Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Cytostatika – Forholdsregler ved omgang med og pleje af patienter i cytostatikabehandling

 

 

Forholdsregler ved præparering af cytostatika

Ved præparering af cytostatika forstås tilberedning til injektion, infusion, blæreskylning og deling af tabletter. Alle disse arbejdsgange medfører risici for udsættelse for påvirkning fra støv, damp eller aerosoler af cytostatika. Præparering skal derfor foregå i specielle præparationsrum i stinkskab, hvor luftafkastet føres ud i det fri i stedet for at blive recirkuleret i rummet.

 

Ved præparering skal anvendes en langærmet kittel, der slutter tæt ved håndled og som lukkes på ryggen. Efter brug behandles kitlen som forurenet vasketøj. Der skal endvidere anvendes nitrilhandsker, som efter brug kasseres som specielt sygehusaffald.

 

Al cytostatika blandes på sygehusapoteket og leveres i et lukket system med flergrenet dropsæt. Hoveddrop er fyldt med isotonisk væske til brug ved start og slut.

 

 

Forholdsregler ved omgang med cytostatika

Generelt

Idet præparation af cytostatika foregår på sygehusapoteket, er der en minimal risiko for kontakt med cytostatika.

 

Handsker (nitril) anvendes

  • • Hvor der er risiko for kontakt med cytostatika, blod, kraftig svedafsondring eller ekskreter

  • • Ved håndtering af tabletter og kapsler

  • • Ved opsætning og nedtagning af drop med cytostatika

  • • Ved håndtering af dropsæt og pumper i forbindelse med indgift af cytostatika

  • • Ved håndtering af injektioner og blæreskylning

  • • Ved seponering af drop, venflon, gripper

  • • Ved optørring af cytostatikaspild

  • • Ved håndtering af sengetøj

  • • Ved bortskaffelse af ekskreter

 

Håndvask med vand og sæbe og desinficering

  • • Efter hver medicingivning (cytostatika)

  • • Kontakt med cytostatikaholdigt materiale eller utensilier

  • • Kontakt med potentielt forurenet materiale f.eks. klemskrue på dropsæt

 

Kittel anvendes 

(Kittel, der lukkes bagpå og har lange ærmer, der slutter tæt ved håndled og som er vandafvisende/væsketæt minimum foran og ved ærme)

Hvor der er risiko for kontakt med cytostatika, blod, kraftig svedafsondring eller ekskreter

 

Opsætning og administration af cytostatica

Cytostatika ankommer til afdelingen i svejset pose i gul kasse.

  • • Posen med cytostatika tages med ind på stuen i ubrudt emballage.

  • • Ved tegn på væskeudtrængning/fugt i posen kontaktes apoteket.

  • • Handsker påtages inden posen brydes og cytostatika opsættes.

  • • Hvis cytostatika leveres uden dropsæt anvendes kittel.

 

Nedtagning af cytostatika

  • • Handsker anvendes

  • • Efter indgift af cytostatika ”skylles” efter med isotonisk væske, så dropsæt fyldes hermed.

  • • Venflon (hvis den skal fjernes), dropsæt og infusionsposer må ikke skilles ad, før det sammen med øvrigt affald lægges i sort plastpose, som lukkes, inden den anbringes i hvid/gul cytostatikaspand og destrueres som klinisk risikoaffald.

 

Ophældning af cytostatika i tabletform

  • • Ved håndtering af tabletter / kapsler bruges handsker eller pincet.

  • • Tabletter / kapsler må ikke deles eller knuses – er dette absolut nødvendigt skal det foregå i præparationsrum og jf. forholdsregler ved præparering af cytostatika. I det det oftest vil være praktisk uladsiggørligt, bør administrationsformen ændres.

  • • Patienterne skal så vidt muligt selv administrere peroral cytostatikabehandling.

 

Subcutan injektion af cytostatika

  • • Handsker anvendes

  • • Vurderes det erfaringsmæssigt at der sker aerosoldannelse, eller hvis lægemidlet er flygtigt, skal der anvendes åndedrætsværn

 

Blæreskylning med cytostatika

  • • Ved blæreskylning skal der anvendes kittel med lange ærmer, der lukkes bagtil, handsker samt beskyttelses briller og evt. engangsforklæde.

  • • Hænderne vaskes og desinficeres efterfølgende

 

 

Retningslinier ved spild

Mindre spild (dråber)

  • • Ved spild på overflader optørres med cellestof, og der vaskes med vand og sæbe.

  • • Ved spild på hud skylles med rigeligt vand, hvorefter der vaskes med vand og sæbe.

  • • Ved stænk i øjet skylles med rigeligt isotonisk saltvand i mindst 15 minutter og læge kontaktes (I afsnit/specialer der har spildkit findes øjenskyllesæt som en del af spildkit).

 

Større spild

Hvis personalet får cytostatika på sig, f.eks hvis dråbesættet er defekt.

  • • Der vaskes straks med vand, bliv på stuen og kald hjælp.

