Formål

Rengøring samt kvalitetssikring heraf tjener flere formål. Rengøring har indflydelse på infektionshygiejne, æstetik, vedligeholdelse og indeklima. Rengøringens primære formål er at fjerne ophobninger af urenheder og derved forhindre og forebygge spredning af mikroorganismer, der kan fremkalde infektioner. Det vil sige, at rengøring og kvalitetssikring har til formål

• • At fjerne smitstof, støv og andre urenheder fra overflader i lokaler og på inventar

• • At sikre, at der anvendes hensigtsmæssige rengøringsmidler og –metoder

• • At det æstetisk efterlader et indtryk, der understøtter en infektionshygiejnisk korrekt adfærd

• • At vedligeholde inventar, vægge, gulve og lofter

• • At understrege, at rengøring som et middel i smitteforebyggelsen er en professionel opgave. Det vil sige en opgave, som skal udføres af personale, der er uddannet eller instrueret

• • At dokumentere, at rengøringen lever op til den regionale retningslinje

• • At kvalitetssikringen af rengøringen foretages ud fra de samme principper på regionens hospitaler.

Målgruppe

Ansvarlige på regionens hospitaler for samtlige rengøringsopgaver i hygiejne- og kvalitetsprofilerne 3, 4 og 5.

Det betyder, at rengøringsopgaver, der ansvarsmæssigt ligger i det enkelte afsnit, også er omfattet.

Generelt

Retningslinjen omhandler rengøring og kvalitetssikring af lokaler, hvor undersøgelse, pleje og behandling af patienter finder sted. Det betyder, at retningslinjen dækker lokaler i hygiejne- og kvalitetsprofil 3, 4 og 5, og er udarbejdet på baggrund af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om rengøring samt INSTA 800, se reference.

Hygiejne- og kvalitetsprofil 1 og 2, som f.eks. indeholder forhal og mødelokaler, er ikke medtaget i denne retningslinje efter beslutning i Udvidet Direktion den 24. januar 2011, men der skal lokalt fastsættes krav til disse profiler.

I Psykiatrien findes der særlige aftalegrundlag, der tager hensyn til sikkerheden for patienter og personale.

I Region Nordjylland forefindes der rum, som er underlagt Good Manufacturing Practice (GMP-regler) i forhold til bl.a. renrums rengøring. Rengøring af disse rum er ikke omfattet af denne rengøringsretningslinje.

Definition af begreber

Acceptance Quality Limit (AQL) angiver det acceptabel niveau for hygiejne- og kvalitetsprofilen, dvs. den nedre grænse for den rengøringskvalitet, der netop anses for at være tilstrækkelig

Desinfektion er en proces, der er i stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion

Humanbiologisk materiale er blod, sekret, ekskret, knogle- og vævsrester (f.eks. opkast, afføring og urin, eller sekret – væske fra kirtler, sår, mund, svælg, nedre luftveje, mavetarmsystemet og genitalier)

Invasivt indgreb er indgreb og undersøgelser, der indebærer brud på hud og slimhinder via snit eller stik ved at indføre instrumenter gennem naturlige kanaler i legemet

Patientenhed er objekter og udstyr omkring patienten, der anvendes af patienten eller til pleje og behandling af patienten (f.eks. seng med tilbehør, leje og behandlingsstol med tilbehør, toilet og bækkenstol inkl. toiletbræt, forhøjer og låg)

Perlator er en luftindblander/mundstykke, der skrues på udløbet af en tud/slange (f.eks. vandhane)

Snitflade er en rengøringsopgave, hvor ansvaret for udførelsen ikke er tydeligt placeret

Strålesamler samler vandstrålen, men har ikke ekstra lufttilførsel (i modsætning til perlator)

Æstetisk er knyttet til en visuel (syns-) oplevelse og fornemmelse, som giver følelse af velvære (definitionen er her tilpasset rengøringsområdet).

Grundlaget for tilrettelæggelse og styring af rengøring

For at sikre den samlede rengøringsopgave på det enkelte hospital, skal der foreligge et aftalegrundlag mellem parterne (f.eks. mellem ledelserne i Rengøringsafdelingen og det enkelte afsnit), der beskriver følgende

• • Omfanget af rengøringen

• • Snitfladeafklaring, herunder hvilke personalegrupper, der har ansvaret for de enkelte rengøringsopgaver

• • Fastlæggelse af hygiejne- og kvalitetsprofil

• • Frekvens af rengøring

• • Kvalitetssikring, herunder handleplan samt ansvar herfor.

