Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Præ-, per- og postoperativ infektionsforebyggelse (6.1)

Formål

At forebygge postoperative sårinfektioner.

Målgruppe

Sundhedsfagligt personale.

Definition af begreber

Aseptisk teknik er en arbejdstilrettelæggelse, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd og eventuel vand- eller lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau.

Eksogen infektion er en forurening af operationssåret med mikroorganismer, som ikke stammer fra patienten selv.

Endogen infektion er forurening af operationssåret med patientens egne mikroorganismer.

Håndhygiejne er en samlebetegnelse for de procedurer, der enten dræber eller reducerer den transiente mikrobielle flora samt evt. reducerer den residente mikrobielle flora. Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion, håndvask, kirurgisk håndvask med desinfektion, kirurgisk hånddesinfektion. Håndhygiejne kan suppleres med brug af éngangshandsker.

Infektionsfølsom kirurgi er kirurgi, hvor der på grund af operationens varighed, kompleksitet, type, patientrelaterede risikofaktorer er øget risiko for postoperativ sårinfektion. Defineres af afsnitsledelsen ud fra en lægefaglig vurdering.

Kirurgisk hånddesinfektion er indgnidning på rene og tørre hænder, håndled og underarme med alkoholbaseret eller andet egnet hånddesinfektionsmiddel, som indeholder stof, der kan dræbe den transiente hudflora samt reducere og hæmme den residente mikrobielle flora.

Konventionel kirurgi er den kirurgi, der af afsnittet ikke er defineret som infektionsfølsom kirurgi.

Laminar Air Flow (LAF) er kontrolleret ensrettet tilførsel af kimfri luft over operationsfeltet.

Medicinsk udstyr er ethvert instrument, apparatur, udstyr, materiale, utensilie, anordning, hjælpemiddel eller anden genstand, som af fabrikanten er beregnet til anvendelse på mennesker.

Operationsfelt er området, hvor der er foretaget huddesinfektion forud for indgreb.

Operationsteam er de personer, der medvirker ved invasivt indgreb og som bærer steril operationsbeklædning.

Operationspersonale er det sundhedsfaglige personale, der opholder sig på operationsstuen.

Resident hudflora er den mikrobielle flora, der findes dybt i hudens sprækker og fordybninger, og den kaldes også den blivende eller permanente mikrobielle flora.

Transient hudflora er den mikrobielle flora, som kan overføres via hænder og redskaber. Den kaldes også den midlertidige eller variable mikrobielle flora.

Turbulent Air Flow (TAF) er ventilation med en høj frekvens.

Generel hygiejne

Den infektionshygiejniske standard i forbindelse med alle operative indgreb, skal være på et niveau, hvor smitte fra patient til patient eller personale forebygges.

Forebyggelse af postoperative sårinfektioner er multifaktuelle og forudsætter en samtidig indsats over for en række af de faktorer, der øger risikoen for postoperative sårinfektioner.

 

Sårinfektion skyldes enten patientens egne mikroorganismer (endogen infektion) eller mikroorganismer ude fra (eksogen infektion).

 

Infektion efter kirurgi er en komplikation, som kan have mange samtidige årsager. Årsagerne kan relateres til alder, underliggende sygdom, indgrebets varighed samt komplikationer under indgrebet (f.eks. blødning). Faglige og tekniske kompetencer samt erfaring antages at være medvirkende til at reducere risikoen for postoperativ sårinfektion.

Derudover har forberedelse af patienten, f.eks. metode til hårfjernelse, hud- eller slimhindedesinfektion samt profylaktisk antibiotika betydning.

Luftens indhold af bakteriebærende partikler, som stammer fra de personer, der opholder sig på operationsstuen, kan forårsage postoperativ sårinfektion. Derfor har antallet af personer i rummet, arbejdsdragten, operationskitler og patientafdækning betydning for infektionsforebyggelsen.

Håndhygiejne

Håndhygiejne (2.1) har til formål at fjerne eller dræbe den transiente hudflora.

Der skal altid foretages håndhygiejne

  • • Før rene procedurer

  • • Efter urene procedurer

  • • Efter brug af éngangshandsker.

Kirurgisk håndvask med desinfektion

Formålet er at dræbe den transiente hudflora og at reducere eller hæmme den residente hudflora.

Der skal foretages kirurgisk håndvask (2.1) med desinfektion

  • • Før dagens første kirurgiske indgreb

  • • Såfremt der sker synlig forurening af hænder, håndled eller underarme med blod, sekreter eller ekskreter mellem to operationer.

Èngangsneglebørste og éngangsneglerenser må kun anvendes, hvis hænder og negle er synligt forurenede, og hvor almindelig håndvask ikke kan fjerne forureningen.

Kirurgisk hånddesinfektion

Ved to på hinanden følgende invasive indgreb, og hvor der ikke sker synlig forurening af hænder, håndled og underarme, skal der kun udføres kirurgisk hånddesinfektion (2.1).

Arbejdsdragt

Generelt

Alle på operationsstuen skal være iført arbejdsdragt, som består af bukser, tunika og eventuelt undertrøje/T-shirt

  • • Arbejdsdragten skal være synligt ren og som minimum skiftes dagligt

    • • Øvrigt personale, som skal ind på stuen skal bære tilsvarende arbejdsbeklædning som operationspersonalet

  • • Tunika skal være kortærmet

  • • Tunika skal dække undertrøje

  • • Når man har operationskittel på, kan arbejdsdragten bestå af bukser og undertrøje

    • • Undertrøje kan kun anvendes alene, når man samtidig bærer steril kittel.

Konventionel kirurgi (Stue type 1, 2 og 3.1)

  • • Kræver som minimum almindelig arbejdsdragt

  • • Termojakker, der anvendes på operationsstuen, må maksimalt have ¾ ærmer og skal afsluttes lige under albuen

    • • Termojakken skal være lukket.

