernes inden operationen.
• Piercing i tunge og læber fjernes før intubering.
• Smykker, placeret hvor der er tegn på infektion i øvrigt, bør fjernes.
Bad
Hudcremer
Patientseng og sengelinned
Patientpåklædning
• Patienten skal ankomme til operationsstuen i det tøj, som den pågældende operation kræver
• Patienten bør møde frem i rent og fnugfrit tøj. En sundhedsfaglig person tilser, og visuelt sikre sig, at patienten er i rent tøj
• Ved behov for omklædning til operation, skal der være et rum dedikeret og indrettet hertil
• Patientens fødder og strømper skal altid betragtes som urene.
• Hvis patienten selv er gående, skal vedkommende være iført rent og let aftageligt fodtøj. Fodtøj må ikke komme op på operationslejet
Pårørende og gæster
• Ledsagere, der er til stede ved anæstesiindledningen, skal være iført hue og overtræksdragt, som dækker alt privat tøj
• Ledsagere, der er til stede under operationen, skal være fuldt omklædt som operationspersonalet
• Hvis pårørende og gæster er til stede under den indledende anæstesi, må der ikke udpakkes sterile utensilier, før pårørende og gæster har forladt operationsstuen
• Pårørende og gæster skal instrueres i korrekt adfærd på operationsstuen, og deres ophold begrænses til det nødvendige.
Transport af patient ind på operationsstuen
Hvis patienten køres ind på operationsstuen:
• Sengen/lejet skal være synligt ren
• Dynen skal efterlades uden for operationsstuen eller rulles sammen og placeres i fodenden af sengen, inden sengen køres ind på stuen
Hvis patienten selv er gående:
Peroperative retningslinjer
Klargøring af operationsstuen
• Operationsstuer skal overholde hygiejne- og kvalitetsprofil 5, se retningslinje for Rengøringskrav og visuel inspektion af rengøring (11.1)
• Inden dagens første procedure aftørres teknisk udstyr, operationslamper samt alle vandrette overflader for at fjerne eventuelt støv efter slutrengøringen med en forfugtet mikrofiberklud eller en engangsklud med egnet rengøringsmiddel, alternativt engangsklud med desinfektionsmiddel (ethanol 70-85%)
Trafik og adfærd på operationsstuen
• Under invasive indgreb må der kun være det antal personer til stede, som indgrebet kræver. Maksimum antal personer skal fastlægges af afsnitsledelsen
• Dørene til en operationsstue bør holdes lukkede under hele indgrebet for at minimere antallet af partikler samt for at opretholde overtrykket på operationsstuen
• Brug af gennemstikskabe og samtaleanlæg/telefon foretrækkes fremfor åbning af døre
• Såvel sterilt påklædte personer som øvrige tilstedeværende skal bevæge sig i et roligt tempo
• Ting, der falder på gulvet, skal kun opsamles, hvis de medtages i optællingen efter operationen eller udgør en sikkerhedsrisiko
• Oprydning af afdækning og lignende må ikke finde sted, før operationssåret er lukket og forbindingen er påsat
Personer, der ikke er sterilt påklædte
Håndtering og opbevaring af steriliserbart medicinsk udstyr medtaget på operationsstue eller udpakningsrum
Der skelnes mellem steriliserbart medicinsk udstyr, som bliver udpakket og udstyr, som ikke bliver udpakket.
Kontrol af emballage
Udstyr, som udpakkes
• Alt udpakket udstyr skal, uanset om det er blevet anvendt eller ej, gennemgå en fuld genbehandlings-proces
• Instrumenter, der er stærkt forurenet med fx knoglerester, skal grovrengøres straks efter brug med sterilt vand
• Hule instrumenter skal umiddelbart efter brug gennemskylles med sterilt vand
• Hvis der er risiko for indtørring inden genbehandling, skal udstyret/instrumenterne soigneres, under operationen eller umiddelbart efter
• Som udgangspunkt bør udstyr/instrumenter genbehandles hurtigst muligt efter forudbestemte kriterier, som kan være specifikt for det pågældende udstyr/instrument
• Det kan være nødvendigt, at udstyret/instrumentet transporteres fugtigt til genbehandlingsenheden
• Hvis den planlagte operation aflyses, kan de udpakkede instrumenter anvendes til næste operation:
• Stuen skal i den mellemliggende periode være uden aktivitet, stå urørt og tom.