Hygiejne- og kvalitetsprofiler

Alle lokaler i organisationen, hvor patienter behandles eller opholder sig i længere tidsrum og hvor der er opbevaring eller genbehandling af udstyr, tildeles hygiejne- og kvalitetsprofiler.

Lokaler placeres i tre profiler afhængig af, hvilken funktion lokalet har.

Hygiejne- og kvalitetsprofil 5

Specielt renhedskrævende lokaler, hvor rengøringen har til formål at fjerne/minimere risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. Her er tale om lokaler, hvor patienter behandles, udstyr genbehandles eller lokaler, hvor der er høj risiko for, at der kan ske smitte fra patient til patient som følge af den funktion, der udføres i lokalet.

Hygiejne- og kvalitetsprofil 4

Lokaler, hvor rengøringen har til formål at nedsætte risikoen for smittespredning ved direkte eller indirekte kontakt. Her er tale om lokaler, hvor patienter i større omfang plejes og behandles og hvor der sker opbevaring af udstyr, tekstiler og lignende.

Hygiejne- og kvalitetsprofil 3

Lokaler, hvor rengøringen har til formål at nedsætte risikoen for smittespredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. Her er tale om lokaler, hvor patienter og personale fortrinsvis færdes og transporteres.

¹ Rum, som er indrettet med henblik på udførelse af invasive indgreb, hvor der er kontrolleret ventilation og luftskifte.

² Køkkener hører formelt under Fødevarestyrelsens regelsæt. Rengøringsopgaver og –aftaler kan dog lokalt være omfattet af denne retningslinje og skal i så fald være beskrevet i aftalegrundlaget.

³ Rum, der i Psykiatrien betragtes som patientens eget hjem og hvor der ikke foregår somatisk behandling, tildeles hygiejne- og kvalitetsprofil 3.

Risikopunkter

Risikopunkter er inventar eller udstyr, som har betydning for smittespredning. De kan være forurenet med humanbiologisk materiale og er ofte kontaktpunkter, som er udsat for mange berøringer. De findes typisk i patientens nærområde eller på udstyr, som personalet eller patienten betjener. Rengøring kan forebygge eller nedbringe smitterisikoen.

Risikopunkter skal som minimum rengøres dagligt uanset hygiejne- og kvalitetsprofil. Anvendes lokalet ikke dagligt, rengøres risikopunkter i lokalet på alle lokalets brugsdage. Enkelte risikopunkter skal rengøres mellem hver patient (3.2).

Beskrivelse af objektgrupper

Objektgruppe er en gruppe af forskellige rengøringsoverflader, som indgår i den samlede vurdering af den visuelle inspektion

• • Inventar kan f.eks. være borde, stole, lamper, radiatorer, billeder, løse spejle og vindueskarme

• • Gulve kan f.eks. være gulvflader, gulvriste (begge sider) med tilhørende afløb, trapper, dørtrin og konvektorgrav

• • Loft kan f.eks. være loftsplader, lyskasse og rammer i loftsvinduer, udvendige dele af ventilationskanaler og riste, rør under lofter og lamper monteret i eller på lofter

• • Vægge kan f.eks. være vægflader, døre, dørrammer og –karme, vinduesrammer, ventilationsriste, lister og paneler >30 cm over gulv.

Optørring af spild

Spild skal af hygiejniske og sikkerhedsmæssige årsager fjernes, straks det iagttages. Da spild ofte er uidentificerbart for iagttageren, bør den, der forårsager eller iagttager spildet, iværksætte, at det fjernes, uanset spildets art og årsag

• • Fjernelse sker ved optørring, bortskaffelse samt rengøring

• • Ved smitterisiko suppleres med desinfektion. Smitterisiko findes især ved humanbiologisk materiale – blod, sekret og ekskret

• • Det vil ofte være det sundhedsfaglige personale, der fjerner spild. Samtidig vurderes, om rengøring ved rengøringspersonale er påkrævet.

Krav til personale, der varetager rengøringsopgaver

Det er en ledelsesopgave at iværksætte en systematisk oplæring og løbende monitorering af kvaliteten i medarbejderens opgaveløsning, hvor fokus er, at medarbejderen kan gennemføre en selvstændig vurdering af eget arbejde. Dette gælder alt personale, som udfører rengøringsopgaver.