Infektionsfølsom kirurgi (Stue type 3.2, 4 og 5)

Defineres af afsnitsledelsen ud fra en lægefaglig vurdering (se skema 1) og kan f.eks. være hjerte-, kar-, neuro-, plastik- og ortopædkirurgi samt ved indsættelse af fremmedlegemer, som f.eks. net ved hernieoperation eller mammaprotese

  • • Barrierearbejdsdragt anvendes ved infektionsfølsom kirurgi

  • • Barrierearbejdsdragt skal slutte tæt ved hals og afsluttes med manchet ved ankler, over albuer og talje

    • • Termojakker, der anvendes på operationsstuen, skal opfylde kravene for barrierearbejdsdragt og maksimalt have ¾ ærmer, der afsluttes med manchet.

Operationsbeklædning og værnemidler

Operationskittel

  • • Steril operationskittel skal fungere som en steril barriere mellem bæreren og det sterile område

  • • Steril operationskittel skal bæres af operationsteamet

  • • Steril operationskittel tages på inde på operationsstuen

  • • Type af steril operationskittel skal vælges ud fra operationens behov for væsketæthed

  • • Hvis en steril klædt person nødvendigvis skal forlade stuen, før operationssåret er lukket, skal kitlen tages af uden for operationsstuen

  • • Operationskitlen betragtes som steril foran

    • • Når det i særlige tilfælde kræves, at den sterilt klædte også skal betragte ”bagpå” som sterilt område, kræver dette en særlig adfærdsmæssig opmærksomhed.

Lægekittel

Lægekittel skal efterlades uden for operationsstuen.

Operationshue

  • • Operationshuen forhindrer nedfald af hår og hudskel i operationsfeltet og på instrumenter

  • • Alle, der opholder sig på operationsstuen, skal anvende hue, som dækker hår samt skæg, der ikke er dækket af kirurgisk maske

  • • Operationshuen er éngangs. Når man tager den af, må den ikke genbruges

  • • Ved høj infektionsfølsom kirurgi (operationsstue type 4-5) bør operationspersonalet bære operationshue, der dækker hoved og hals, og operationshuen skal være nedstoppet under kraven.

Kirurgisk maske

Kirurgisk maske (2.2) skal benyttes af operationsteamet, som arbejder inden for operationsfeltet

  • • Kirurgisk maske skal sammen med operationshuen dække alt skæg

  • • Kirurgisk maske skal benyttes af den sterilt klædte under opdækning af sterile instrumenter

  • • Den kirurgiske maske skal skiftes mellem hver operation og kasseres efter brug

  • • Kirurgisk maske bør anvendes af personer, der er mindre end én meter fra det sterile felt og instrumenter

  • • Den kirurgiske maske skal skiftes mellem hver operation og kasseres efter brug.

Beskyttelsesbriller eller visir

Anvendes som værnemiddel ved risiko for stænk og sprøjt af organisk materiale.

Fodtøj

  • • Fodtøjet skal have en udformning, så det kan rengøres og desinficeres ved forurening med blod eller andre organiske materialer

  • • Er der stor risiko for kontamination med organiske materialer, bør vaskbare støvler være tilgængelige.

Smykker og armbåndsure

  • • Personale på operationsstuen må ikke bære ringe, armbånd, ure og halskæder. Øreringe skal dækkes af huen.

Handsker

  • • Ved risiko for forurening med blod, vævsvæsker, sekreter og ekskreter skal der anvendes éngangshandsker

  • • Sterile éngangshandsker anvendes af operationsteamet

  • • Den sterilt påklædte sygeplejerske/læge tager selv sterile éngangshandsker på

  • • Der bør anvendes dobbelthandsker ved invasive indgreb, hvor der kan være øget risiko for perforation af handskerne

  • • Operationshandsker skal skiftes, hvis de perforeres

  • • Der udføres håndhygiejne (2.1) efter brug af handsker.

Præoperative retningslinjer

Tilsyn af patienten før operation

Patienter skal være tilset af en sundhedsfaglig person, inden de kommer ind på operationsstuen

  • • Sundhedsfagligt personale skal visuelt sikre sig, at patienten er ren i relation til det planlagte indgreb

  • • Sundhedsfagligt personale skal visuelt sikre sig, at patientens tøj er rent

  • • Sundhedsfagligt personale skal undersøge patienten for sår, pustler, abscesser eller andre synlige infektionstegn. Positive fund skal noteres og rapporteres til den ansvarlige læge
    Andre hudforandringer skal ligeledes noteres og rapporteres til den ansvarlige læge

  • • Patiens infektionsstatus skal vurderes af en læge, som beslutter, hvilke konsekvenser positive fund har i forhold til den planlagte operation.

Hårfjernelse

  • • Hårfjernelse må kun foretages, når det af operationstekniske årsager er nødvendigt eller af hensyn til fastgørelse af afdækning, diatermiplade og/eller en forbinding

  • • Hårfjernelse må kun foretages med klipper eller saks og kan foretages dagen før operationen, dog så tæt på operationstidspunktet som muligt

  • • Hårfjernelse skal foregå før ankomst til operationsstuen

  • • Er det tvingende nødvendigt at foretage hårfjernelse på operationsstuen eller i indsovningsrummet, skal det foregå på en sådan måde, at håret ikke forurener lejet og omgivelserne.

Smykker og piercinger

  • • Smykker og piercinger i nærheden af operationsfeltet skal fjernes inden operationen.

Bad

  • • Patienten skal i bad og vaske sig med sæbe over hele kroppen inden for 24 timer før operationen.

Sengen

  • • Sengen skal være synlig ren

  • • Sengelinned skal være synligt rent og må maksimalt have været anvendt i 24 timer

  • • Dyner uden linned må maksimalt have været anvendt i 24 timer.

Patientpåklædning

  • • Patienten skal ankomme til operationsstuen i det tøj, som den pågældende operation kræver

  • • Der skal ved de enkelte operationstyper foretages en risikovurdering, om patienten kan opereres i eget, rent og nyvasket tøj (se skema 1)

  • • Ved behov for omklædning til operation, skal der være et rum dedikeret og indrettet hertil

  • • Patientens fødder og strømper skal altid betragtes som urene.

Påklædning af ledsagere

  • • Ledsagere, der er til stede ved anæstesiindledningen, skal være iført hue og overtræksdragt, som dækker alt privat tøj

  • • Ledsagere, der er til stede under operationen, skal være fuldt omklædt som operationspersonalet.