• Processen skal være styret og kontrolleret
• Instrumenterne skal være overdækket med et sterilt afdækningsstykke.
Udstyr, som ikke udpakkes
• Udstyr, medbragt på stuen, som ikke udpakkes, skal placeres i rent område således, at emballagen:
• Udstyr, medbragt i udpakningsrum, som ikke udpakkes, skal placeres således, at emballagen:
• Sterile/rene produkter kan kun returneres til depot i eget afsnit, hvis emballagen ikke er anbrudt, produktet har været håndteret korrekt og ikke har været i nærheden af patient eller patientrelaterede procedurer
• Det frarådes at returnere depotvarer til centralt sterildepot. Hvis man vælger at returnere depotvarer til centraldepot, skal det foregå under kontrollerede og styrede forhold.
Opbevaring og transport efter brug af udpakket udstyr
Opdækning til operation
• Opdækning må kun finde sted på overtryksventilerede stuer, og der må ikke forekomme trafik ud og ind af stuen, mens opdækningen finder sted
• Opdækning skal enten foregå, før patienten køres ind på stuen eller efter patienten, er lejret
• Hvis instrumenter er pakket ud, før patienten køres ind på stuen, skal den sterile opdækning dækkes med sterile stykker, indtil patienten er lejret
• Der bør ikke anlægges spinalanæstesi og epidural kateter, mens udpakning af sterile artikler finder sted, for at reducere risiko for nedfald af partikler
• Assistanceborde skal placeres således, at steriliteten sikres.
Forebyggelse af hypotermi
Hypotermi har en negativ virkning på patientens homeostase og hypotermi kan øge risikoen for postoperative infektioner. Opvarmning af patienten kan fx ske ved, aktiv opvarmning med Forced Air Warming (FAW), indgift af opvarmet transfusions-/infusionsvæsker (37ºC) eller passiv opvarmning med varmetæpper.
Ved anvendelse af:
• FAW skal der anvendes filter, så maskinens indre dele ikke kontamineres. Udblæsningsslangen bør dekontamineres /skiftes mellem hver patient
• Flergangs-varmetæpper skal rengøres og desinficeres mellem hver patient
• Udstyr til opvarmning, som genbruges, bør dekontamineres mellem hver patient
Uanset opvarmningsmetode bør risikoen for, at operationsfeltet bliver kontamineret minimeres.
Desinfektion af operationsfeltet
Huddesinfektion
• Desinfektionsmidler skal have en indvirkningstid på mindst to minutter for at opnå den ønskede effekt
• Der skal anvendes klorhexidinsprit (0,5% klorhexidin i 70-85% ethanol), som bør være tilsat farvemarkør
• Der anvendes sterile éngangshandsker eller steril pean. Huden bearbejdes med tamponer eller servietter gennemvædet med desinfektionsmiddel, da den mekaniske effekt er vigtig
• Der desinficeres 2x1 minut med sterile tamponer eller servietter
• Der påbegyndes centralt i området, hvorefter man arbejder sig ud perifert. Ved anden påføring påbegyndes ligeledes centralt, men der desinficeres kun ud til ca. én cm fra kanten af første påføring
• Efter hver påføring skal desinfektionsmidlet tørre
• Ved anvendelse af diatermi/el-kirurgi skal det desinficerede område på grund af forbrændingsrisiko være fuldstændig tørt og dampene forsvundet inden indgrebet.
Se retningslinje for Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2).
Slimhindedesinfektion
Til desinfektion af slimhinder anvendes ikke ethanol, da det irriterer og udtørrer slimhinderne, men i stedet overvejende vandige opløsninger af klorhexidin i forskellige koncentrationer. Bakterier findes i stor mængde som del af den residente flora på slimhinder i fx næse, mundhule, urinveje og vagina. Før indgreb på kroppens slimhindeområde kan en reduktion af bakteriefloraen være ønskværdig. Slimhindedesinfektion kan i nogen grad reducere antallet af bakterier.
