Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Lichen Planus

 

Definition af begreber

Lichen planus er en kronisk inflammatorisk lidelse, som udover vulva og vagina afficerer keratiniseret hud, negle samt slimhinder i mund, øre, næse, conjunctiva, svælg, esophagus, tarmen, blære samt perianalt.

 

Klassifikation

Der findes tre kliniske varianter, der afficerer vulva og vagina:

  • • Erosiv lichen planus

  • • Hypertrofisk lichen planus

  • • Papulosquamøs lichen planus

 

Symptomer ved vulvar lichen planus

  • • Kløe, irritation og eller ømhed/smerter i vulvovaginal området

  • • Dyspareuni, blødning ved samleje

  • • Gulligt udflåd

  • • Dysuri

  • • Kan være asymptomatisk

 

Erosiv lichen planus

  • • Erosioner med varierende grad af erytem og atrofi i vulva og vagina, netmelon tegning på intakt epitel i randzonerne af læsioner i vulva (Wickhamske striae).

  • • Varierende grad adhærencedannelse og stenosering i vagina.

  • • Deskvamativ vaginit med rigeligt gulligt og eller blodigt fluor.

 

Hypertrofisk lichen planus

  • • Hvide fortykkede hyperkeratotiske plaques/læsioner i perineum og perianalt, områder med fissurer og erosioner.

 

Papulosquamøs lichen planus

  • • Små flade blåviolette, hvide eller rosa papler på den keratiniserende (huddækkede) del af labia majora og/eller mons pubis.

 

 

Diagnose

  • • Stilles ud fra det kliniske billede evt. supplerende med en biopsi fra huden.

  • • Biopsien er dog ofte uspecifik og er sjældent i sig selv diagnostisk.

  • • Fund i vagina bestyrker mistanken om genital lichen planus

  • • Ekstragenitale manifestationer kan ligeledes bestyrke mistanken om lichen planus.

 

Udredning ved mistanke om genital lichen planus

Anamnese incl. Debut af symptomer, tidligere udredning og behandling, symptomer fra andre organsystemer særligt hud, negle og mundhule, seksualitet og livskvalitet, evt. andre autoimmune lidelser.

 

 

Objektiv undersøgelse:

  • • Gynækologisk undersøgelse og stansebiopsi

  • • Podning fra vulva og vagina for at udelukke sekundøre infektioner (ofte herpes eller candida), Wet smear (på indikation).

  • • Klinisk undersøgelse for ekstragenitale manifestationer

  • • Screening for thyreoidea lidelse (TSH og TPO) samt for andre autoimmune sygdomme på mistanke.

  • • Priktest på mistanke om medikamentel allergi

  • • Ved risikofaktorer screening for hepatitis C infektion

  • • Ved risikofaktorer for DM screening herfor (HbA1c)

 

Behandling af erosiv lichen planus

Initialt fortrækkes lokal behandling. Ved behandlingssvigt eller i meget svære tilstande kan behandling med systematiske lægemidler overvejes.

 

Primært behandlingsvalg

Ved erosiv lichen planus: Behandling med lokal steroid i form af Dermovat salve 0,05%.

Salven påsmøres 1 gang dagligt i 6-8 uger, derefter vedligeholdelsesbehandling 1 – 3 gange om ugen.

 

Ved vaginale forandringer: Behandling med Colifoam rektalskum 1 gang dagligt i 8 uger, derefter vedligeholdelsesbehandling 2-3 gange om ugen.

 

Denne behandling er mange gange ikke tilstrækkelig til at forhindre arvævsdannelse i vagina og behandlingen bør ofte suppleres med dilatationsbehandling. Dilatatoren kan smøres i Hydrocortison creme før indføring.

 

Sekundær behandling af erosiv lichen planus med calcineurininhibitorer

Behandling ed tacrolimus 0,1% salve (Protopic) eller pimecrolimus (Elidel) 1 %, se evt. DSOG Guidelines

 

Systematisk behandling af genital erosiv lichen planus

Ved manglende respons på lokal behandling eller svær opblussen kan Methotrexat eller Prednisolon anvendes, se evt. DSOG Guidelines

 

Operativ behandling ved erosiv lichen planus

Kirurgisk behandling af erosiv lichen planus er en specialistopgave, se evt. DSOG Guidelines

 

Behandling af papulosquamøs lichen planus

Papulosquamøs lichen planus opheler spontant og skal kun behandles ved symptomer med Dermovat salve.

 

Behandling af hypertrofisk lichen planus

Behandles som erosiv lichen planus med >Dermovat salve, som følger samme behandlingsprincipper (se ovenfor).

 

Alternativ behandling

Direkte injektion i den hypertrofiske læsion med Kenalog, se evt. DSOG Guidelines

 

 

Follow up

  • • Telefonisk kontrol ved sygeplejerske efter 1 mdr. og klinisk kontrol 3 mdr. efter opstart af behandling.

  • • Når patienten er velbehandlet kan hun overgå til årlige kontroller for at kontrollere sygdomsaktivitet samt udvikling af eventuel malignitetssuspekte forandringer. Ved kontroller tages biopsi på vid indikation.

  • • Patienten skal instrueres i selvundersøgelse i mellem de aftalte kontroller og i at henvende sig ved nyopståede læsioner samt forværrede eller vedvarende symptomer.

  • • Vedvarende hyperkeratoser eller ulcerationer trods behandling skal give mistanke om malignitet og der skal altid tages biopsi.

  • • Såfremt lidelsen også optræder uden for det anogenitale område, skal patienten behandles af team, læger, som involverer de relevante specialer.