Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

 

Definition

PCOS er en hormonforstyrrelse hos kvinder i den fertile alder, som karakteriseres af anovolation, hirsutisme, akne og overvægt. Giver blødning (menstruation) forstyrrelser i form af amenoré eller oligomenoré.

 

Diagnosen

Diagnosen stilles ved

1) En eller begge ovarier skal være polycytisk.

2) Oligo- eller amenoré pga sjældent ovulation eller anovulation.

3) Klinisk tegn på hirsutisme, akne eller biokemisk tegn – øget total testosteron, øget frit testosteron, evt. lavt SHBG (sex hormone binding globulin), LH/FSH > 2.

 

Diagnosen ‘PCOS’ stilles hvis 2 af de 3 ovenstående kriterier er opfyldt.

Overnævnte kriterier publiceret i januar 2004 (Hum. Reprod; 19, 1,41-47, 2004).

 

Definition af PCO ved ultralyd: Mindst 12 follikler 2-9mm i dia og/eller ovarievolumen>10 mL. Folliklerne kan være lokaliseret i en ring under overfladen eller diffust i stromaet.

 

Differentialdiagnoser:

Hyperprolaktinæmi

Hypogonadotrop hypogonadisme

Tidlig menopuase

Kongenital adrenal hyperplasi

Thyroideasygdomme

Cushing syndrom

Androgen secernerede tumor

 

Ætiologi:

Multifaktoriel; genetisk disponering har formentlig betydning, livsstil har stor betydning.

 

Patofysiologi:

Forstyrrelser i hypothalamus-hypofyse-gonade aksen, karakteriseret ved øget GnRH-sekretion, som medfører øget selektiv sekretion af LH, mens FSH-sekretionen forbliver i tonisk midtfollikulærniveau. Det øgede LH-niveau stimulerer thecacellernes androgen produktion i ovarierne. Omdannelsen af androgener til østrogener ved aromatisering i granulosacellerne er nedsat pga den relativt nedsatte FSH-frigivelse fra hypofysen.

Nyere studier har belyst betydningen af insulinresistens og deraf hyperinsulinæmi for udviklingen af PCOS. Insulinresistens kan påvises hos de fleste kvinder med PCOS. Insulin stimulerer GnRH frigivelsen, stimulerer androgenproduktion i ovarierne, hæmmer leverens produktion af SHBG, hvilket altsammen medvirker til den øgede serum-koncentration af frie androgener.

Hovedparten af kvinder med PCOS er overvægtige, 40-60% med et BMI>30, oftest er der tale om central fedme med en øget talje-hofte ratio. Fedtfordelingen spiller en central rolle i udviklingen af insulinresistens, glukoseintolerans og dyslipidæmi.

 

Udredning:

Anamnese: Blødningsanamnese, kønsudvikling, dispositioner, debutsympt, ændringer i kropsbehåring og akne, vægtændringer, fysiske og psykiske belastninger, konkurrenceidræt, medicinforbrug.

Objektivt: Akne, hirsutisme, androgen alopecia, acantosis nigricans (hudmanifestation af hyperinsulinæmi) og overvægt.

Blodprøver: FSH (normal eller nedsat), LH(normal eller forhøjet) medfører LH/FSH ratio >2. Østradiol (nedsat), androgenstatus (normalt eller forhøjet testosteron – der måles både total og frit testosteron, forhøjet androstendion, nedsat SHBG), faste-insulin, faste-glucose, faste-lipider, faste lipoproteinstatus, prolaktin, thyroideatal (TSH, T3,T4, T3-test)

Vaginal ultralyd mhp. Ovariernes udseende (Forstørrede til det dobbelte og med multiple mikrofollikler). Endometrietykkelse (indikerer graden af østrogenisering).

 

Følgesygdomme:

  • • Lidt øget risiko for livmoderkræft.

  • • Øget risiko for type 2 diabetes, og patienter med type 2 diabetes har øget risiko for brystkræft.

  • • Øget risiko for kardiovaskulær sygdom.

  • • Gravide med PCOS har øget risiko for spontan abort, GDM, hypertension, præeklapsi og for tidlig fødsel.

 

Behandling:

Livsstilsændring med vægttab og øget aktivitetsniveau, overvægtige kan ofte opnå spontan ovulation herved.

Flere undersøgelser har vist, at et vægttab på ca. 5% er nok til at få ca. 30% ikke menstruerende overvægtige kvinder med PCOS til at få regelmæssige menstruationer.

Alle PCOS-patienter med forhøjet pl insulin henvises til Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium (lokalaftale).

Metforminbehandling (500 mg x 3) i tilfælde af hyperinsulinæmi (endokrinologisk opgave?)

P-piller af mono-fasisk type med et gestagen uden androgene virkninger (herved opnås blødningsregulation, effektiv reduktion af akne, en vis effekt på hirsutisme).

Cyklisk gestagen

Behandling af akne: F.eks. kombinationspræparat med clindamicin og benzoyl peroxid til lokal anvendelse eller peroral tetracyklin.

Behandling af hirsutisme: Spironolacton, antiandrogenet cyproteronacetat, epilation.

Behandling foregår optimalt i samarbejde med diætist, dermatolog, endokrinolog og egen læge afhængigt af symptombillede.

 

Kontrol:

Når diagnosen er stillet, og patienten har fået forklaret dette (blodprøve svar enten telefonisk eller ved ambulant samtale), kan opfølgning ske hos egen læge med 1-3 års intervaller mhp. livsstilssituation (kost, motion, rygning og alkohol), pl insulin, pl glukose, BMI og blødningsforstyrrelser.

 

Referencer

Bent Ottesen m.fl. ”Gynækologi” 3. Udgave 2005, Munksgaard

Hindsgavl guidelines 2015

Dansk Fertilitetsselskab ”Kliniske guidelines” 2006

Pernille Fog Svendsen, Lisbeth Nilas, Kirsten Nørgaard, Sten Madsbad: Polycystisk ovariesyndrom. Ugeskr. Læger 2005, 167(34):3147

Hum. Reprod; 19, 1,41-47, 2004