Desinfektion af vaginalslimhinde
Der skal ikke foretages desinfektion af vaginalslimhinden, idet der ikke er evidens for, at præoperativ desinfektion forud for gynækologiske indgreb reducerer forekomsten af postoperative infektioner. Dette gælder også afvaskning med sterilt vand/saltvand. Se retningslinje for Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2)
Desinfektion af ører
Til det ydre øre anbefales klorhexidinsprit (0,5% klorhexidin i 70-85% ethanol).
Klorhexidin må ikke anvendes i øregangen, da det er neurotoksisk. Se retningslinje for Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2).
Desinfektion af øjne
Ved invasive indgreb i øjet beslutter de opererende læger, om præoperativ desinfektion er nødvendig og i givet fald, hvilket desinfektionsmiddel, der bør anvendes. Se retningslinje for Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2)
Desinfektion af mund og næse
Ved invasive indgreb i mund og næse beslutter de opererende læger, om præoperativ desinfektion er nødvendig og i givet fald, hvilket desinfektionsmiddel der bør anvendes. Se retningslinje for Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2)
Patientafdækning og incisionsfilm
Den sterile operationsafdækning skal beskytte patient og personale mod kontaminering med mikroorganismer, partikler og sekreter. Materialet skal hindre at bakterier når operationssåret. Brug af selvklæbende incisionsfilm anbefales ikke. Brug af incisionsfilm anses ikke for at være nødvendig for at reducere forekomsten af postoperative sårinfektioner.
• Den sterile afdækning skal anvendes til at afgrænse operationsfeltet og til at sikre, at indgrebet kan udføres under aseptiske forhold
• Hvis der af afdækningstekniske grunde overvejes at anvende selvklæbende incisionsfilm bør der foretages en risikovurdering
Kirurgisk røg i forbindelse med diatermi
Man ved, at der i forbindelse med brug af diatermi kan udvikles sundhedsskadelige stoffer, som personalet bør beskytte sig imod. Forebyggende foranstaltninger omfatter brug af processug, hensigtsmæssig brændeteknik, brug af relevante værnemidler samt en velfungerende rumventilation. Se Tekniske krav til ventilation Punktsug skal tjekkes for funktion inden brug. Der skal som udgangspunkt være punktsug ved brug af diatermi eller laser, da sug monteret på diatermi spidsen generelt ikke er nok, for at opnå en effektiv fjernelse af den kirurgiske røg. Der kan ved en risikovurdering vises, at der ikke er behov for et punktsug.Det vil sige, at hvis der ikke udvikles forurening eller foureningen er bagatelagtig, kan etablering af et punktsug være overflødig. Dette kan fx være hvis diatermi bruges med ”lav” effekt, fx til koagulering.
Ovenstående afsnit om kirurgisk røg i forbindelse med diatermi er udarbejdet af regionens arbejdsmiljø kontor i samarbejde med Infektionshygiejnen.
Human Papiloma Virus (HPV)
Det er uafklaret, hvorvidt Human Papiloma Virus kan smitte luftbårent i forbindelse med brug af diatermi/CO2 laser.
Brug af dræn
• Brug af dræn for at reducere antallet af sårinfektioner anbefales ikke, da dræn kan være indgangsport for mikroorganismer
• Anvendes dræn bør det fjernes, når mængden af sekret i drænet er aftaget.
Skylning af sår
Forbinding
Efter operationen kan operationssåret dækkes med en egnet forbinding, for at understøtte sårrandene, absorbere såreksudat og beskytte vævet mod forurening udefra.
• Anlæggelse af forbinding skal foregå ved anvendelse af aseptisk teknik
• Forbindingen bør være steril og være tætsluttende
• Forbindingen over tørre og lukkede sår kan fjernes efter 24 timer
• Forbindingen skal skiftes, når den er gennemsivet, fugtig, løs eller forurenet.
Overvågning af sårinfektioner
Rengøring af operationsstuen
En operationsstue er vurderet til at skulle rengøres efter det højeste hygiejneniveau (5), se retningslinje for Rengøringskrav og visuel inspektion af rengøring (11.1).
Mikroorganismernes antal skal reduceres, så ophobning, ophvirvling og opformering undgås. Overfladerne skal fremstå synligt rene, og derudover skal risiko for indirekte kontaktsmitte via kontaktpunkter minimeres. Personale med rengøringsopgaver på operationsstuer skal følge retningslinjen, se retningslinje for Rengøringskrav og visuel inspektion af rengøring (11.1).