  • • Stedet rengøres af andet personale som ifører sig udstyr fra ”spildkit”

 

Vasketøj og linned, der er forurenet med koncentreret cytostatika (dvs. cytostatika opblandet i NaCl eller glucose, men endnu ikke injiceret i patienten) destrueres som klinisk risiko affald.

 

Vær opmærksom på at det ved spild på seng er afsnittets opgave at rengøre seng. Først herefter kan sengen sendes i sengeredningen.

 

Personen anmelder hændelsen som arbejdsmiljøskade i samarbejde med arbejdsmiljø repræsentant/leder. For nærmer information om anmeldelse se PersonaleNet - Arbejdsulykker

 

Håndtering af affald og vasketøj

Affald anses for forurenet, hvis det har været i direkte kontakt med eller på anden måde kan være forurenet med cytostatika fx engangshandsker, brugte kanyler, sprøjter, urinposer, infusionsudstyr, håndteres og bortskaffes som klinisk risikoaffald.

Transport af forurenet affald fra sengestue og ud til skyllerum bør ske med mindst mulig risiko for spredning af aeorosoler. Derfor medbringes egnet beholder til klinisk risikoaffald på stuen. Alternativt samles affald (dropsæt, kapsler, urinposer, katetre m.v.) i sort plastpose, som lukkes på stuen og efterfølgende kasseres som klinisk risiko affald i affalds – eller skyllerum.

 

Affaldshåndtering på Aalborg Universitetshospital

 

Vasketøj forurenet af patientens sekreter kommes i plastposer og derefter i den almindelige tøjsæk og sendes herefter til vaskeriet som vanligt, hvor den minimale rest af evt. cytostatika nedbrydes af vand og sæbe. Se instruks fra infektionshygiejnen omkring håndtering af snavsetøj.

Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2)

 

Forholdsregler under patientplejen

Forholdsregler er gældende i 5 dage efter sidste cytostatikaindgift.

  • • Hvor personalet vurderer, der er risiko for at komme i kontakt med blod, kraftig

  • • svedafsondring eller ekskreter skal der bruges overtrækskittel og handsker

  • • Ved tømning af urinposer og ascitesposer hældes indholdet stille og roligt enten direkte i toilettet eller i bækkenkogeren. Alternativt tømmes det stille og roligt i kolbe med låg, inden det bortskaffes i toilet eller bækkenkoger.

  • • Toiletlåg skal altid være lukket ved udskylning.

  • • Patienterne skal have lukbar opkastningspose frem for kapsel

  • • Diureseopsamling de 5 første døgn skal videst muligt (helst) undgås eller alternativt minimeres til et absolut minimum– ved behov for diuresemåling eller stiks af urin fra patient i behandling med cytostatika, skal opsamling foregå i lukkede beholdere. Urinkolben anbringes i udsugningen i forbindelse med stix, og urinen kasseres i bækkenkogeren umiddelbart efter stix’en er foretaget.

  • • Ved behov for urinanalyser til Klinisk Biokemi skrives i PTB Rekvisitionskommentaren: Patient i cytostatika behandling
    Urinen mærkes ”Patient i cytostatika behandling”

  • • Urinkolber skal være forsynet med låg og tømning skal ske hurtigst mulig.

  • • Sengetøj og kateterposer skiftes altid på 5. dagen.  

  • • Patienterne opfordres til omhyggelig hygiejne, specielt håndhygiejne

  • • Forurenet patienttøj må ikke vaskes i hånden

  • • Ved behov for anvendelse af sterile handsker skal der anvendes Gammex PF (latex) eller Dermaprene Ultra (neopren)

 

 

Retningslinier i hjemmet

Når der anvendes almindelig god hygiejne, er der ingen specielle forholdsregler for

patienterne i forhold til omgang med børn, arbejde og fritidsliv.

I forbindelse med behandlingen bør patienten anvende sikker prævention med henblik på at undgå graviditet på grund af den fosterskadelige effekt. Der udskilles kun ganske lidt/ingen kemoterapi gennem sæd og skedens slimhinder, hvorfor der ikke længere anbefales specifik brug af kondom.

Ved opkastning skylles direkte ud i toilettet (med lukket låg). Ved anvendelse af spande eller lignende skylles opkastet i toilettet og spanden vaskes grundigt med sæbevand.

 

Sengetøj skiftes i hjemmet efter de 5 døgn.

 

Forholdsregler for samarbejdspartnere uden for sygehuset

Praktiserende læge

Praktiserende læge orienteres om igangværende behandling via epikrise

 

Primær sektor

Såfremt primær sektor skal håndtere cytostatika herunder håndtere tablet behandling eller seponere pumpe med cytostatika (ex.5-FU) hos patienten, er det afsnittet (sygeplejersken), der er ansvarlig for at orientere hjemmesygeplejen.

Det eneste, der er brug for i hjemmet er Nitril-handsker (eller tilsvarende) ved evt. kontakt med ekskreter.

  • • Cytostatikaforurenet affald bortskaffes i plastikpose med almindelig dagrenovation.

  • • Tøj vaskes i vaskemaskine – Skal tøj vaskes i hånden, skal det være af patienten selv.

  • • Der er ingen forholdsregler i forbindelse med alm. personlig hygiejne og berøring.