Klargøring af operationsstuen

  • • Operationsstuer skal overholde hygiejne- og kvalitetsprofil 5 (11.1)

  • • Inden dagens første procedure overtørres teknisk udstyr, operationslamper samt alle horisontale overflader med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) på fnugfri klud eller med desinfektionsserviet indeholdende spritholdigt middel. Sprit anvendes, da det effektivt hindrer støvpartikler i at fæstne sig

  • • Ved teknisk udstyr, som ikke tåler spritholdigt middel, kan vand og sæbe benyttes.

Transport af patient ind på operationsstuen

Ved patienter, der køres ind på operationsstuen, skal

  • • Sengen/lejet være synligt ren

  • • Sengelinned være synligt rent og må maksimalt have været anvendt i 24 timer

  • • Dyner uden linned maksimalt have været anvendt i 24 timer

  • • Dynen efterlades uden for operationsstuen eller rulles sammen og placeres i fodenden af sengen, inden sengen køres ind på stuen

  • • Patienter, der selv går ind på operationsstuen, bør have fodtøj på.

Peroperative retningslinjer

Trafik og adfærd på operationsstuen

  • • Under invasive indgreb må der kun være det antal personer til stede, som indgrebet kræver. Maksimum antal personer skal fastlægges af ledende overlæge

  • • Dørene til en operationsstue skal holdes lukkede under hele indgrebet for at minimere antallet af partikler samt for at opretholde trykket på operationsstuen

    • • Kun nødvendig færdsel ind og ud af stuen må forekomme

  • • Kommunikation til og fra operationsstuen skal foregå over telefonen

  • • Såvel sterilt påklædte personer som øvrige tilstedeværende skal bevæge sig i et roligt tempo

  • • Ting, der falder på gulvet, skal kun opsamles, hvis de medtages i optællingen efter operationen eller udgør en sikkerhedsrisiko

  • • Oprydning af afdækning og lignende må ikke finde sted, før operationssåret er lukket, det vil sige, når den sidste sutur eller hudclips er sat og forbindingen er lagt

Personer, der ikke er sterilt påklædte

  • • Må ikke række/bøje sig ind over et sterilt felt eller sterilt emne

  • • Skal inden for én meter vende front mod sterile effekter og sterilt påklædte personer.

Opdækning til operation

  • • Opdækning må kun finde sted på overtryksventilerede stuer, og der må ikke forekomme trafik ud og ind af stuen, mens opdækningen finder sted

  • • Opdækning skal enten foregå, før patienten køres ind på stuen eller efter patienten er lejret

  • • Hvis instrumenter er pakket ud, før patienten køres ind på stuen, skal den sterile opdækning dækkes med sterile stykker, indtil patienten er lejret

  • • Der må ikke anlægges spinalanæstesi, epidural kateter, CVK og Swan Ganz, mens udpakning af sterile artikler finder sted

  • • Assistanceborde skal placeres således, at steriliteten sikres

  • • Ventilerede varmetæpper må anvendes

    • • Under indledning, indtil patienten desinficeres, forudsat at instrumenterne er tildækkede

    • • Når patientafdækningen er lagt.

Desinfektion af operationsfeltet

Huddesinfektion

  • • Der desinficeres 2x1 minut med sterile tamponer eller servietter

  • • Desinfektionsmidler skal have en indvirkningstid på mindst to minutter for at opnå den ønskede effekt

  • • Der skal anvendes klorhexidinsprit (0,5% klorhexidin i 70-85% ethanol), som bør være tilsat farvemarkør

  • • Der anvendes sterile éngangshandsker eller steril pean. Huden bearbejdes med tamponer eller servietter gennemvædet med desinfektionsmiddel, da den mekaniske effekt er vigtig

  • • Der påbegyndes centralt i området, hvorefter man arbejder sig ud perifert. Ved anden påføring påbegyndes ligeledes centralt, men der desinficeres kun ud til ca én cm fra kanten af første påføring

  • • Efter hver påføring skal desinfektionsmidlet tørre

  • • Ved anvendelse af diatermi/el-kirurgi skal det desinficerede område på grund af forbrændingsrisiko være fuldstændig tørt og dampene forsvundet inden indgrebet.

Se Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2).

Desinfektion af ører

Der anbefales klorhexidinsprit (0,5% klorhexidin i 70-85% ethanol) til det ydre øre.

Klorhexidin må ikke anvendes i øregangen, da det er neurotoksisk. Se Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2).

Slimhinde

Bakterier findes i stor mængde som del af den residente flora på slimhinder i f.eks. næse, mundhule, urinveje og vagina. Før indgreb på kroppens slimhindeområde kan en reduktion af bakteriefloraen være ønskværdig. Slimhindedesinfektion kan i nogen grad reducere antallet af bakterier, men værdien af dette for forekomsten af postoperative infektioner er ikke fuldt afklaret.

Til desinfektion af slimhinder anvendes ikke ethanol, da det irriterer og udtørrer slimhinderne, men i stedet overvejende vandige opløsninger af klorhexidin i forskellige koncentrationer.

Desinfektion af vaginalslimhinde

Der skal ikke foretages desinfektion af vaginalslimhinden, idet der ikke er evidens for, at præoperativ desinfektion af vaginalslimhinden forud for forskellige former for gynækologiske indgreb reducerer forekomsten af postoperative infektioner. Se Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2).

Desinfektion af øjne

Ved invasive indgreb i øjet beslutter de opererende læger, om præoperativ desinfektion er nødvendig og i givet fald, hvilket desinfektionsmiddel, der bør anvendes. Se Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2).

Desinfektion af mund og næse

Ved invasive indgreb i mund og næse beslutter de opererende læger, om præoperativ desinfektion er nødvendig og i givet fald, hvilket desinfektionsmiddel der bør anvendes. Se Kemisk desinfektion af medicinsk udstyr, hud og overflader (8.2).

Blærekateterisation

Se Korttids og langtids transurethralt blærekateter (5.5)

Afdækning

  • • Den sterile afdækning skal anvendes til at afgrænse operationsfeltet og til at sikre, at indgrebet kan udføres under aseptiske forhold

  • • Hvis der af operationstekniske årsager bruges incisionsfilm, skal denne indeholde iodid.