Forberedelse til operation bør inkludere visuel inspektion inden sterile utensilier bringes ind i rummet. Operationsstuer, der ikke er anvendt indenfor de sidste 24 timer, skal inden brug inspiceres og evt rengøres.
Spild af blod, vævsvæsker, sekreter eller ekskreter
Inden dagens første procedure
• Inden dagens første procedure aftørres teknisk udstyr, operationslamper samt alle vandrette overflader for at fjerne eventuelt støv efter slutrengøringen med en forfugtet mikrofiberklud eller en engangsklud med egnet rengøringsmiddel, alternativt engangsklud med desinfektionsmiddel (ethanol 70-85%)
Mellem alle operative indgreb
• Affald og snavsetøj skal fjernes inden rengøring
• Spild af blod, vævsvæsker, sekreter eller ekskreter fjernes straks eller snarest muligt, og efterfølgende skal der
• På gulve og vægge foretages våd rengøring med vand og egnet rengøringsmiddel
• På alle øvrige flader, fx leje og apparatur, skal rengøring efterfølges af desinfektion med et spritholdigt middel (fx ethanol 70-85%) eller et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor
• Udstyr i det patientnære område (fx lejeflade, operationslamper, rulleborde og teknisk udstyr) og kontaktpunkter på operationsstuen rengøres mellem hver patient. Der foretages våd rengøring med vand og egnet rengøringsmiddel alternativt éngangsrengøringsklud med egnet rengøringsmiddel.
Slutrengøring
• Slutrengøring udføres, når dagens operationer er slut eller som minimum én gang i hver 24 timers periode på arbejdsdage
• Rengøringen følger de samme krav som til rengøring mellem de operative indgreb, men skal suppleres med nedenstående
Alt inventar og apparatur på operationsstuen rengøres, se retningslinje for Rengøringskrav og visuel inspektion af rengøring (11.1)
Rengøring af ventilationskanaler på operationsstuer
Ventilationskanaler skal fremstå synligt rene og rengøres ved forekomst af urenheder, minimum en gang årligt.
Teknisk afdeling varetager opgaven i samarbejde med OP/anæstesi og rengøringsafdelingen.
Operationsstuens indretning
Ved indretning af operationsstuen skal det præ-, per- og postoperative forløb understøttes bedst muligt, samtidig med at der tages hensyn til forebyggelse af infektion.
• Området til steril iklædning bør være tilstrækkeligt stort til, at iklædning kan foregå uden risiko for berøring af omgivelserne
• Rummets overflader og inventar skal være rengøringsvenligt og tåle desinfektion med egnede midler
• Placeringen af fast monteret udstyr kan kræve særligt udstyr til rengøring
• Belysning, inkl. operationslamper skal i mindst muligt omfang hindre luftstrømme over operationsfeltet
• Dispensere med hånddesinfektionsmiddel anbefales opsat, så de nemt kan anvendes af anæstesipersonale, personale på gulvet og evt. andet relevant personale
• Gennemstikskabe anbefales til opbevaring af de produkter, der - med kort omsætningstid forventes brugt på operationsstuen
• Ved opsætning af håndvask skal man være opmærksom på:
• Afstand til omgivelserne skal være så stor (min. 1 m), at der ikke kan forekomme stænk og sprøjt til rene og sterile områder
• Vask med gulvafløb, der kan lukkes gastæt af, anbefales
• Gulvafløb kan indbygges ved behov
• Gulvafløb skal kunne lukkes af, så overtryk på stuen kan fastholdes.
IT-udstyr og andet apparatur
IT-udstyr, varmeproducerende udstyr og anden apparatur med ventilatorer, skal placeres, så luftstrømme påvirker den kontrollerede ventilation mindst muligt. Luftstrømmen må ikke passere operationsfeltet, sterile instrumenter og lignende kritiske områder, og udstyr skal kunne rengøres og desinficeres med egnede midler.
Mobile sug til opsamling af humanbiologisk materiale
Anvendes mobile enheder til opsamling af humanbiologisk materiale på operationsstuen er det vigtigt at følge producentens anvisninger.