Medarbejderen skal forstå, ”hvordan” og ”hvorfor” rengøringen foretages med et infektionshygiejnisk fokus. Det betyder, at risikopunkter altid skal rengøres, også selvom der ikke er forekomst af synligt snavs.

Medarbejderen skal selv kunne vurdere, om hygiejne- og kvalitetsprofilen er nået, hvilken indsats der skal til for at opnå dette og hvilke foranstaltninger, der skal til, hvis hygiejne- og kvalitetsprofilen ikke er opnået eller hvis rengøring ikke er mulig.

I det nedenstående angives de emner, der bør indgå i oplæring af personale, der udfører rengøringsopgaver

• • Smittekæden med smittemåder og –veje

• • Generelle infektionshygiejniske tiltag (3.2)

• • Håndhygiejne (2.1), uniformshygiejne (2.3.1) og brug af værnemidler (2.2) generelt

• • Rengøringsmetoder

• • Rengøringsrekvisitter og brug af midler

• • Hygiejne- og kvalitetsprofiler

• • Isolationsrengøring samt desinfektion, herunder brug af supplerende værnemidler (4.1.1).

Oprydning

For at rengøringspersonalet kan levere rengøring i henhold til de aftalte hygiejne- og kvalitetsprofiler, forudsætter det, at rengøringspersonalet har fri og uhindret adgang til de overflader, som skal rengøres. Dette er ensbetydende med, at flader skal være ryddelige og lokaler med en rimelig møblering, således det er muligt at rengøre.

Rengøringsmetoder

En rengøringsmetode skal kunne løsne, fange og transportere snavset væk. Efter udført rengøring skal overfladen være synlig ren og af hygiejne- og kvalitets- og sikkerhedsmæssige årsager tørre hurtigt.

Valg af rengøringsmetode baseres på hygiejne- og kvalitetsprofil, typen af snavs, hvor snavset der er (besmudsningsgrad) samt overfladen (materiale, slitage m.m.).

Følgende metoder kan anvendes

• • Våd rengøring (afvaskning) eftertørres med tør klud/moppe

• • Fugtig aftørring med forfugtet klud eller moppe

• • Afstøvning (tør metode)

  • • ”Candyfloss” og fejning må ikke anvendes i hygiejneprofil 3, 4 og 5, da det forårsager ophvirvling af støv

• • Støvsugning

  • • Støvsugeren skal være udstyret med effektiv hepafiltrering og bør have egnet forfiltrering

  • • Der må ikke være patienter til stede i lokalet, mens støvsugning udføres

  • • Vælger man at støvsuge i hygiejneprofil 5, f.eks. i forbindelse med en slutrengøring på en operationsstue, skal man starte med dette (f.eks. ventilationsriste i væg). Efter støvsugning foretages aftørring/afvaskning af overfladen, derefter foretages resten af slutrengøringen. Det samme gælder for støvsugning i hygiejneprofil 4

  • • Har hospitalet stadig polstrede møbler, som ikke kan aftørres, anbefales støvsugning. Desuden kan støvsugning anvendes periodisk til f.eks. ventilationsriste, gulve/paneler og konvektorgrave

  • • Konstateres der resistente mikroorganismer i en afdeling, efter man har anvendt støvsuger samme sted, rengøres og overfladedesinficeres støvsugeren med egnet desinfektionsmiddel og støvsugerposen skiftes

• • Ved høj besmudsning i hygiejneprofil 5-3 bør våd rengøring anvendes frem for aftørring. Fugtig aftørring kan ikke erstatte våd rengøring, da der er risiko for dannelse af fladesnavs.

Princippet fra rent mod urent

For at forebygge smittespredning fra patienten til omgivelserne anser man patienten og patientenheden (f.eks. seng/sengebord) som det snavsede eller urene område. Det vil sige, man starter rengøringen længst væk fra patient/patientenhed og bevæger sig ind mod patient/patientenhed.

Grundlæggende forholdsregler i forbindelse med den praktiske udførelse

• • Der skal anvendes éngangshandsker (nitril) til alle rengøringsopgaver

• • For at undgå krydssmitte mellem patienterne skal der, forud gået af håndhygiejne, skiftes handsker mellem hver patientenhed samt efter rengøring af toilet

• • Retningslinjen for uniformshygiejne (2.3.1) og værnemidler (2.2) skal overholdes

• • Ved urent arbejde skal medarbejderen anvende værnemidler f.eks. ved rengøring af toiletter.