 

Cytostatika - på pumpe

Såfremt hjemmesygeplejen skal håndtere sep. af grippernål og kemopumpe er det væsentligt at de orienteres om håndtering, forholdsregler og bortskaffelse.

Den udarbejdede instruks medgives patienten, heri er beskrevet hvilke utensilier, der skal anvendes samt teknik. Det skal i den forbindelse pointeres, at det er vigtigt at grippernål og pumpe ikke må adskilles, idet det indeholder cytostatika som bør holdes i et lukket system. Dertil er det væsentligt, at al affald håndteres som klinisk risiko affald. Al affald kasseres i den udleverede gule spand, således patienten kan returnere det til specialet, der efterfølgende sørger for korrekt destruktion.

Se endvidere instruks Anlæggelse, pleje og fjernelse af port-a-kath hvor der i bilag også findes video vedr. fjernelse af grippernål og pumpe.

 

Forholdsregler for samarbejdspartnere på sygehuset

På Aalborg Universitetshospital er udgangspunktet, at den enkelte medarbejder anvender personlige værnemidler, hvis der er risiko for kontakt med patientens udskillelser. Derfor er der ikke særlige forholdsregler i forhold til patienter i behandling med cytostatika.

 

Forholdsregler for gravide medarbejdere

Der er på Aalborg Universitetshospital udarbejdet en vejledning for gravide. Der udarbejdes en APV for den enkelte gravide medarbejder.

Den gravide/ammende kan fritages for opsætning/nedtagning af cytostatika.

Ved spild, hvor der er risiko for kontakt med cytostatika, skal den gravide medarbejder fritages fra rengøring.

 

Definiton af begreber

Spildkit: Spildkit (spill kit) anvendes i specialet ved større spild, eller spild /stænk i øjne. Spild kit indeholder de nødvendige remedier til opsamling af spild. Findes i specialer der vanligvis håndtere cytostatika.

 

Cytostatika: Lægemidler med ATC kode L01 se pro.medicin.dk – information om medicin

 

Utensilier: Udstyr, brugsgenstand, værktøj til brug ved kliniske opgaver.

 

 

Målgruppe – modtagelse

Behandlende og plejende personale, der forbereder eller iværksætter behandling eller er i kontakt med patienter, der aktuelt er i cytostatika behandling, eller indenfor de sidste 5 døgn har været i behandling.

 

 

Formål

Retningslinien skal sikre, at omgang med cytostatika foregår på en ensartet, sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde (dvs. - beskytte læger, sygeplejersker og andet personale for risici ved omgangen med cytostatika samt beskrive forholdsregler for det kliniske arbejde med patienter, som er i cytostatikabehandling)

Denne vejledning kan således anvendes af alle.

 

 

Problemstilling

Omgang med cytostatika

Cytostatika er medikamenter som virker celledræbende.

 

Personer, der i deres arbejde har omgang med cytostatika, kan være udsat for en risiko for denne virkning, hvis der sker en optagelse i kroppen. Ved omgang med cytostatika skal man derfor tilstræbe at vælge et præparat, som kræver mindst mulig håndtering, samt sikre at personalet ikke kommer i berøring med cytostatika i forbindelse med administrationen.

 

Cytostatika og deres omdannelsesprodukter udskilles i urin og afføring og vil også i mindre mængde kunne findes i spyt, sved, opkast og andre legemsvæsker. Patientens sekreter og ekskreter kan indeholde cytostatika og omdannelsesprodukter fra cytostatika i op til 5 døgn efter sidste indgift.

Risikoen, for at personalet kommer i kontakt med cytostatika, består i den direkte kontakt mellem ekskreter og plejepersonalets hud eller ved aerosoler og støvdannelse fra forurenede partier på tøj og sengelinned.

Det er derfor vigtigt, at personalet beskytter sig både ved håndtering af stofferne og ved kontakt med patientens udskillelser samt tøj og linned, der er forurenet med cytostatika.

Arbejdstilsynets anvisning vedr. håndtering af cytostatica

Arbejdsmiljølovens § 38 kræver, at arbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at det sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Dette gælder selvfølgelig også for arbejde med lægemidler, herunder cytostatika.

 

Arbejdstilsynet har udarbejdet vejledninger (AT-vejledning) om arbejde med cytostatika.
En AT-vejledning er ikke en retsregel på samme måde som loven eller bekendtgørelserne. Vejledningerne beskriver, hvorledes bekendtgørelserne, efter Arbejdstilsynets bedste skøn, kan opfyldes og efterleves. Virksomheder og sygehuse kan frit vælge deres egne løsningsmodeller. Det afgørende er, at loven og bekendtgørelserne overholdes og efterleves, ikke hvilken metode der vælges for at opnå målet. 

 

 

Reference

At-vejledning om arbejde med cytostatika - Arbejdstilsynet

At-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø - Arbejdstilsynet

Affaldshåndtering på Aalborg Universitetshospital

Materiale om ”spillkit” Spill kit XP for cytotoxic drugs | Berner International GmbH

PersonaleNet - Gravide og ammende