• Den mobile sugeenhed må ikke kobles direkte til patientens dræn eller trakealslanger
• Apparatet skal rengøres og desinficeres udvendigt med egnede midler før hvert brug og mellem hvert kirurgisk indgreb, se retningslinje for Rengøringskrav og visuel inspektion af rengøring (11.1)
Infektionsfølsomhed
Der er for alle operationer knyttet en risiko for infektion. Nogle indgreb kan defineres som indgreb med særlig infektionsrisiko og dermed en større risiko for sårinfektion.
Gradueringen af infektionsfølsomheden sker ud fra en samlet vurdering vedrørende indgrebets karakter og varighed, om der indsættes fremmedlegemer, om fremmedlegemer er midlertidige eller blivende, og hvorvidt patienten er immunsupprimeret.
Hvis en operation forventes at have en høj risiko for infektion, kan man indføre særlige tiltag som reducerer risikoen for luftbåren smitte under operationen.
Tilsvarende er der indgreb, som vurderes til at have en minimal risiko for dyb sårinfektion, og hvor indgrebet ofte kan udføres i rum, der ikke er fuldt indrettet som operationsstue. I sådanne tilfælde skal der dog stadig bruges aseptisk teknik for at forebygge infektioner. Et forslag til hvordan begrebet infektionsfølsomhed kan anvendes ses i bilag 1: Infektionsfølsomhed og adfærd på operationsstuer
Der udføres indgreb med endoskopiske teknikker og i flere tilfælde også med indsættelse af fremmedlegemer fx interventionsradiologi eller indsættelse af coronar-stent. En række af disse indgreb udføres uden for operationsstuen (på interventionsstuer med ventilation svarende til operationsstuer) og den luftbårne smitterisiko må dermed antages at være minimal. Det anbefales, at håndteringen følger principper som angivet ved ”Større indgreb” (bilag 1), da det kan blive nødvendigt at overgå til åben kirurgi, og der er endoskopiske/ laparoskopiske indgreb, som omfatter indsættelse af fremmedlegemer.
Udførelse af invasive indgreb indebærer dog altid brug af aseptisk teknik, påklædning og afdækning i henhold til indgrebets art og brug af sterile utensilier.
Infektionsfølsomhed kan kategoriseres som minimal, mellem eller høj. Dette for at have en fælles referenceramme for operationspersonale, teknisk personale, hygiejneorganisation og de øvrige personer, der er involveret i brug, drift samt nybygning og renovering af operationsstuer. Stuetype til de enkelte operationer er angivet med et nummer (1-5).
• Stuetype 1: her kan foretages indgreb med vurderet minimal infektionsfølsomhed. Stuetype 1 er en operationsstue, som er del af en operationsafdeling eller dagkirurgi/ambulatorie.
• Stuetype 2: angiver indgreb med vurderet mellem infektionsfølsomhed, og som udføres på en stue uden for operationsafdeling.
• Stuetype 3: angiver indgreb med vurderet mellem infektionsfølsomhed, og indgrebet udføres på en operationsstue.
• Stuetype 4: angiver indgreb med vurderet høj infektionsfølsomhed. Personalet bærer barriere arbejdsdragt/operationshætte, som dækker nakken, og indgreb udføres på operationsstue med turbulent air-flow (TAF).
• Stuetype 5: angiver indgreb med vurderet høj infektionsfølsomhed. Personalet bærer barriere arbejdsdragt/operationshætte, som dækker nakken, og indgreb udføres på operationsstue med laminar air-flow (LAF). Se bilag 2: Generelt om adfærd på operationsstue med ”Laminar air-flow”
Ved brug af stuen skal det sikres, at følgende tekniske krav er opfyldt, dvs. stuen (kategori 2-5) skal overholde anbefalede grænseværdier vedrørende:
• Partikeltal på tom stue
• Overtryk på operationsstuen i forhold til omgivende rum
• Luftskifte/volumenstrøm skal svare til kravspecifikationer
• Friskluftsandel skal opfylde Arbejdstilsynets krav
• Temperatur og relativ luftfugtighed
• Oprensningstid.
Max. antal personer på stuen peroperativt må ikke overskride det antal, som er angivet i kravspecifikationerne, som er fastsat under hensyntagen til ventilationens ydeevne, dragttype hos personer på stuen samt adfærd – og personantal.