Anbefalinger for rengøringsudstyr

• • Uanset rengøringsmetode skal der anvendes rene klude og mopper m.m. Brugte klude og mopper må aldrig dyppes i rengøringsopløsningen

• • Der skal anvendes mindst én ren klud for hver patientenhed, én for hver håndvask og én for de øvrige overflader i rummet

• • Forfugtede klude og mopper skal anvendes inden for 8 timer. Holdbarhedstiden kan forlænges til 12 timer, hvis de umiddelbart efter vask og indtil brug opbevares ved maksimalt 5^o C

• • Der anvendes rengøringsmiddel til al rengøring. Det er vigtigt, at rengøringsmidlerne doseres korrekt, så de virker effektivt og ikke efterlader ophobninger af sæbefilm på overfladen

• • Maskiner, vogne, spande, fremførere m.m. bør have glatte overflader med et minimum af samlinger, skruer, knæk, fordybninger m.m., så de kan holdes fri for urenheder.

• • Rengøringsvogne skal indrettes, så kontaminering af klude/mopper kan undgås og af hensyn til arbejdsmiljø (løft), dvs. minimum 20 cm over gulv

• • Rengøringsudstyr skal kunne tåle daglig rengøring eller desinfektionsmiddel

• • Flergangstekstiler som mopper, klude, m.m. skal genbehandles i overensstemmelse med retningslinje om ”Håndtering af rene tekstiler” (10.1)

• • Rengøring og vedligehold af rengøringsmaskiner og –vogne foretages efter brug

• • Rengøringsudstyr og –midler opbevares rent og tørt, dvs. så der ikke sker forurening og opformering af mikroorganismer.

Rengøringsrum

Rengøringsrum skal have en størrelse, således at udstyr, rekvisitter m.m., som anvendes til rengøring, kan være i rummet. Der skal være en klar og tydelig opdeling mellem rent og urent område. I lokalet bør desuden være adgang til følgende

• • Adgang til koldt/varmt vand

• • Udslagskumme og gulvafløb med egnet rist

• • Skabe eller hylder til rengøringsmidler og rekvisitter

• • Plads til opbevaring af rene mopper og klude, så kontaminering undgås

• • Håndhygiejnefaciliteter

• • Plads til rengøringsvogn m.m.

• • Tilstrækkelig ventilation

• • Indretning af nye rengøringsfaciliteter bør følge denne retningslinje afhængig af, hvilken rengøringsmetode der anvendes. Allerede eksisterende rengøringsfaciliteter skal tilstræbe at følge retningslinjen på de punkter, hvor det er muligt.

Krav til periodevise rengøringsopgaver

• • Sengeadskillelse i stof vaskes minimum 4 gange årligt og ved synlig forurening

• • Gardiner vaskes minimum én gang om året og ved synlig forurening

• • Loftslamper rengøres minimum én gang årligt

• • Perlatorer og brusehoveder afkalkes minimum én gang månedligt

• • Hjul på rullende materiel i hygiejneprofil 3 og 4 rengøres ved synlig forurening og én gang månedligt

• • Hjul på rullende materiel i hygiejneprofil 5 rengøres ved synlig forurening og én gang ugentligt.

Specielle rengøringsopgaver

• • Rengøring på operationsstuer (6.1)

• • For rengøring og desinfektion ved isolation (4.1.1)

• • Nybygning og renovering ville kunne kræve hyppigere rengøring specielt af gulve og især, hvis det ikke kan lade sig gøre at skabe alternative adgangsveje til og fra byggeplads. Rengøring intensiveres i områder tæt på det sted, hvor der bygges og/eller renoveres. Risikovurdering af rengøringsbehov ved ny- og ombygning, se bilag F i NIR Ny- og ombygning

• • Rengøring af seng (3.2).

Visuel inspektion af rengøring

Formålet med inspektion er at kunne dokumentere, at rengøringskvaliteten lever op til denne retningslinje. Derudover er der også en læring i forhold til de resultater, der fremkommer af inspektionen.

