Risikovurdering i forbindelse med forflytning og træning, Terapien, Neuroenhed Nord
Beskrivelse
Fremgangsmåde
Overordnet gælder følgende
Arbejdet skal altid planlægges og tilrettelægges så forflytning, træning og anden manuel håndtering af patienter kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Hensynet til patientens træning prioriteres ikke højere end hensynet til den ansatte, der skal udføre forflytningen/træningen.
Udfordring af patienten i forbindelse med træningen er terapeutens opgave. Hvis patientens træning ikke kan progredieres uden risiko for ergoterapeuten/fysioterapeuten skal træningen fortsættes på et sikkert niveau eller understøttes af et passende hjælpemiddel, som gør træningen sikker for både patient og ergoterapeut/fysioterapeut.
Inden hver forflytning eller træning skal ergoterapeuten/fysioterapeuten foretage en risikovurdering. Eget arbejdsmiljø skal være en naturlig del af medarbejderens faglige overvejelser.
Undervisning i risikovurdering indgår i introduktionsundervisningsemnet ergonomi.
Risikovurderingen danner grundlag for valg af: Metode, hjælpemidler, placering, pladsforhold, antal personer der er nødvendige ved forflytning og træning.
Planlægning er kodeord. Hvordan er de fysiske rammer? Hvor mange skal vi være? Hvilke hjælpemidler skal bruges? Er de inden for rækkevidde?
Generelt overvåges risici på Neuroenhed Nord, blandt andet i form af opfølgning på utilsigtede hændelser og analyse af skader.
Brug tekniske hjælpemidler
Der skal anvendes tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning eller træning, når de er forudsætninger for at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt for patienten og / eller ergoterapeuten/fysioterapeuten.
I planlægningen skabes fysisk plads til forflytningen/træningen og nødvendige hjælpemidler tilvejebringes.
I planlægningen tages hensyn til belastningen- og især risikoen for pludselige uventede belastninger ved arbejdet.
Udnyt patientens egne ressourcer
Ergoterapeuten/fysioterapeuten samarbejder i videst mulige omfang med personen, der forflyttes/trænes, således at dennes ressourcer indgår i processen.
Udnyt patientens naturlige bevægemønstre og brug det som grundlag for forflytningsløsninger. Lad altid patienten selv starte bevægelsen, og lad patienten bruge egne ressourcer. Vær opmærksom på at patienten kan modsætte sig forflytning og bevidst eller ubevidst pludselige uventede belastninger ved arbejdet.
Risikovurder hver gang. Vurderingen sker før og under handlingen
Mange variable omstændigheder har betydning for hvilken løsning vi anvender. Løsningen bør være afstemt af øjeblikkets betingelser og ikke gamle vaner eller tidligere vurderinger. Risikovurdering skal således foregå ved hver kontakt.
Risikovurderinger starter altid med en vurdering af funktionsevnen: Hvad kan patienten? (Stå på benene? Sidde uden støtte?). Det vurderes om arbejdet kan udføres uden risiko for egen sundhed.
Risikovurdering sker før og i særdeleshed under træningen. Træningen igangsættes på sikkert niveau. Patientens reaktioner observeres. Terapeuten bemærker behovet for hensyn, tilpasninger og hjælpemidler i situationen og justerer undervejs.
Det kan være nødvendigt at afvige fra den planlagte forflytning/træning, når patientens eller egne ressourcer ikke tillader det planlagte.
Forflytningsbeskrivelser er lavet med baggrund i forudgående risikovurdering
Risikovurdering ifølge AT
AT vejledningen angiver fire forhold af betydning for risikovurdering: 1) Instruktion og oplæring, 2) arbejdets planlægning, 3) patientens funktions- og samarbejdsevne og 4) tekniske hjælpemidler.
Der er årlig brush up undervisning i ergonomi, herunder i risikovurdering. Neuroenhed Nord råder over øvelokaler til forflytning
- Arbejdets planlægning: Det tværfaglige samarbejde sikrer god kommunikation. Der er mulighed for at anvende forskellige lokaler. Der forefindes vægtaflastet stand og gangtræningsudstyr såvel stationært som mobilt.
- Patientens funktionsevne og samarbejdsevne: Kendskab til tilgang er afgørende for samarbejdet med patienten. Funktionsevnevurdering er indledende trin i risikovurderingen
- Tekniske hjælpemidler: Quick guides forefindes ved hjælpemidlet. Brugsvejledninger er samlet i mapper i sekretariatet – se reol ved sekretær.
I den konkrete risikovurdering indgår en vurdering af:
• Patientens ressourcer
• Egne ressourcer
• Fysiske omstændigheder
Patientens ressourcer:
• Afdæk patientens aktuelle tilstand
• Forhold dig til relevante værdier, risikofaktorer, restriktioner, patientens vægt og højde
• Vurder patientens fysiske formåen
• Vurder patientens kognitive tilstand: Vågenhedsniveau, kommunikation, samarbejdsevne. Kend tilgang.
• Vurder patientens motivation
Egne ressourcer:
Fysiske omstændigheder:
• Er der plads til den planlagte aktivitet
• Er der ro/uro omkring aktiviteten
• Er de nødvendige hjælpemidler til rådighed
Konklusivt:
Der foretages en samlet vurdering. Hver enkelt element kan dog selvstændigt medføre at forflytning/træningen ikke kan gennemføres
Ved planlægning bør man være opmærksom på, at tidspres ofte er årsag til ulykker ved forflytning.
Situationer/forhold der udgør en særlig risiko
• Mentale funktioner: Nedsat kommunikationsevne, forstår ikke verbale eller nonverbale opfordringer, nedsat indsigt/erkendelse, nedsat forståelse for restriktioner, nedsat opmærksomhed og koncentrationsevne.