Tekniske krav til ventilation
I forbindelse med ny- og ombygning, ved væsentlige ændringer i adfærd, påklædning og opstilling af afskærmning samt ved eventuel ophobning af infektioner kontrolleres, at disse krav overholdes.
Infektions- følsomhed | Minimal | Mellem | Mellem | Høj | Høj |
Stuetype | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
Maksimal CFU- belastning under operation (CFU/m³) | Ingen anbefalede grænseværdier | 200 | 100 | 10 | 10 |
Luftskifte/time | Ingen anbefalede grænseværdier | 10 | 15 | 20 | 20 |
Samlet volumenstrøm (L/s/m²) * | | 8,3 | 12,5 | 16,7 | |
Lufthastighed i operationsfeltet (m/s) | | | | | min. 0,4 |
Trykdifferens til omgivelser (Pa) | Overtryk anbefales | +10-15 | +10-15 | +10-15 | +10-15 |
Luftfugtighed (% rh) | <70 | <70 | <70 | <70 | <70 |
*tidligere betegnet som antal luftskifte per time |
Luftskifte: Traditionelt er denne betegnelse anvendt i litteraturen. Hvis koncentration af kim skal beregnes, er samlet volumenstrøm (se nedenfor) imidlertid bedre egnet.
Samlet volumenstrøm: Det samlede volumen luft, der tilføres stuen. Det består af friskluft og eventuel recirkuleret (filtreret) luft. Tallet er fastsat, så både krav til kimtal, indeklima og arbejdsmiljø (fx COշ fra personerne i rummet og anæstesigasser) overholdes. Tallet er beregnet under forudsætning af, at de øvrige anbefalinger for påklædning, adfærd samt et maksimalt antal personer på stuen overholdes. De konkrete tal for luftskifte og volumenstrøm tager her udgangspunkt i en loftshøjde på 3 meter og arealstørrelse på henholdsvis 40, 60 og 80 m² for stue type 2, 3 og 4.
Lufthastighed i operationsfeltet: Denne parameter er kun relevant for laminar air-flow. Overholdelse medvirker til, at forurening ikke kommer ind i feltet.
Trykdifferens til omgivelserne: Et overtryk på 10-15 Pa i stue type 2-5 i forhold til omgivelserne er nødvendigt for at forebygge unødig forurening fra de omgivende rum. I stue type 1 tilstræbes et overtryk i forhold til omgivelserne.
Luftfugtighed: Man skal være opmærksom på at der ikke må være større udsving i luftfugtighed og temperatur, hvis man opbevarer sterile varer på operationsstuen. Hvis der ikke er særskilt depot til sterilvarer, er denne parameter relevant for holdbarheden.
Aktiv mikrobiologisk måling (kimmåling): Generelt anbefales luftkvaliteten kontrolleret på stue under brug ved hjælp af aktiv måling (fx med slitsampler) placeret 30 cm fra operationsfeltet, i niveau med dette, og ved placering af sedimentationsplade(r) perifert i rummet. Som minimum bør dette ske i forbindelse med ibrugtagning og efter reparationer eller ændringer, men rutinemæssig (1-2 gange årlig) kontrol sikrer yderligere, at ventilationen i kombination med adfærd, beklædning og personantal under operationen lever op til den tekniske kravspecifikation for stuen.
Definition af begreber
Aseptisk teknik er en arbejdstilrettelæggelse, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd og eventuel vand- eller lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau.
Barriere arbejdsdragt Ikke-steril, specielt vævet og speciel designet arbejdsdragt, som reducerer spredning af hudpartikler og dermed mikroorganismer.
CFU Colony-forming unit (kolonidannende enhed). Anvendes ved kvantitering af bakteriekoncentrationen, hvor man tæller bakteriekolonier på en agarplade. Hver colony-forming unit repræsenterer én bakterie i den prøve, fx vandprøve, der er udsået på agarpladen.
Ekskreter Fællesbetegnelse på stoffer som udskilles fra kroppen som slutresultater af fordøjelse og stofskifte, fx urin, afføring og sved.
Eksogen infektion er en forurening af operationssåret med mikroorganismer, som ikke stammer fra patienten selv.
Endogen infektion er forurening af operationssåret med patientens egne mikroorganismer.
FFP3 (filtering facepiece) maske. Filtrende åndedrætsværn, klasse P3 har den største effektivitet og beskytter bl.a. mod støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug mod både faste og væskeformige partikler.
