Sygepleje til patienter som bliver behandlet for hudkræft på Plastikkirurgisk Afsnit

Beskrivelse

Den altovervejende årsag til at udvikle hudkræft er de ultraviolette stråler fra solen. Er man meget i solen er der større risiko for solskoldning og på længere sigt få hudkræft.

Der findes flere former for hudkræft.

De to hovedtyper er basalcellekræft eller pladecellekræft.

Basalcellekræft er den mest forekomne hudkræft.

Sygdommen kan allerede opstå i 20-30 års-alderen, men er hyppigst hos ældre mennesker.

Basalcellekræft optræder oftest som et enkelt element på hoved og hals, men man kan også få det andre steder på huden. Man kan også have mange elementer på én gang.

Hvis basalcellekræft ikke bliver behandlet, kan den vokse i dybden, men basalcellekræft spreder sig meget sjældent.

Pladecellekræft viser sig oftest som en knude eller et sår, som ikke vil hele.

Sygdommen starter som en lyserød, fast knude på huden. Huden omkring er enten normal eller rød. Senere kan der komme et sår i midten af knuden.

Hudkræft på eller ved læberne er ofte pladecellekræft. Kræft på læberne viser sig næsten altid som et sår, der ikke vil hele og sidder oftest på underlæben.

Pladecellekræft kan også udvikle sig i ar efter brandsår og strålebehandling. 

I få tilfælde kan pladecellekræft i modsætning til basalcellekræft, sprede sig til lymfeknuderne. Sygdommen kan derfor i sjældne tilfælde være en meget alvorlig sygdom, som er svær at behandle.

Behandling på Plastikkirurgisk Afsnit

Hudkræft indgår ikke i kræftpakkeforløb.

Hudkræft bliver behandlet med kirurgi på Plastikkirurgisk Afsnit.

Opstår hudkræften i områder, hvor huden i forvejen er stram som på crus, skalp, næse anvendes der ofte transplantat eller lapplastik for at lukke defekt. I ansigtet anvendes også transplantat og lapplastik for at undgå stramning der kan ændre fx ansigtsmimik eller anden bevægelighed. Der henvises til plastikkirurgiske PRI-dokumenter omkring transplantat og lapplastik.

Formålet med kirurgisk behandling, på plastikkirurgisk afsnit i Aalborg er udover, at fjerne hudcanceren radikalt, at opnå et kosmetisk tilfredsstillende resultat for patienten.

Samtale i ambulatoriet

Patienten møder til forundersøgelse i lægeambulatorie til samtale omkring behandling af hudkræften. Læge og sygeplejerske informerer patient om forventninger til det kosmetiske resultat ved kirurgisk behandling samt den postoperative plan, hvor patienten vil være tilknyttet plastikkirurgisk ambulatorium efter transplantat eller lapplastik.

Sidder hudkræften i ansigtet, informeres om forholdsregler ift. ansigtskirurgi.

Sygeplejersken noterer til sekretærerne, indenfor hvor lang tid patienten skal indkaldes samt den tid der skal bruges til indgrebet på exc.stuen.

Pt. opfordres til ikke at køre bil på behandlingsdagen.

Foreligger der ikke histologisvar, tages der ofte en biopsi før videre behandling fastsættes. Patient indkaldes derefter til operation, hvis mikroskopisvar bekræfter malignitet.

Operation

Operationen foregår som oftest i lokalanæstesi. Omfanget af operation samt tidsramme for at få opereret patient hurtigt, afgør om patienten bliver opereret på excision-stue, fra dagskirurgisk afsnit eller indlægges på sengeafdeling.

Der foretages patientidentifikation samt screenes for MRSA inden det kirurgiske indgreb.

OP-personalet på stuen præsenterer sig.

Sygeplejersken ”på gulvet” har følgende funktion på exc. stue:

• • Dokumenterer ”Sikker Kirurgi” i EPJ

• • Hjælper patient med lejring.

• • Er opmærksom på patient under bedøvelse/operation.

• • Er opmærksom på pårørende.

• • Assistere med alt usterilt under operation

• • Forberede præparatglas med patientdata, stregkode og beskrivelse af præparat på glasset

• • Sørge for at præparat anbringes i glas.

• • Hælde formalin i glas under udluftning i skyllerum, når præparatglas er skannet af læge.

• • Informere patient i samarbejde med læge omkring plan, ift. miksvar og sutursep.

• • Informere patient og evt. pårørende om forholdsregler i hjemmet og observation i forhold til infektion, blødning etc.

Postoperativ plan

Suturfjernelse, i ansigtet 5-7 dage. Andre steder på kroppen 10-12 dage. Ved meget stramning lades suturerne sidde op 2-3 uger. Udpakning efter transplantat (fuldhud og delhud) 5-7 dage. Seponering af donorforbinding efter 10 dage. Mikroskopisvar 10-12 dage i vores ambulatorium. Svar foreligger også ved egen læge efter 3-4 uger.

Mikroskopisvar kan gives pr. brev, opringning eller der udleveres ambulant tid til svar, som sygeplejersken booker og udleverer efter excisionen.

Fryse-mikroskopi kan foretages, for at sikre at canceren er komplet fjernet, før lukning med transplantat eller lapplastik

Dette for at skåne patienten for en eventuel re-operation. FRYS er beskrevet i PRI; ”Rekvisition af prøvetagning til diagnostisk undersøgelse + FRYS”.

Hvis der foretages frys, kommer patient retur til dagkirurgisk afsnit med våd forbinding over defekt. Når der foreligger svar på frys, modtages patienten igen på OP til lukning af defekt og evt. yderligere excision.

Efterbehandling

Hvis mikroskopisvar viser resttumor, tilbydes patienten re-excision. Patient indkaldes til dette, pr. brev eller ved opkald fra læge.

Såfremt hudkræften er komplet fjernet, er patienten færdigbehandlet i Plastikkirurgisk regi. Patient kan henvises til kontrolforløb hos hudlægen eller praktiserende læge, hvis patienten ikke er tryg ved egenkontrol.

Formål:

At sikre høj faglig kvalitet i behandlingen af patienter med hudkræft.