Inspektionerne gennemføres som tre interne stikprøver og én ekstern og ansvaret herfor ligger hos Rengørings- og Serviceafdelingen. Det er regionalt besluttet (Den Udvidede Direktion, 24. januar 2011), at der kan anvendes ekstern service til inspektion, hvilket betyder, at dette ikke er et krav

• • Det skal tilstræbes, at inspektionen gennemføres umiddelbart efter endt rengøring eller inden lokalet tages i brug

  • • Såfremt dette ikke er muligt, kan inspektionen tages i lokaler, som ikke er rengjorte

  • • Finder man urenheder, ser man på et rum, som personen har rengjort og ser, om observationen er et generelt problem

• • Lokaler i hygiejne- og kvalitetsprofil 5 skal altid være rengjort lige før inspektion

• • Inspektion skal foretages inden for et kort tidsrum (én uge eller 14 dage) for at kunne få et øjebliksbillede her og nu, så man derved kan handle ud fra de observationer, der er fundet

• • Inspektionen foretages kun af personale, som er oplært i visuel inspektion, hvilket forudsætter kompetencen til at iværksætte handlinger

  • • Det er vigtigt, at inspektionspersonalet har en fælles forståelse af acceptgrænser, inden inspektionen finder sted (kalibrering).

Inspektionen udføres som stikprøve og foretages i de lokaletyper med hygiejne- og kvalitetsprofil 5, 4 og

3

• • Stikprøven skal være repræsentativ, dvs. en jævn fordeling af lokaletyper. Det er op til det enkelte hospital, hvorledes inspektionsplaner udarbejdes

• • Der foretages visuel inspektion på de seks risikopunkter samt de fire objektgrupper i de udvalgte inspektionslokaler, uanset hvilken personalegruppe, der har ansvar for rengøringsopgaverne

• • Det er i regionen valgt, at der anvendes enkelt eller dobbelt stikprøveplan med en AQL-værdi på 4%.

Udførsel af visuel inspektion

• • Gennemføres i naturlige gangbaner i rummet. Der må kigges skråt, der må bøjes og stole kan trækkes ud

  • • I tvivlstilfælde er det tilladt at anvende en mekanisk metode, f.eks. en finger

• • Der tælles samlinger af urenheder på hver objektgruppe og risikopunkter

  • • Rummet godkendes eller afvises efter grænseværdierne for risikopunkterne og objektgrupperne (se tabel 1 og 2)

• • Observationer, der vanskeliggør rengøring, f.eks. manglende vedligehold, hensyn til sikkerhed eller ryddelighed, bør noteres

• • Det bør noteres, hvis lokalet ikke er rengjort ved inspektionen.

Til registrering anvendes elektronisk løsning eller der kan anvendes skema, se bilag 1.

Rapportering efter den visuelle inspektion

Resultatet dokumenteres og der handles på dette. Afvises inspektionen, udføres der inden for 1 måned en supplerende inspektion. Omfanget af den supplerende inspektion besluttes af rengørings-/serviceledelsen.

Det anbefales, at man ud fra resultaterne finder fokuspunkter og gennemfører en handlingsplan for at forbedre hygiejne- og kvalitetsprofilerne.

Afvist eller godkendt inspektion

Ud fra AQL og partistørrelsen N er der bestemt et

• • Godkendelsestal (Ac), som er det højeste antal lokaler, der kan tillades ikke at overholde de aftalte profiler

• • Afvisningstal (Re), som er det mindste antal lokaler, som vil føre til en afvisning af stikprøven

• • Eksempel 1: Hvis inspektionen omfatter 20 lokaler (n) og Ac er 1, så vil den samlede inspektion bestå, selvom ét lokale ikke godkendes

• • Eksempel 2: Hvis inspektionen omfatter 20 lokaler (n) og Re er 2, så vil den samlede inspektion ikke bestå, hvis to lokaler ikke bliver godkendt (Ac=1).

Tilgængelige steder (TG)

• • Umiddelbart frie flader uanset størrelse.

Svært tilgængelige steder (STG)

• • Er defineret som vandrette flader, hvor de tilgængelige flader er mindre end 20 x 30 cm, f.eks. A4-størrelse eller tilsvarende areal

• • Steder, som har uhensigtsmæssig placering af inventar eller høj møbleringsgrad

• • Flader, hvor højden er over 180 cm (inkl. lofter), dvs. arbejdet foregår med armene i eller over skulderhøjde

• • Steder, hvor arbejdet udføres med mere end én meters afstand fra kroppen, dvs. der arbejdes med ryggen foroverbøjet og/eller vredet.

