Lichen Planus
Definition af begreber
Lichen planus er en kronisk inflammatorisk lidelse, som udover vulva og vagina afficerer keratiniseret hud, negle samt slimhinder i mund, øre, næse, conjunctiva, svælg, esophagus, tarmen, blære samt perianalt.
Klassifikation
Der findes tre kliniske varianter, der afficerer vulva og vagina:
Symptomer ved vulvar lichen planus
• Kløe, irritation og eller ømhed/smerter i vulvovaginal området
• Dyspareuni, blødning ved samleje
• Gulligt udflåd
• Dysuri
• Kan være asymptomatisk
Erosiv lichen planus
• Erosioner med varierende grad af erytem og atrofi i vulva og vagina, netmelon tegning på intakt epitel i randzonerne af læsioner i vulva (Wickhamske striae).
• Varierende grad adhærencedannelse og stenosering i vagina.
• Deskvamativ vaginit med rigeligt gulligt og eller blodigt fluor.
Hypertrofisk lichen planus
Papulosquamøs lichen planus
Diagnose
• Stilles ud fra det kliniske billede evt. supplerende med en biopsi fra huden.
• Biopsien er dog ofte uspecifik og er sjældent i sig selv diagnostisk.
• Fund i vagina bestyrker mistanken om genital lichen planus
• Ekstragenitale manifestationer kan ligeledes bestyrke mistanken om lichen planus.
Udredning ved mistanke om genital lichen planus
Anamnese inkl. debut af symptomer, tidligere udredning og behandling, symptomer fra andre organsystemer særligt hud, negle og mundhule, seksualitet og livskvalitet, evt. andre autoimmune lidelser.
Objektiv undersøgelse:
• Gynækologisk undersøgelse og stansebiopsi
• Podning fra vulva og vagina for at udelukke sekundøre infektioner (ofte herpes eller candida), Wet smear (på indikation).
• Klinisk undersøgelse for ekstragenitale manifestationer
• Screening for thyreoidea lidelse (TSH og TPO) samt for andre autoimmune sygdomme på mistanke.
• Priktest på mistanke om medikamentel allergi
• Ved risikofaktorer screening for hepatitis C infektion
• Ved risikofaktorer for DM screening herfor (HbA1c)
Behandling af erosiv lichen planus
Initialt fortrækkes lokal behandling. Ved behandlingssvigt eller i meget svære tilstande kan behandling med systematiske lægemidler overvejes.
Primært behandlingsvalg
Ved erosiv lichen planus: Behandling med lokal steroid i form af Dermovat salve 0,05%.
Salven påsmøres 1 gang dagligt i 6-8 uger, derefter vedligeholdelsesbehandling 1 – 3 gange om ugen.
Ved vaginale forandringer: Behandling med Budesonid rektalskum 2 mg 1 gang dagligt i 8 uger, derefter vedligeholdelsesbehandling 2-3 gange om ugen. Der kan søges tilskud til behandlingen. Alternativt kan anvendes Hydrokortison suppositorier 100 mg efter samme foreskrift. Skal udskrives fra FMK online i pakker à 30 stk. Tilskud kan søges, men tilkendes kun, såfremt budesonid først er afprøvet.
Denne behandling er mange gange ikke tilstrækkelig til at forhindre arvævsdannelse i vagina og behandlingen bør ofte suppleres med dilatationsbehandling. Dilatatoren kan smøres i Hydrocortison creme før indføring.
Sekundær behandling af erosiv lichen planus med calcineurininhibitorer
Behandling ed tacrolimus 0,1% salve (Protopic) eller pimecrolimus (Elidel) 1 %, se evt. DSOG Guidelines
Systematisk behandling af genital erosiv lichen planus
Ved manglende respons på lokal behandling eller svær opblussen kan Methotrexat eller Prednisolon anvendes, se evt. DSOG Guidelines
Operativ behandling ved erosiv lichen planus
Kirurgisk behandling af erosiv lichen planus er en specialistopgave, se evt. DSOG Guidelines
Behandling af papulosquamøs lichen planus
Papulosquamøs lichen planus opheler spontant og skal kun behandles ved symptomer med Dermovat salve.
Behandling af hypertrofisk lichen planus
Behandles som erosiv lichen planus med Dermovat salve, som følger samme behandlingsprincipper (se ovenfor).
Alternativ behandling
Direkte injektion i den hypertrofiske læsion med Kenalog, se evt. DSOG Guidelines
Follow up
• Telefonisk kontrol ved sygeplejerske efter 2 mdr. og klinisk kontrol 4-6 mdr. efter opstart af behandling.
• Når patienten er velbehandlet kan hun overgå til årlige kontroller for at kontrollere sygdomsaktivitet samt udvikling af eventuel malignitetssuspekte forandringer. Ved kontroller tages biopsi på vid indikation.
• Patienten skal instrueres i selvundersøgelse imellem de aftalte kontroller og i at henvende sig ved nyopståede læsioner samt forværrede eller vedvarende symptomer.
• Vedvarende hyperkeratoser eller ulcerationer trods behandling skal give mistanke om malignitet, og der skal altid tages biopsi.
• Såfremt lidelsen også optræder uden for det anogenitale område, skal patienten behandles af team, læger, som involverer de relevante specialer.