Håndtering af instrumenter, rene og sterile medicinske éngangsartikler på operationsstuen

Kontrol af emballage

  • • Emballagen skal være intakt. Udløbsdatoen på produktet må ikke være overskredet og eventuelle autoklaveindikatorer kontrolleres.

Udpakket udstyr

  • • Uanset om det er blevet anvendt eller ej, skal det gennemgå fuld genbehandlingsproces

  • • Instrumenter, der er stærkt forurenet med f.eks. blod og knoglerester, skal grovrengøres straks efter brug

  • • Instrumenter bør kun rengøres med serviet vædet med sterilt vand/saltvand

  • • Hule instrumenter skal umiddelbart efter brug gennemskylles med vand

  • • Instrumenter bør ikke henstå mere end seks timer fra afslutning af operation til genbehandling påbegyndes (8.1.6)

  • • Hvis den planlagte operation aflyses, og der ikke har været en patient på stuen, kan de udpakkede instrumenter anvendes umiddelbart efter. Instrumenterne skal være overdækket med en steril afdækning.

Udstyr som ikke udpakkes

  • • Udstyr, medbragt på stuen som ikke udpakkes, skal placeres i rent område således, at emballagen ikke udsættes for kontaminering

  • • Udstyr, der har været taget ud af det sterile depot, må kun genanbringes, hvis den mellemliggende håndtering af udstyret har været styret og overvåget (8.1.5).

Opbevaring og transport af udstyr efter brug

  • • Opbevaring efter brug samt transport til genbehandlingsenheden skal foregå på en måde, der sikrer, at udstyrets kvalitet ikke forringes

  • • Egnet opbevaring er

    • • Lukkede vogne eller kasser, som rengøres efter brug

    • • Lukkede plastposer, som kasseres efter brug.

Postoperative retningslinjer

Rengøring af operationsstuen

En operationsstue er vurderet til at skulle rengøres efter den højeste hygiejneniveau (5) (11.1).

Mikroorganismernes antal skal reduceres, så ophobning, ophvirvling og opformering undgås. Overfladerne skal fremstå synligt rene, og derudover skal risiko for indirekte kontaktsmitte via kontaktpunkter minimeres. Personale med rengøringsopgaver på operationsstuer skal følge retningslinjen Rengøringskrav og visuel inspektion af rengøring (11.1).

Spild af blod, vævsvæsker, sekreter eller ekskreter

  • • Fjernes så snart det er muligt, og efterfølgende skal der

    • • På gulve og vægge optørres spild, og der foretages våd rengøring med vand og egnet rengøringsmiddel, alternativt éngangsrengøringsklud med egnet rengøringsmiddel

    • • På alle øvrige flader, eksempelvis senge og apparatur, skal rengøring efterfølges af desinfektion med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) eller et klorholdigt desinfektionsmiddel på minimum 1000 ppm klor.

Mellem alle operative indgreb

  • • Affald og snavsetøj skal fjernes inden rengøring

  • • Spild af blod, vævsvæsker, sekreter eller ekskreter optørres/fjernes straks eller snarest muligt, og efterfølgende skal der

    • • På gulve og vægge foretages våd rengøring med vand og egnet rengøringsmiddel, alternativt éngangsrengøringsklud med egnet rengøringsmiddel

    • • På alle øvrige flader, eksempelvis leje og apparatur, skal rengøring efterfølges af desinfektion med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) eller et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor

  • • Udstyr i det patientnære område (f.eks. lejeflade, operationslamper, rulleborde og teknisk udstyr) og kontaktpunkter på operationsstuen rengøres mellem hver patient. Der foretages våd rengøring med vand og egnet rengøringsmiddel alternativt éngangsrengøringsklud med egnet rengøringsmiddel

  • • Operationslamper og rulleborde aftørres efter rengøring med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) på fnugfri klud eller med desinfektionsserviet indeholdende ethanol

  • • Alle klude og mopper skal udskiftes mellem rengøringen af hver operationsstue

  • • Anvendes vand og sæbe, skal det være rent mellem rengøring af hver operationsstue.

Slutrengøring

  • • ”Slutrengøring udføres, når dagens operationer er slut eller som minimum én gang i hver 24 timers periode på arbejdsdage

  • • Rengøringen følger de samme krav som til rengøring mellem de operative indgreb, men skal suppleres med nedenstående

Alt inventar og apparatur på operationsstuen rengøres

  • • Vægge og lofter ses efter og rengøres ved forekomst af urenheder

  • • Aftørring af alle vandrette flader

  • • Ventilationsriste, dørpumper, søjler og skinner for loftsophængt apparatur aftørres

  • • Gulvet vaskes

    • • Hvis der er gulvafløb på stuen, skal rengøring foretages i et omfang, der sikrer, at man kan overholde hygiejneprofil 5

  • • Spild af blod, vævsvæsker, sekreter eller ekskreter fjernes, så snart, det er muligt og efterfølgende skal der

    • • På gulve og vægge foretages våd rengøring med vand og egnet rengøringsmiddel, alternativt éngangsrengøringsklud med egnet rengøringsmiddel

    • • På alle øvrige flader, eksempelvis leje og apparatur, skal rengøring efterfølges af desinfektion med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%) eller et klorholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor.

Operationssår

Generelt

Operationssår er indgangsport for mikroorganismer. Sekretion fra operationssår kan indeholde mikroorganismer, som kan forårsage krydsinfektioner.

De infektionshygiejniske retningslinjer for afbrydelse af smitteveje i forbindelse med forbindingsskifte er ens, uanset om såret er inficeret eller rent

  • • Primært suturerede sår, der ikke siver, er efter 24 timer ikke længere indgangsport for mikroorganismer

  • • Type af forbinding besluttes ud fra de enkelte afdelingers procedurer, men principielt skal forbindingen være steril og bakterietæt

  • • Hvis en forbinding er fugtig, løs eller forurenet, skal den skiftes. Ved gennemsivning af forbindingen må der ikke lægges en forstærkning

  • • Skylning af sårkavitet og operationssår anbefales ikke

  • • Sæbe må ikke anvendes til soignering af operationssår, da sæbe forsinker opheling af såret

  • • Der kan bruges postevand til at skylle sår, som ikke har forbindelse med dybereliggende væv

  • • Hvis der anvendes bruser til at skylle inficerede sår, skal brusehovedet rengøres og desinficeres efter brug. Gulvet i baderummet skal rengøres efter brug.

