Isuprel – Infusion ved betydende bradykardi
Indikation
I Region Nordjylland anvendes Isoprenalin ved betydende bradyarytmier typisk som en midlertidig behandling før anlæggelse af en temporær eller permanent transvenøs pacemaker. Indikation er således:
• Syg sinusknude syndrom med betydende symptomatiske pauser (typisk >3 sekunder)
• 2. grads AV-blok type 2
• Avanceret 2. grads AV-blok
• 3. grads AV-blok
• Bradykardiudløst ventrikelflimren
Isoprenalin anvendes også på kardiologisk laboratorium ved elektrofysiologisk undersøgelse. Denne brug beskrives ikke yderlige i nærværende instruks.
Dosering
Gives som infusion:
• 0,02 - 0,2 µg/kg/min, optitreres til ønsket effekt
• 0,02 µg/kg/min svarer det til 2 ml/time med nedenstående blanding
BEMÆRK! Blandingsforhold ved Isoprenalin 1mg/mL i 5mL ampul er anderledes end ved tidligere anvendt Isuprel 0,2mg/mL i 1mL ampul, idet at mængden af aktivt stof i 1 ampul Isoprenalin svarer til 25 ampuller Isuprel.
Tilberedning/ indgift
• Kan ved kortvarigt behov for infusion administreres via perifer venøs adgang
• Administreres via dråbetæller eller infusionspumpe.
• Patienten skal være under EKG-overvågning
Til i.v.-infusion anvendes en blanding, som består af Isoprenalin infusionskoncentrat 1 mg/mL og isoton glucose, der blandes efter følgende skema (0,06 mL Isoprenalin/kg og isoton glucose blandet til i alt 100 mL).
Patientens vægt i kg | mL Isoprenalin 1 mg/mL infusionskoncentrat | mL isoton glukose |
40 | 2,4 | 97,6 |
50 | 3,0 | 97,0 |
60 | 3,6 | 96,4 |
70 | 4,2 | 95,8 |
80 | 4,8 | 95,2 |
90 | 5,4 | 94,6 |
100 | 6,0 | 94,0 |
110 | 6,6 | 93,4 |
120 | 7,2 | 92,8 |
130 | 7,8 | 92,2 |
1 mL/time af blandingen svarer til 0,01 µg /kg/minut. Startdosis er derfor 2mL/time som svarer til 0,02 µg/kg/minut.
Holdbarhed
• Ampuller findes på:
• AalborgUH Syd: afd.S1 og kardiologisk laboratorium (således ikke i akut-kasser!).
• AalborgUH Thisted: Køleskabet på intensiv.
• Regionshospitalet i Hjørring: medicinrummet afsnit 202a
• Bør opbevares på køl (2-8 °C) idet at holdbar kun er 1 måned ved stuetemperatur under 25 °C
• Anbrudte ampuller må ikke gemmes.
• Den brugsfærdige opløsning er holdbar i køleskab i 24 timer. Det anbefales at den brugsfærdige opløsning anvendes umiddelbart efter tilberedning og infusionen afsluttes indenfor 24 timer.
Kontraindikationer/ forsigtighed
Bivirkninger
• Hovedpine, kvalme og opkastninger
• Træthed, kraftesløshed og tremor
• Takykardi og arytmier
• Hypotension, specielt hos hypovolæmiske patienter
• Hypertension
/Juni 2020. Afd. S, AAUH. Jacob Moesgaard Larsen & Sam Riahi