• • Steder, hvor arbejdet uanset metode ikke kan udføres uden at bøje mere end 90 grader i knæled og hofteled.

Urenheder

Urenheder omfatter affald, løst snavs, støv, pletter og fladesnavs. De 5 typer af snavs inddeles i to urenhedsgrupper.

Gruppe 1

• • Affald – f.eks. blade, cigaretskod, clips og papirstumper er urenheder, der kan samles op

• • Løst snavs – f.eks. grus, sand, jord, insekter, fibre, hår, spindelvæv og krummer, der ikke let hvirvles op

• • Støv – fine mindre partikler, der kan danne et lag på objektfladen, som kan hvirvles op

• • Pletter – fastsiddende våde eller tørre urenheder, der ikke skyldes manglende bygningsmæssig vedligeholdelse af en overflade – f.eks. blod, sekret, ekskret, kaffepletter, skjolde eller nedtrådt affald.

Gruppe 2

• • Fladesnavs – tørre fastsiddende eller våde urenheder, som ikke skyldes skader eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse på ikke afgrænsede områder af en overflade - f.eks. ophobede eller nedtrådte urenheder, kalk, rustbelægning, fedtfilm, pleje- eller rengøringsmiddel, vand, nikotin, skrid- og fingermærker i større omfang, ujævnheder i overflade belægningen.

Samlinger af urenheder

• • Forekomster af urenheder med samme snavstype i gruppe 1 inden for afgrænsede områder på 0,5 m x 0,5 m på en objektgruppe

• • Forekomst af urenheder med samme snavstype på et større areal på et enkelt objekt skal tælles som en samling pr. 0,5 m x 0,5 m, f.eks. støv eller spild på en overflade

• • Forekomst af urenheder på lange, smalle flader, der udgør en naturlig enhed, skal regnes som en samling. Arealet må maksimalt udgøre 0,25 m², f.eks. 1 cm x 25 m eller 10 cm x 2,5 m

Samlinger af fladesnavs

• • Forekomster af urenhedstype i gruppe 2 vurderes i forhold til andelen i % af den samlede objektgruppes overflader, der er dækket med fladesnavs

  • • Andelen af fladesnavs opgøres i 0, 10 eller 25%.

Grænser for samlinger af urenheder

Overstiges grænserne for antallet af samlinger i tabel 3, afvises hygiejneprofilen.

Overstiges grænserne for antallet af samlinger i tabel 4, afvises kvalitetsprofilen.

For kvalitetsprofilen afhænger grænser af, hvor stort lokalet er.

Acceptance Quality Limit (AQL)

AQL angiver det acceptable niveau for hygiejne- og kvalitetsprofilen, dvs. den nedre grænse for den rengøringskvalitet, der netop anses for at være tilstrækkelig.

F.eks. vil en AQL-værdi på 4,0% betyde, at det er acceptabelt, at maksimalt 4 ud af 100 lokaler i gennemsnit ikke opfylder det aftalte kvalitetsniveau.

Antal lokaler til inspektion

Stikprøvestørrelse (n) afhænger af, hvor mange antal lokaler der findes i hygiejne- og kvalitetsprofil 5, 4 og 3 (N=partistørrelse). Se tabel 5a.

Note ₁₎ AQL=10%₂₎ AQL=6,5%

Referencer

1. 1. SSI.dk-NIR For rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler

Hentet den 14-04-2021

1. 2. Rengøringskvalitet – System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet, DS/INSTA 800:2011, Dansk Standard, 3. udgave 2011.

Retningslinjen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af

Stabs-og kvalitetskonsulent Gitte Hvolmgaard Olsen, Serviceafdelingen, Regionshospital Nordjylland

Drift- og kvalitetskonsulent Annette Blok-Olesen, Rengørings- og Serviceafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Rengøringschef Bodil Damsgaard Jørgensen, Rengøring, Psykiatrien Nordjylland

Rengøringsleder Bente Elise Vanhove, Rengøringsafdeling, Serviceafdelingen, Regionshospital Nordjylland

Hygiejnesygeplejersker Dorte Fromberg, Infektionshygiejnen, Region Nordjylland

Hygiejnesygeplejerske Jan Koldbro, Infektionshygiejnen, Region Nordjylland.