 

Inddeling af operationssår

Rene suturerede sår

  • • Forbinding kan fjernes efter 24 timer. Hvis forbindingen skal skiftes inden 24 timer, skal der anlægges ny steril forbinding.

Rene suturerede sår, der siver

  • • Ved skift af forbinding skal der anlægges ny steril forbinding.

Rene suturerede sår med dræn

  • • Forbinding over cicatricen kan fjernes efter 24 timer. Drænindstiksstedet skal dækkes med steril forbinding. Når drænet er fjernet, påsættes ny steril forbinding over drænindstiksstedet

  • • Såfremt der ikke siver fra drænindstiksstedet, kan forbindingen fjernes 24 timer efter, at drænet er fjernet.

Åbne rene sår

  • • Forbinding skiftes i henhold til afdelingens procedure for det valgte sterile materiale og producentens anvisninger.

Åbne rene sår hvor granulationsvæv dækker sårkaviteten

  • • Forbinding skiftes i henhold til afdelingens procedure for det valgte sterile eller rene materiale og producentens anvisninger.

Åbne inficerede sår

  • • Forbinding skiftes i henhold til afdelingens procedure for det valgte sterile eller rene materiale og producentens anvisninger.

Sår der omfatter dybereliggende væv

  • • Forbinding skiftes i henhold til afdelingens procedure for det valgte sterile eller rene materiale og producentens anvisninger.

 

Personlig hygiejne hos patienter med operationssår

Rene suturerede sår

  • • 24 timer efter suturering af såret kan forbindingen fjernes, og patienten kan komme i brusebad. Ved brusebad før 24 timer efter suturering skal der anvendes vandskyende materiale over forbindingen.

Rene suturerede sår der siver

  • • Patienten kan komme i brusebad. Forbinding dækkes med vandskyende materiale.

Rene suturerede sår med dræn

  • • Patienten kan komme i brusebad 24 timer efter suturering. Ved brusebad før 24 timer efter suturering skal der anvendes vandskyende materiale over forbindingen. Drænindstiksstedet dækkes med vandskyende materiale.

Åbne rene sår

  • • Patienten kan komme i brusebad. Eventuel forbinding dækkes med vandskyende materiale.

Åbne rene sår hvor granulationsvæv dækker sårkaviteten

  • • Patienten kan komme i brusebad.

Åbne inficerede sår

  • • Patienten kan komme i brusebad.

Sår der omfatter dybereliggende væv

  • • Patienten kan komme i brusebad. Forbinding dækkes med vandskyende materiale.

 

Forholdsregler ved forbindingsskifte

  • • Der skal foretages håndhygiejne (2.1) før og efter forbindingsskifte

  • • Èngangshandsker (2.1) og plastforklæde (2.2) skal anvendes, hvis der er risiko for, at hænder og arbejdsdragt kan blive kontamineret med sekret fra såret

  • • Skift af forbinding må først foregå 10 minutter efter sengeredning eller efter rengøring af stuen er afsluttet

  • • Vinduer skal holdes lukkede

  • • Forbindingsskifte ved rene suturerede sår, åbne rene sår samt sår, der er i forbindelse med dybereliggende væv, skal foregå som en steril teknik. Der skal anvendes sterile forbindingsmaterialer, sterile instrumenter og sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik

  • • Forbindingsskifte ved åbne inficerede sår og åbne rene sår, hvor granulationsvæv dækker sårkaviteten, er en ren procedure, hvor der kan anvendes rene forbindingsmaterialer, desinficerede instrumenter og éngangshandsker (2.1)

  • • Hvis der inden for de første 24 timer er behov for at soignere såret og huden omkring operationssåret, inden der anlægges ny steril forbinding, skal der anvendes tempereret isotonisk saltvand

  • • Forbindingsmaterialet skal kasseres direkte i affaldspose, der lukkes og anbringes i affaldssæk

  • • Brugte instrumenter skal bringes til genbehandling i genbehandlingsenheden.

 

Brug af dræn

  • • Brug af dræn for at reducere antallet af sårinfektioner anbefales ikke, da dræn anlagt i forbindelse med primært suturerede sår kan være indgangsport for mikroorganismer

  • • Drænsystemer fjernes, så snart der ikke er behov for drænage. Lukkede drænsystemer bør foretrækkes.

Isolationspatienter

Alle patienter, som er isolerede, har samme krav på sundhedsydelser som andre patienter.

I forbindelse med patienter, der er isoleret, jævnfør Liste over sygdomme, som kræver isolation (4.1.1), skal de generelle supplerende retningslinjer følges.

Skematisk oversigt ”Hygiejniske forholdsregler på OP/anæstesi i forhold til patienter, som er isoleret på stamafdeling”, se bilag 1. For en mere detaljeret gennemgang, se de enkelte isolationsretningslinjer.

Infektionsfølsomhed og adfærd samt luftens renhed på operationsstuen

Operationer giver risiko for infektion og nogle operationer har større risiko for efterfølgende at udvikle en sårinfektion. Disse indgreb karakteriseres som særlig infektionsfølsom kirurgi.
 

Infektionsfølsomhed vurderes ud fra indgrebets karakter og varighed, om der indsættes fremmedlegemer, om fremmedlegemer er midlertidige eller blivende, og om patienten er immunsupprimeret.

Infektionsfølsomhed kan kategoriseres som minimal, mellem eller høj. Denne kategorisering skal anvendes til en lokal gennemgang af de indgreb, som hospitalet vil fastlægge. Stuetype til de enkelte operationer er angivet med et nummer (1-5). Dette for at have en fælles referenceramme for operationspersonale, teknisk personale, hygiejneorganisation og de øvrige personer, der er involveret i brug, drift samt nybygning og renovering af operationsstuer.