Hepafilter HEPA High Efficiency Particulate Air. Fjerner partikler der er under eller lig 0,3 mikrometer fra luften
Hybridstue En højteknologisk hybrid mellem et undersøgelsesrum og en operationsstue. Kaldes også en interventionsstue.
Håndhygiejne er en samlebetegnelse for de procedurer, der enten dræber eller reducerer den transiente mikrobielle flora samt evt. reducerer den residente mikrobielle flora. Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion, håndvask, kirurgisk håndvask med desinfektion, kirurgisk hånddesinfektion. Håndhygiejne kan suppleres med brug af éngangshandsker.
Incisionsfilm En transparent film hvor igennem incision kan foretages.
Infektionsfølsom kirurgi er kirurgi, hvor der på grund af operationens varighed, kompleksitet, type, patientrelaterede risikofaktorer er øget risiko for postoperativ sårinfektion. Defineres af afsnitsledelsen ud fra en lægefaglig vurdering.
Invasivt indgreb Indgreb og undersøgelser der indebærer brud på hud og slimhinder via snit eller stik eller ved at indføre instrumenter gennem naturlige kanaler i legemet.
Kirurgisk maske Maske, der skal reducere spredning af dråber og dermed mikroorganismer fra personens luftveje, og som beskytter brugeren mod sprøjt og stænk fra operationsfeltet.
Kontaktpunkter Steder hvor fx hænder rører, fx lyskontakter, klokkesnore, håndtag, toiletskylleknapper o.l.
Konventionel kirurgi er den kirurgi, der af afsnittet ikke er defineret som infektionsfølsom kirurgi.
Laminar Air Flow (LAF) er kontrolleret ensrettet tilførsel af kimfri luft over operationsfeltet.
Medicinsk udstyr er ethvert instrument, apparatur, udstyr, materiale, utensilie, anordning, hjælpemiddel eller anden genstand, som af fabrikanten er beregnet til anvendelse på mennesker.
Multiresistente bakterier Bakterier, der er resistente over for to eller flere antibiotika.
Operationsfelt er området, hvor der er foretaget huddesinfektion forud for indgreb.
Operationsteam er de personer, der medvirker ved invasivt indgreb og som bærer steril operationsbeklædning.
Operationspersonale er det sundhedsfaglige personale, der opholder sig på operationsstuen.
Postoperativ sårinfektion kan inddeles i overfladiske og dybe sår infektioner
Resident hudflora er den mikrobielle flora, der findes dybt i hudens sprækker og fordybninger, og den kaldes også den blivende eller permanente mikrobielle flora.
Soignering Kan fx foregå som en aftørring med fugtig klud eller gennemskylning af kanaler før udstyret bringes fra en operationsafdeling til en genbehandlingsenhed.
Steril teknik Se aseptisk teknik.
Transient hudflora er den mikrobielle flora, som kan overføres via hænder og redskaber. Den kaldes også den midlertidige eller variable mikrobielle flora.
Turbulent Air Flow (TAF) er ventilation med en høj frekvens.
Værnemidler Beskyttelsesudstyr til personale, der skal beskyttes mod smitsomme sygdomme, fx handsker, overtrækskittel, maske, plastforklæde med eller uden ærmer, åndedrætsværn og beskyttelsesbriller.
Målgruppe – modtagelse
Sundhedsfagligt personale.
Formål
At forebygge postoperative sårinfektioner.
Referencer
1. Vejledning fra FSD og FSTA. Ventilation i rum med invasive indgreb, herunder OP-stuer. Version 1.0, af 1. september 2014.
SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for desinfektion i sundhedssektoren. 1.3 udgave 2018
Hentet 12-11-2020.
https://hygiejne.ssi.dk/nir-desinfektion
SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for det præ, per og postoperative område. 2. udgave 2020
Hentet 12-11-2020
https://hygiejne.ssi.dk/nir-præ, per og postoperative område
SSI.dk – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler. 1.udgave 2015
Hentet 12-11-2020
https://hygiejne.ssi.dk/nir-rengoering i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler
Bilag 1: Infektionsfølsomhed og adfærd på operationsstuer
Bilag 2: Generelt om adfærd på operationsstue med “Laminar air-flow”.