• Kropsniveau: Nedsat styrke, nedsat sensibilitet, nedsat bevægelighed, smerter/hævelse, nedsat truncus stabilitet, udholdenhed, restriktioner, ortostatisk blodtryksfald, epilepsi, ændret balance, svimmelhed og kvalme, træthed.
• Dårlig plads på arbejdsstedet.
• Patienter med hurtig udvikling i funktionsniveau.
• Patienter med svingende samarbejdsevne.
• Forflytning af ukendt patient.
• Når man gør som andre siger uden selv at vurdere.
• Uforudsigelige hændelser.
• Udskiftning blandt personalet.
• At være nyansat.
• Implementering af nye tiltag.
• Træning i nærmeste udviklingszone.
• Kommunikationsbrist udgør sikkerhedsrisiko.
• ”Plejer”- der skal også fokus på de erfarne.
• Støtte ved gang.
• Lav forflytning hvor hårdt ramt patient afledes/har svært ved at samarbejde.
• Fysisk hårdt ramt patient hjælpes fra liggende i seng til siddende
Hjælp til risikovurdering
Nedenfor ses to hjælperedskaber der kan bruges til at understøtte risikovurdering.
60 sekunder til omtanke
Kilde: Terapien Frederikshavn
• Bør jeg gå i gang med denne opgave?
• Ved jeg, hvad der skal gøres og hvordan?
• Har jeg fundet alle de risici, der er forbundet med denne opgave?
• Har jeg vurderet patientens funktionsniveau tilstrækkeligt inden jeg går i gang med opgaven?
• Har jeg vurderet patientens kognitive formåen?
• Er alle, også patienten, instrueret i opgaven og i stand til at arbejde sikkert?
• Er dette den bedst måde at løse opgaven på?
• Kan jeg gøre det på en måde så, hvor der er mindre risiko?
• Skal jeg bruge hjælpemidler?
• Er der plads nok? Skal noget flyttes?
• Er det jeg har brug for i nærheden
• Har jeg slået klokken til?
Undgå skader - tjek dine forflytninger. Grøn dag hver dag.
Kilde: Pjece fra Arbejdsmiljø kontoret Region Nordjylland(3).
Jeg har god plads omkring mig
Jeg kan bruge en god forflytningsteknik
Jeg bruger de rigtige hjælpemidler
Jeg ved hvor meget patienten kan hjælpe til og udnytter det
Jeg har sikret mig at patienten ikke kan ramme mig eller hive mig med i et fald
Jeg føler mig tryg ved forflytning
Fra RØD til GRØN – ideer til hvordan jeg kommer fra rød forflytning til grøn forflytning:
Jeg giver mig tid til at flytte sengebord, hjælpemidler og andet væk
Jeg sengevasker patienten, da badeværelse er lille
Jeg forflytter patienten et andet sted, hvor der er plads
Jeg spørger min forflytningsvejleder, om hun kan vise mig en god teknik
Jeg beder en kollega om at hjælpe mig
Jeg vælger ar udføre arbejdet på en anden måde
Jeg bruger lift i stedet for små hjælpemidler
Jeg lægger glidestykker under hele patienten
Jeg beder min forflytningsvejleder vise, hvordan man bruger hjælpemidler bedst muligt
Jeg bruger tid på at spørge kollega inden forflytningen
Jeg skaber ro omkring patienten, så vedkommende kan hjælpe bedst muligt
Jeg drøfter patientens funktionsniveau med andre fagpersoner
Jeg bruger hjælpemidler i stedet for at støtte patienten manuelt
Jeg tænker over, hvordan jeg placerer mig i forhold til patienten
Jeg beder en kollega om hjælp, da det skaber mere ro og overblik
Jeg spørger min forflytningsvejleder, om hun kan vise mig, hvordan jeg kan gøre det
Jeg beder en kollega om hjælp og fortæller at jeg er usikker
Jeg fortæller min arbejdsmiljørepræsentant/leder om, hvad der er problemet.
Definition af begreber
Forflytning: En bevægelse fra et sted til et andet med en borger eller en genstand som overvejende foregår i en horisontal bevægelsesretning(2). Ud over den fysiske håndtering ses forflytning som en kognitiv opgave for patienten som på samme tid fordrer neurofaglig tilgang fra hjælperen.
Risikovurdering: Er et krav jf. AT- vejledning D 3.3. - Juli 2004(2). Der angives specifikt at der skal tages særlig hensyn til risikoen for pludselige belastninger. Vejledningen har ingen uddybende definition. Alt relevant for situationen skal vurderes. Der er lovmæssigt metodefrihed med hensyn til risikovurdering.
Målgruppe
1. Fysio- og ergoterapeuter ansat ved Neuroenhed Nord
2. Patienter indlagt på Neuroenhed Nord
Formål
Formålet med en risikovurdering er at identificere risiko i forbindelse med forflytning og træning. Den har til formål:
• At forflytning og træning kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
• At forebygge utilsigtede hændelser, der kan skade patient eller terapeut
• At kortlægge risikoforhold
• At reducere arbejdsskader og sygefravær
• At understøtte en sikkerhedskultur
Referencer
1 . Lunde PH. Forflytningskundskab - Aktivering, hjælp og træning ved forflytning.1 udg.2 oplag. København Gads Forlag 2006
2. AT –vejledning D 3.3, 2004: Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer
3. Undgå skader- tjek dine forflytninger. Grøn dag hver dag. Pjece fra Arbejdsmiljøkontoret Region Nordjylland. Findes i arbejdsmiljø håndbogen på personalenet.