 

Ved alle operationer er formålet at mindske antallet af bakterier i luften for at beskytte operationssåret og de sterile artikler. Antallet af bakterier er blandt andet afhængig af adfærd og ventilation, og der er forskellige minimumskrav til luftens renhed, afhængig af hvilken infektionsfølsomhed, operationen er vurderet til.

Vurdering af infektionsfølsomhed og relevant adfærd

For at definere stuetype skal den kirurgiske afdeling vurdere, hvilken grad af infektionsfølsomhed indgrebet har. I denne vurdering indgår parametre som operationssårets størrelse, operationens forventede varighed, typen af fremmedlegeme, anbefalinger fra relevante videnskabelige selskaber, evidens samt mulighed for at give relevant antibiotikaprofylakse og derudover lokal viden, eksempelvis øget forekomst af infektion i forbindelse med det pågældende indgreb.

 

Skema 1 angiver adfærden og håndteringen på operationsstuer i relation til forskellige typer af operationer (infektionsfølsomhed) samt variation i operationsstuens indretning.

 

Skema 1. Infektionsfølsomhed og adfærd på operationsstue

 

Stue type

 

 

1

 

2

 

3.1

 

3.2

 

4

 

5

Klassifikation af operation

Småkirurgi over fascien

Minimal invasiv kirurgi og mindre kirurgiske indgreb

 

 

 

 

 

 

 

F.eks.:

Radiologisk afdeling

Kardiologisk laboratorium

Større indgreb og minimal invasiv kirurgi med risiko for overgang til åben kirurgi

 

 

 

 

F.eks.:

Abdominalkirurgi

Ortopæd-

kirurgi

Thorax-

kirurgi

Neurokirurgi

Øre-næse-halskirurgi

Øjenkirurgi

Laparoskopi

Robotkirurgi

Større indgreb med indsættelse af fremmedlegemer, f.eks.: Mamma-proteser, hernienet og hjerteklapper

 

F.eks.:

Abdominalkirurgi

Ortopæd-

kirurgi

Thorax-

kirurgi

Neurokirurgi

Øre-næse-halskirurgi

Øjenkirurgi

Laparoskopi

Robotkirurgi

Større åbne indgreb med krav om ultraren luft (TAF) Indsættelse af alloplastikker

Større åbne indgreb med krav om ultraren luft (LAF) Indsættelse af alloplastikker

Grad af indgrebets infektionsfølsomhed

Minimal

Minimal/

Mellem

Mellem

Mellem/Høj

Høj

Høj

Rengøring

 

Klargøring af operationsstuen alle vandrette flader samt skærme og apparatur aftørres med et spritholdigt middel, ethanol 70-85%.

 

Mellem alle operative indgreb foretages våd rengøring af kontaktpunkter og patientnære områder. Ved spild og forurening med blod, vævsvæsker, sekreter eller ekskreter optørres/fjernes det snarest muligt, efterfulgt af rengøring med sæbevand/sæbeklud efterfulgt af desinfektion med ethanol 70-85% eller et korholdigt middel med koncentration på minimum 1000 ppm klor. Gulvet rengøres ved synlig forurening.

 

”Slutrengøring” udføres, når dagens operationer er slut, eller som minimum én gang i hver 24 timers periode på arbejdsdage. Alt inventar på operationsstuen rengøres. Vægge og lofter ses efter rengøres ved synligt snavs. Gulvet vaskes.

 

Adfærd og forholdsregler – Personale

 

Beklædning

Afdelingens arbejdsdragt

Afdelingens arbejdsdragt

Afdelingens arbejdsdragt

Barriere-

arbejdsdragt

Barriere-

arbejdsdragt

Barriere-

arbejdsdragt

Operationshue

Ved behov

Alle, der opholder sig på OP-stue, skal bære OP-hue, som dækker alt hår og skæg

Alle, der opholder sig på OP-stue, skal bære OP-hue, som dækker alt hår og skæg

Alle, der opholder sig på OP-stue, skal bære OP-hue, som dækker alt hår og skæg

Alle, der opholder sig på OP-stue, bør bære OP-hue, som dækker hoved og hals. OP-huen skal være nedstoppet under kitlen

Alle, der opholder sig på OP-stue, bør bære OP-hue, som dækker hoved og hals. OP-huen skal være nedstoppet under kitlen

Kirurgisk maske

Ved behov

Bæres af OP-teamet og af usteril hjælper under udpakning. Personer tættere end én meter på sterilt område bør bære maske

Bæres af OP-teamet og af usteril hjælper under udpakning. Personer tættere end én meter på sterilt område bør bære maske

Bæres af OP-teamet og af usteril hjælper under udpakning. Personer tættere end én meter på sterilt område bør bære maske

Bæres af OP-teamet og af usteril hjælper under udpakning. Personer tættere end én meter på sterilt område bør bære maske

Bæres af OP-teamet og af usteril hjælper under udpakning. Personer tættere end én meter på sterilt område bør bære maske

Operationshandsker

Sterile handsker ved aseptiske procedurer

Sterile handsker skal benyttes af alle i OP-teamet. Der bør anvendes dobbelthandsker ved risiko for perforation af handsken

Sterile handsker skal benyttes af alle i OP-teamet. Der bør anvendes dobbelthandsker ved risiko for perforation af handsken

Sterile handsker skal benyttes af alle i OP-teamet. Der bør anvendes dobbelthandsker ved risiko for perforation af handsken

Sterile handsker skal benyttes af alle i OP-teamet. Der bør anvendes dobbelthandsker ved risiko for perforation af handsken

Sterile handsker skal benyttes af alle i OP-teamet. Der bør anvendes dobbelthandsker ved risiko for perforation af handsken

Operationskittel

Steril OP-kittel anvendes ved behov

Steril

OP-kittel anvendes, kan undlades efter lægefaglig vurdering

Steril

OP-kittel

Steril

OP-kittel

Steril

OP-kittel

Steril

OP-kittel

 

Adfærd og forholdsregler - Patienten

 

Beklædning

Patientens eget tøj

Patientens eget tøj eller hospitalets tøj

Hospitalets tøj

Hospitalets tøj

Hospitalets tøj

Hospitalets tøj

Ledsager med ved anæstesi indledning

Eget tøj

Eget tøj eller overtrækstøj og operationshue

Overtræks-tøj og operationshue

Overtræks-tøj og operationshue

Overtræks-tøj og operationshue

Overtræks-tøj og operationshue

Ledsager med ved operation

Eget tøj

Eget tøj eller overtrækstøj og operationshue

Overtræks-tøj og operationshue

Overtræks-tøj og operationshue

Barriere-

arbejdsdragt og opera-

tionshue

Barriere-

arbejdsdragt og opera-

tionshue

Patient-

afdækning

Patienten skal afdækkes i et passende stort område, så aseptisk teknik kan overholdes

Patienten skal afdækkes i et passende stort område, så aseptisk teknik kan overholdes

Patienten skal fuldt

afdækkes

Patienten skal fuldt

afdækkes

Patienten skal fuldt

afdækkes

Patienten skal fuldt

afdækkes

 

Utensilier

 

 

 

 

 

 

 

 

Udpakkede instrumenter skal være tildækket, mens patienten transporteres ind og lejres på OP-stuen

Udpakkede instrumenter skal være tildækket, mens patienten transporteres ind og lejres på OP-stuen

Udpakkede instrumenter skal være tildækket, mens patienten transporteres ind og lejres på OP-stuen

Udpakkede instrumenter skal være tildækket, mens patienten transporteres ind og lejres på OP-stuen

Udpakkede instrumenter skal være tildækket, mens patienten transporteres ind og lejres på OP-stuen

Udpakkede instrumenter skal være tildækket, mens patienten transporteres ind og lejres på OP-stuen

Instrumentborde bør tildækkes ved øget

risiko for nedfald af partikler

Instrumentborde bør tildækkes ved øget

risiko for nedfald af partikler

Instrumentborde bør tildækkes ved øget

risiko for nedfald af partikler

Instrumentborde bør tildækkes ved øget

risiko for nedfald af partikler

Instrumentborde bør tildækkes ved øget

risiko for nedfald af partikler

Instrumentborde bør tildækkes ved øget

risiko for nedfald af partikler

Instrumenter skal pakkes ud under anvendelse af aseptisk teknik

Instrumenter skal pakkes ud under anvendelse af aseptisk teknik

Instrumenter skal pakkes ud under anvendelse af aseptisk teknik

Instrumenter skal pakkes ud under anvendelse af aseptisk teknik

Instrumenter skal pakkes ud under anvendelse af aseptisk teknik

Instrumenter skal pakkes ud under anvendelse af aseptisk teknik. Udpakning af instrumenter bør foregå i LAF-området (zone 1)

 

Generelt

 

 

Personalet skal færdes og arbejde med rolige bevægelser

Personalet skal færdes og arbejde med rolige bevægelser

Personalet skal færdes og arbejde med rolige bevægelser

Personalet skal færdes og arbejde med rolige bevægelser

Personalet skal færdes og arbejde med rolige bevægelser

Personalet skal færdes og arbejde med rolige bevægelser

Undgå at åbne døre. Døre åbnes kun om nødvendigt og efter en forudgående vurdering. Anvend gennemstiksskabe, telefon og lignende

Undgå at åbne døre. Døre åbnes kun om nødvendigt og efter en forudgående vurdering. Anvend gennemstiksskabe, telefon og lignende

Undgå at åbne døre. Døre åbnes kun om nødvendigt og efter en forudgående vurdering. Anvend gennemstiksskabe, telefon og lignende

Undgå at åbne døre. Døre åbnes kun om nødvendigt og efter en forudgående vurdering. Anvend gennemstiksskabe, telefon og lignende

Døre åbnes kun ved kritiske tilstande. Anvend gennemstiksskabe, telefon og lignende

Døre åbnes kun ved kritiske tilstande. Anvend gennemstiksskabe, telefon og lignende

 

Den sterile assistent skal stå i LAF-området (Zone 1) *

Den usterile assistent skal stå i LAF-området

(Zone 1) *

Kun relevant OP-udstyr bør være i LAF-området

(Zone 1) *

Luftstrømmen bør ikke brydes i det laminare air flow mellem indblæsning og OP-feltet

Hele OP-teamet, alle sterile instrumenter og OP-feltet skal være i LAF-området

(Zone 1) *

Neutralzonen (Zone 2) * bør så vidt muligt friholdes for udstyr og personer

Zone 1 * og Zone 2 * - Se afsnit ”Generelt om adfærd på operationsstue med Laminar Air Flow”

 

 

Generelt om adfærd på operationsstue med Laminar Air Flow (LAF)

Effekten af LAF er betinget af korrekt adfærd. LAF kan være udformet som horisontale eller vertikale luftstrømme.

Luftstrømmen har hastighed og temperatur, som beskytter operationsfeltet mod indtrængen af mikroorganismer fra omgivelserne samt bortleder mikroorganismer i takt med, at de afgives i operationsfeltet.

I området på grænsen mellem LAF og konventionel ventilation, er der en zone med ukontrollerede luftstrømme, dvs. turbulens. Denne benævnes neutralzonen, angivet med gult i figur 1 (Zone 2 *).

Der bør ikke være sterilt udstyr eller personer i neutralzonen. Borde og apparatur bør ikke placeres her. Borde med sterilt udstyr og instrumenter skal være i LAF-området, andet udstyr bør opholde sig uden for LAF. Anæstesiapparatur kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke placeres udenfor.

 

Figur 1: Zoneinddeling af operationsstuer med vertikal eller horisontal LAF

 

Zone 1 * (LAF)

 

I LAF-zonen er der til stadighed en kontrolleret tilførset af kimfri luft over operationsfeltet med en turbulensfri fortrængningsstrøm

 

 

Zone 2 * (neutralzonen)

 

I grænseområdet mellem LAF og området uden for LAF vil der være et område med højere turbulens. Størrelse af dette område skal defineres inden ibrugtagning

 

 

 

Zone 3 * (uden for LAF)

 

I området uden for LAF vil der være en opblandingsventilation. Luften vil dog her være med et forholdsvist lavt indhold af CFU, da der sker en forholdsvis høj udskiftning af luften pga. udskiftningen af luften i LAF

 

Zone 3 * (uden for LAF)

 

 

 

 

 

Zone 2 * (neutralzonen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Zone 1 * (LAF)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luftens renhed på operationsstuen

Ventilation på operationsstuen er med til at sikre, at luftens renhed stemmer overens med de krav, der stilles til de enkelte operationsstuer (se skema 2). Antal personer på stuen, patientpåklædning, patientafdækning, personaleomklædning, værnemidler, instrumenthåndtering og færdsel på stuen er faktorer, som også kan have betydning for luftens renhed.

 

Skema 2 angiver tekniske krav til ventilation og luftens renhed for operationsstue 1-5

 

Stuetype/Risikovurdering

 

 

1

 

2

 

3.1 og 3.2

 

4

 

5

 

Infektionsfølsomhed

Minimal

Minimal/

Mellem

Mellem og

Mellem/Høj

Høj (TAF)

Høj (LAF)

 

Tekniske krav til ventilation

 

Maksimal CFU-belastning

under operation (CFU/m3)

Overtryk anbefales

200

100

10

10

Antal personer på stuen

 

 

5-15

5-20

5-20

Kontrolgrænse

for antal partikler

>0,5 µm pr. m3

Rummet rengjort og uden person-belastning

 

3.520.000

352.000

3.520

3.520

Under operation

 

 

3.520.000

352.000

352.000

Luftskifte/time

4 (komfort)

10

15

20

20

Lufthastighed i operationsfeltet (m/s)

 

 

 

 

Min. 0,4

Trykdifferens til omgivelser (Pa)

(+)

+10-15

+10-15

+10-15

+10-15

Luftfugtighed

>70

<70

<70

<70

<70

 

Kontrol af luftens renhed på operationsstuer 1-5

For at sikre luftens renhed lever op til de gældende krav, skal der én gang årligt foretages en kontrol af de tekniske parametre samt en audit på adfærd. Se skema 3.

  • • Afsnitsledelsen for operationsafsnit og narkoseafsnit er ansvarlig for at udføre audit på adfærd på en valgfri operationsstue (Type 1-3) samt på alle LAF og TAF stuer. Teknisk afdeling er ansvarlig for at udføre kontrol af de tekniske parametre ud fra fastsatte intervaller

  • • Kontrol og audit skal foretages inden for samme måned

  • • Dokumentation skal opbevares i minimum to år, og det aftales mellem Teknisk afdeling og operationsafsnit, hvem der har ansvar for dette

  • • Ved afvigelser er Teknisk afdeling og operationsafsnit ansvarlige for at udarbejde plan for overholdelse af krav. Hygiejneorganisationen kan kontaktes ved behov

  • • Resultat af årlig slitsampling sendes til Afsnitsledelsen og Teknisk afdeling

  • • Det skal sikres, at der ikke sker en ophobning af støv i ventilationsriste

    • • Ventilationsristenes for- og bagside skal rengøres én gang årligt

  • • Rengøringen anbefales udført i forbindelse med, at Teknisk afdeling skifter filter.

 

Skema 3: Ansvar for kontrol af luftens renhed, hvilke parametre der måles på samt interval for kontrol

Ansvarlig for

udførelse

Parameter der måles på

Interval for kontrol af

 

 

Konventionel

OP-stue 1-3

TAF

OP-stue 4

LAF

OP-stue 5

Teknisk

Afdeling

Partikelmåling

Ved ibrugtagning

Samt efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Efter lokal

aftale

Slitsampling

Ved ibrugtagning samt efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Teknisk

Afdeling

Trykmåling

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Teknisk

Afdeling

Luftskifte

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Teknisk

Afdeling

Lufthastighed

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Èn gang årligt samt ved ibrugtagning og efter ny- og ombygning

Operationsafsnit

Audit på adfærd

  • • Antal på stuen

  • • Patientpåklædning

  • • Patientafdækning

  • • Personalepåklædning

  • • Værnemidler

  • • Instrumenthåndtering

  • • Færdsel på stuen

  • • Infektionsfølsomhed

Se bilag

Èn gang årligt

 

Minimum ét operationsforløb på valgfri stue 1-3

Èn gang årligt

 

Alle stuer

Èn gang årligt

 

Alle stuer

 

Ny- og ombygning

I forbindelse med ny- og ombygning er det vigtigt, at Infektionshygiejnen inddrages ved start af projekteringsfasen.

Der skal være et hygiejnisk perspektiv på nybygning og renovering af operationsstuer med dertil hørende birum – i form af hensigtsmæssigt design og indretning, materialevalg samt valg af tekniske løsninger som ventilation og varmtvandsforsyning, således at brugere, bygherre, interne og eksterne rådgivere kan vælge de løsninger, der bidrager til et optimalt hygiejnisk miljø og dermed medvirker til at forebygge infektioner.

 

Ved indretning af en operationsafdeling skal der lægges vægt på, at såvel det præ-, per- og postoperative forløb understøttes bedst muligt samtidig med, der tages hensyn til forebyggelse af infektioner.

Indkøb af apparatur og instrumenter

I forbindelse med indkøb af nyt apparatur og instrumenter, er det vigtigt, at indkøberne sikrer sig, at Infektionshygiejnen samt genbehandlingsenheden inddrages (8.1.13).

Erfaring, uddannelse og operativ teknik

En god kirurgisk teknik og en stor erfaring antages at være medvirkende til at reducere risikoen for postoperativ sårinfektion, men der foreligger ingen kontrollerede undersøgelser, der kvalificerer denne effekt.

Referencer

  1. 1. Dansk standard. DS 2451-9 Krav til indkøb og vedligehold af teknisk medicinsk-teknisk udstyr, Dansk Standard. 2003

  2. 2. Central enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 2013

  3. 3. Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for præ-, per- og postoperative område. Statens Seruminstitut. 1. udgave 2015

  4. 4. Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler. Statens Seruminstitut. 1. udgave 2015

  5. 5. Vejledning fra FSD og FSTA. Ventilation i rum med invasive indgreb, herunder OP-stuer. Version 1.0, af 1. september 2014.